8 løsninger mod kuldebroer ved altandøren

Trækker det ved altandøren? Så er du langt fra alene. Den elegante glasdør, der giver lys og adgang til altanen, kan også være en kuldekanal, der sender vinterkulden lige ind i stuen, presser varmeregningen i vejret og skaber kondens på ruderne.

Heldigvis behøver du hverken at acceptere fodkulde eller hurtige puster på glasset. Med den rette kombination af analyser, justeringer og målrettet isolering kan selv ældre altandøre opnå samme komfort som et nyt energivindue – eller måske blive udskiftet til noget endnu bedre.

I denne guide får du otte konkrete løsninger, der spænder fra hurtige gør-det-selv-greb til større renoveringstiltag. Vi begynder med at kortlægge problemet med termografi og trykprøvning og slutter med smarte komfort­trin, der holder både kulde og kondens fra døren – bogstaveligt talt.

Klar til at fjerne kuldebroerne én gang for alle? Lad os gå i gang.

Kortlæg problemet med termografi og trykprøvning

Før du griber til fugepistol, nye tætningslister eller større ombygninger, er det klogt at måle før du reparerer. Med termografi og – ved behov – en BlowerDoor-test kan du dokumentere nøjagtigt, hvor kulden trænger ind omkring altandøren, og hvor varmen slipper ud. Det sparer både tid og penge, fordi du målretter arbejdet mod de steder, der reelt giver træk og kolde gulve.

Sådan gør du i praksis

  1. Vælg den rigtige dag
    Termografering kræver mindst 10 °C temperaturforskel mellem inde- og udeluft. En kold vintermorgen eller sen aften, hvor varmen er tændt indenfor, giver de skarpeste billeder.
  2. Forvarm og stabilisér boligen
    Sørg for normal stuetemperatur (20-22 °C) i minimum et par timer, så konstruktionerne er gennemvarme indvendigt. Luk også ventiler og vinduer, så huset repræsenterer sin “normale” tæthed.
  3. Skyd termografiske billeder
    Bevæg kameraet langsomt rundt om:
    • karmlinjen hele vejen rundt om døren,
    • bundstykket og gulvfoden,
    • lysninger og overligger (dørfalse).

    Kolde farver (blå/lilla) på skærmen afslører kuldebroer, mens varme farver (gul/rød) viser varmetab. Tag både oversigtsbilleder og detaljerede close-ups – og gem originalfilerne, da de indeholder temperaturdata.

  4. Tilføj trykprøvning for at finde “skjulte” utætheder
    Med en BlowerDoor skaber du 50 Pa undertryk, mens du gentager termograferingen. Forskellen presser kold udeluft ind gennem sprækker, hvilket giver tydelige blå striber på IR-billederne. Notér især:
    • samlingen mellem karm og mur,
    • overgang mellem bundstykke og gulv,
    • dørens låse- og hængselside, hvor justering ofte mangler.
  5. Kombinér med røg eller lyd
    Hvis du ikke har adgang til termokamera, kan en simpel røgampul eller ultralydstest under trykprøvning også afsløre, hvor den kolde luft strømmer ind – men uden den præcise temperaturinformation.

Typiske “hotspots” (kulde = blå felter)

  • Slidte gummilister, der ikke længere klemmer mod dørbladet.
  • Utilstrækkeligt isoleret bundstykke – især ved skydedøre hvor metalprofiler fortsætter uafbrudt ud.
  • Dampspærre, der er gennembrudt af skruer eller beslag i lysningen.
  • Karmankre eller karmskruer, der leder kulde direkte ind i murværket.
  • Sammenstøbninger mellem altanplade og etagedæk, som “låser” temperaturen til udetemperatur.

Dokumentér – Og brug data aktivt

Gem IR-filer og blowerdoor-rapporten som reference, så du kan:

  • prioritere indsatserne i de næste trin (tætningslister, efterisolering, ny dør osv.),
  • tjekke effekten af dine tiltag med en ny måling,
  • dokumentere forbedringer overfor forsikring, køber eller energimærkning.

Med en grundig kortlægning i hånden undgår du gætterier – og får synlige beviser på, hvor de reelle kuldebroer ved altandøren findes.

Udskift tætningslister og juster døren for optimal lufttæthed

De fleste kulde- og trækgener omkring altandøre skyldes utætte eller udtjente tætningslister samt en dør, der ikke trykker ensartet mod karmen. Begynd derfor her, før du går i gang med de tungere renoveringsgreb.

1. Undersøg de eksisterende tætningslister

  • Buk let i gummiet med en finger. Smuldrer, klæber eller revner det, er listen moden til udskiftning.
  • Se efter flade eller komprimerede områder – især ved låsetungerne; her slipper kold luft ofte ind.
  • Test med en A4-papirstrimmel: Luk døren over strimlen hele vejen rundt. Kan du trække papiret ud uden modstand, er tætheden utilstrækkelig.

2. Vælg den rigtige erstatningsliste

  • Moderne altandøre bruger næsten altid EPDM-gummi; det tåler ozon, kulde og UV.
  • Mål notspor (bredden i karmen) og den eksisterende listes profilhøjde, så du får korrekt dimension. Brug eventuelt et profileringsskema fra producenten.
  • Er listen limet i stedet for indstukket, kan du skifte til selvklæbende tætningsbånd som midlertidig løsning – men en indstukket liste holder længst.

3. Sådan udskifter du listen

  1. Træk den gamle liste forsigtigt ud og fjern rester af lim og snavs med ren sprit.
  2. Pres den nye liste i notsporet fra et hjørne og rundt. Undgå at strække gummiet – det krymper med tiden.
  3. Klip listen 2-3 mm for langt, og pres enderne sammen for et tæt hjørne.
  4. Afslut med et tyndt lag silicone- eller glycerinspray på gummiet – det bevarer elasticiteten.

4. Optimér trykket: Justér hængsler og låsekasser

Når listen er frisk, skal døren måske strammes for at give det rigtige pres (ca. 1-2 mm kompression):

  • Hængsler: De fleste moderne hængsler kan justeres sideværts, i højden og i kompression med unbrako eller torx. Start med side- og højdejustering, så fals og karm flugter.
  • Låsetunger: Justér lukkepalernes ekscenter, indtil du mærker et fast, men ikke hårdt, greb ved lukning – håndtaget må ikke skulle bruges som presseværktøj.
  • Trykprøve: Gentag papirtesten, eller brug en røgpind/ristet tændstik på vindsiden. Blafrer flammen ikke, er døren tæt.

5. Ekstra anslagsliste ved problemzoner

Hvis dørpladen er slank eller karm/ramme har kast, kan du montere en anslagsliste (en smal aluliste med integreret tætningsprofil) på karmen i lukke­siden:

  • Listens >90°-vinkel dækker sprækken og giver et ekstra tætplan.
  • Vælg en model med skjult montage og UV-bestandigt gummi.

6. Løbende vedligehold

  • Rengør listerne et par gange om året med mild sæbe og smør dem med syrefri silikone.
  • Check justering og kompression hver forår/efterår – temperatur og sol kan flytte rammerne en anelse.

Med nye tætningslister, korrekt justering og eventuel anslagsliste vil du ofte kunne fjerne 80-90 % af trækgenerne omkring altandøren uden større indgreb. Samtidig reduceres varme­tabet, så den efterfølgende efterisolering af karm og gulvfod får maksimal effekt.

Isoler bundstykke og gulvfod ved altandøren

Bundstykket er ofte den største enkeltstående kuldebro omkring en altandør, fordi selve døren er vel­isoleret, mens tersklen hviler direkte på en kold betonplade eller murkrone. Det giver kolde gulve, trækgener og risiko for kondens på indergulvet. Heldigvis kan problemet løses med en forholdsvis enkel efterisolering:

1. Frilæg området og kortlæg konstruktionen

  1. Fjern inderfodliste, evt. gulvbelægning og tætningsfuge, så du kan se hele bundstykket og den bagved­liggende konstruktion.
  2. Kontrollér, om døren hviler på rent beton/mur eller allerede har et tyndt lag isolering. Brug evt. en boresonde til at fastslå tykkelsen.
  3. Notér frihøjden fra overkant råbeton til underkant dør, så du ved, hvor meget isolering der kan indbygges uden at hæve døren.

2. Vælg den rigtige isolering

Materiale λ-værdi [W/m·K] Trykstyrke (10 % deformation) Typisk tykkelse
XPS 300 0,033 >300 kN/m² 20-60 mm
PIR (trykfast) 0,022 ≈150 kN/m² 20-40 mm
Aerogelplade 0,015 >90 kN/m² 10-20 mm

XPS er det mest brugte valg, fordi det tåler fugt, høje tryk og kan bearbejdes med håndsav. Hvor pladsen er trang, kan aerogel eller PIR give samme U-værdi på færre millimeter.

3. Kuldebrobrydende afstande

Bundstykket skal altid bæres af punktvise eller lineære afstandsklodser af et kuldebrobrydende materiale – fx komposit- eller hårdt PUR-plast – så lasten kun overføres dér, hvor hængsler og lukketappe kræver det. Resten af fugerummet udfyldes med isolering:

  • Afstandsklodser placeres maks. 300 mm fra hvert hjørne og pr. 600 mm langs længden.
  • Klodserne skal have en højere trykstyrke end isoleringen, så døren ikke sætter sig.
  • Overskydende hulrum fyldes med fugtbestandigt PU-skum eller XPS-strimler skåret på mål.

4. Fugt- og dampspærre i flere lag

  1. På indersiden afsluttes med en damptæt tape eller folie, der limes til både bundstykkets underside og den indvendige gulvdampspærre. Dermed forhindres varm, fugtig indeluft i at trænge ind og kondensere på de koldere zoner.
  2. I isolationszonen sørges for komplet udfyldning uden luftlommer. Brug bagstop og 2-komponent fugeskum, hvor der er svært at komme til.
  3. På ydersiden anvendes en slagregnstæt, men diffusionsåben tape eller fugebånd, så eventuel fugt kan vandre udad, men regnvand ikke ind.

5. Montering og finish

  • Sæt isoleringen i let pres mod underside af karm for at undgå luftspalter.
  • Tilpas gulvets afslutningsliste, så der stadig er 5-10 mm ventilationsfuge til gulvbelægningen (især vigtigt ved trægulve).
  • Afslut med en elastisk, malbar fuge mellem karm og gulv, så bevægelser kan optages uden revner.

6. Kontrol og dokumentation

Efter montagen bør du:

  1. Lave en termografisk kontrol for at sikre, at overfladetemperaturen på gulvfladen ved døren nu ligger over 17 °C ved 20 °C rumtemperatur.
  2. Foretage en blowerdoor-test eller mindre røgprøve ved dørfugen for at dokumentere luft­tætheden.
  3. Gem fotos og materialedata – de skal bruges ved senere salg eller energimærkning.

Med en korrekt udført efterisolering af bundstykket løftes komforten markant: kolde fødder forsvinder, gulvets overfladetemperatur stiger, og skimmelsvamp slipper ikke vækstbetingelserne langs gulvfoden.

Efterisolér dørfalse og overligger uden fugtrisiko

Kuldetræk fra dørfalsen og overliggeren mærkes som kuldestråling og giver stor risiko for kondens, især hvor den varme, fugtige indeluft kan trænge ind bag beklædningen. Ved at efterisolere disse smalle felter med højtydende plader kan du hæve overfladetemperaturen flere grader – uden at døren mister lysning eller funktion.

  1. Kortlæg eksisterende opbygning
    Fjern indvendig gerigt og et stykke af vægbeklædningen, så du ved, om der ligger fugtig isolering, gammelt pap eller blot luftspalte. Mål dybden til karm og vurder, hvor meget plads der er til en ekstra isoleringsplade.
  2. Vælg slank, højtydende isolering
    • Aerogel-plader (λ ≈ 0,018 W/m·K) – typisk 10-13 mm tykke for at opnå samme effekt som 40 mm mineraluld.
    • PIR-/PUR-plader (λ ≈ 0,022-0,027) – fås helt ned til 20 mm med not/fjer for færre samlinger.
    • VIP-paneler til ekstremt trange forhold – kræver dog hård beskyttelse mod punktering.

    Vælg altid plader med diffusionstæt forside, så du kan bygge løsningen op med et klart damp- og klimaskel.

  3. Sørg for kontinuerlig dampspærre
    • Forbind ny damptæt plade eller folie lufttæt med eksisterende dampspærre i væggen vha. butylbånd eller vådrumsfugemasse.
    • Saml dampspærren direkte til karmens indvendige fals – en eklipsklæbende tape rundt om karmen er hurtig og sikker.
    • Undgå hul i dampspærren ved el-bokse; flyt installationer ud i den varme zone.
  4. Monter isoleringspladerne
    • Brug en fugtbestandig, fleksibel lim (PU- eller MS-polymer) i striber, så du opnår fuld kontakt og ingen bagved-luftlommer.
    • Tryk pladerne fast mod mur eller beton. Kontrollér med retholt, at lysningen forbliver plan, så gerigter og tætningslister kan færdigmonteres uden skævhed.
    • Tape samlinger og hjørner med aluminiums- eller glasfiberarméret tape for at lukke eventuelle kapillare spring.
  5. Afslut med robust, diffusionsåben beklædning
    6 mm fibergips eller 9 mm fermacell skrues i de indlagte montageklodser. Spartl, mal – og sørg for 1-2 mm fuge mod karmen, så der stadig er plads til tætningslisten.
  6. Tjek fugt og overfladetemperatur
    Efter 24-48 timer kan du med et IR-termometer kontrollere, at temperaturen på den nye overflade ligger over dugpunktet (typisk min. 17 °C ved 20 °C/40 % RH indeluft). Brug fugtmåler til at verificere, at der ikke dannes fugt bag isoleringen.

Tip: Ved større murgennembrud kan et snit i muren udefra gøre plads til udvendig isolering af lysningen, så kuldebroen brydes helt – men ofte rækker den slanke indvendige løsning til markant komfortløft uden indgreb i facaden.

Opgrader til energirigtig altandør med lav U-værdi

En af de mest effektive måder at fjerne kuldestråling på er simpelthen at udskifte den gamle altandør med en ny, højisoleret model. Når du sammenligner produkter, bør du især holde øje med disse nøgledata:

  • Uw-værdi (door-wert) – den samlede varme­ledning for hele døren, inklusive karm og glas. Målret mod ≤ 1,0 W/m²K – gerne 0,8 W/m²K ved nybyggeri.
  • Ug-værdi – glasset alene. Et 3-lags energiglas ligger typisk mellem 0,5-0,7 W/m²K.
  • Uf-værdi – rammen/karmen. Vælg profiler med isolerings­kerner af PU-skum, GRP eller komposit, der når 0,9-1,2 W/m²K.
  • g-værdi – hvor meget solvarme glasset slipper ind. 0,50-0,60 giver en god balance mellem dagslys, passiv solvarme og begrænset overophedning.

Sådan spotter du den rigtige altandør

  1. Isoleret ramme & karm
    Moderne træ/alu- eller PVC-rammer har indbyggede termiske brydninger samt ekstra kamre fyldt med PUR-skum. Det reducerer kuldebroen mellem mur og glas dramatisk.
  2. 3-lags energiglas med “varmkant”
    Distancen mellem glaslagene skal være en varmkant-spacer i rustfrit stål eller komposit (TPS, TGI m.fl.). Det hæver glaskantens temperatur 4-5 °C og mindsker risikoen for kondens på ruden.
  3. Lavemissionsbelægninger på to ruder
    Dobbelt lav-E-coating + argon eller krypton i hulrummene giver bedst isolering uden at gå på kompromis med transparensen.
  4. Tyndere, men varmere bund­stykke
    Aluminiumstærskler fås nu med kuldebrobrydende skum. De tåler trafik, men leder kun 1/10 af varmen sammenlignet med massiv alu.
  5. Svanemærkning eller Passive House-certifikat
    Disse mærkninger sikrer, at døren lever op til strenge krav for både U-værdi og luft­tæthed. En hurtig tommelfingerregel: hvis produktet er PHI-certificeret, er kuldebroer reelt elimineret.

Praktiske tips før bestilling

  • Bed leverandøren dokumentere den samlede Uw-værdi ved den præcise karmstørrelse, ikke kun reference­målet.
  • Sørg for, at døren kan leveres med skjult beslag til ekstra tætnings­niveau, især hvis du bor i et blæsende område.
  • Tjek at glaslisten er placeret indre side af profilen – det giver nemmere service og bedre luft­tæthed.
  • Vælg håndtag med flervangsstyring (flere lukkepunkter). Det fordeler trykket og holder døren tæt, selv når træet arbejder.

Når altandøren har en Uw på eller under 1,0 W/m²K, vil indvendige overflade­temperaturer typisk ligge kun 1-2 °C under rumtemperaturen selv på en kold vinterdag. Du slipper dermed for både kuldestråling og træk, og indeklimaet forbedres markant.

Korrekt montage: kuldebrobrydere og 3-lags fugeprincip

Selv den bedste altandør taber effekt, hvis den bliver monteret forkert. Målet er at bryde den direkte kuldebro mellem karm og murværk og samtidig sikre en fuge, som kan håndtere både fugt og bevægelser gennem hele levetiden.

Kuldebrobrydende karmsko og afstandsklodser

  • Anvend karmsko i komposit eller hård PUR, som har væsentligt lavere varmeledningsevne end traditionelle stålbeslag. De bærer dørens vægt uden at skabe en “kuldebro-bro” til murværket.
  • Placér karmskoene for hver 60-80 cm (alt efter dørens vægt) og kontroller med vaterpas, så karmen står helt i lod og vatter, inden skruerne spændes.
  • Undgå massive trælister som afstandsklodser. Brug i stedet trykfast XPS eller PIR, der både kan bære lasten og isolerer.
  • Fyld eventuelle hulrum bag karmsko/klodser med fleksibel isolering (f.eks. mineraluld i strimler) for at lukke sidste rest af luftpassage.

3-lags fugeprincip – “inden tæt, midt isolerende, ude åben”

  1. Indvendigt lag – luft- og damptæt
    Her stopper vi varm, fugtig indeluft, så den ikke kondenserer i fugen. Typiske løsninger:
    • Dampspærre-tape med høj Sd-værdi (≥10 m) limet på både karm og væg.
    • Airtight acrylfuge som nødløsning ved svært tilgængelige hjørner.
  2. Midterlag – isolerende
    Udfyld hele fugebredden med blød mineraluld eller pistolskum med lav lambda. Komprimeringen skal være let, så materialet stadig kan optage bevægelser uden at presse de to yderlag fra hinanden.
  3. Udvendigt lag – slagregnstæt og diffusionsåbent
    Det yderste skal holde vind og vand ude, men tillade fugt indefra at slippe ud:
    • Forkomprimeret fugebånd (BG1) er den letteste løsning – det udvider sig og følger bevægelsen mellem karm og facade.
    • Alternativt kan anvendes en diffusionsåben fugetape eller en elastisk fugemasse klassificeret som slagregnstæt & diffusionsåben.

Praktiske montagetips

  • Dimensionér fugebredden til min. 10 mm, så alle tre lag kan etableres korrekt.
  • Start altid med det indvendige lag, selvom det er fristende at lukke facaden først.
  • Vær opmærksom på overgang til gulv/terskel: indvendig tape føres helt ned til dampspærren i gulvkonstruktionen for at skabe ubrudt tæt lag.
  • Afslut med en kontrolmåling af lufttæthed (blowerdoor-leakage på ≤0,1 l/s·m) omkring dørpartiet, før gerigter og fodlister monteres.

Med korrekt karmsko og et gennemført 3-lags fugeprincip får du en altandør, der hverken trækker, drypper eller kuldestråler – og som holder sig sund i mange år frem.

Bryd kuldebro ved altanplade og sokkel

Selv hvis altandøren er perfekt monteret, kan en kold altanplade eller en uisoleret sokkel trække kulden helt ind til gulvfoden og skabe en vedvarende kuldebro omkring dørpartiet. Problemet er typisk størst i etageejendomme med udkragede betonaltaner, men det ses også i enfamiliehuse med støbt altan/terrasse på linje med stuegulvet.

1. Termisk adskillelse af altanpladen

Ved større renoveringer eller facaderenoveringer bør man overveje at indsætte en termisk adskiller (fx Isokorb) mellem den bærende altanplade og etagedækket:

  • Princippet: Den bærende stålarmering brydes, og belastningen overføres gennem isolerede tryk- og trækzoner af rustfrit stål, omgivet af højeffektivt trykfast isoleringsmateriale (ofte PIR eller EPS med lav λ-værdi).
  • Effekt: Overfladetemperaturen på indersiden hæves typisk 4-6 °C, hvilket reducerer både varmetab, kuldestråling og kondensrisiko markant.
  • Statik og CE-krav: En konstruktionsingeniør skal verificere bæreevne, brandklasse og deformation; produkterne er CE-mærkede og har deklareret brandmodstand (REI) og forskydningskapacitet.
  • Bygbarhed: Løsningen er oplagt, når altanpladen alligevel skal udskiftes eller hvis facaden efterisoleres udvendigt. Den kan integreres i ny betonstøbning eller monteres som et boltet indsats­element i eksisterende konstruktion efter afskæring af pladen.

2. Udvendig sokkelisolering som alternativ

Er en fuld termisk adskiller for omfattende, kan man i stedet hæve gulvets temperatur ved at isolere soklen udvendigt helt ned til frostfri dybde (≥0,9 m):

  • Materialevalg: Trykfast XPS eller EPS S80/200 med kapillarbrydende egenskaber. Facadeisolering i PIR er også mulig, hvis den beskyttes mod jordfugt.
  • Udførelse: Plader limes/ankerfastgøres til beton eller letklinker. Overkant afsluttes med sokkelprofil i alu/pvc, og nederst påføres pudslag eller drænplade for at aflede fugt.
  • Kuldebroreduktion: En 100 mm XPS-plade kan sænke U-værdien for sokkelen fra 0,7 til ca. 0,2 W/m²K og løfte indvendig overfladetemperatur 2-3 °C. Kombineres isoleringen med randzone-gulvvarme, opleves endnu større komfort.
  • Fugt og radon: Sørg for effektiv omfangsdræn og radonsikring (radondug, tætte samlinger), da øget tæthed kan ændre fugt- og luftstrømme i konstruktionen.

3. Supplerende tiltag

  • Indvendig efterisolering af brystning: Hvis udvendig adgang er begrænset, kan 20-30 mm højeffektivt aerogel eller vakuum-isolationspanel (VIP) på indersiden af brystningen mindske kulden. Husk dampspærre mod det varme rum.
  • Forlænget gulvvarmeslynge/radiator under døren: Varme i randzonen kompenserer for restkulde, men øger ikke U-værdien og bør derfor kun bruges som supplement.
  • Tætte samlinger: Selve overgangsfugen mellem altanplade og facade skal forsegles med fugt- og diffusionstætte membraner, så varm indeluft ikke pumpes ud i konstruktionen og danner kondens.

4. Hvornår betaler det sig?

En isokorb er dyrere end traditionel betonaltan (typisk 4-6 000 kr. pr. løbende meter ekskl. montage), men energi­besparelsen, den højere komfort og den lavere skimmelrisiko skal ses over 30-50 år. I flerfamiliehuse med energiramme­krav (BR18) kan løsningen være nødvendig for at opfylde krav til linjetab ψ < 0,10 W/m·K.

Konklusion: Kuldebroen ved altanpladen er ofte den sidste, store kulde-synder omkring altandøren. Ved at bryde den konstruktivt (termisk adskiller) eller forvarme soklen (udvendig isolering) kan du eliminere træk, kondens og sort skimmelsvamp omkring gulvfoden – og samtidig spare målbar energi år efter år.

Supplerende komfort: varme og ventilation mod kondens

Selv med perfekt tætte fuge­systemer og isolering kan overfladen omkring altandøren blive markant koldere end rummets øvrige flader. Når rumluften samtidig indeholder fugt, øges risikoen for dug og skimmel. Derfor bør du kombinere de konstruktive løsninger med målrettet varme­afgivelse og kontrolleret ventilation.

1. Placer en varmeflade i randzonen

  • Radiator under dørpartiet – den klassiske løsning. Den stigende konvektion fra radiatoren danner et varmt “lufttæppe” foran glas og karm, som hæver overflade­temperaturen og forhindrer kold nedfaldsluft.
  • Randzone-gulvvarme – en separat slange­kreds 10-20 cm fra ydervæg og dør. Systemet kører 1-2 K varmere end resten af gulvvarmen og styres af egen fremløbs­ventil. Husk trykfast kantisolering (f.eks. 50 mm EPS/XPS) for at lede varmen ind i rummet i stedet for ned i terrændækket.
  • El-varmetæppe i tersklen (renovering) – tynde selvbegrænsende kabler lagt i spor under bundstykket kan hæve temperaturen et par grader og forhindre kondens ved gulvfoden.

2. Justér styringen, så varmen virkelig gør gavn

  • Placer rumføler mindst 1 m fra døren, så termostaten ikke slukker for tidligt pga. træk.
  • Sørg for minimum­temperatur på ca. 18 °C lige foran døren i fyringssæsonen – kontroller det med et IR-termometer.
  • Har du gulvvarme, bør fremløbstemperaturen automatisk hæves 1-2 K, når ude­temperaturen falder under 0 °C.

3. Ventilation – Fjern fugten, før den sætter sig

  • Mekanisk balanceret ventilation med varmegenvinding (HRV) holder relativ luftfugtighed på 35-45 % og nedsætter dugpunktet betragteligt.
  • Etabler tilluftdyser i loftet tæt på altandøren. Den let kolde, men filtrerede luft falder ned langs glasfladen og blandes med den varme randzone­luft – en effektiv kombination mod dug.
  • Anvend fugtfølere i vådrum og opholdsrum. Når RH overstiger f.eks. 55 %, øger anlægget midlertidigt udsuget og sænker fugtniveauet, inden det når kuldebro­områderne.

4. Kontrol og vedligehold

Gør det til en vane hvert efterår at:

  1. Kontrollere radiatorventiler eller gulvvarme-aktuatorer for korrekt åbning.
  2. Støvsuge indblæs­nings­dyser og skifte filtre i ventilations­anlægget.
  3. Måle luftfugtigheden med et digitalt hygrometer – ligger RH over 55 % ved 20 °C, bør ventilations­niveauet hæves.

Ved at kombinere en varmeflade tæt ved altandøren med velreguleret ventilation sikrer du, at overflade­temperaturen holdes over dugpunktet året rundt. Resultatet er højere termisk komfort, mindre risiko for kondens og et sundere indeklima.