Hvad koster fjernvarme? Sådan får du mest varme for pengene

Hænger din varmeregning pludselig ikke sammen med naboens – selv om I begge har fjernvarme? Så er du langt fra den eneste, der undrer sig. Mens nogle danskere betaler under 6.000 kr. om året for et lunt hus, må andre hoste op med over 40.000 kr. – helt lovligt, helt lokalt og med få kilometers afstand.

Fjernvarme har i årevis været husstandenes økonomiske og klimavenlige darling. Men 2022-25 viste, at prisen kan stige hurtigere end dampen i en varmeveksler, og at der er udprægede vindere og tabere blandt landets knap 380 fjernvarmeværker. Samtidig puster varmepumperne fjernvarmen i nakken på økonomien – hvis altså du ikke sidder på et af de billige værker.

I denne guide dykker vi ned i hvad fjernvarme koster i 2026, hvorfor priserne svinger så voldsomt, hvordan du selv kan tjekke og beregne din pris – og ikke mindst hvad du kan gøre for at få mest mulig varme for pengene. Vi serverer helt konkrete trin-for-trin-råd og giver dig værktøjerne til at afgøre, om fjernvarmen stadig er den bedste løsning for din bolig, eller om tiden er moden til at tænke i alternativer.

Spænd sikkerhedsbæltet, skru op for termostaten (eller ned, hvis du vil spare) – og lad os starte turen gennem Danmarks mest brogede betalings­landskab for varme.

Hvad koster fjernvarme i 2026? Gennemsnit, udvikling og store lokale forskelle

Disclaimer: Oplysningerne nedenfor er generelle og må ikke opfattes som personlig økonomisk rådgivning. Fjernvarmepriser ændrer sig løbende, og lokale forhold kan afvige betydeligt. Tjek derfor altid de aktuelle takster hos dit eget fjernvarmeværk.

Ifølge Forsyningstilsynets prisstatistik, opsummeret af Bolius (opdateret 6. januar 2026), kostede det i august 2025 i gennemsnit 16.879 kr. om året at opvarme et standardhus på 130 m² med fjernvarme. Det er ca. 950 kr. (≈ 6 %) dyrere end året før.

Kurven har været alt andet end jævn:

  • 2012-2018: Stille og roligt faldende priser – lavpunkt i august 2018 på ca. 12.164 kr.
  • 2022-start 2023: Kraftige stigninger som følge af energikrisen.
  • Jan.-aug. 2023: Kortvarigt fald på ca. 3 %.
  • Aug. 2024-aug. 2025: Nyt hop opad på 6 % i gennemsnit.

Ekstreme forskelle mellem værker

Selv om gennemsnittet ligger lige under 17.000 kr., spænder de årlige udgifter fra under 6.000 kr. til over 40.000 kr. pr. hus.

Eksempler – standardhus 130 m² (august 2025)
Placering Værk Årlig pris
Dyreste Aalborg Bygas ≈ 44.123 kr.
Tørring Kraftvarmeværk ≈ 36.628 kr.
Annasminde Varmeforsyning ≈ 31.486 kr.
Føns Nærvarme ≈ 30.965 kr.
Hunderup-Sejstrup ≈ 29.885 kr.
Billigste Filadelfia (Dianalund) ≈ 5.430 kr.
Hvide Sande ≈ 6.270 kr.
Smørum ≈ 6.601 kr.
Ejstrupholm ≈ 9.025 kr.
Vildbjerg ≈ 9.392 kr.

Ovenstående tal er illustrative; værkerne kan siden have justeret deres takster.

Værker der stak ud i årets prisrally

Fra august 2024 til august 2025 ændrede enkelte værker priserne dramatisk:

  • Tørring: +101 %
  • Odsherred: +68,8 %
  • Rødby: +52 %
  • Pedersker (Bornholm): +48 %
  • Sydfalster: +46 %
  • Give: +45 %
  • Lørslev: +45 %

Andre gik mod strømmen:

  • Haslev: −43 %
  • Ejstrupholm: −40 %
  • Svebølle-Viskinge: −30 %

Lejligheder – Samme mønster, bare på færre kvadratmeter

I en standardlejlighed på 75 m² er spændet næsten lige så stort:

  • Højeste eksempler: Aalborg Bygas ≈ 37.000 kr., Tørring ≈ 29.000 kr., Annasminde ≈ 25.600 kr.
  • Laveste eksempler: Filadelfia ≈ 4.500 kr., Hvide Sande ≈ 4.600 kr.

Status – Hvad betyder det for dig?

På trods af de seneste stigninger er fjernvarme fortsat en af de billigste kollektive opvarmningsløsninger i Danmark. Samtidig viser beregninger fra Bolius, at en individuel varmepumpe i mange tilfælde er endnu billigere ved de nuværende elpriser – især i områder hvor fjernvarmen ligger i den dyre ende.

Valget mellem fjernvarme og alternativer afhænger dog af:

  1. Lokale takster og fremtidige prisudsigter.
  2. Tilslutnings- eller forblivelsespligt til fjernvarmenettet.
  3. Investering, plads og støj ved varmepumpe.
  4. Bygningens isoleringsniveau og varmebehov.

Kig derfor både på den aktuelle fjernvarmeregning og på mulige alternativer – og hold øje med næste opdatering af Forsyningstilsynets prisstatistik (januar og august hvert år).

Derfor svinger fjernvarmeprisen: brændsel, nettab, kundetæthed og takstmodel

Hvorfor koster én MWh fjernvarme 300 kr. hos din nabo-kommune, mens den koster 800 kr. i nabobyen? Der er ikke én enkelt forklaring, men et samspil af tekniske, geografiske og økonomiske faktorer, som trækker prisen op eller ned.

Hovedårsagerne kan koges ned til seks punkter:

  1. Produktionsomkostninger og brændsler
    Fjernvarmeværker fyrer med alt fra affald, biomasse, overskudsvarme og store eldrevne varmepumper til naturgas. Jo dyrere – og jo mere volatile – brændslerne er, desto højere bliver varmen.
    • Værker, der stadig er afhængige af gas, blev hårdt ramt af energikrisen i 2022-23 og har haft sværere ved at sænke priserne igen.
    • Modsat kan investeringer i store el-varmepumper, solvarmefelter eller billig overskudsvarme fra fx datacentre presse de langsigtede omkostninger ned.
  2. Nettab og infrastruktur
    Varmen forsvinder på vej fra værk til radiator. Lange ledningsnet på landet betyder større tab og dermed højere takster end i tæt bebyggelse.
    Hver ekstra krone, der ryger ud i jorden som varmetab, skal værket opkræve hos kunderne.
  3. Økonomisk udgangspunkt og afskrivninger
    Har værket netop brugt millioner på nye rør eller varmepumper, skal regningen betales nu og her via højere takster, indtil investeringen er afskrevet.
    Ældre anlæg, som næsten er betalt ud, kan omvendt køre med lavere priser – så længe de ikke rammes af dyrt brændsel.
  4. Kundesammensætning
    Mange etageejendomme med stabilt, jævnt forbrug giver økonomi i skala. Spredt bebyggelse med få huse pr. stik betyder flere meter rør og større varmetab pr. kunde – og dermed højere enhedspris.
  5. Takstdesign og sæson
    Flere værker differentierer priserne:
    • Vintertakst vs. sommertakst – dyrere varme i fyringssæsonen.
    • Effekt- eller kapacitetsbidrag – du betaler ekstra, hvis dit hus kræver høj effekt på de koldeste dage. Det belønner kunder, der sænker spidsbelastningen med fx bedre styring.
    • Nogle værker lægger leje af fjernvarmeunit og måler oven i prisen, andre skilter med en pris inkl. disse poster. Det skævvrider direkte sammenligninger.
  6. Drift, afkøling og kundeadfærd
    Dårlig afkøling – høj returtemperatur – tvinger værket til at producere (eller indkøbe) mere varme, end huset egentlig forbruger. Mange værker opkræver derfor en afkølingsafgift, hvis returvandet er for varmt. God indregulering og korrekt fremløbstemperatur kan derfor mærkes direkte på regningen.

Ifølge Forsyningstilsynet og brancheorganisationen Dansk Fjernvarme (refereret af Bolius) er det primært forskelle i brændsler, anlæg, afskrivninger, nettab og kundetæthed, der skaber de markante prisudsving. Hertil kommer sæsonpriser og variationer i, om prisen inkluderer leje af fjernvarmeunit.

Se den seneste, søgbare prisliste for knap 380 værker hos Bolius – “Sådan er det gået med fjernvarmepriserne for dit fjernvarmeværk”.

Sådan regner du din pris ud og sammenligner værker – trin for trin

I det følgende får du en simpel trin-for-trin-guide, så du kan regne din fjernvarmeregning ud – og sammenligne den med naboens eller med et helt andet værk.

  1. Find de aktuelle takster for dit værk

    Start altid på dit eget værks hjemmeside eller i selvbetjeningen – det er her, de gældende priser står. Vil du hurtigt se, om priserne ligner landsgennemsnittet, kan du slå værket op i Bolius’ oversigt, der bygger på Forsyningstilsynets august 2025-statistik (“Sådan er det gået med fjernvarmepriserne …”). Statistikken udkommer typisk to gange om året:

    • Januartakster – offentliggjort i juli
    • Augustrunden – offentliggjort i januar

    Nogle værker retter priser oftere, så tallene i oversigten kan være forældede – dobbelttjek derfor altid hos værket selv.

  2. Forstå prisens byggeklodser

    Fjernvarmeregningen er sammensat af flere elementer – kig efter disse på takstbladet:

    • Fast årligt bidrag (abonnement/forsyningsbidrag)
    • Energitakst i kr./MWh eller kr./GJ (1 MWh = 3,6 GJ)
    • Effekt- eller kapacitetsbidrag i kr./kW – vinder frem mange steder
    • Målerleje og evt. unit-leje (varmeveksler)
    • Sæson- eller tidsdifferentierede tillæg (fx dyrere vintermåneder)
    • Afkølingsafgift hvis returtemperaturen er for høj

  3. Estimér dit årlige forbrug

    Har du sidste års årsopgørelse, så brug den – ellers kan du groft sætte ind med:

    • Hus 130 m², velisoleret: 15-20 MWh/år
    • Lejlighed 75 m²: 7-12 MWh/år (afhængigt af bygningstype)

    Jo mere præcist du kender dit forbrug, desto mere retvisende bliver beregningen.

  4. Eksempel – Regn en totalpris ud

    Antag et 130 m² hus hos det fiktive “Brottrup Fjernvarme”:

    • Fast bidrag: 4.000 kr./år
    • Energitakst: 600 kr./MWh
    • Forbrug: 18 MWh/år → 18 × 600 kr. = 10.800 kr.
    • Effektbidrag: 250 kr./kW, dimensioneret effekt 6 kW → 1.500 kr.
    • Målerleje: 200 kr.
    • Unit-leje: 1.000 kr.
    • Sæson- og afkølingstillæg: 0 kr. (forudsat god afkøling)

    Totalpris: 4.000 + 10.800 + 1.500 + 200 + 1.000 = 17.500 kr./år inkl. moms.

    Sammenlign tallet med Bolius’ gennemsnit (16.879 kr.) – dit værk ligger altså lidt højere.

  5. Sammenlign korrekt

    • Inkludér alle poster – fast, variabel, effekt, måler og unit.
    • Tjek om tallene er inkl. eller ekskl. moms (forbrugerpriser er oftest inkl.).
    • Er der sæsonpriser? Omregn til et helårssnit.
    • Høj effektbetaling? Så kan det betale sig at reducere spidsbelastningen med bedre styring eller radiatorindregulering.

  6. Brug prisstatistikken dynamisk

    I Bolius’ søgbare tabel kan du se, hvor dit værk ligger i forhold til de ca. 380 andre – og hvem der har hævet eller sænket prisen mest det seneste år. Brug tabellen som pejlemærke, men dobbelttjek altid hos værket, før du laver større beslutninger.

  7. Lokale bindinger og alternativer

    Husk, at tilslutnings- eller forblivelsespligt kan gøre det dyrt eller ulovligt at afkoble sig fra fjernvarmen. Overvejer du eksempelvis en varmepumpe, skal du sammenligne totaløkonomien (investering, drift, service, levetid) og kende de lokale regler.

Brug guiden én gang om året – eller når værket melder takstændringer ud – så er du sikker på, at du stadig får mest mulig varme for pengene.

Få mest varme for pengene: konkrete tiltag, vedligehold og hvornår varmepumper er billigere

Start dér hvor varmen kommer ind i huset. Book et serviceeftersyn hvert 2.-3. år, og få installatøren til at:

  • Indregulere varmeveksler og reguleringsventiler, så differenstrykket og flowet er korrekt.
  • Tjekke snavssamler, pumpe og sikkerhedsventiler.
  • Måle afkølingen; kan du hæve den blot 3-5 °C, undgår du ofte afkølingsafgift.

2. Afkøling og returtemperatur

Lav retur = lav regning. Sigter du efter 30 °C retur eller derunder, er du godt kørende.

  • Indregulér radiatorer (forindstil ventiler) og gulvvarmekredse.
  • Hold fremløbstemperaturen så lav som muligt, men stadig med komfort.
  • Rens eller udskift slidte termostatventiler.
  • Overvej større radiatorer, hvis du tit mangler varme ved lav fremløb.

3. Varmestyring

  • Vejrkompensering justerer automatisk fremløb efter udetemperatur – giver jævn varme og lavt forbrug.
  • Natsænk højst 2-3 °C. Dybere sænkning kan udløse spidsbelastning om morgenen og høj effektbetaling.
  • Brug ugeprogrammer, hvis du er væk i længere perioder.

4. Radiatorer og installation

  • Udluft alle radiatorer hver efterår.
  • Afbalancér kredsen – skæve flow giver dårlig afkøling.
  • Tjek og efterisoler varme- og brugsvandsrør i kælder/teknikrum.

5. Isolering og tæthed

En krone på isolering sparer mange kroner på varme:

  • Efterisolér loft/tag til minimum 350 mm.
  • Tætne kuldebroer omkring vinduer og døre.
  • Udskift ældre termoruder til energiruder, hvor det giver mening.

6. Varmt brugsvand

  • Sæt beholder­temperaturen til 55-60 °C (sikrer mod legionella og unødigt varmetab).
  • Isolér varmtvandsrør og cirkulationsledning.
  • Anvend sparebrusere – 3-5 MWh/år kan spares i et gennemsnitshus.

7. Gode forbrugsvaner

  • Hold rumtemp. stabilt 20-21 °C; hver grad over koster ca. 5 %.
  • Luk døre mellem varme og kølige zoner.
  • Træk gardiner for om natten og luft kort, men effektivt.
  • Kortere brusebade og fyld vaskemaskine/­opvasker.

8. Overvågning af dit forbrug

Mange værker tilbyder online kundeportal med time- eller døgn­data:

  • Reager, hvis forbruget stikker af – det kan være en løbende wc-cisternelækage eller defekt ventil.
  • Brug data til at teste effekten af nye vaner eller isolering.

9. Kend din takstmodel

Høj effekt-tarif? Så gælder det om at sprede forbruget:

  • Undgå stor simultanbelastning – fx vaskemaskine og bad samtidig.
  • Lad styringen hæve fremløb gradvist om morgenen.

10. Små investeringer med kort tilbagebetaling

Tiltag Anslået pris Typisk tilbagebetaling
Termostatventiler med forindstilling (4-6 stk.) ca. 1.500 kr. 1-2 år
Efterisolering af 10 m uisoleret rør ca. 600 kr. <1 år
Vejrkompensering på unit 2.500-4.000 kr. 2-4 år

11. Hvornår er en varmepumpe billigere?

Som Bolius påpeger (6. jan. 2026) er individuelle luft-til-vand- eller jordvarmepumper ofte billigere end dyr fjernvarme, fordi elpriserne aktuelt er lave:

  • Tjek tilslutnings-/forblivelsespligt – i mange områder skal du blive på fjernvarmen.
  • Lav en totaløkonomi: investering (120-180 t.kr.), service, levetid (15-20 år) og elprisernes usikkerhed.
  • Overvej støj, plads og om el-installationen kan bære 3-fase 25 A.
  • Følg dit lokale værks planer; nye store varmepumper, overskudsvarme eller geotermi kan presse prisen ned om få år.

12. Følg prisudviklingen

Forsyningstilsynet opdaterer sin statistik i januar og august. Værker kan dog ændre takster imellem offentliggørelser. Tjek mindst én gang om året både i prisstatistikken og på dit værks hjemmeside, så du kan reagere i tide.

Kilder: Forsyningstilsynet & Dansk Fjernvarme via Bolius – “Sådan er det gået med fjernvarmepriserne for dit fjernvarmeværk” (6. jan. 2026).