Sådan indstiller du varmekurven på din varmepumpe

Bruger din varmepumpe mere strøm end forventet – eller fryser du stadig om tæerne, selvom anlægget kører for fuld damp? Hemmeligheden ligger ofte gemt i én enkelt indstilling, de færreste overhovedet rører ved: varmekurven. Den lille graf i menuen på din varmepumpe bestemmer, hvor varmt vandet sendes ud i radiatorer eller gulvvarmeslanger for hver eneste grad, udetemperaturen falder. Når kurven står rigtigt, mærker du næppe forskel, andet end at elregningen bliver mindre, og komforten mærkbart bedre. Men står den bare en smule forkert, kan resultatet være kolde rum, lunkne gulve og en kompressor, der slider sig selv op med unødige start-stop.

Heldigvis behøver du hverken avanceret matematik eller en dyr servicetekniker for at få styr på kurven. I denne guide viser vi dig trin for trin, hvordan du selv indstiller og finjusterer varmekurven på din varmepumpe – uanset om du har gulvvarme i hele huset, en blanding af radiatorer og gulvvarme, eller blot et klassisk radiatoranlæg. Du får konkrete startværdier, enkle tommelfingerregler og de bedste tips til at aflæse, om kurven rammer plet.

Sæt dig godt til rette med en kop kaffe, tag mobilen eller varmepumpens betjeningspanel frem – for om få minutter ved du præcis, hvordan du gør din bolig lunere og din elregning lettere. Lad os tage fat!

Hvad er varmekurven – og hvorfor den er nøglen til både komfort og lavt elforbrug

Forestil dig, at din varmepumpe er bilens motor, og varmekurven er speederen: Jo mere kulde udenfor, desto mere fremløbstemperatur (varmt vand) skal pumpes ud i radiatorer eller gulvvarme for at holde huset behageligt. Denne måde at styre varmen på kaldes vejrkompensering, og den er selve nøglen til at få både god komfort og lavt elforbrug.

Sådan virker vejrkompenseringen

  1. En føler måler udetemperaturen.
  2. Varmepumpens styring beregner den nødvendige fremløbstemperatur via varmekurven.
  3. Jo koldere det bliver udenfor, jo højere temperatur sender pumpen ud – men kun lige præcis det, huset har brug for.

Husets varmetab sætter scenen

Det varme vand skal kompensere for det varme tab, der sker gennem vægge, loft, vinduer og ventilation. Derfor afhænger den optimale kurve af:

  • Isoleringsniveau – Gammelt og dårligt isoleret hus kræver stejlere kurve.
  • Varmeafgivere
    • Radiatorer: Små overflader → højere vandtemperatur → hældning typisk 0,5-0,7.
    • Gulvvarme: Stor overflade → lav temperatur → hældning typisk 0,3-0,5.
  • Boligens størrelse & layout – Mange zoner eller lange rørstræk kræver ekstra fintuning.

Nøglebegreber på varmekurven

Hældning
Bestemmer, hvor meget fremløbstemperaturen stiger pr. grad udetemperaturen falder. Høj hældning = “hurtig speeder”.
Parallelforskydning (offset)
Flytter hele kurven op eller ned; bruges til generelt varmere eller koldere anlæg uden at ændre hældningen.
Minimum / maksimum fremløb
Lofter og gulve har en komfortgrænse. Et lavtemperaturanlæg kører typisk 25-30 °C som min. og 45-55 °C som maks.
Kurveform
Nogle styringer tillader “knæk” eller flere segmenter, så den er flad i mildt vejr og stejl ved frost.

Hvorfor lav fremløbstemperatur er guld værd

  • Højere COP – Varmepumpen bliver mere effektiv, når den løfter temperaturen mindre.
  • Færre start/stop – Længere drift giver mindre slid og jævnere rumtemperatur.
  • Lavere elregning – Mindre energi pr. kWh varme.

Forudsætninger for at kurven kan gøre sit arbejde

  • Åbne termostater – Lad styringen regulere; lukkede ventiler forvirrer systemet.
  • Korrekt flow & indregulering – Cirkulationspumpen skal kunne levere det beregnede vandvolumen.
  • Rene snavssamlere/filtre – Tilstopninger øger returtemperaturen og forringer COP.
  • Rigtigt dimensioneret anlæg – For stor varmepumpe giver kortcykling; for lille giver kolde rum.

Når de grundlæggende forudsætninger er på plads, kan du finjustere kurven og opnå den eftertragtede balance: maksimal komfort – minimal elregning.

Trin-for-trin: Sådan indstiller og finjusterer du varmekurven på din varmepumpe

  1. Åbn alle rumtermostater helt.
    Varmepumpen styrer nu varmen via fremløbstemperaturen – ikke via individuelle radiator- eller gulvtermostater. Hvis termostaterne struper vandet, får du for lav flowhastighed og målerne lyver, så kurven aldrig rammer rigtigt.
  2. Tjek cirkulationspumpen.
    • Er den sat til korrekt hastighed/auto-tilstand?
    • Kører den kontinuerligt (ingen tidsstyring), mens du justerer?
    Utilstrækkeligt flow = lav returtemperatur og kortere kompressor­cykler.
  3. Deaktiver eller tilpas tidsplaner og natsænkning.
    Under indreguleringen bør varmeanlægget køre stabilt døgnet rundt. Natsænkning kan gemmes til senere finpudsning (se punkt 5).
  4. Aktivér rumføler – hvis din varmepumpe understøtter “vægtet” styring.
    Rumføleren kan give fin kompensation i skuldersæsoner, men den må ikke “overrule” vejrkompenseringen voldsomt. Start med lav indflydelse (f.eks. 10-20 %).

2. Sæt startværdierne

Type anlæg Hældning (k faktor) Min. fremløb Max. fremløb
Gulvvarme 0,3 – 0,5 25 – 30 °C 45 – 50 °C
Radiatorer (lavtemp.) 0,5 – 0,7 30 °C 50 – 55 °C

Brug fabriks-kurven, hvis den ligger tæt på ovenstående – ellers justér manuelt.

3. Finjustér i små skridt

  1. Vent 24-48 timer mellem ændringer.
    Huset er et varmelager; det tager tid før en ny indstilling slår igennem.
  2. Justér hældningen: ±0,1 ad gangen.
    • Koldt hus når udetemperaturen falder → hældningen op.
    • For varmt i frostvejr → hældningen ned.
    (Hold offset uændret, mens du tester frostvejrs-adfærden.)
  3. Justér offset (parallelforskydning): ±1-2 °C.
    • Husets temperatur er gennemsnitligt for lav/høj uanset vejr → brug offset.
    • Offset påvirker alle udetemperaturer ens, hældning kun de kolde.

4. Sådan aflæser du tegnene

  • For lav kurve: Kolde rum i frost, radiatorer/gulv kun lunkne.
  • For høj kurve: Meget varmt i frost, varmepumpen stopper ofte (kort-cykler), elforbruget stiger.
  • Forkert offset: Rumtemperaturen er konsekvent for høj eller lav – også ved mildt vejr.
  • For høj max.-fremløb eller for lidt vandvolumen: Store sving mellem varmt og koldt (typisk >2 °C forskel i rumtemp.).

5. Sæsonkorrektion & natsænkning

I overgangsperioderne (forår/efterår) kan du ofte sænke hældningen 0,1-0,2 eller reducere offset 1-2 °C.
Gulvvarme: Undgå natsænkning – gulvet reagerer langsomt og COP falder.
Radiatorer: En moderat sænkning på 1-2 °C i 6-8 timer kan give lidt besparelse, men kun hvis huset varmes hurtigt op igen uden at ramme max-fremløb.

6. Overvågning: Hold øje med tallene

  • Rumtemperatur (termometer eller varmepumpe-app).
  • Fremløb / returløb (display eller ekstern føler).
  • COP / SCOP eller elforbrug fra energimåler.
  • Antal kompressorstart/stop pr. døgn (sigt efter < 3 stop/time).
  • Log data i app, regneark eller skriveblok – så ser du hurtigt mønstre.

7. Fejlfinding

  • Ensartet for varmt eller koldt → justér offset.
  • Koldt kun når det fryser → hældningen er for lav.
  • Store temperatursving / kort-cykling → sænk max.-fremløb, øg vandvolumen (buffertank) eller få foretaget hydraulisk indregulering.

8. Hvornår skal du ringe til installatøren?

  • Ustabil komfort trods omhyggelig indregulering.
  • Støj, vibrationer eller hyppige sikkerhedsstop.
  • Kompressor starter >10 gange i timen eller kører <10 min. ad gangen.
  • Mistanke om mangelfuld hydraulisk indregulering, for små rør eller beskidte filtre/sigter.

Med tålmodighed, små justeringer og løbende logning kan du typisk nå et punkt, hvor hjemmet er behageligt, kompressoren kører roligt – og elregningen lander på et minimum.