7 fejl, der sænker din varmepumpes COP

Drømmer du om lune radiatorer og en lav elregning – men oplever, at varmepumpen sluger mere strøm end lovet? Så er du ikke alene. Selv den nyeste og mest effektive varmepumpe kan få sin COP (Coefficient of Performance) sendt i knæ, hvis installationen eller driften kikser på blot ét af de afgørende punkter.

Den gode nyhed er, at det oftest ikke er pumpen, der er noget galt med. Det er de små – men kritiske – fejl i hverdagen, som stjæler gratis varme og forgylder elværket i stedet for din pengepung. Heldigvis kan de rettes med en skruetrækker, lidt isolering eller et par tryk i styringen.

I denne guide stiller vi skarpt på 7 typiske fejl, der sænker din varmepumpes COP. Du får konkrete råd om alt fra korrekt dimensionering og lav fremløbstemperatur til placering af udedelen, indregulering, isolering, vedligehold og styring. Gennemgår du listen, kan du hurtigt hente flere gratis kilowattimer – og igen få pumpen til at levere tre til fem gange den energi, du fodrer den med.

Lad os dykke ned i fejlkilderne og se, hvordan du giver din varmepumpe de bedste betingelser!

Forkert dimensionering af varmepumpen

En varmepumpe er mest effektiv, når den er dimensioneret præcist til husets reelle varmebehov. Rammer du forbi – enten for stort eller for småt – falder den årlige COP/SCOP markant, og elpatronen bliver unødvendigt aktiv.

Konsekvenser ved over- og underdimensionering

Scenario Typiske symptomer Effekt på COP
Overdimensioneret
  • Kort drifttid > hyppige start/stop
  • Høj returtemperatur → afrimninger oftere
  • Lydgener, fordi kompressor sjældent kører stabilt
−5-15 % (tabt ved start/stop og afrimning)
Underdimensioneret
  • Elpatron kobler tidligt ind ved kulde
  • Fremløbs­temperatur skrues op for at “hente” effekt
  • Rum kan ikke holdes varme på designkulde­dagen
−10-30 % (elpatron COP ≈ 1)

Sådan rammer du den rigtige effektstørrelse

  1. Kortlæg husets varmetab
    Bestem transmission og ventilationstab ved design-udelufte­temperaturen (f.eks. −12 °C i Nordjylland, −8 °C på Sjælland). Resultatet angives i kW.
  2. Vælg dækningsgrad
    Mange sigter efter 95-99 % af årets energibehov. De sidste få % dækkes billigere af elpatron eller brændeovn end af en større pumpe, som ellers vil køre i partial load det meste af året.
  3. Tag højde for klimazone og fremtidige tiltag
    Efterisolering og vinduesudskiftning kan reducere varmebehovet 10-40 %. Vælg hellere en modulerende model, der kan drosle langt ned, end at oversize.
  4. Tjek min./maks. ydelse og COP ved relevante driftspunkter
    Sikr at varmepumpen kan:
    • Modulere ned til sommerbehovet (typisk 1-2 kW til brugsvand og gulvvarme).
    • Dække vinterbehovet uden elpatron, evt. til ca. 95 % af designvarmetabet.

Når en buffer- eller volumentank er nødvendig

En volumen-/buffertank kan give længere driftcyklusser og stabil retur­temperatur, men er ikke altid løsningen på dårlig dimensionering.

  • Anbefalet når:
    • Anlægget har få liter vand (små gulvvarmeslanger eller få radiatorer).
    • Der er hyppige stop, selv efter sænkning af varmekurven.
    • Varmepumpen skal forsyne flere varmekredse med forskellig temperatur (radiator + gulvvarme).
  • Unødvendig hvis:
    • Anlægget allerede har stor vandmængde (f.eks. ældre radiator­system).
    • Problemet skyldes for høj varmekurve eller lukkede termostater – løs årsagen først.

Tommelfingerregler (hurtigt budgetestimat)

Boligareal (m2) × 40 W = kW ved designkulde, hvis huset er gennemsnitligt isoleret 1970-2005.
Eks.: 150 m2 × 40 W ≈ 6 kW → vælg pumpe med 5-6 kW ved −7 °C, som kan modulere ned til 1-2 kW.

OBS: Brug altid en egentlig varmetabsberegning (DS 418 eller lign.) for aftalegrundlag med installatøren.

Med korrekt dimensionering får du længere driftperioder, færre afrimninger og minimal elpatron­drift – og dermed den højest mulige COP gennem hele sæsonen.

For høj fremløbs- og returtemperatur

Varmepumpens COP (Coefficient of Performance) er direkte afhængig af temperaturen på det vand, du forlanger den at levere. En tommelfingerregel siger, at COP falder omkring 10-15 % for hver 5 °C fremløbstemperaturen hæves. Skal varmepumpen eksempelvis levere 55 °C frem for 45 °C, kan du i praksis miste en tredjedel af den “gratis” energi.

De høje temperaturer smitter samtidig af på returvandet – jo varmere retur, desto mindre varme kan kølemidlet trække ud, og desto oftere må elpatronen slå til.

Typiske årsager til for høje systemtemperaturer

  1. Underdimensionerede radiatorer
    Små radiatorflader skal være meget varme for at kunne afgive nok effekt.
  2. For stejl varmekurve
    Varmepumpens styring er sat til at levere høje fremløbstemperaturer, selv ved milde ude­temperaturer.
  3. Lukkede eller strangulerede ventiler
    Termostatventiler, der står på 3 eller lavere, hæmmer flowet og får styringen til at hæve temperaturen i jagten på komfort.

Løsninger, der får temperaturen – Og elforbruget – Ned

  1. Øg varmeafgivelsen
    • Udskift små radiatorer med større flader eller lavtemperaturpaneler.
    • Overvej gulvvarme i stueplan eller badeværelser; det kører optimalt ved 28-35 °C.
  2. Justér varmekurven
    • Sænk både hældning og parallel­forskydning trinvis og mål, om rummene stadig holder ønsket rumtemperatur.
    • Lad eventuelt styringen køre med rumkompensation, så ude- og indetemperatur inddrages.
  3. Hold ventiler åbne
    • Stil termostat­hoveder helt op i fyringssæsonen og lad rumtermostaten eller varmepumpen styre.
    • Monter evt. bypass- eller shuntventil for at sikre konstant flow igennem varmepumpen.
  4. Fokusér på lav returtemperatur
    • Justér balancering og pumpehastighed, så ΔT (fremløb-retur) ligger på 7-10 K for luft/vand og 5-7 K for jordvarme.
    • Sørg for, at radiatorkredse, der ikke har brug for varme, lukkes ned med lavest mulige retur­temperatur, ikke med helt lukkede ventiler.

Når systemet er trimmet til lavest mulige frem- og retur­temperatur, kører kompressoren flere minutter ad gangen, elpatronen forbliver slukket, og du får maksimal COP – også på de kolde dage, hvor elregningen ellers kan løbe løbsk.

Uheldig placering og begrænset luftgennemstrømning ved udedelen

Når en luft-til-vand- eller luft-til-luft-varmepumpe ikke kan ånde frit, tvinges kompressoren til at arbejde hårdere for at hente den samme mængde varme ud af udeluften. Det giver flere og længere afrimningscyklusser, højere elforbrug og i sidste ende en dårligere COP-værdi. De mest almindelige syndere er udedele, som er presset helt ind til en væg eller et hegn, gemt bag en tæt læskærm eller-værst af alt-sænket ned i en lille “brønd”, hvor luften kortslutter mellem sug og udblæsning.

Konsekvenser af dårlig placering

  • Recirkulation af kold udblæsningsluft → lavere indgangstemperatur og flere afrimninger.
  • Tilbagekast af kondens- og smeltevand op i batteriet → isdannelse og reduceret luftflow.
  • Øget vibrations- og driftsstøj, der forplanter sig i husets konstruktion.
  • Svagere ydelse i hård vind, fordi luftstrømmen “krøller” rundt om nærtstående flader.

Sådan placerer du udedelen korrekt

  • Frie afstande: Minimum 30 cm til bagkant, 50-70 cm til siderne og 2-3 meter fri luft foran udblæsningen.
    (Tjek altid producentens specifikke krav.)
  • Undgå luftkortslutning: Udedelen må ikke “puste” direkte ind i eget indsug. Drej hellere enheden 90° eller vælg et hjørne, hvor vinden kan føre udblæsningen væk.
  • Hæv den fra jorden: Monter på vægkonsol eller stativ min. 30-40 cm over terræn. Dermed undgås tilisning fra opsprøjtet snesjap, og smeltevand kan løbe uhindret væk.
  • Respekter vindretningen: Placér helst udblæsningen med den fremherskende vind, så vinden hjælper, ikke modarbejder, luftstrømmen.
  • Tænk på naboerne: Vælg placering og evt. støjskærm, der bryder direkte lydlinje mod soveværelser – men uden at blokere luftflowet.

Afledning af kondens- og smeltevand

En 10 kW varmepumpe kan producere 10-20 liter kondensvand i timen ved tøvejr. Hvis vandet ikke ledes væk, fryser det til en isblok under eller inden i enheden. Sørg for:

  • Drenageslange med fald (frostsikret) til faskine eller afløb.
  • Evt. drypbakke med varmekabel hvis placering gør almindelig dræn vanskelig.
  • Regelmæssig visuel kontrol i frostperioder.

Hold lameller og gitter rene

Blade, støv og pollen kan reducere luftgennemstrømningen med op til 20 % på én sæson. Gør det derfor til vane at:

  • Støvsuge eller spule lameller let (lavt tryk) hvert for- og efterår.
  • Tjekke indsugningsgitteret for plastposer, blade og edderkoppespind.
  • Fjerne snedriver omkring udedelen efter kraftigt snefald.

Med fri luft, effektiv dræning og jævnlig rengøring kan du skære væsentligt ned på unødige afrimninger, øge varmepumpens kapacitet og løfte den reelle COP-ofte med adskillige tiendedele.

Utilstrækkeligt flow og manglende indregulering i varmesystemet

En varmepumpe er afhængig af et tilstrækkeligt og jævnt flow gennem hele varmekredsen. Hvis vandet kører for langsomt – eller hvis nogle kredse er næsten lukkede, mens andre er helt åbne – stiger fremløbstemperaturen, returtemperaturen falder kun lidt, og varmepumpen oplever ”varmestop”. Resultatet er en markant lavere COP, flere start/stop og i værste fald hyppig indkobling af elpatronen.

1. Pumpens driftspunkt og det rigtige δt

  • De fleste luft-/vand- og jordvarmepumper er designet til et temperaturfald (ΔT) på 5-7 °C ved radiatordrift og 3-5 °C ved gulvvarme. Falder ΔT’et til 2 °C eller mindre, kører pumpen for hurtigt; ligger det på 10 °C eller mere, er flowet for lavt.
  • Indstil cirkulationspumpen på den lavest mulige hastighed, som stadig holder ΔT inden for det anbefalede område. Mange moderne pumper har ”AutoAdapt” eller proportionaltryk-styring, men de kræver stadig, at man efterser ΔT’et.
  • Husk at samme pumpe ofte også cirkulerer brugsvand under tappevandsproduktion – her må flowet gerne være mindre, så kompressoren kan løfte temperaturen hurtigt. En separat VVB-pumpe eller en pumpe med dual-styring kan derfor være en fordel.

2. Hydraulisk balancering – Undgå radiatorer som »shortcuts«

Når én radiator står helt åben, mens andre er tilknappet, finder vandet den letteste vej – og varmepumpen arbejder med for lille vandmængde. En grundig indregulering sikrer, at alle kredse får præcis den vandmængde, der svarer til deres effektbehov:

  1. Åbn alle termostatventiler fuldt (eller skru hovedet af under indreguleringen).
  2. Forindstil ventilerne efter radiatorernes effekt og rørføringen. Brug producentens indstillingsskemaer, eller estimer ud fra radiatorstørrelse.
  3. Mål ΔT på hver enkelt kreds; justér til du opnår jævne temperaturforskelle.
  4. Sæt termostathovederne tilbage. De klarer nu finreguleringen uden at kvæle flowet.

3. Gulvvarme: Små kredse, store udfordringer

Gulvvarmekredse er længere og kræver ofte højere pumpeydelse. Sørg for, at:

  • Alle kredse er spulet fri for luft inden drift.
  • Fordelerens flowmålere står efter rumbehov – aldrig på 0!
  • Fremløbstemperaturen holdes så lav som muligt, typisk 28-35 °C. Højere temperaturer indikerer for lavt flow eller for små sløjfer.

4. Brug af bypass, shunt eller buffer

  • En bypass (trykstyret differenstryksventil) kan være en simpel forsikring mod for lavt flow under overgangsperioder, hvor kun få radiatorer kalder på varme.
  • Et shuntmix mellem fremløb og retur kan sænke fremløbstemperaturen og sikre det rigtige ΔT til varmepumpen, mens radiatorerne stadig modtager den temperatur, de har brug for.
  • Ved meget små vandvolumener – fx moderne lavenergihuse med gulvvarme – kan en buffer-/volumentank (50-100 L) give stabilt flow og færre start/stop. Husk lav isoleringstemperatur og god isolering.

5. Sådan diagnosticerer du flowproblemer

Du kommer langt med et par billige overfladefølere og en flowmåler i shunten:

Smitter radiatorerne uens? Indregulér og udluft systemet.
Meget høj fremløb (>50 °C) på milde dage? Tjek pumpens hastighed og åbne ventiler.
Svingende fremløb / hyppige stop? Lavt flow eller for lille vandvolumen – overvej buffer eller bypass.

6. Huskeliste til optimalt flow

  • Hold ΔT på 5-7 °C (radiator) og 3-5 °C (gulvvarme).
  • Indstil pumpen korrekt og kontroller årligt.
  • Indregulér radiatorer og gulvvarmekredse med alle termostater åbne.
  • Anvend bypass/shunt eller buffer, hvis vandvolumenet er lille.
  • Log temperaturer og flow – små dataloggere afslører hurtigt unormale mønstre.

Når flowet er på plads, kan varmepumpen operere med lavest mulige fremløbstemperatur, færrest kompressorstarter og den højeste mulige COP – til glæde for både pengepungen og klimaregnskabet.

Mangelfuld isolering og unødvendige varmetab i installationen

Selv den mest effektive varmepumpe kan ikke kompensere for varmetab, der opstår efter varmeveksleren. Hver eneste uisoleret meter rør får anlægget til at hæve fremløbstemperaturen, hvilket skubber COP’en nedad. Derfor er god isolering en af de billigste ‑ men ofte oversete ‑ veje til bedre ydelse.

Isoleringskrav i bygningsreglementet

BR18 kræver som udgangspunkt, at varmerør i nye installationer have en isoleringstykkelse svarende til min. 30 mm mineraluld eller 19 mm fleksibelt cellegummi (λ ≈ 0,040 W/m·K). I renoveringssager er kravet at bedst tilgængelige isolering; i praksis kan det betyde 13-19 mm ved trange pladsforhold.

Typiske varmetab ved 55 °c fremløb og 20 °c omgivelse

Rør Ø (mm) Ingen isolering 13 mm isolering 25 mm isolering
15 ≈ 18 W/m ≈ 6 W/m ≈ 3 W/m
22 ≈ 25 W/m ≈ 8 W/m ≈ 4 W/m

For et hus med 30 m fordelingsrør kan man således spare 300-600 kWh/år blot ved at opgradere fra ingen til moderat isolering – svarende til 600-1.200 kr afhængigt af elpris.

Rørføring i uopvarmede zoner

  1. Undgå så vidt muligt rør i krybekældre, kolde lofter og uisolerede skakte. Hvis det er uundgåeligt, hæv isoleringstykkelsen til min. 50 mm.
  2. Brug gennemføringstætninger i mur/væggennembrud, så kold luft ikke strømmer ind og køler røret.
  3. Montér mærkater med retning og fremløbstemperatur – det letter fremtidig fejlfinding uden at man behøver at fjerne isoleringen.

Varmtvandsbeholder (vvb) og buffer

  • Vælg beholdere med fabriksisolering på ≤ 0,8 kWh/24 h tab eller efterisoler eksisterende med kappe.
  • Eftermontér dykkerør eller termisk skilleplade i buffertanken, så returblandingen ikke hæver den samlede vandtemperatur.
  • Isoler ventiler, flanger og følere med aftagelige kapper. Blot én uisoleret 1” kugleventil kan stå for 25 W tab.

Fordelerskabe og manifolder

Radiator- og gulvvarmefordelere står ofte helt uden isolering i entréen eller bryggerset. Et simpelt EPS-skab eller PUR-kasse kan sænke overfladetabet med 70 %. Sørg for udluftningsmulighed i toppen, så evt. lækage opdages i tide.

Brugsvandscirkulation – Styr det smart

Cirkulationspumpen til det varme brugsvand er COP-dræber nr. 1, hvis den kører døgnet rundt.

  • Timerdrift: Indstil pumpen til kun at køre 1-2 × 30 min før morgen- og aftenbad.
  • Termostatstyring: Stop pumpen, når cirkulationsledningen når fx 45 °C, og genstart først ved 35 °C.
  • Legionellaprogram: Lad varmepumpen eller elpatron hæve VVB til min. 60 °C én gang om ugen, mens pumpen kører – men ikke oftere.

Hurtig checkliste

✓ Alle rør er beklædt hele vejen ind til fittings
✓ Isolering slutter tæt uden sprækker og tape-samlinger
✓ Fordelerskab er lukket og isoleret
✓ Cirkulationspumpe kører kun på behov
✓ Ingen “varme” overflader i krybekælder eller teknikrum

Er der stadig ubesvarede spørgsmål, er en termografisk gennemgang til få tusinde kroner et hurtigt værktøj til at finde de sidste varmetyve.

Snavs, luft og tilisning der forringer varmeoverførslen

En varmepumpe er i bund og grund en varmeveksler-maskine. Så snart noget – vand, luft eller kølemiddel – ikke kan strømme frit, stiger temperaturforskellene internt, kompressoren arbejder hårdere, og COP’en falder. Her er de typiske syndere og de konkrete løsninger:

  1. Tilstoppede filtre og magnetit
    Små partikler fra gamle stål- eller sortjernsrør samler sig i si-filtre og pladevarmevekslere. Magnetit (jernoxid) er ekstra slemt, fordi det bliver magnetisk slam, der nærmest “klistrer” til alt metallisk.
    • Symptomer: Øget ΔT over varmeveksleren, hyppige højtrykstop eller lavtrykstop, skurrende cirkulationspumpe.
    • Løsning: Monter en snavssamler eller, endnu bedre, et magnetitfilter med aftap (fås som kombiprodukt). Rens filteret efter 1-2 ugers drift, igen efter 3 måneder og derefter mindst én gang årligt.
    • Ved større mængder slam: skyl hele systemet igennem med rensepumpe og inhibitor.
  2. Luftlommer og mikro-bobler
    Luft i vandkredsen virker som en isolator og kan endda få cirkulationspumpen til at kavitere.
    • Løsning: Installér en automatisk luftudskiller på det varmeste punkt (typisk fremløbet tæt ved varmepumpen) og en udlufter eller topventil på højeste radiator- eller gulvvarmekreds.
    • Sørg for korrekt statisk tryk (manometeret bør vise 0,8-1,5 bar i énfamiliehuse).
    • Udluft manuelt efter første opstart og efter hver service, indtil systemet er helt stabilt.
  3. Beskidte lameller på udedelen
    Blade, pollen og trafikstøv danner et isolerende lag på fordamper-lamellerne, så der må køres med lavere fordampertemperatur, og kompressoren sluger flere watt.
    • Sluk for strømmen, fjern frontgitteret og spul lamellerne nænsomt med haveslange nedefra og op. Brug evt. en mild coil-cleaner (pH 7-8).
    • Tjek også, at drænkar og kondenspumpe er frie for snavs – hvis vandet står højt, fryser det til is.
    • Gentag rengøring én gang før fyringssæsonen og igen midt i pollensæsonen, hvis anlægget står nær træer eller trafikeret vej.
  4. Tilisning og defrost
    Is på fordamperen fungerer som en tyk dyne og kan halvere varmeoptaget.
    • Kontrollér, at defrost-algoritmen i styringen er sat til fabriks- eller leverandørens anbefalede værdier – mange brugere fejlagtigt hæver start-/stop-temperaturerne for at “spare” defrost, men det koster COP.
    • Sørg for frit afløb af smeltevand: fald på betonplinten, opvarmet drænslange eller rende i grus, så is ikke bygges op under udedelen.
    • Tjek at udblæsningsluften ikke blæser direkte op i et hegn eller en mur; det skaber kondens og isretur.
  5. Afkalkning af varmevekslere
    I områder med hårdt vand sætter kalk sig på brugsvandsvarmeveksleren.
    • Symptomer: Længere tappe-tider, lav brugsvandstemperatur og højere kompressortryk.
    • Løsning: Skyl veksleren med 5-10 % citronsyreopløsning (30-60 min. cirkulation) én gang årligt, eller installér et blødgøringsanlæg.

Ved at holde vandkredsen ren, luftfri og korrekt afrimmet sikrer du maksimal varmeoverførsel – og bevarer en høj COP år efter år.

Fejl i styring, elpatron-brug og manglende service

En veldimensioneret og korrekt installeret varmepumpe kan stadig levere en dårlig COP, hvis styringen halter, elpatronen får for frit spil, eller anlægget ikke serviceres. Nedenfor finder du de mest almindelige software-fejl og driftsmisforståelser – samt hvad du kan gøre ved dem.

1. Varmekurve og rumkompensation

  • For stejl varmekurve: Hver grad højere fremløb reducerer COP markant. Start med fabrikkens standardkurve og sænk den trinvist, indtil den koldeste radiator stadig er ~35 °C på en designvinterdag.
  • Indendørs føler (rumkompensation): En rumføler kan trimme kurven ±3 K efter det faktiske varmebehov og forhindre overtemperatur. Anvendes især i huse med hurtigt svingende varmetab (store glaspartier, pejse osv.).
  • Parallelforskydning: Giv hellere et lille offset på hele kurven end at gøre den stejlere; det bevarer lave temperaturer og høj COP det meste af tiden.

2. Aggressiv natsænkning

Det lyder energi­rigtigt at sænke temperaturen 3-4 °C om natten, men:

  1. Huset afkøles, og morgenen efter skal varmekilden levere ekstra høj effekt.
  2. På de koldeste dage kan varmepumpen ikke følge med – elpatronen kobles ind og COP styrtdykker.

Begræns natsænkning til 1-2 °C eller brug flydende døgnsænkning, hvor kurven blot skubbes 0,5-1 K ned i 6-8 timer.

3. Elpatron – Hvornår må den hjælpe?

  • Udendørs grænse: Sæt indkobling til f.eks. −12 °C og underdimensioner ikke varmepumpen, så den dækker ≥95 % af årsenergien uden el.
  • Trinvis aktivering: Brug altid softstart på 1 kW-trin og sæt maksimal samtidige elpatronekraft til 30-40 % af varmepumpens nominelle effekt, så den ikke kvæler kompressoren.
  • Hændelses­styring: Elpatron skal KUN koble ind ved legitim alarm (lavtryk, ising, afrimningsfejl) – ikke fordi varmtvandsstyringen er sat for højt.

4. Brugsvandstemperatur & legionella

Høje varmtvands­temperaturer er COP-dræbere. En gang ugentligt kan du:

  • Hæve VVB’en til 60 °C i 30 minutter (legionella­sikring) – gerne med elpatron for at spare kompressor­slitage.
  • Lade den daglige temperatur køre 47-50 °C; hver ekstra grad over 50 °C koster ca. 2 % mere elektricitet.

5. Firmware & optimering

Producenter udsender løbende firmware, der forbedrer:

  • Optønings­algoritmer (kortere afrimning & mindre elforbrug)
  • Modulations­strategi og ramp-up, som reducerer start/stop
  • Fejlkoder og datalogning, som gør service nemmere

Tjek én gang årligt, om der findes en nyere softwareversion til dit styrepanel – ofte gratis at opdatere.

6. Årligt service – Mere end et stempel i bogen

Et professionelt eftersyn sikrer, at styringen arbejder med de rette måledata og at slitage ikke sniger sig ind:

  1. Kontrol af kølemiddelfyldning & lækageprøve
  2. Kalibrering af temperaturfølere og tryksensorer
  3. Funktionstest af afrimnings­cyklus og superheat
  4. Rensning af kondensbakke, lameller og kondensator
  5. Opdatering af firmware og sikkerheds­funktions­test (trykventiler, flowvagt)

Et serviceabonnement koster typisk 1.200-1.800 kr./år og kan let tjene sig hjem gennem 3-5 % lavere elforbrug og længere levetid.

Bottom line: Den bedste COP opnås, når varmepumpen får lov at arbejde uforstyrret ved lav fremløb, moderat natsænkning og minimale elpatron­timer – og når styring og sensorer er opdaterede og efterset.