7 måder at fjerne kælderlugt på

Lugter din kælder af “våd karklud”, jord eller kloak – selv efter en grundig rengøring? Mange danskere lever med den karakteristiske kælderlugt, men få ved, at den ofte kan fjernes helt uden dyre renoveringer. Hemmeligheden ligger i at forstå, hvor lugten opstår, og hvordan man målrettet bekæmper den.

Hos Varme, Afløb & Teknik har vi samlet syv gennemprøvede metoder, der spænder fra simpel ventilation til avanceret fugtstyring. Artiklen guider dig trin for trin – fra den første lugtinspektion til den sidste vedligeholdelsesrutine – så du kan forvandle din kælder fra klam til komfortabel.

Er du klar til at sende kælderlugten på pension? Læs videre, og få styr på fugten, luften og ikke mindst næsen!

Kortlæg kilden: Er det fugt, skimmel eller kloaklugt?

Før du kaster dig ud i dyre tiltag eller kemiske lugt­dræbere, skal du vide hvor lugten kommer fra, og hvad den skyldes. En systematisk gennemgang af kælderen afslører som regel synderen.

  1. Lugtens “fingeraftryk”
    • Støvet, jordslået eller muggen? – Peger ofte på høj fugt og begyndende skimmel.
    • Surt, stikkende eller “kælder-kold”? – Kan skyldes kondens på kolde flader eller fugt fra vægge/gulv.
    • Svovlagtig eller kloakagtig? – Tyder på udtørrede vandlåse, utætte rør eller defekt kloakudluftning.
  2. Visuel inspektion fra gulv til loft
    Gå systematisk rundt med lommelygte:
    • Vægge: Se efter mørke misfarvninger, afskalning og salpeterudtræk (hvidt krystallisering).
    • Gulve: Tjek fuger og hjørner for fugtstriber eller belægninger.
    • Rørføringer: Kondensdråber på kolde rør giver ofte skjulte fugtdepoter.
    • Gulvafløb & vandlåse: Lugt direkte ned i afløbet – her kan du ofte lokalisere kloak­lugten.
    • Krybekældre og kuldebroer: Her samler stillestående luft sig hurtigt.
  3. Mål indeklimaet
    • En billig hygrometer/datalogger giver dig relativ luftfugtighed (RF) og temperatur over tid.
    • Værdier over 70 % RF i længere perioder er næsten garanti for lugt og skimmel.
  4. Tjek konstruktion og terræn
    • Revner i sokkel eller væg kan lede fugt ind – brug fugtmåler mod overfladen.
    • Kig udenfor: Negativt terrænfald eller defekte nedløbsrør er hyppige syndere.
  5. Notér og kortlæg
    Tegn en simpel plan af kælderen og markér lugt­styrke, fugtmålinger og synlige skader. Det gør det lettere at:
    • Vælge den rigtige afhjælpning (affugtning, dræn, rens m.m.).
    • Prioritere indsatsen – begynd altid dér, hvor lugten er kraftigst, og fugtbelastningen størst.

Jo mere præcist du kortlægger kilden, jo færre penge bruger du på halve løsninger – og jo hurtigere forsvinder kælderlugten for godt.

Skab effektiv ventilation og korrekt luftskifte

Kælderlugt trives i stillestående, fugtig luft. Derfor er et stabilt og kontrolleret luftskifte nøglen til at fordrive lugten – uden at skabe et undertryk, der blot suger ny kloak- eller jordlugt ind. Start med de enkle, passive tiltag og supplér om nødvendigt med mekanisk udsugning.

1. Optimer den naturlige ventilation

  1. Friskluftsventiler i ydermuren
    Monter justerbare ventiler i mindst to ydervægge. Placer dem højt for at udnytte termisk opdrift, og vælg modeller med insektnet og kondensisolering.
  2. Krydsventilation
    Sørg for åbninger på modsatte sider af kælderen, så vinden kan “feje” hen over rummet. Selv et lille vinduesgreb på klem i hver ende kan give et markant luftskifte.
  3. Overstrømning mellem rum
    Skab 10-15 mm dørspalter eller montér overstrømningsriste, så luften kan passere frit igennem hele kælderetagen.

2. Tilføj mekanisk udsugning dér, hvor fugten opstår

  • Vaskerum, bryggers og bad: En lille kanal- eller vægventilator (30-60 m³/t) fjerner spidsbelastningen ved tørring og bad.
  • Central mekanisk udsugning: En simpel loftventilator med afgrening til flere rum kan sikre mindst 0,5 luftskifte/time. Sæt altid friskluftsventiler op samtidig, så der tilføres den luft, I trækker ud.
  • Varmegenvinding (balanceret ventilation): Ideelt, hvis kælderen også skal fungere som beboelse. Et HRV-anlæg sikrer indblæsning og udsugning i balance, uden varmetab.

3. Undgå skadeligt undertryk

Et kraftigt undertryk (>5 Pa) kan suge lugt fra kloak, krybekælder eller jord ind i kælderen. Justér derfor ventilatorerne, så:

  • Udsugningsflowet ikke overstiger den samlede frisklufttilførsel.
  • Der er fri luftvej fra stueplan ned til kælderen – f.eks. via dørgitter eller luftriste i trappen.
  • Eventuelle tætte tætningslister under døre fjernes eller fræses ned.

4. Styring: Kør kun, når det giver mening

  1. Hygrostat
    Lad udsugningen starte, når relativ luftfugtighed (RF) overstiger 60 %, og stop omkring 45 % – spar strøm og undgå udtørring af vandlåse.
  2. Tidsstyring
    Et simpelt ur kan køre udsugningen 30 minutter hver anden time eller et intensiveret boost i fugtige perioder (efter tøjvask, regnfulde dage osv.).
  3. Datalogger og app
    Hold øje med RF og temperaturhistorik, så du kan justere driften og dokumentere effekten.

Tip: Kombinér ventilationen med moderat, konstant opvarmning (15-18 °C) for at sænke den relative fugt og forbedre komforten.

Med disse tiltag får du et kontrolleret luftskifte, der fjerner fugt og dårlig lugt – i stedet for at flytte dem rundt eller suge nye problemer ind.

Stop fugt udefra: dræn, nedløb og sokkeltætning

Når kælderen lugter, skyldes det ofte, at ydervæggene står fugtige i længere perioder. Første skridt er derfor at sørge for, at regn- og overfladevand overhovedet ikke når ned til fundamentet. Følg tjeklisten herunder og luk fugten ude, før den arbejder sig ind.

1. Skab korrekt terrænfald

  1. Kontrollér faldet 2-3 m ud fra facaden. Terrænet bør falde min. 20 mm pr. meter væk fra huset.
  2. Undgå belægninger, der hælder ind mod væggen, fx misforstået pyntegrus eller skæve fliser efter et sæt frost.
  3. Sørg for, at bede og højbede placeres med drænende jord og uden vandstandsende fiberdug direkte mod soklen.

2. Tætte tagrender og nedløbsrør

  • Rens tagrender 1-2 gange om året. Blade, mos og taggrus får vandet til at løbe over bagfalsen og ned ad muren.
  • Tjek samlinger, især lige før nedløbet. Små utætheder giver kontinuerlig sivning på samme sted – et klassisk fugtspor.
  • Findes der blindstik (gamle nedløb) i facaden, så luk dem med propper og elastisk fugemasse.

3. Led nedløbet væk – Faskine eller regnvandsledning

  1. Regnvandsbrønd med sandfang forhindrer slam i at tilstoppe rørene. Tøm den, når der ligger 5-10 cm bundfald.
  2. Har du separatkloak, kan nedløbet kobles til regnvandsledningen. Ellers er en faskine oplagt, hvis jordbunden er permeabel (sandet/gruset). Dimensionér den til min. 1 m³ pr. 30 m² tag.
  3. Husk frostfri dybde og en inspektionsbrønd, så du kan spule systemet ved behov.

4. Tjek (og renover) omfangsdræn

Et omfangsdræn er husets regnfrakke. Virker det ikke, står væggen permanent våd – og kælderlugten tager til.

  • Rørmateriale: Ældre beton- eller keramikrør kan være kollapsede. Moderne PVC-dræn øger levetiden markant.
  • Inspektionsrør: Åbn spulebrønden og sæt en haveslange ned; vandet skal løbe uhindret til afløb eller pumpebrønd.
  • Filterdug og drænlag: Mangler der dækkende drænfilter (fx 20 cm singels), sander systemet langsomt til.
  • Renovering: Gravning, udskiftning og ny Noppenmembran/bitumen koster typisk 3-6 t.kr. pr. løbende meter – men er ofte den eneste vej til en lugtfri kælder ved alvorlige opstigende problemer.

5. Fundament- og sokkeltætning

  1. Lodret fugtisolering: Påfør bitumen- eller PMB-membran udvendigt, supplér med nopper, så vand trykkes væk fra væggen.
  2. Horisontal fugtspærre: Mangler den, kan kemisk indpresning (injektering) af silikat- eller mikroemulsion stoppe kapillar opstigning.
  3. Tjek pudslag og sokkelmaling for revner. En 1 mm revne kan suge overraskende store mængder vand ind ved slagregn.

6. Udbedr revner og gennemføringer

Rør, kabler og revner er typiske smutveje for vand:

  • Fjern løse mørtelrester og fyld med elastisk, frosttolerant reparationsmørtel eller poyluretan-fugemasse.
  • Ved større revner: Skær dem op til V-form og armer med glasfiberstrimmel inden pudsning.
  • Rørgennemføringer tætning: Brug kravestop-manchetter eller ekspanderende fugebånd.

7. Løbende overvågning og vedligehold

Ingen løsning holder evigt, hvis du ikke følger op:

  • Inspektion efter skybrud: Gå en tur rundt om huset, tjek for vandpytter, løse sten og oversvømmelser.
  • Årlig drænspuling: Billig højtryksspuling kan forlænge drænets levetid med årtier.
  • Anbring en datalogger på indervæggen i kælderen. Stiger fugtniveauet igen, er det et tidligt advarselssignal.

Ved at sikre, at regnvand ledes effektivt væk, og at der ikke er svage punkter i dræn eller sokkel, reducerer du fugtbelastningen mod kælderydervæggene markant – og dermed også den karakteristiske kælderlugt.

Sænk fugten indefra: affugtning, opvarmning og adfærd

Selv om den største fugtkilde ofte ligger udenfor, kan du vinde meget ved at regulere fugten inde i selve kælderen. Arbejd systematisk med tre værktøjer: affugtning, opvarmning og en fugtfornuftig adfærd.

1. Affugteren – Din vigtigste medspiller

  • Mål først, køb bagefter: Sæt en billig datalogger op i en uge og se, hvor høj den relative luftfugtighed (RF) typisk er. Ligger den over 60 %, er en affugter nødvendig.
  • Dimensionér rigtigt: Som tommelfingerregel skal en standardkælder på 50 m² have en kondensaffugter, der kan fjerne ca. 10-15 l/24 t ved 20 °C/60 % RF. Vælg et apparat med hygrostat, så den selv slår til og fra.
  • Placering og luftcirkulation: Stil affugteren centralt, løft den 10 cm over gulvet, og sørg for fri passage til luftindtag og -udblæsning. Vend eventuelt en gulvventilator mod kolde hjørner for at undgå “døde” zoner.
  • Indstil mål-RF til 45-55 %. Det er tørt nok til at hæmme skimmel, men ikke så tørt, at konstruktioner udtørrer og revner.
  • Led kondensvandet væk via slange til gulvafløb; så slipper du for at tømme beholderen og får stabil drift.

2. Let, stabil opvarmning

  • Hæv overfladetemperaturen: Opvarmning til blot 16-18 °C reducerer kondensering på kolde flader, især hvis ydervæggene er dårligt isolerede.
  • Undgå store temperaturhop: Slukker du helt for varmen om natten eller i weekender, vil fugt kondensere, når beton og murværk bliver kolde. Hold en jævn temperatur med fx en lille elradiator med termostat eller tilslut kælderkredsen på husets varmeanlæg.
  • Udnyt affugterens varme: De fleste kondensaffugtere afgiver 0,7-1,0 kWh varme pr. fjernet liter vand. Placer den, så varmen kommer resten af kælderen til gavn.

3. Adfærd – De små vaner, der gør en stor forskel

  • Lad være med at tørre tøj i kælderen. En vask på 5 kg kan afgive 2-3 l vand til luften. Tør i stedet udenfor eller i et rum med separat udsugning.
  • Hold 5-10 cm afstand mellem møbler og ydervægge, så luften kan cirkulere og modvirke kondens bag reoler og skabe.
  • Isolér kolde rør med cellegummi (Armaflex eller lignende). Det forhindrer både kondensdråber på gulvet og korrosion på rørene.
  • Undgå åbne jord- eller sandbunker (fx fra ombygning) i kælderen – de afgiver fugt døgnet rundt.
  • Tjek fugtniveauet løbende: Notér RF og temperatur en gang om måneden. Svinger værdierne, så justér hygrostat, ventilation eller opvarmning.

4. Simple måleinstrumenter giver ro i maven

En hygrostat styrer affugteren automatisk, men sæt også en datalogger op, der gemmer RF og temperatur. Grafen afslører hurtigt, om en våd weekend, en lækage eller et bortkoblet varmekredsløb er synderen bag stigende fugt – før lugten når at komme.

Følger du ovenstående greb, kan du normalt holde kælderens RF under 60 % året rundt. Hermed bremser du både skimmel, saltudfældninger og den karakteristiske ”kælderlugt”.

Fjern kloaklugt: tjek afløb, vandlåse og udluftning

Kloaklugt i kælderen skyldes næsten altid, at kloakgassen får fri passage ind i boligen. Heldigvis kan du fjerne den ved systematisk at gå alle afløb, vandlåse og udluftninger igennem.

1. Fyld udtørrede vandlåse op – Og “forsegl” med madolie

  • Hæld ½-1 liter vand i alle gulvafløb, håndvaske, vaske- og gulvskrubberum, som sjældent bruges – også i kælderskakten udenfor.
  • Dryp 1-2 spsk. madolie ovenpå vandet. Olien lægger sig som en tynd film og forhindrer hurtig fordampning, så vandlåsen holder tæt i længere tid.
  • Sæt en fast påmindelse i kalenderen (fx hver 2. måned) om at gentage proceduren, især hvis kælderen står kold i vinterhalvåret.

2. Rens gulvafløb og vandlåse grundigt

  • Skru risten af, løft vandlåsen op, og fjern hår, slam og sæberester med børste og varmt vand tilsat et alkalisk rengøringsmiddel.
  • Kontrollér, at vandlåsen sidder korrekt i pakningen, når du sætter den tilbage. Selv små sprækker kan slippe kloaklugt udenom låsen.
  • Smør gummipakningerne let med syrefrit fedt (fx siliconefedt), så de holder sig elastiske og tætte.

3. Tjek rørføringer og samlinger for utætheder

  • Gå alle synlige kloakrør, muffer og overgangsstykker efter for revner, rust og løsninger.
  • Klem let på følbare samlinger – kan du ane lugtstriber eller fugtspor, skal pakningen udskiftes.
  • Er røret ført gennem gulv eller væg, skal gennemføringen være tæt. Brug evt. bøsninger eller fuge med egnet sanitetsfugemasse.

4. Sikr korrekt kloakudluftning

  • På taget skal der sidde en udluftningsstuds (”udluftningshætte”). Sørg for, at den ikke er blokeret af blade, insektnet eller fuglereder.
  • Er hætten placeret under tagudhænget, kan undertryk i blæsevejr suge lugten ind i stedet for ud. Overvej at føre udluftningen højere op.
  • Undgå kraftigt undertryk i huset ved at balancere mekaniske udsugningsanlæg med passende frisklufttilførsel.

5. Overvej lugtspærre eller rottespærre

  • En lugtlås (kontraventil) monteres i kloakledningen og lukker automatisk, når der er modtryk fra kloakken.
  • En rottespærre stopper både rotter og lugt – og er krav i flere kommuner ved ombygning af kældre.
  • Begge typer kræver adgang til hovedkloakken og bør monteres af autoriseret kloakmester.

6. Få professionel hjælp ved brud eller bagfald

Mistænker du rørbrud, bagfald (fald den forkerte vej) eller gennemgående revner i gulvafløb, så kontakt en kloakmester til:

  • TV-inspektion af ledningerne – afslører brud, rødder og forskudte samlinger.
  • Trykprøvning for at finde utætheder.
  • Reparation eller strømpeforing, hvis udskiftning ikke er mulig uden større opgravning.

Når vandlåse er fyldt, afløb renset, udluftningsrør fungerer, og eventuelle utætheder er lukket, vil den gennemtrængende kloaklugt forsvinde – og blive væk, så længe du holder øje med installationerne.

Rengør grundigt og fjern skimmelangreb

En grundig rengøring er altafgørende, når kilden til kælderlugten er skimmelvækst. Følg trinene herunder, så du både fjerner lugten og forhindrer nyt angreb:

1. Sortér og kassér fugtskadede materialer

  • Porøse materialer som gipsplader, træfiberplader, pap og tæpper, der er mørnet eller lugter, skal som hovedregel fjernes helt – skimmelsporerne kan ikke renses ud.
  • Pak affaldet i tætsluttende plastsække og bær det ud af huset umiddelbart for at undgå krydskontaminering.

2. Beskyt dig selv og omgivelserne

  • Brug P3-åndedrætsværn, kemikalieresistente handsker og tætsluttende briller.
  • Luk arbejdsområdet af med plastfolie og hold undertryk, hvis muligt, for at forhindre spredning af sporer.
  • Støvsug først alle overflader med en HEPA-godkendt støvsuger.

3. Rengør hårde overflader

  1. Bland et mildt alkalisk rengøringsmiddel (fx malersæbe) i varmt vand, eller anvend 3-6 % hydrogenperoxid for mere genstridige angreb.
  2. Påfør med børste eller klud, arbejd i felter og skyl efter med rent vand.
  3. Lad fladerne tørre og gentag behandlingen ved behov, indtil misfarvninger er væk.

4. Tør området hurtigt op

  • Sæt affugter og cirkulationsblæser i gang straks efter vask.
  • Sigt efter en relativ luftfugtighed på under 60 % inden for 24 timer – det stopper ny skimmelvækst.

5. Udbedr fugtkilden samtidig

  • Reparer utætte rør og afløb, juster dræn eller forbedr ventilationen – ellers vender lugten tilbage.

6. Hvornår skal du tilkalde en fagmand?

Situation Anbefaling
Skimmelareal > ½ m² eller dybt i konstruktionen Få en skimmel- og fugttekniker til at foretage destruktiv undersøgelse og sanering.
Synlige revner/brud i kloakledninger eller fundament Kontakt autoriseret kloakmester og evt. bygningsingeniør.
Gentagne angreb trods rengøring Få målt fugt og sporekoncentration professionelt.

Afslut med endnu en HEPA-støvsugning og en lugtneutral “white-rag-test” (hvid klud mod overfladen). Er kluden ren og kælderen lugtfri, er arbejdet lykkedes – nu gælder det blot om at vedligeholde fugt- og ventilationsniveauet.

Neutralisér restlugt og vedligehold løbende

Selv når fugtkilden er elimineret, kan en svag, jordslået duft sidde fast i murværk, træværk og inventar. Heldigvis findes der sikre metoder til at absorbere den sidste restlugt – og lige så vigtigt, en plan for at forhindre, at problemet vender tilbage.

Fjern lugten – Dæk den ikke til

  • Aktivt kul
    Placer små bakker eller strømpeposer med aktivt kul i rummet (fx 200-400 g pr. 10 m²). Kullets mikroporer tiltrækker og binder lugtmolekyler i løbet af 1-3 uger. Forny eller genaktiver kullet (i ovn ved 120 °C) hver 3. måned.
  • Natron (bicarbonat)
    Strø et tyndt lag på gulve eller stil åbne skåle på hylder. Lad det stå 24-48 timer og støvsug derefter. Natron neutraliserer mild syre-/base-lugt og er et billigt, ikke-toksisk alternativ.
  • Fristelsen til at spraye parfumerede “luftrensere” er stor, men de dækker kun lugten og kan maskere, at problemet blusser op igen. Skån både næse og luftveje – spring parfumen over.

Hvad med ozonbehandling?

Ozon kan nedbryde lugtmolekyler effektivt, men koncentrationerne, der kræves, er sundhedsskadelige og kan misfarve gummi, elektronik og tekstiler.

  • Brug kun professionelle firmaer med dokumenteret udstyr og procedurer.
  • Lokal­et skal være tæt, ubemandet og grundigt ventileret efter behandling.
  • Undlad gør-det-selv-generatorer – de giver sjældent tilstrækkelig kontrol over ozonniveauet.

Vedligeholdsplan – Sådan holder du kælderen lugtfri

  1. Kvartalsvist
    • Tjek og rengør filtre i affugter og eventuelle ventilationsaggregater.
    • Støvsug aktivt kul/natron og erstat det efter behov.
  2. Halvårligt
    • Rens gulvafløb, vandlåse og nedløbsrør udenfor – helst forår og efterår.
    • Teste affugterens hygrostat og aflæse loggere: RF bør ligge omkring 45-60 %.
  3. Årligt
    • Servicér mekaniske udsugningsanlæg: kontrol af luftmængder og rens af kanaler.
    • Inspicér sokkel og udvendigt dræn for tilstoppede faskiner og tilbageløb.
  4. Løbende
    • Hold 5-10 cm afstand mellem møbler og ydervægge for at sikre cirkulation.
    • Undgå at opbevare pap, tøj og andet hygroskopisk materiale direkte på gulvet.
    • Brug fugtmåler eller datalogger – hænger RF over 70 % i mere end 48 timer, skal du øge ventilation eller affugtning.

Med en konsekvent vedligeholdelsesrutine og lugtabsorberende hjælpemidler sikrer du, at dit arbejde ikke går til spilde – og at den friske kælderduft varer ved år efter år.