Sådan håndterer du kondens på termoruder om vinteren

Forestil dig en iskold januarmorgen. Du trækker gardinet til side – og hele ruden er tåget af vanddråber. Du tørrer dem væk med ærmet, men få minutter senere pibler fugten frem igen. Hvorfor sker det, og hvad kan du egentlig gøre ved det?

Kondens på termoruder om vinteren er ikke bare irriterende. Det kan udvikle sig til skimmelsvamp, trætte vindueskarme og unødigt høje varmeregninger. Og det kan være svært at gennemskue, om problemet skyldes dårlig ventilation, punkterede ruder, kuldebroer eller simpelthen vores danske vintervejr.

I denne guide stiller vi skarpt på alt fra fysikken bag dugpunktet til de hurtige husmor­tricks og de langsigtede investeringer, der sikrer tørre, klare ruder hele sæsonen. Vi hjælper dig med at diagnosticere den præcise årsag – og giver dig løsninger, du kan handle på allerede i dag.

Læs med og bliv klogere på, hvordan du én gang for alle slipper for den daglige rutine med klude og skrabere – og i stedet får et sundt indeklima, lavere varmeregning og vinduer, der holder i mange år fremover.

Hvorfor opstår kondens på termoruder om vinteren?

Når varm, fugtig luft fra boligen møder en kold rude, køles luften ned. Falder temperaturen under dugpunktet – den temperatur hvor luft ikke længere kan holde på al vanddampen – udfældes vandet som små dråber på glasfladen. Det er den simple fysik bag kondens, men der er flere varianter, der hver fortæller noget om dine vinduers tilstand og husets indeklima.

Tre typiske kondens-scenarier

  1. Indvendig kondens
    • Siddende på rummets side af ruden.
    • Skyldes høj relativ luftfugtighed (RH) i kombination med lav rudetemperatur.
    • Ses oftest om morgenen efter natlig nedkøling og lukkede ventilationsåbninger.
  2. Udvendig kondens
    • Dannes på ydersiden af moderne, højisolerede ruder en klar og kold nat.
    • Glasset taber varmestråling til den kolde himmel og bliver koldere end den omgivende luft.
    • Er ikke et problem – tværtimod et tegn på god isoleringsevne.
  3. Mellemglas-kondens
    • Dråber eller tåge inde i selve termoruden.
    • Indikerer punkteret forsegling; den tørre gas er sivet ud, og fugtig luft trængt ind.
    • Kan kun løses ved udskiftning af glas eller hele vinduet.

Faktorer der skubber temperaturen under dugpunktet

  • Lav udetemperatur
    Jo koldere det er udenfor, desto koldere bliver rudens indvendige overflade, især på ældre 2-lags termoruder uden varm kant.
  • Høj indendørs luftfugtighed
    Madlavning, bad, tøjtørring og mange mennesker øger fugtniveauet. Højere fugt betyder højere dugpunkt – altså kondens ved højere temperaturer.
  • Kuldebroer
    Træ eller alu-rammer uden brud, utætte fugebånd og manglende isolering i lysninger giver kolde zoner, hvor kondensen starter.
  • Lav indetemperatur
    Hvis du sparer for meget på varmen (under ca. 19 °C), bliver glassets indvendige side køligere, og risikoen for kondens stiger.

For at forstå og løse problemet skal man derfor både kigge på fugtproduktion, ventilation, varmeniveau og selve vinduets isoleringsgrad. Resten af artiklen går i dybden med netop disse punkter.

Diagnose: Hvilken type kondens har du – og hvorfor?

Placering af kondens Typiske årsager Hvad betyder det?
Indvendig rudeflade
(du kan røre duggen indefra)		 Høj relativ luftfugtighed (RH) i boligen, lav overfladetemperatur på ruden, mangelfuld ventilation, kuldebro i karm/lysning. Kondens skyldes rumforhold – kan løses med udluftning, varme og isolering.
Udvendig rudeflade
(du kan røre duggen udefra)		 Høj udendørs luftfugtighed ved klar, kold nat; moderne lav-energiruder med koldere yderste glas. Ufarligt og tegn på god isolering – kræver ingen tiltag.
Mellem glaslagene Nedbrudt kantforsegling (punkteret termorude). Ruden er utæt og bør udskiftes, ellers vokser risikoen for fugtskade og varmetab.

Trin 2: Mål temperatur og luftfugtighed

  1. Sæt et hygrometer (fugtighedsmåler) i opholdsrummet i ca. 1,5 m højde – væk fra ydervægge og varmekilder.
  2. Mål RH morgen og aften i min. 3 døgn.
    Ideel vinterværdi: 35-45 % RH ved 20-21 °C.
  3. Brug evt. et IR-termometer til at tjekke overfladetemperaturen på glasset og i vinduesfalsen. Er temperaturen kun få grader over udetemperaturen, peger det på kuldebro eller utilstrækkelig isolering.

Trin 3: Vurder boligens ventilation

  • Fungerer emhætte og badeværelsesventilator? Test med et stykke toiletpapir – bliver det suget fast?
  • Er friskluftsventiler over vinduer åbne?
  • Er der daglig kortvarig gennemtræk (5-10 min) 2-3 gange?
  • Oplever du lugt eller “tung” luft? Det indikerer for lidt luftskifte.

Trin 4: Se på vinduets alder og energiklasse

Ældre 1- eller 2-lags termoruder har lavere U-værdi og koldere indvendig glasflade, hvilket flytter dugpunktet ind på ruden. Energimærke A-ruder (3-lags, varm kant) holder indersiden varmere og reducerer risikoen.

Trin 5: Tjek for kuldebroer og indretning

  • Føles karme eller lysninger markant koldere end væggen? Det kan være en kuldebro – isolér eller få en tømrer til at efterse samlinger.
  • Står møbler, planter eller tunge gardiner tæt på ruden? Det hæmmer konvektion, så kold luft bliver “stående” og kondenserer. Hold min. 10 cm afstand.

Hurtig diagnose-tjekliste

  1. Find kondensens placering (indvendig, udvendig, mellem glas).
  2. Mål RH og rumtemperatur – ligger RH > 45 % ved 20 °C? → Fugtoverskud.
  3. Tjek om ventilationen lever op til minimums-krav (Bygningsreglementet: 0,3 l/s pr. m²).
  4. Vurder vinduets isoleringsniveau og alder.
  5. Undersøg kuldebroer og møblering rundt om vinduet.

Når du har krydset punkterne af, ved du om problemet skal løses med bedre udluftning, varmere rum, isolering, nye tætningslister – eller en komplet udskiftning af en punkteret termorude.

Hurtige tiltag du kan gøre i dag

De fleste problemer med indvendig kondens kan løses eller i hvert fald dæmpes kraftigt med nogle få, lette rutiner. Start allerede i dag med disse tiltag:

  1. Luft ud med kortvarig, kraftig gennemtræk 2-3 gange om dagen
    Åbn vinduer på modsatte sider af boligen i 5-10 minutter, så fugtig luft byttes ud med tør, kold udeluft. Den kolde luft opvarmes hurtigt igen, men den indeholder markant mindre fugt end den varme, du lukkede ud.
  2. Brug emhætten – også efter madlavningen
    Tænd emhætten fra første minut du tænder for komfuret, og lad den køre 10-15 minutter efter du er færdig. Husk at skifte eller rense filter, så sugeevnen ikke forringes.
  3. Start badeværelsesventilationen før bruseren
    Fugt fra badet er en af de største kilder til høj luftfugtighed. Tænd mekanisk ventilation eller åbne vinduet før du går i bad, og lad det køre til spejlene er dugfri igen.
  4. Hold indetemperaturen på 20-21 °C
    Varm luft kan bære mere vanddamp før den når sit dugpunkt. Samtidig undgår du, at indvendige glaser falder til meget lave overfladetemperaturer. Brug termostatventiler til at stabilisere temperaturen – og sluk ikke helt for varmen i rum du sjældent bruger.
  5. Undgå tøjtørring indendørs
    Et gennemsnitligt vaskemaskinelæg frigiver op til 2-3 liter vand under tørring i stuen. Brug tørretumbler med kondensering/aftræk, eller tør tøjet udendørs, så fugten ikke ender på ruderne.
  6. Skab afstand til gardiner og møbler
    Lad mindst 10 cm luft mellem vinduesglas og gardiner, og hold sofaer eller skabe 5-10 cm væk fra kolde ydervægge. Luften skal kunne cirkulere, ellers opstår der lokale kuldebroer og micro-klima med høj fugt.
  7. Åbn eller rens friskluftsventiler
    Mange lukker ventilerne om vinteren for at holde på varmen, men det øger fugtigheden dramatisk. Sørg for at ventiler i vinduesrammer, vægge eller i varmegenvindingsanlæg er rene og på vid gab.
  8. Aftør kondens morgen og aften
    Brug en skraber eller microfiberklud til at fjerne det vand, der allerede er blevet til dråber. Tøm også notgangen i bunden af vinduet, så træ- eller plastkarme ikke står og suger vand.

Implementerer du disse små, daglige rutiner, reducerer du både fugtindholdet i luften og temperaturen på rudens overflade – de to hovedingredienser til kondens. Ofte er det nok til at undgå mug og misfarvninger omkring vinduerne, indtil du eventuelt vælger mere langsigtede løsninger.

Langsigtede løsninger og vedligehold

Gamle termoruder uden energibelægning har svært ved at holde den indvendige rude varm nok, og dugpunktet nås hurtigt. Overvej derfor:

  1. 2-lags energirude – et klart løft i isoleringsevne (typisk U-værdi 1,1-1,3) sammenlignet med de 2,8-3,0 du finder i 80’ernes termoruder.
  2. 3-lags energirude – endnu lavere U-værdi (0,7-0,9) og et behageligere indvendigt glasareal. Især interessant til vinduer mod nord og øst.
  3. “Varm kant”-afstandsliste – afstandslisten mellem glassene fås nu i komposit eller rustfrit stål, som mindsker kuldebroen langs rammekanten og reducerer den lokale kondens­dannelse.

Er ruden punkteret? Få den skiftet

Dug mellem glassene er tegn på et brudt forsegling. Her hjælper hverken pudseklud eller bedre ventilation – glasset skal ud.

  • Kontakt en glarmester og få et fast tilbud; ofte kan du nøjes med at skifte selve ruden i den eksisterende ramme.
  • Udnyt lejligheden til at vælge energirude og varm kant, så du slår to fluer med ét smæk.

Balanceret ventilation med varmegenvinding

Et moderne ventilationsanlæg udskifter luften kontrolleret og genvinder 70-90 % af varmen. Fordele:

  • Lavere relativ luftfugtighed indendørs – dugpunktet sænkes.
  • Mindre varmetab sammenlignet med daglig manuel udluftning på en kold vinterdag.
  • Filtreret indblæsningsluft giver bedre indeklima og færre støvpartikler.

Har du ikke plads eller budget til et fuldt anlæg, kan et decentralt ventilationsaggregat eller en smart affugter være et skridt på vejen.

Efterisolér lysninger og false

Kuldebroer omkring vinduet er hyppige syndere. Hvis muren er godt isoleret, men lysningen kun har den oprindelige 30 mm glasuld, vil den indvendige overfladetemperatur falde flere grader.

  1. Fjern inderbeklædningen.
  2. Montér min. 50 mm isolering (fx PIR eller stenuld).
  3. Afslut med dampspærre og ny gips eller træplade.

Til ældre dannebrogsvinduer kan du i stedet montere isolationspaneler på indersiden af karmen.

Tætningslister: Små gummibånd, stor effekt

Utætte lister giver kold træk → kold glasflade → kondens. Gennemgå hvert vindue:

  • Kompressionslister (skum eller EPDM) skal forme sig helt uden synlige sprækker.
  • Udskift hvis listen er hård, flad eller revnet. Det koster få kroner pr. meter.
  • Justér hængsler og lukkebeslag, så rammen trykkes ensartet mod listen.

Forebyg skimmel – Det skjulte problem

Vedvarende kondens fører hurtigt til sorte pletter i lysningen eller bag gardinerne. Sådan forebygger du:

  • Hold min. 5-10 cm afstand mellem møbler/gardiner og glas.
  • Aftør kondens hver morgen, inden den når at suge ind i træet.
  • Brug diffusionsåben maling med skimmelhæmmer i udsatte hjørner.

Hvornår bør du ringe til en fagperson?

Overvej professionel hjælp, hvis:

  • Du oplever dug mellem glaslagene (punktering).
  • Der er tilbagevendende skimmel på trods af gode udluftningsvaner.
  • Vinduerne er fra før 1990 og mangler energibelægning.
  • Lysningerne er kolde at røre ved (< 14 °C) selv efter isolering.
  • Du ønsker et overslag på balanceret ventilation eller blower-door-test af huset.

Bonusråd: Husk, at vinduesopgradering kan give tilskud fra Bygningspuljen, og en ventilationsløsning kan tælle med i et eventuelt Energimærke-løft. Tjek altid de gældende støtteordninger, før du går i gang.