Tærskelfri altandør: undgå kuldebroer og vandindtrængning

Forestil dig en kold januarmorgen: Du træder barfodet ud mod altanen for at trække frisk luft – uden at knække tæerne på en høj karm eller mærke kulden bide op gennem gulvet. Den oplevelse lover en tærskelfri altandør, men kun hvis den er udført rigtigt. Går du på kompromis med detaljerne, kan drømmen hurtigt blive til klamme gulve, træk og fugtskjolder.

I denne artikel guider vi dig gennem:

  • de skjulte kuldebroer og hvordan du undgår dem,
  • de vigtigste principper for vandafledning og slagregnssikring,
  • valg af dørtyper og komponenter, der matcher både energirammen og æstetikken,
  • montage- og vedligeholdelsestrin, så løsningen holder i årtier.

Uanset om du bygger nyt eller renoverer, får du her den samlede viden, der skiller den komfortable, niveaufri adgang fra den dyre lærestreg. Læs med, og lær hvordan du skaber en altandør, der lukker lyset ind – og kulden, vandet og bekymringerne ude.

Tærskelfri altandør: fordele, krav og faldgruber

En tærskelfri altandør er en dør, hvor indvendigt gulv og udvendig altan- eller terrassedæk ligger i samme niveau – typisk med en maks. niveauforskel på 15-25 mm. Dermed kan man trille barnevogn, kørestol eller blot gå ubesværet ud og ind uden at skulle løfte foden over en høj karm.

Hvorfor vælge en tærskelfri løsning?

  • Øget komfort: Ingen snublende trin og lettere rengøring af gulvfladen.
  • Tilgængelighed: Opfylder tilgængeligheds­krav i BR18 (kap. 3) og DS/ISO 21542.
  • Æstetik og værdi: Sammenhængende gulv- og facadeudtryk, som ofte hæver boligens markedsværdi.

De skjulte risici

Den lave bundkarm placerer overgangszonen – hvor både varme, fugt og bevægelser skal håndteres – tæt på indeklimaet. Hvis detaljen ikke projekteres korrekt, kan der opstå:

  1. Kuldebroer: Metalprofiler eller uafbrudt beton leder kulde ind i gulvkonstruktionen. Resultat: varmetab, træk og risiko for kondens og skimmelsvamp.
  2. Vandindtrængning: Slagregn, smeltevand og stuvende overfladevand kan finde vej over den lave kant og under bundkarmen. Selv små mængder kan give fugtskader i trægulv, isolering og indvendige overflader.

Hvad siger reglerne?

Emne Myndighed / Standard Centrale krav
Niveaufri adgang BR18, §322 + SBi-anvisning 258 Fri passagehøjde ≥ 2,0 m, fri åbning ≥ 0,77 m, niveauforskel ≤ 25 mm (helst 0 mm)
Energiydelse BR18, kap. 11 + DS 418 Udør ≤ 1,65 W/m²K (bolig) & dokumenteret linjetab ψkarm/gulv
Lufttæthed EN 12207 Klasse 3-4 ved boliger (pr. projektkrav ≤ 0,23 l/s·m² ved 50 Pa)
Slagregnstæthed EN 12208 Min. Klasse 7A (≙ 300 Pa). Ekponeret højt over terræn: E900 (900 Pa)

Typiske misforståelser i projekteringen

  • “Bundkarmen er jo i komposit – så kuldebroer er løst.”
    Sandhed: Termisk brud i karm hjælper, men kuldebroen ligger ofte i det sammenhængende altandæk, armeringsjern og overgang til indvendigt gulv.
  • “Vi behøver ikke dræn, når belægningen falder 1:40 væk fra døren.”
    Sandhed: Vindstuvning og isskorper kan neutralisere faldet; der skal altid indbygges dræn/rist foran karm.
  • “En elastisk fuge klarer vandtætheden.”
    Sandhed: Fugen er kun tredje barriere i et 3-trins principsnit (ydre slagregnskærm, dræn/ventileret hulrum, indre lufttæt membran).
  • “Linjetab er så småt, at det kan negligeres.”
    Sandhed: ψ-værdien ved bundkarm kan udgøre op til 15-25 % af det samlede transmissionstab for en altandør – og er kritisk for BR18’s energiramme.

Nøglen til en succesfuld, tærskelfri altandør er derfor at balancere tilgængelighed med bygningsfysik og tæthed – allerede i de tidlige skitser. Resten af artiklen går i dybden med, hvordan du konkret undgår kuldebroer, leder vandet sikkert væk, vælger de rigtige profiler og udfører montagen uden fejl.

Kuldebroer forklaret: hvor opstår de – og hvordan undgås de

En kuldebro er et lokalt område, hvor den effektive varmeisolering er svækket, så varmen kan ”løbe” ud, og overfladetemperaturen på indersiden falder. Ved en tærskelfri altandør kan kuldebroen især opstå, hvor bundkarmen møder gulvkonstruktionen og hvor altandækket kobles til facaden.

U-værdi, linjetab (ψ-værdi) og hvorfor de begge tæller

Det samlede varmetab ved en døråbning består af:

  • U-værdien (W/m²K) for dørblad, glas og karm, som beskriver fladetabet.
  • ψ-værdien (W/mK), også kaldet linjetabet, som beskriver det ekstra varmetab pr. meter samling mellem bygningsdele – typisk bundkarm/gulv og sidekarme/væg.

En ellers ”varm” dør med lav U-værdi kan stadig give store varmetab og kondensrisiko ved gulvet, hvis ψ-værdien er høj. Derfor kræver bygningsreglementet, at linjetab dokumenteres eller håndteres med en standardværdi, der ofte er konservativ (0,03-0,05 W/mK). Jo lavere ψ, desto bedre.

Kritiske zoner ved en niveaufri altandør

  • Karm/gulv-overgangen: Her brydes gulvisoleringen ofte af en massiv betonkarm, stålprofil eller ternet armering.
  • Altandæk / facade: Det udkragede altandæk leder kulde ind i facaden, særligt hvor der mangler termisk brud.
  • Metalliske gennemføringer: Fugejern, beslag, rækværksankre og armeringsbøsninger virker som køleribber, hvis de går ubrudt gennem isoleringen.

Strategier til at bryde kuldebroen

Følgende tiltag kan – hver for sig eller i kombination – reducere ψ-værdien til et niveau, hvor overfladetemperaturen holder sig over den kritiske dugpunktstemperatur (typisk 12-14 °C):

  1. Termisk adskilt bundprofil
    Aluminium- eller stålprofiler med indstøbte polyamid- eller PUR-kerner bryder alle metalkontinuiteter i karmen. Vælg profiler med dokumenteret ψ ≤ 0,02 W/mK.
  2. Isoleret sokkel eller klimaskærmskassette
    Erstat den massive betonklods under døren med en letbetonblok med λ ≤ 0,12 W/mK, en XPS-konstruktion eller et præfabrikeret isoleringsmodul.
  3. Kontinuerlig udvendig isolering
    Træk facadeisoleringen forbi døråbningen og helt ud under bundprofilet, så ”isolederen” ikke afbrydes. Ved renovering kan en ”isolationskappe” monteres uden på eksisterende altandæk.
  4. Korrekt fugeopbygning
    Brug bagstop og elastisk fugemasse, eventuelt kombineret med komprimerbart fugebånd, så hulrum udfyldes og der ikke skabes konvektion i fugen.
  5. Isolerende forankringer og afstandsholdere
    Rustfrie stålbøsninger eller glasfiberarmerede ankre har ca. 4-6 gange lavere varmeledningsevne end traditionelt stål.

Sådan vurderer du løsningen

Inden udbud eller montage bør du kræve:

  • Producentdata på bundprofilens ψ-værdi og dokumentation for beregningsmetode (EN ISO 10211/14683).
  • Temperatursimulering af den tænkte konstruktionsdetalje – et snit med isotermer ved −12 °C ude, 20 °C inde og 50 % RF. Overfladetemperaturen skal være ≥ 12,6 °C for at undgå skimmelsvamp ifølge SBI-anvisning 279.
  • Kontrolmåling på pladsen: Infrarød termografi kombineret med blower-door-test afdækker uventede kuldebroer og luftlækager omkring dørpartiet.

Når skaden allerede er sket

Opleves der kolde gulve, dug på indvendig glas eller sort skimmel omkring bundkarmen, kan man retro-fitte:

  • En indvendig isolerende fodliste (aerogel- eller VIP-plade) som hæver overfladetemperaturen.
  • Ekstern altandæksisolering med termisk adskilte beslag.
  • Udskiftning af dørens bundkarm til termisk brudt profil.

En gennemtænkt, dokumenteret løsning betaler sig: Mindre varmetab, højere komfort og en markant forlænget levetid uden fugt- og skimmelproblemer.

Vandafledning og fugtsikring: designprincipper for en tæt, niveaufri løsning

En niveaufri altandør skal kunne klare store mængder slagregn, smeltevand og blæst – uden at slippe vandet ind i konstruktionen. Nedenfor finder du de vigtigste designprincipper, fra terrændæk til karm, som tilsammen skaber en robust, tæt løsning.

1. Fald udad på belægningen

  • Minimum 1:40 (≈ 2,5 %) fald fra dør til forkant af altan eller terrasse.
  • Start faldet allerede 150-200 mm fra bundkarmen, så overgangen mellem inde og ude forbliver plan.
  • Anvend fast underlag (beton, letklinker eller XPS) med uorganisk topafstand for at undgå sætninger.

2. Primær afledning: Drænkanal eller lineær rist

En gennemgående rist (linear drain) placeret umiddelbart foran døren håndterer den største vandmængde:

  1. Vælg en rustfri eller pulverlakeret aluminiumsrist med selvrensende hulbillede (> 500 cm²/m).
  2. Dimensionér overløb/dn 75 afløb efter DS 432; regnintensitet typisk 0,02 l/s·m.
  3. Sørg for højdejusterbare fødder, så risten kan justeres til præcist niveau med belægningen.

3. Sekundær afledning: Drænet bundkarm

  • Døren bør have indbygget drænrende og skjult not-dræn, der leder vandet ud forbi facadeplanet.
  • Tjek producentens dokumentation for slagregnstæthed ≥ klasse 9A (EN 12208).
  • Undgå blokering: hold drænhuller fri for maling og fugemasse, og inspicér årligt.

4. Kapillarbrydende lag

Et kapillarbrydende drænlag under samt foran tærsklen sikrer, at vand ikke søger baglæns:

Lag Materiale Funktion
Toplag Fliser/trædæk Brugsoverflade
Drænlag 8-16 mm singels (30 mm) Kapillarbrydende, hurtig afvanding
Filter Geotekstil Holder fint materiale væk fra drænlag
Underlag XPS/beton Bæreevne og isolering

5. 3-trins fuge – Bygningens “regntøj”

  1. Ydre lag: Regnskærm; diffusionsåben fugebånd/komprimeringsliste.
  2. Midterlag: Isolerende bagstop / mineraluld, udfylder hulrum og reducerer kuldebro.
  3. Indre lag: Airtight fuge (fx damptæt MS-polymer) – beskytter mod indeluftens fugt.

Lagene skal adskilles tydeligt (huller til afdryp må ikke gå hele vejen igennem).

6. Membran- og overlapdetaljer

  • Anvend EPDM-bane under karm og 150 mm op ad sidekarme.
  • Min. 100 mm overlap i samlinger – limet, ikke blot klemmet.
  • Lav en “tub” ved hjørner: fold membranen som et kobberhjørne uden perforerende søm.
  • Før membranen forbi varmeisoleringen, så der opnås termisk kontinuitet og tæthed.

7. Dripnose & vindbeskyttelse

  • Monter afvandingsprofil med drypnot min. 30 mm fra facadeplanet for at bryde vandfilm.
  • Er bygningen i vindzone 3-4, anbefales vandnæse på 50-60 mm og ekstra tætningsliste.
  • I sneudsatte områder: hæv terrassens overflade > 50 mm over drænrist, så sne ikke blokerer.

8. Kontrol & afprøvning

Afslut med vandtest (10 min. haveslange, 3-5 l/min) og visuel inspektion af fuger og afløb. Kombinér gerne med blower-door-undersøgelse for at verificere lufttætheden.

Følger du ovenstående principper, får du en tærskelfri altandør der leder vandet væk, før det bliver et problem – og dermed holder både fodkold gulv, råd og skimmel ude af boligen.

Valg af dør og komponenter: specifikationer, profiler og kompatible systemer

Når du vælger en tærskelfri altandør, er der tre grundtyper på markedet, som hver har deres fordele og begrænsninger:

Sammenligning af dørtyper

  • Sidehængt/terrassedør
    • Lav kompleksitet og pris.
    • Kræver fri slagradius inde/ude.
    • Nemt at opnå høj slagregnstæthed, men bundprofilet skal ofte være en special­lavprofil (0-15 mm) med integreret dræn.
  • Skyde-/parallel­skydedør
    • God pladsudnyttelse; ingen dørplade i vejen.
    • Bundskinne kan forsænkes fuldt plant.
    • Risiko for luft- og vandlæk, hvis tætningspunkter ikke vedligeholdes.
  • Hæve-/skydedør
    • Den mest robuste tærskelfri løsning ved eksponeret facade.
    • Låsekarmen hæver dørbladet fri af pakninger under kørsel = mindre slid.
    • Højere vægt og pris; kræver korrekt justering af beslag.

Bundprofil og termisk adskillelse

Bundprofilet er den kritiske komponent i en niveaufri løsning. Vælg altid:

  1. Termisk adskilt profil med lambda-isolerende kerne (PVC, PUR eller aerogel-foring).
  2. Integreret drænslids, der leder vand til facade eller ned i lineær rende.
  3. Dokumenteret psi-værdi ≤ 0,05 W/m·K for at holde overfladetemperaturen > 12-13 °C ved designkondi­tion.

Materialevalg

Materiale Fordele Ulemper
Træ/alu Naturligt indeklima, udvendig alu-liste er vedligeholdelses­let. Træbundstykker skal beskyttes mod stående vand.
Ren aluminium Slankt profil, høj styrke. Kræver dobbelt termisk brud for at undgå kuldebroer.
Komposit/GFRP Lav varmeledning, dimensionel stabilitet. Højere pris, begrænset farveudbud.

Ydeevne – Nøgletal du bør efterspørge

  • Udør-værdi ≤ 1,0 W/m²K (lavenergibygninger: ≤ 0,8).
  • Linjetab (Ψ) dokumenteret for hele bundrækken.
  • Lufttæthed klasse 4 iht. EN 12207.
  • Slagregnstæthed min. klasse 9A (600 Pa) iht. EN 12208; eksponerede kystfacader bør sigte efter E1050.
  • Modstand mod vindlast C2 eller højere (EN 12210) for brede hæve/skydedøre.

Dræn- og beslagløsninger

Undgå gennemgående metal­beslag i kuldebroen: Vælg rustfri eller komposit-ankre med punktvis indbygning. Drænsystemet kan være:

  • Skjult karmdræn  – fører vand til facade via nedadbøjede spor.
  • Lineær rist  – optager både regn, snesjap og spildt vand fra gulvrengøring.
  • Ekstern drænkanal  – anbefales ved altaner uden overdæk, hvor vandmængden er større.

Koordinering med gulvopbygning

  1. Højder
    • Fastlæg en gennemgående +0-niveau fra indvendigt gulv til altanbelægning.
    • Tærskelprofil + fuge + topbelægning må ikke overstige 15 mm.
  2. Isolering og gulvvarme
    • Læg gulvvarmeslanger min. 300 mm fra døren for at undgå spændte fuger og kondens.
    • Sørg for ubrudt isolering under bundprofil eller indskudt trykstærk EPS/XPS.
  3. Altanbelægning
    • Fliser på pedestaler giver nem højdejustering og kapillarbrydning.
    • Trædæk kræver minimum 10 mm ventilationsspalte mod bundkarmen.

Tjekliste før bestilling

  • Konstruktionssnit (DWG/PDF) fra leverandør med psiværdi og slagregnstest.
  • Placering i væggen: midt i isoleringszonen for optimal balance mellem varme og fugt.
  • Kompatibilitet mellem dørkarm, membran og bærende altandæk (EPDM, bitumen eller foliebakker).
  • Plan for service og rensning af dræn – let tilgang er en del af løsningen.

Med de rette valg af dørtype, materialer og samspil til gulvet kan du få en elegant tærskelfri adgang uden at betale i form af varmetab eller fugtskader.

Montage, renovering og drift: trin, kontrol og vedligehold

  1. Opmåling & kote­­fastlæggelse
    Kontrollér dør­elementets faktiske højde og bredde inkl. bund­profil. Sæt en nul-kote (typisk færdigt gulv) og markér underlagets fræsede/afrettede niveau, så bund­profilen ender flush med gulvet – men stadig har min. 20 mm luft til udvendigt belægnings­fald.
  2. Underlag & montage­klodser
    Bundprofilen skal understøttes tryk­fast og plant. Brug tryk­stærk mineraluld, plast- eller kompositklodser med maks. c/c 300 mm og placer dem i dræn­kamrene, så vandafløb ikke blokeres. Undgå massive træklodser, som kan suge fugt.
  3. Placering i isolerings­zonen
    Jo længere dør­elementet flyttes ud i facade­isoleringen, jo lavere linje­tab (ψ-værdi). Målet er, at karm og isolering overlapper min. 30 mm. Sørg for, at montageskruer er termisk adskilte eller forsynet med afstands­bøsninger.
  4. Bagstop & komprimerbart fuge­bånd
    Isæt lukket-celles bagstop (≥ Ø + 3 mm) i hele falselyden for at styre fuge­dannelse, hindre hulrum og sikre 3-trins tætning:
    • Ydre plan: slagregnstæt, diffusions­åben komprimer­liste eller pre-compressed fuge­bånd
    • Midterplan: ventileret drænzone
    • Indre plan: luft- og damptæt elastisk fuge eller fuge­membran
  5. Fugning & membran­­overlap
    Fug limede/pressede EPDM-membraner mod karmens bag­kant og overlappet sokkel­membran min. 100 mm. Sikr positiv fald i overlappet (shingle-princip). Kontrollér, at der ikke perforeres i overlappet, når bundprofilen fastskrues.

Kvalitetskontrol & test

  • Vandtest – Anvend en hånd­sprøjte med min. 2 l/min i 15 min. Ret direkte mod false og bund­profil; inspicér indvendigt for fugt.
  • Blower-door relateret tæthed – Under tryk på ±50 Pa må luft­indtrængning i hele dørområdet højst være 0,3 l/(s·m). Mål med røg­­pen og termo­kamera for at afsløre lækager og kulde­broer.
  • Dokumentér – Foto af lag­opbygning, protokol over skruer, fuger og måleresultater. Gem som bilag til drifts­manualen.

Typiske fejl – Og hvordan du undgår dem

  • Bundprofil placeret lavere end altan­belægning → giver vand­tilbageslag. Sørg altid for min. 20 mm niveauforskel og udvendigt fald 1:40.
  • Komprimer­bånd over­dimensioneres → øger karm­tryk og deformerer dørblad. Vælg bredde efter false­bredden +10 %.
  • Montageklodser under drænkanal → stopper afløbet. Placér klodser i kamrene mellem drænhuller.
  • Ingen termisk brud i metallisk bund­profil → giver kondens. Brug profiler med polyamid- eller PUR-kerne.

Renovering: Når døråbningen allerede er der

Ved udskiftning i eksisterende byggeri er tolerancerne mindre, og underlaget sjældent plant.

  • Tilpasning af lysning – Udskal eller fræs eksisterende beton­sokkel, så bund­profil kan placeres i isolerings­niveau. Alternativt indsæt komposit overgangs­profil med lavere indbyg­ningshøjde.
  • Efterisolering – Ved manglende plads ud mod facade kan aerogel-plader (λ ≈ 0,018 W/mK) minimere kuldebroer.
  • Inddækning – Brug fleksibel EPDM-krave, hvis murhullet er uregelmæssigt. Sikr damp­tæt forsegling indvendigt med fugemasse eller folietape.

Drift & vedligehold

  • Rengør dræn & rist hvert halve år. Fjern blade, grus og is for at sikre frit afløb.
  • Inspektion af fuger – Check for revner, misfarvning eller afskalning. Udskift ydre komprimer­bånd efter 10-15 år eller ved synlige lækager.
  • Smøring af beslag – Skydedørens løbeskinner og hæve­beslag smøres med syrefri olie mindst én gang årligt.
  • Kondens- og skimmel­­tjek – Se efter mørke rande på gulv eller bundprofil i opvarmnings­­sæsonen. Udbedr straks manglende damptæt fuge eller kalibrér ventilation.
  • Efterspænding af karm­skruer efter de første 12 måneder, når bygningen har sat sig.

Med korrekt montage, løbende kontrol og målrettet vedligehold kan den tærskel­fri altandør forblive tæt, varm og problemfri i hele dens levetid.