Hvordan bliver man en musikalsk legeplads for sine børn – og hvad kan man lære af manden bag Barbie Girl og TV-succesen Vidunderbørn?

Søren Nystrøm Rasted har for længst bevist, at han kan forvandle en simpel popidé til et verdensomspændende hit. Men bag de pastelfarvede musikvideoer gemmer der sig også en engageret far, en nysgerrig lydnørd og en varm fortaler for børns kreative udvikling. Fra det pulserende Elektron Studio på Nørrebro til tv-scenen hos DR1 har Rasted gjort det til sin mission at styrke næste generations musikglæde – ikke med pres og perfektion, men med fordybelse, fællesskab og leg.

I denne artikel dykker vi ned i, hvordan Søren Rasted – sammen med familie, kolleger og unge talenter – baner vejen for et sundt musikalsk miljø. Vi zoomer ind på:

• hans rolle som kreativ drivkraft i Aqua og Hej Matematik,
• indsigterne fra tv-programmet Vidunderbørn,
• familielivet efter skilsmissen fra Lene Nystrøm,
• hverdagens jordnære værdier om genbrug og bæredygtighed,
• og sidst – men ikke mindst – konkrete råd til dig, der vil støtte barnets første toner.

Sæt høretelefonerne på, og lad os skrue op for inspirationen – du er kun få linjer fra at opdage, hvordan Søren Rasted kan blive melodien, der hjælper dine egne børn med at finde deres helt unikke beat.

Hvem er Søren Rasted – og hvorfor giver han musikalsk mening for børn?

Søren Nystrøm Rasted (f. 1969) har i snart tre årtier været en af dansk popmusiks mest markante skikkelser. De fleste kender ham som sangskriver, keyboardspiller og producer i Aqua, hvor han var med til at skabe verdenshittet “Barbie Girl” og resten af gruppens farverige 90’er-univers. Senere udvidede han paletten i duoen Hej Matematik sammen med sin nevø Nicolaj Rasted og viste, at humoristisk hverdags­poesi sagtens kan mikses med elektronisk pop og fængende omkvæd. Den musikalske nysgerrighed – fra bubblegum-dance til funk-sporet danskpop – giver børn et forbillede i, at man ikke behøver lægge sig fast på én genre for at lave iørefaldende musik.

Til daglig arbejder Rasted i Elektron Studio på Nørrebro, et lydlaboratorium proppet med synther, trommemaskiner og vintage mixerpulte. Studiet ligger dør om dør med Thomas Troelsens Delta Lab og Jan Eliassons mastering­studie Audio Planet. Sammen danner de tre lokaler et kreativt økosystem, hvor idéer flyver fra rum til rum, og hvor internationale stjerner møder unge talenter over en kop kaffe i fællesgangen. For børn og unge, der drømmer om at komponere deres første beat eller indspille en sang, er det et håndgribeligt bevis på, at musik skabes af virkelige mennesker i virkelige rum – ikke kun bag skærmen derhjemme.

Rasteds karriere viser, at kombinationen af leg, teknologi og samarbejde kan føre til global succes. Når han taler til børn, insisterer han på, at musik først og fremmest skal være sjovt og sanseligt; alt det tekniske kan man altid lære. At vide, at manden bag nogle af 90’ernes største hits sidder i et studie midt i København og stadig eksperimenterer, gør drømmen mere nærværende for den næste generation af beatmagere, sangskrivere og bedroom-producere.

Vidunderbørn: Rasteds syn på øvning, trivsel og talent

Da DR1 i efteråret relancerede talentsatsningen “Vidunderbørn” med Søren Rasted som vært, blev hans mangeårige kæphest om børns musikalske dannelse løftet ud til hele Danmark. Allerede i premiereprogrammet 4. november slog han fast, at ”musik styrker både koncentration, sammenhold og livsglæde – og alle børn bør have muligheden for at lære et instrument”.

Bag ordene stod et deltagerfelt af usædvanligt dedikerede børn, der hver især havde investeret titusindvis af øvetimer i deres passion. Rasted brugte løbende udsendelserne til at pege på netop den vedholdenhed, som – ifølge ham – gør musik til mere end underholdning: Disciplin, fordybelse og evnen til at lytte til sig selv og andre.

Programformatet favnede udelukkende klassiske discipliner, hvilket gav publikum et sjældent indblik i:

• Klaverets fingerteknik og klanglige nuancer
• Violinkunstens balance mellem præcision og følelsesudtryk
• Klassisk sang, hvor vejrtrækning og tekstformidling går hånd i hånd
• Slagtøj, der forener rytmisk skarphed med musicalitet
• Ballet, hvor kropskontrol møder historiefortælling

Kulminationen kom i finalen, hvor finalisterne optrådte sammen med DR Symfoniorkestret – en oplevelse, de fleste musikstuderende må vente årevis på. Vinderen fik desuden en talentpris på 50.000 kr. øremærket videre udvikling, eksempelvis mesterkurser eller instrumentkøb.

En væsentlig nyhed i sæson 2 var, at ingen børn blev sendt hjem undervejs. I stedet fulgte kameraerne samtlige deltagere helt til sidste program for at understrege proces over præstation. Ifølge Rasted sikrede det, at børnene turde tage chancer, fejle og lære – netop de mekanismer han mener, der skaber langtidsholdbare talenter.

Med “Vidunderbørn” fik Søren Rasted altså ikke blot givet tv-seerne rørende øjeblikke; han fik også plantet et frø hos forældre og skolelærere om, at børns trivsel og musikalitet udvikles hånd i hånd, når rammerne er trygge, og arbejdsindsatsen anerkendes. Det er et budskab, der rækker langt ud over tv-studiet – og som passer som hånd i handske til hans overordnede mission om at gøre musik tilgængelig for alle børn.

Familien Rasted–Nystrøm: Samarbejdende forældre og børnenes rammer

Søren Rasted og den norske sangerinde Lene Nystrøm – kendt som frontfigur i Aqua – er forældre til Billy og India. Parret blev skilt i 2017, men har siden demonstreret et bemærkelsesværdigt tæt og respektfuldt samarbejde om børnene. Det er ikke ualmindeligt at se dem møde op sammen til familiens mærkedage; ved Indias konfirmation stod de side om side og viste, at forældreskabet fortsat er et fælles projekt, selv om ægteskabet ikke længere består.

I podcasten “4 minutter og 42 sekunder” kaldte Rasted sin tidligere hustru for “kvinden i mit liv” – en kærlighedserklæring, der understreger den gensidige respekt, som danner fundamentet for deres co-parenting (Se og Hør). Samme varme tone gik igen på Nystrøms 50-års fødselsdag, hvor Rasted offentligt delte en hjertelig hilsen og takkede hende for både fælles minder og deres to børn (BILLED-BLADET).

Familien Rasted-Nystrøm har bevidst valgt at holde Billy og India ude af rampelyset, men de få glimt, offentligheden får, tegner et billede af et velfungerende samarbejde, hvor børnenes trivsel kommer først. Forældrene bor i hver deres hjem, men koordinerer kalender, skolegang og fritidsaktiviteter tæt, så børnene oplever kontinuitet og tryghed. Det er netop den slags stabile rammer – krydret med kærlighed til musik og kreativitet – der kan give unge mennesker mod på at udfolde egne talenter.

Værdier i hverdagen: Jordnær opdragelse, genbrug og fællesskab

Når Søren Rasted udtaler sig om børneopdragelse, drejer samtalen sig ofte om almindelig sund fornuft snarere end stjernedrømme og designervarer. I et interview med TV 2 i forbindelse med Røde Kors-kampagnen “Smid tøjet Danmark” (2015) forklarede han, at Billy og India “går i genbrugstøj, fordi børn vokser ud af tøjet hurtigere, end man kan nå at slide det op”. For Rasted handler valget både om økonomi og bæredygtighed: hvorfor købe dyrt mærketøj, når man samtidig kan lære sine børn at tænke på klimaaftryk og ressourceforbrug?

Engagementet var ikke kun ord – han stillede også op som kampagneambassadør sammen med sin nevø Nicolaj Rasted og sangerinden Nabiha ved et event i Hørsholm, hvor børnene dengang blot var 8 og 10 år. Pointen var klar: familie og fællesskab kan rykke, når de voksne går forrest og viser, at det er både cool og ansvarligt at genbruge.

De konkrete værdier, Rasted fremhæver, kan koges ned til tre kernebegreber:

1. Jordbundenhed: Børn behøver ikke dyre logoer for at føle sig set og værdsat.
2. Bæredygtighed: At vælge brugt i stedet for nyt er en enkel måde at mindske sit aftryk på og lære børn klimahensyn tidligt.
3. Fællesskab: Når hele familien – eller et helt lokalsamfund – sorterer tøj til velgørenhed, oplever børnene, at små handlinger kan gøre en stor forskel for andre.

Disse værdier spejler den samme tilgang, som Rasted fremhæver i musikalsk sammenhæng: det handler om at skabe langsigtet trivsel og udvikling frem for jagten på hurtige statussymboler. Dermed bygger han bro mellem hverdagsvalg og kreativ dannelse – og viser, at bæredygtighed og talentudvikling sagtens kan gå hånd i hånd.

Fra inspiration til handling: Sådan styrker du børns musikalske talent

Når Søren Rasted taler om børns musikalske rejse, er nysgerrighed og langsigtet trivsel gennemgående temaer. Nedenfor finder du fem konkrete greb, der omsætter hans filosofi til hverdagspraksis:

1. Gør stuen til et lille øvelokale
   Lad instrumentet stå fremme, og sæt korte, hyggelige “prøve-lytte”-stunder i kalenderen. Fokuser på opdagelse: Hvad sker der, hvis vi spiller samme melodi i dur og mol? Fejl er velkomne, fordi de fører til nye lyde. På den måde bliver øvetid noget, I er nysgerrige på sammen – ikke en daglig test.
2. Søg fællesskaber – og bland genrerne
   Kommunale musikskoler, sammenspils­hold og ungdomsorkestre giver barnet rolle­modeller på egen alder. Kombinér gerne klassisk grundtræning med pop/elektronisk leg, som Rasted gør i Elektron Studio. At kunne spille Bach om eftermiddagen og programmere beats om aftenen udvider både teknik og fantasi.
3. Synliggør indsatsen – ikke bare resultatet
   Sæt milepæle, der kan krydses af: “10 gange skala-øvning”, “én selvlavet melodi”, “første mini-koncert for bedsteforældre”. Brug en simpel vægkalender eller en app, så barnet kan se, hvor de mange små øjeblikke tilsammen bliver til de “tusindvis af timer”, Rasted fremhæver i Vidunderbørn.
4. Åbn døren til den professionelle verden
   Tag til generalprøver, lokale festivaler eller åbent hus-arrangementer i lydstudier. Et kort møde med en lydtekniker eller orkestermusiker kan tænde en gnist, ingen YouTube-video kan matche. Mange kulturhuse tilbyder rundvisninger, og DR Symfoniorkestret holder jævnligt børnevenlige koncerter.
5. Respekter barnets tempo
   Vær opmærksom på tegn på stress: manglende lyst til at øve, ondt i maven før optræden, eller udsagn som “jeg er ikke god nok”. Skru da ned for forventningerne og op for legen. Ifølge Rasted er varig motivation vigtigere end hurtige resultater – et synspunkt, forskning i børnepsykologi bakker op om.

Der findes ingen offentlige kilder, der viser, om Billy og India selv dyrker musik. Men Rasteds tilgang giver et solidt, børnevenligt fundament, uanset om drømmen er at stå på popscenen eller blot hygge sig med ukulelen i sommerhuset.