6 årsager til høj returtemperatur i fjernvarmeanlæg

Betaler du for varme, som ryger direkte retur til fjernvarmeværket? En høj returtemperatur i dit fjernvarmeanlæg er ikke bare en teknisk detalje – det er en skjult varmesynder, der kan koste både dig og klimaet dyrt. Når vandet ikke bliver tilstrækkeligt afkølet, skal værket producere mere varme, og det slår igennem på både varmeregningen og CO₂-regnskabet.

Heldigvis er årsagerne ofte til at få øje på – hvis man ved, hvor man skal lede. Fra ubalancerede radiatorer til defekte ventiler gemmer der sig en række klassiske fejl, som hver især kan sende returvandet alt for varmt tilbage. I denne guide dykker vi ned i seks konkrete årsager og viser dig, hvordan du:

  • genkender symptomerne på for højt flow, dårlig afkøling og forkert styring
  • måler ΔT, justerer pumper og finindstiller ventiler
  • forebygger tilstopninger og uønskede bypass-strømme

Uanset om du er gør-det-selv-entusiast eller ansvarlig for større ejendomme, giver artiklen dig praktiske trin-for-trin-råd, så du kan få styr på returtemperaturen og høste både økonomiske og miljømæssige gevinster. Klar til at sænke graderne og hæve effektiviteten? Så læs med – den første varmebesparelse venter allerede i næste afsnit!

Ubalanceret anlæg: manglende indregulering af radiatorer og gulvvarme

Når enkelte radiator- eller gulvvarmekredse får for meget vand, når fjernvarmen ikke at afgive sin varme, før den sendes retur. Resultatet er en lille afkøling (ΔT) og dermed høj returtemperatur – til gene for både økonomi og forsyningsselskab.

Hvorfor giver ubalance høj retur?

  • Vandet vælger altid den mindste modstand. Kredse tættest på pumpen eller med store rørdimensioner forsyner sig først.
  • Et for stort flow giver kort opholdstid i radiatoren/gulvslangen → varmen når ikke at overføres til rummet.
  • Manglende forindstilling eller fejljusteret strengregulering driver problemet.

Typiske symptomer

  1. Radiatorer er varme både i top og bund – de skal være markant koldere i bunden.
  2. ΔT mellem frem- og retur er kun 5-15 °C (bør ligge omkring 30 °C under fuld last).
  3. Hørbar susen fra enkelte ventiler, mens andre radiatorer forbliver halvkolde.
  4. På gulvvarmefordelere står flowindikatorerne i yderkredse højt (0,8-1,2 l/min), mens fjerntliggende sløjfer knapt bevæger sig.

Sådan måler du ubalancen

  • Læs ΔT direkte på energimåleren eller mål frem/retur med to termometre/IR-pistol.
  • Brug et Δp-manometer på tappesteder for at tjekke, om trykfaldet svarer til beregningen (oftest 15-25 kPa).
  • Til gulvvarme: noter de faktiske flow fra hver sløjfes rotameter og sammenlign med projekteret værdi.

Indregulering af radiatorer

  1. Find ydelsen for hver radiator (skilt, datablad eller tommelfinger: 50 W pr. ribbe ved 70/40/20).
  2. Beregn nødvendig vandmængde:
    Flow (l/h) = Effekt (W) / (ΔT · 4180)
    Eksempel: 1000 W radiator, ΔT 30 °C ⇒ 8 l/h.
  3. Sæt radiatorventilens forindstilling efter fabrikantens tabel (Danfoss RA-N, Heimeier Eclipse m.fl.).
  4. Gentag for alle radiatorer. Start med de tætteste på varmekilden; luk dem ned først, så der frigives tryk til fjerne kredse.
  5. Lad anlægget køre 1-2 døgn, finjustér ved behov (ΔT og rumtemperatur som rettesnor).

Særlige forhold for gulvvarme

  • Kontrollér at indsnævret forgrav* på fordeleren er åben; kaldes også strengregulering eller udforskruning.
  • Balancér sløjferne efter længde:
    • Korte sløjfer (tæt på teknikrum) ≈ 0,4 l/min
    • Lange sløjfer (fjerneste rum) ≈ 0,8 l/min

    Brug rotameterets skala eller indreguleringsskruer indtil alle aflæses korrekt.

  • Luft systemet grundigt ud – luftlommer skævvrider flowet markant.
  • Overvej differencestryksregulator på fordeleren, hvis pumpen er kraftig; den stabiliserer trykket og beskytter mod overflow.

Når alle kredse får det rigtige flow, falder returtemperaturen typisk 5-15 °C, og både komforten og husstandens fjernvarmeafgift forbedres mærkbart.

For høj pumpeydelse giver for stort flow

En fjernvarmepumpe, der kører på en for høj karakteristik (kurve) eller er indstillet til fuldt konstanttryk, kan uden problemer sende dobbelt så meget vand rundt i installationen som nødvendigt. Resultatet er, at vandet suser forbi varmefladerne uden at nå at afgive sin energi – returtemperaturen stiger, mens differenstemperaturen (ΔT) falder. Det koster både på afregningen overfor fjernvarmeselskabet og på elregningen til pumpen.

Typiske symptomer på overpumpning

  1. Lav ΔT – fx kun 15 °C, hvor anlægget er projekteret til 30 °C.
  2. Højt differenstryk mellem frem- og retur, målt på manometre eller pumpens display.
  3. Hørbar susen i radiatorventiler og gulvvarmefordelere.
  4. Radiatorer varme i både top og bund kort tid efter opstart.
  5. Unødvendigt høj elforbrug på pumpen – kan aflæses på display eller energimåler.

Sådan måler du om pumpen kører for hårdt

  • Mål ΔT
    Aflæs forsyningens fremløbs- og returtemperatur på fjernvarmemåleren eller sæt følere på de to rør. Er ΔT markant lavere end det kontraktlige krav (typisk 30 °C), er flowet sandsynligvis for højt.
  • Mål differenstryk
    Mange nyere pumper viser løbende tryk. Ligger det højt (fx >40-50 kPa i et parcelhus), er pumpen ofte overdimensioneret eller sat for højt.
  • Støjlokalisation
    Lyt med et stetoskop/skruetrækker på radiatorventiler og gulvvarmefordelere. Kraftig løbe- eller hvæselyd er et klart tegn på for stort flow.

Korrigerende tiltag

  1. Skift driftstilstand
    De fleste moderne høj-effektive pumper (f.eks. Grundfos Alpha2/3, Magna3, Wilo Stratos) har:
    • AutoAdapt / Proportionaltryk: Pumpen tilpasser trykket efter det aktuelle behov. Vælg denne tilstand som udgangspunkt.
    • Trinløs kurve (I-II-III): Hvis ovenstående ikke findes, vælg laveste trin hvor alle radiatorer stadig bliver varme på en kold dag.
    • Konstanttryk: Kun nødvendigt i særlige tilfælde (lange fordelerrør). Reducér sætpunkter i 5 kPa-trin og observer ΔT.
  2. Aktivér natsænkning
    Mange pumper kan automatisk reducere hastigheden om natten, når varmekurven er lavere. Det forbedrer afkølingen og sparer el.
  3. Kontrollér dimensioneringen
    Et parcelhus kræver ofte kun 0,8-1,2 m³/h ved maks. varmetab. Sidder der en 25-60-pumpe i stedet for en 25-40, kan der leveres alt for højt flow. Vurder om pumpen bør udskiftes til en mindre model.
  4. Balancer resten af anlægget
    Selv med korrekt pumpeindstilling kan dårlig indregulering give høj retur. Kontrollér forindstillinger på radiatorer og strupe eventuelle bypass-stræk.

Praktisk fremgangsmåde – Trin for trin

  1. Sæt pumpen i proportionaltryk og vælg laveste tryktrin.
  2. Vent 1-2 timer og aflæs ΔT samt rumtemperatur.
  3. Er ΔT stadig for lav (<25 °C) og rummene kolde, hæv tryk- eller kurvetrin ét niveau og gentag.
  4. Stop når du har opnået tilfredsstillende rumkomfort og ΔT ≥ 25-30 °C på designkuldepunktet (typisk -12 °C ude).

Husk: Hver gang pumpehastigheden sænkes ét trin, reduceres elforbruget cirka med tredje potens af omdrejningstallet (affinitetsloven). En korrekt indstillet pumpe er derfor både en gevinst for fjernvarmeafgiften og for elregningen.

Defekte eller forkert dimensionerede radiatorventiler og termostater

Når radiatorventilen eller dens termostathoved ikke arbejder, som den skal, forsvinder den modstand, der er nødvendig for at bremse fjernvarmevandet igennem radiatoren. Resultatet er et alt for stort flow, minimal afkøling og dermed en høj returtemperatur. Fejlen viser sig ofte i kombination med andre ubalancer i anlægget, men kan også stå alene.

Typiske årsager

  • Slidte eller utætte ventilsæder
    Ventilkeglen lukker ikke tæt mod sædet, så der siver vand igennem – også når termostaten egentlig er lukket.
  • Ventiler med for høj Kv-værdi
    Ældre eller billige ventiler har ofte et højt standard-Kv (1,6-2,5). Det giver et stort volumen­flow, som kun kan bremses ved at skrue meget på fremløbstemperaturen – med høj retur til følge.
  • Træge eller defekte termostatfølere
    En føler der er kalket til, ligger bag en gardinløsning eller blot er blevet ”doven” med alderen, reagerer langsomt på temperaturskift. Radiatoren kører derfor længere tid med fuldt gennemløb end nødvendigt.

Sådan tester du ventiler og termostater

  1. Demonter termostathovedet
    Løft eller skru termostaten af, så ventilen står helt åben. Tryk et par gange på ventilpinden – den skal bevæge sig let 2-3 mm og fjedre tilbage. Hvis den sidder fast, kan den ofte løsnes med et let slag eller en dråbe syrefri olie.
  2. Håndtest af retur
    Lad radiatoren køre i 5-10 minutter. Føl på top (frem) og bund (retur). Bliver begge rør næsten lige varme, selv ved lav rumtemperatur, er gennemstrømningen for høj.
  3. Mål ΔT
    Brug to overfladefølere eller et IR-termometer. En forskel på under 15 °C ved normal drift (fx 70/40 °C fjernvarme) indikerer problemer med afkølingen.
  4. Trykspænd test
    Aflæs eventuel differenstrykmåler hvis den findes på fjernvarmemåleren. Højt differenstryk (>25-30 kPa) sammen med lav ΔT forstærker mistanken om for stor Kv eller defekt ventil.

Udbedring

  • Udskift slidte ventiler
    Vælg moderne ventiler med lav nominel Kv (0,4-1,0) og mulighed for forindstilling. Det begrænser maksimumflowet uden at gå på kompromis med varmeafgivelsen.
  • Tjek termostathovederne
    Byt hovederne rundt: Flytter problemet sig, er hovedet defekt. Udskift til flydende eller elektronisk termostat for højere præcision.
  • Indreguler ventilerne
    Brug databladets forindstillingsværdier for radiatorens effekt (Q) og ønsket ΔT (typisk 30 °C). En lille halv-til-én omgang på spindlen kan betyde flere hundrede liter i døgnet.
  • Overvej dynamiske radiatorventiler (PICV)
    De holder konstant flow uafhængigt af tryksving, og kan være en nem genvej til bedre afkøling i ældre etageejendomme.

Husk også …

Udnyt udskiftningen til at få natsænkningsfunktion og eventuelt trådløs rumstyring. Når varmebehovet falder om natten, sørger en velfungerende termostat for at lukke helt ned – og dermed sænke returtemperaturen yderligere.

Vejrkompensering: for høj varmekurve eller fejlplacerede følere

En vejrkompenseret styring er i princippet simpel: Jo koldere udenfor, jo højere fremløbstemperatur sender styringen ud til radiator- eller gulvvarmekredsen. Er kurven sat forkert – eller måler føleren forkert – ender du med et for varmt fremløb og dermed for høj returtemperatur.

Sådan fungerer varmekurven

Styringen beregner fremløbstemperaturen ud fra to parametre:

  1. Hældning (slope) – hvor meget fremløbstemperaturen stiger pr. grad det bliver koldere udenfor.
  2. Parallelforskydning (shift) – et fast antal grader der lægges til eller trækkes fra hele kurven.

Typiske designværdier

Udetemperatur Radiator (°C) Gulvvarme (°C)
+15 °C 30 25
0 °C 50 32
-12 °C 65 38

Ovenstående svarer til en kurvehældning på ca. 1,2 for radiatorer og 0,4 for gulvvarme. Mange anlæg leveres dog med en fabriksindstillet hældning på 1,5-1,6, hvilket giver unødvendigt høje fremløb om efteråret og foråret.

Fejl, der giver for lav afkøling

  • For stejl/høj kurve – radiatorerne bliver hurtigt «kogende», beboerne skruer ned for termostaterne, men flowet fortsætter og retur løftes.
  • Parallelforskydning for højt sat – typisk hvis der er klaget over kulde og man «giver en tand mere» i stedet for at optimere.
  • Defekt eller kortsluttet udeføler – styringen «tror» det er minusgrader hele året og hæver fremløbstemperaturen.
  • Dårligt placeret udeføler – solbeskinnet sydfacade, under udhæng med tagdryp eller for tæt på ventilationsafkast.
  • Forkert placeret rumføler – bag gardiner, tæt på radiator eller i rum med ekstra varme (køkken), der «snyder» styringen til at varme for meget i resten af huset.

Kontrol af følerplacering

En udeføler bør placeres:

  • På nord- eller nordvest facade – aldrig sydvendt.
  • Minimum 2,5 m over terræn og væk fra dør-/vinduesåbninger.
  • Fri afstrømning af udeluft – ikke i læ bag buske eller ind under udhæng.

En rumføler bør placeres:

  • I opholdszonen omkring 1,5 m over gulv.
  • Ikke bag gardiner eller møbler og mindst 50 cm fra hjørner.
  • Fri af direkte solindfald og varmekilder.

Trin-for-trin: Justering af varmekurven

  1. Mål og notér
    • Udetemperatur
    • Fremløbstemperatur (tur) og returtemperatur
    • Rumtemperatur i referencerum
    Vent mindst 15-30 minutter efter ændringer, før du vurderer effekten.
  2. Justér hældningen
    Hvis der er varmt nok ved frostvejr, men for varmt når det er omkring 0 °C, reducer hældningen 0,1-0,2 ad gangen.
    Omvendt – for koldt i streng frost – øges hældningen.
  3. Indstil parallelforskydning
    Når hældningen passer ved både +10 °C og -10 °C, men boligen stadig er generelt for varm eller for kold, flyt hele kurven op/ned 2-3 °C ad gangen.
  4. Finjustér og log
    Registrér afkølingen (ΔT) ved flere ude­temperaturer. Målret 30-35 °C retur ved fuld last for radiatoranlæg, 25-28 °C for gulvvarme.

Tip: Brug controllerens hjælpemenuer

Mange nyere fjernvarmeunits og kedelanlæg har indbyggede assistenter:

  • Auto-adapt – styringen foreslår kurve baseret på løbende målinger.
  • Nat- eller sænkningsfunktion – sænk kurven 3-5 °C om natten for at spare energi og mindske retur.
  • Service­menu – her kan du aflæse faktisk ΔT og flow. Brug tallene aktivt når du justerer.

Hvornår bør du overveje professionel hjælp?

  • Hvis udeføleren er defekt eller skal flyttes – kræver som regel særskilt kabeltræk og tætning af kabelgennemføringer.
  • Når styringen viser fejl­koder eller urimelige temperaturer (f.eks. -40 °C).
  • Hvis kurve­justering ikke giver stabil rumtemperatur eller afkøling kommer stadig ikke over 20 °C.

En korrekt indstillet vejrkompensering er ofte det hurtigste – og helt gratis – skridt til lavere returtemperatur og bedre fjernvarmeøkonomi. Brug lidt tid på at optimere kurven, og hold øje med fjernvarmemålerens afkøling: Det kan mærkes direkte på regningen.

Bypas, brugsvandscirkulation og defekte kontraventiler

Når fjernvarmevandet først er kommet frem til din installation, gælder det om at nedsætte gennemstrømningen så meget, at energien kan nå at blive afkølet før vandet sendes retur til værket. Åbne bypass-stræk, utætte kontraventiler eller en brugsvandscirkulation, der kører «løbsk», skaber en direkte genvej mellem frem- og returrør, og så forsvinder varmen ud af huset uden at have gjort gavn. Resultatet er høj returtemperatur, dårlig afkøling og ofte en unødvendigt stor varmeregning.

Typiske “varme genveje”

  • Manuelle bypass-stræk (fx en kuglehane mellem frem og retur, som blev åbnet under indkøring – og aldrig lukket igen).
  • Brugsvandscirkulation (BVC) uden temperaturstyring eller med defekte termostatventiler, så den konstant tapper varme gennem veksleren.
  • Lækkende kontraventiler i fjernvarme- eller BVC-kredsen, der tillader selvcirkulation.
  • Krydsforbindelse via blandingsbatteri, hvor en slidt pakning i et éngrebs-armatur forbinder det varme og det kolde ben.

Sådan afslører du skjult gennemstrømning

  1. Føle- eller IR-test
    • Rør ved (eller mål med infrarødt termometer) returledningen før radiatorer eller gulvvarme er begyndt at kalde på varme. Er den allerede håndvarm, cirkulerer der vand uden varmebehov.
  2. Flow-check på varmemåleren
    • Læs den øjeblikkelige vandmængde på fjernvarmemåleren, mens alle radiatorventiler er skruet i bund og der ikke tappes varmt vand. Viser den stadig gennemstrømning, har du en «genvej» et sted.
  3. Stop BVC-pumpen midlertidigt
    • Stiger returtemperaturen hurtigt, når pumpen kører, men falder, når den er stoppet, er fejlen sandsynligvis i brugsvandscirkulationen eller dens kontraventiler.
  4. Lyt efter susen
    • Åben udluftningsskruen på den mistænkte kontraventil. Hører du vandstrøm, selv om kredsen bør være lukket, er kontraventilen defekt.

Udbedring – Trin for trin

Når fejlkilden er lokaliseret, gælder det om at få brudt genvejen og styret flowet:

1. Luk eller regulér bypass

  • Luk manuelle haner helt – eller udskift med en termostatisk bypass, som kun åbner, når frem-temperaturen falder under fx 25 °C (forebygger stillestående vand og støj uden at sabotere afkølingen).

2. Servicér bvc-kredsen

  • Kontrollér at temperaturen på brugsvandscirkulationen er 50-55 °C ved tapstederne og 45 °C på retur.
  • Installer en temperaturstyret ventil (fx termostatisk returventil) på cirkulationsledningen – den lukker, når returtemperaturen overstiger sit set-punkt.
  • Indfør timer- eller PIR-styring af BVC-pumpen, så den kun kører, når der forventes forbrug.

3. Udskift kontraventiler

  • Sørg for fjederbelastede kontraventiler med lav åbningstryksforskel og korrekt flowretning.
  • Efterspænd eller rens eksisterende ventiler – sandkorn og magnetit kan holde klappen på klem.

4. Tjek blandingsbatterier og andre krydsforbindelser

  • Isoler varme- og koldevandsrør, åbn bruseren uden at blande – bliver kolde rør varme, krydsforbinder armaturet.
  • Udskift slidte kartoucher eller hele armaturet – en billig reparation, der hurtigt kan tjene sig hjem.

Gevinsten

Når bypass, BVC og kontraventiler fungerer efter hensigten, falder returtemperaturen ofte med 5-15 °C. Det betyder:

  • Bedre afkøling og dermed lavere effektbidrag til fjernvarmeselskabet.
  • Reduceret varmetab fra rør – især i uopvarmede kældre og skunkrum.
  • Mindre slid på cirkulationspumper og komponenter.

En simpel lukning af en bypas-hane eller udskiftning af en kontraventil kan altså være den hurtigste vej til både lav retur, høj afkøling og lavere varmeregning.

Tilsmudsning/tilkalkning i varmeveksler og snavssamler

Når fjernvarmevandets varme skal overføres til husets radiatorkreds, foregår det i en pladevarmeveksler. Hvis varmeoverfladerne i veksleren er belagt med kalk, magnetit eller slam – eller hvis snavssamleren foran veksleren er fyldt – får vandet sværere ved at afgive sin varme. Resultatet er, at fjernvarmevandet forlader veksleren for varmt, og afkølingen (ΔT) falder.

Typiske symptomer

  • Høj returtemperatur til fjernvarmenettet, selv ved lavt varmebehov.
  • Lav sekundær fremløbstemperatur: radiatorer/gulvvarme føles ”lunkne”, selvom fjernvarmefremløb er varmt.
  • Ustabil rumtemperatur – anlægget kører længe for at nå setpunktet.
  • Pumpestøj eller kavitation pga. øget modstand i veksler/snavssamler.
  • Trykfald over varmeveksleren højere end normal (kan måles på manometre før/efter).
Eksempel på målte temperaturer ved tilsmudset veksler
Normalt Tilsmudset
Fjernvarme frem (°C) 70 70
Fjernvarme retur (°C) < 40 55
Radiator frem (°C) 60 45
ΔT (forsyning) ≥ 30 K 15 K

Kontrol og fejlfinding

  1. Føl på rørføringerne: Er både frem- og retur rør til fjernvarmen meget varme, tyder det på dårlig afkøling.
  2. Tjek snavssamler:
    • Luk afspærringshanerne før/efter samleren.
    • Aflast tryk, skru bundproppen ud og inspicer si og magnet for slam/metalskæl.
    • Rens filteret i vand og genmonter med ny pakning ved behov.
  3. Mål temperaturer og trykfald over varmeveksleren og sammenlign med data fra før installation.
  4. Visuel inspektion af veksler (kræver afmontering): Belægninger ses som grå/hvide kalkaflejringer eller sort magnetitfilm.

Rensning og afkalkning

Er snavssamleren renset, men afkølingen stadig dårlig, er selve varmeveksleren sandsynligvis årsagen:

  • Udskylning: Spule veksleren modsat normal strømningsretning med rent vand.
  • Kemisk afkalkning: Cirkulér et svagt syreholdigt rensemiddel (f.eks. 10 % citronsyre) i 30-60 min. Skyl grundigt bagefter, til pH er neutral.
  • Ultralydsbad eller professionel service ved kraftig magnetitpåvirkning.
  • Overvej udskiftning af pladeveksler, hvis pladerne er svært tilkalkede eller tærrede.

Forebyggelse

  • Rens snavssamleren min. én gang om året – oftere i de første 6-12 måneder efter nyinstallation.
  • Brug magnetitfilter eller Y-filter med magnetstav på sekundærsiden for at fange jernslam fra radiatorkredsen.
  • Hold vandkvalitet inden for fjernvarmeselskabets krav (ilt < 0,02 mg/L, ledningsevne < 500 µS/cm).
  • Tjek ekspansionsbeholder og sikkerhedsventil – iltindtrængning accelererer korrosion og slam-dannelse.
  • Tegn serviceaftale med VVS-installatør for årlig kontrol af veksler, filter og pumpe.

En ren varmeveksler og en tom snavssamler er en af de hurtigste genveje til lav returtemperatur. Både økonomi og fjernvarmenet takker for hver ekstra grad vandet kan afkøles.