Guide: Vælg den rette mekaniske ventilation til din bolig
Fugtskjolder på væggen, tung luft i soveværelset eller glemte mad-os fra gårsdagens lasagne? Dårligt indeklima kan hurtigt sætte sig i både murværk og helbred – og i en tid, hvor vi isolerer og tætner vores boliger som aldrig før, er det mekaniske ventilationsanlæg blevet lige så vigtigt som tag og varmeinstallation.
I denne guide klæder Varme, Afløb & Teknik dig på til at vælge den helt rigtige ventilationsløsning til netop din bolig – hvad enten du står over for nybyggeri, omfattende renovering eller blot ønsker at slippe af med dug på ruderne og lugt i bryggerset. Vi tager dig trin for trin gennem:
- kortlægning af behov, lovkrav og dimensionering,
- valget mellem central og decentral ventilation, varmegenvinding, filterklasser og smart styring,
- samt den praktiske del: installation, service, økonomi og de faldgruber du bør undgå.
Sæt fem minutter af, læn dig tilbage – og find ud af, hvordan du omsætter krav, tal og tekniske begreber til frisk, sund luft året rundt uden at sprænge budgettet. Velkommen til din komplette guide til mekanisk ventilation!
Kortlæg behov, krav og dimensionering
Før du kan vælge anlægstype og lave en seriøs prisberegning, skal du kende boligens faktiske ventilationsbehov. En grundig kortlægning sparer både penge og ærgrelser senere – og giver dig et solidt beslutningsgrundlag over for håndværkere og leverandører.
1. Kortlæg boligen – Rammer og risici
- Boligtype og opførelsesår
Nybyg har typisk lav utæthedu2014det stiller højere krav til kontrolleret luftskifte for at undgå fugt og CO2-ophobning.
Ældre huse/renovering har ofte naturlig ventilation gennem utætte fuger, men energirenovering (nye vinduer, ekstra isolering) kan gøre huset for tæt. - Areal og rumfordeling
Registrér m2 pr. plan, rumtyper (køkken, bad, soveværelser m.m.) og mulighed for kanalføring i skunk, loft eller teknikskakt. - Tæthed (blower door)
Hvis der foreligger en n50-værdi (luftskifte ved 50 Pa), kan du bedre beregne grundventilation.
Mangler der måling, bør du få den udført – især ved energirenovering. - Eksisterende indeklimaproblemer
• Kondens på ruder/vægge
• Mug- eller kælderlugt
• For højt radonniveau
• Allergi- og astmagener
Registrér hvornår på året problemerne viser sig; det peger direkte på dimensioneringsbehovet. - Daglige brugsmønstre
Antal beboere, hjemmearbejde, husdyr, madlavningsvaner og badefrekvens påvirker fugt- og CO2-produktion.
Overvej også planlagte ændringer (familieforøgelse, udlejning).
2. Lov- og normkrav (br18)
| Funktionskrav | Min. luftskifte | Andre krav |
|---|---|---|
| Opholdsrum | 0,30 l/s pr. m2 | CO₂ < 1000 ppm |
| Soveværelse (natsænkning) | 0,35 l/s pr. m2 | Lyd ≤ 30 dB(A) |
| Køkken (emhætte) | 20 l/s heraf 75 l/s ved madlavning | Afsugning over komfur |
| Badeværelse | 15 l/s | Fugtstyring anbefales |
Desuden stiller BR18 funktionskrav til:
- Lyd – kanal- og rystelsesisolering så Lp,A ≤ 30 dB i opholdsrum.
- Termisk komfort – lufthastighed under 0,15 m/s for at undgå træk.
- Brandspjæld – krav ved gennemføring mellem brandceller/etager.
3. Mål for luftkvalitet og komfort
Sæt konkrete interne mål, der ofte ligger strammere end lovens minimum:
- CO2 under 900 ppm i opholdsrum.
- Relativ luftfugtighed (RF) 35-55 % året rundt.
- Lydniveau under 25 dB(A) i soveværelser.
- Temperaturspredning max 2 °C mellem loft og gulv.
4. Dimensionering – Sådan regner du dig frem
- Grundventilation
Vælg enten BR18’s 0,30 l/s pr. m2 eller persontilpasset 7 l/s pr. person + 0,35 l/s pr. m2 af rumareal – det højeste tal bruges. - Spidsbelastning
Køkken og bad får egne udsugningskanaler, dimensioneret til ovenstående literstrømme. - Luftfordeling
Indblæsning i rene zoner (stue, soveværelse) – udsugning i fugt- og lugtzoner (køkken, bad, bryggers) for at sikre korrekt strømningsretning. - Kanaldimensioner
Hold lufthastighed ≤ 3 m/s for at minimere tryktab og lyd. Brug standardtabeller eller software til at finde diameter.
5. Praktiske hensyn – Plads, æstetik og service
- Aggregatplacering – loft, teknikskab eller bryggers. Kræv fri serviceplads til filterskift (60×60 cm foran).
- Kanalføring – undgå 90°-bøjninger og for lange stræk; planlæg før el og VVS.
- Kondensafløb fra varmeveksleren skal kunne tilsluttes afløb med vandlås.
- Visuelt udtryk – diskrete ventiler i loft eller væg, farvetilpasning og mulighed for indfræsning i gipsloft.
- Vedligehold – let adgang til ventiler og kanaler for rengøring hvert 5-10. år.
6. Budget og totaløkonomi
Prisen på et komplet ventilationssystem spænder vidt:
- Central varmegenvinding 100-150 m²: 60-95.000 kr.
- Decentrale enheder (4-6 rum): 25-45.000 kr.
- Montering, kanaler, brandspjæld, el: 25-40 % oven i udstyrspris
- Årligt elforbrug: 200-400 kWh (≈ 500-900 kr.).
- Varmetilbagevinding kan spare 10-25 % af varmetabet; simple payback 5-10 år.
Inkludér driftsomkostninger (filtre 300-600 kr./år) og forventet levetid (aggregat 15-20 år, kanaler 50 år). Undersøg om boligen kan søge Energistyrelsens Bygningspulje eller lokale kommunale tilskud.
Tjekliste – Inden du går videre til løsningsvalg
- Har du dokumenteret utætheden (n50) og eksisterende luftstrømme?
- Er alle lovkrav og ønskede komfortmål noteret?
- Findes der tegninger/skitser med mulige kanalføringer?
- Er der sat et realistisk anlægs- og driftsbudget?
- Har du afsat plads til service og fremtidigt filterskift?
Når denne basis er på plads, er det langt lettere at vælge mellem central, decentral eller hybrid ventilation – og at indhente sammenlignelige tilbud.
Vælg løsning: central vs. decentral, varmegenvinding og styring
Det første valg står mellem et centralt kanalført anlæg og decentrale væg- eller rumspecifikke enheder.
- Centralt anlæg
Opbygning: Ét aggregat (typisk med varmegenvinding) og et kanalsystem til alle rum.
Fordele:- Høj varmegenvinding (80-90 %) og lav SFP.
- Skjulte kanaler og bedre akustik, når der anvendes lydfælder.
- Én filterpakke og ét servicepunkt.
- Nemt at balancere luftskiftet rum for rum.
- Kan integreres med emhætte (spjældløsninger) og evt. indblæsningsforvarmer.
Ulemper:
- Kræver plads til kanaler (særligt i renoveringer).
- Højere anlægspris og indgreb i konstruktioner.
- Risiko for lydoverførsel imellem rum, hvis lyddæmpere mangler.
- Decentrale enheder
Opbygning: Monteres i facaden, ofte parvis (et apparat skifter mellem ind- og udsugning).
Fordele:- Minimal gennembrydning og ingen kanaler – ideel til eftermontering.
- Modulær: start i udsatte rum og udvid efter behov.
- Lav installationsomkostning og kort montagetid.
Ulemper:
- Lavere virkningsgrad (60-75 %) og højere SFP pr. m³.
- Sværere at styre luftfordelingen – risiko for ”døde” zoner.
- Flere servicepunkter og potentielt facadestøj.
- Synlige enheder inde og ude.
Vælg varmeveksler-type
| Type | Virkningsgrad | Fugtgenvinding | Typiske forhold |
|---|---|---|---|
| Modstrøm | 85-90 % | Nej | Standard i enfamiliehuse; størst energibesparelse, men frostrisiko ved lave udetemperaturer. |
| Kryds | 65-80 % | Nej | Billigere og kompakt; mindre trykfald men også lavere virkningsgrad. |
| Roterende/varmehjul | 75-85 % | Ja (delvis) | God til større bygninger hvor fugttilbageføring ønskes; kræver tæt sektionsadskillelse for at undgå lugtoverførsel. |
Energiparametre og filtre
- SFP / SEL: Jo lavere, jo bedre (< 1,5 kJ/m³ for centrale anlæg er et godt mål).
- SEC: Vises på energimærket (A+ til D). Sammenlign modeller på ens luftmængde.
- Filterklasser: Brug ISO ePM1 ≥ 50 % (tidl. F7) på indblæsning og mindst ePM10 ≥ 50 % (M5) på udsugning. Det beskytter både sundhed og aggregat.
Styringsstrategi
- Konstant volumen/tryk – simpelt, men kører fuld hastighed året rundt.
- Efter behov (DCV) – CO₂, fugt eller VOC-sensorer sænker hastigheden, når rummene er tomme.
Fordel: Mindre strøm og lyd. - Tidsprogram – nat- og feriereduktion.
- Sommerbypass – leder luften uden om varmeveksleren, så boligen køles om natten.
- Frostsikring – elektrisk for-varmer, periodisk afrimning eller trykreduktion af udsugning.
Placering & byggeteknik
- Aggregat: Loft, teknikskab eller bryggers; kræver 60-80 cm friplads for service og kondensafløb med vandlås.
- Kanaler: Isoler indtag/afkast (min. 50 mm), brandtæt gennem etageadskillelser (EI60) og anvend lydflex ved tilslutning til armaturer.
- Lyddæmpere: Indsæt før fordelere; sigt efter ≤ 25 dB(A) i opholdsrum.
- Vibrationer: Gummiophæng og fleksible stik.
- Emhætte: Brug bypass-spjæld eller separat udsugning for at undgå fedt i kanaler.
- Pejs/ildsted: Sørg for separat friskluft og undertrykssikring for at undgå røgtilbagetræk.
- Etagebyggeri: Brandspjæld ved hver lejlighed, lyddæmpere på både indblæsning og udsugning og lydklasse C eller bedre iht. BR18.
Tip: Bed leverandøren dokumentere virkningsgrad, SFP og lyddata ved dit designluftskifte, ikke kun ved nominelle laboratorieværdier.
Installation, indregulering, drift og økonomi
En mekanisk ventilation fungerer kun optimalt, hvis fundamentet er i orden. Inddrag derfor autoriserede VVS-installatører, ventilationsrådgivere og evt. energikonsulent helt fra skitsefasen.
- Forprojektering
Fastlæg luftmængder, kanalstørrelser og aggregatplacering. Tjek BR18, DS 428 (brand), DS 452 (isolering) og lydkrav. - Kanaltæthed
Kræv tæthedsprøvning min. klasse C (renovering) eller klasse D (nybyg og lavenergi). Undgå utætheder, der giver undertryk, støj og energispild. - Isolering & kondens
Isolér kanaler i kolde zoner (loft, krybekælder) med min. 50 mm mineraluld og dampspærre, så kondens og varmetab undgås. - Brand- og fugtsikring
Brug brandspjæld/brandmanchetter ved etagedæk og kompositvægge. Tæt alle gennembrydninger luft- og damptæt. - Plads & tilgængelighed
Sikr serviceplads foran aggregat, kortest mulig kanalføring og lydfælder mellem ventilator og opholdsrum.
Indregulering og dokumentation
- Indregulering
Brug kalibreret måleudstyr (f.eks. balometer) til at justere indblæsning og udsugning, så der opnås neutral trykbalance (±3 Pa). - Volumenstrømme
Notér faktiske m³/h pr. rum i protokol; sammenlign med projekterede værdier og BR18-krav. - Lyd- og vibrationsmåling
Mål efter DS/EN ISO 16032. Soveværelser < 25 dB(A). - Overdragelse
Aflever drifts- og vedligeholdelsesmanual, skema for filterskift, el-diagram og indreguleringsrapport til boligejer.
Drift og service – Få anlægget til at holde i 20+ år
- Filterskift
Skift ISO ePM1 50 % (tidl. F7) til indblæsning og ISO Coarse 60 % (G4) til udsugning hver 6.-12. måned. - Rengøring
Støvsug ventiler ved behov, aftør varmeveksler og kondensbakke årligt. Professionel kanalsugning hvert 5.-10. år. - Årligt eftersyn
Check remme/lejer, SFP-værdi, følere, frostsikring og kondensafløb. Justér bypass-spjæld til sommerdrift. - Sæsonindstillinger
Øg luftmængde ved mange gæster eller madlavning, sænk natflow om vinteren for at undgå udtørring. - Fejlfinding
Støj: manglende lyddæmper, tilstoppet filter.
Træk: for høj hastighed, forkert ventilplacering.
Dug på ruder: utilstrækkeligt natflow.
Lugt: snavset udsugningsfilter eller undertryk fra skorsten.
Økonomi – Hvad koster det egentlig?
| Post | Typisk spænd (parcelhus 150 m²) |
| Investering | kr. 60 000 – 110 000 inkl. montage |
| Årligt elforbrug | 250 – 400 kWh (ca. kr. 700-1 100) |
| Filter & service | kr. 500 – 1 200/år |
| Varmebesparelse | 1 200 – 2 000 kWh/år via 90 % varmegenvinding |
| Tilbagebetaling | 10-15 år afhængig af energipris |
Undersøg Bygningspuljen, håndværkerfradraget og lokale energiselskabstilskud; krav om energimærkning A og dokumenteret SFP < 1,5 kW/(m³/s) kan være en forudsætning.
Tjekliste til tilbudsindhentning
- Dokumenteret dimensionering (m³/h pr. rum).
- Specificer aggregatfabrikat, varmevekslertype, SFP og årsvirkningsgrad.
- Plan over kanaltracé, lyddæmpere og brandspjæld.
- Beskrivelse af styring (CO₂, fugt, tid, app).
- Inkluderet indregulering og målerapport.
- Skriftlig serviceaftale og filterpriser.
- Energiberegning med forventet el- og varmebesparelse.
- Overholdelse af BR18 og gældende CE-mærkning.
- Garanti på materialer (5 år) og arbejde (2 år).
- Fast totalpris inkl. moms – ingen skjulte udgifter.
Med ovenstående punkter i hånden kan du trygt sammenligne tilbud og vælge den løsning, der sikrer et sundt indeklima og en fornuftig økonomi i hele anlæggets levetid.