Banker radiatoren på en kold vintermorgen, mens du stadig fryser om tæerne? Eller koger stuen, hver gang kedlen tænder – selv ved moderat frost? Begge scenarier peger på det samme problem: en forkert dimensioneret kedel.

Mange danske boligejere vælger kedel efter “bedre med for meget end for lidt”-princippet. Resultatet er ofte for høj gas- eller elregning, kortere levetid på anlægget og et indeklima, der svinger som et termometer på speed. Omvendt kan en underdimensioneret kedel gøre vinteraftenerne til kolde mareridt og slide hårdt på både komponenter og tålmodighed.

I denne guide fra Varme, Afløb & Teknik viser vi dig, hvordan du træffer det rigtige valg første gang. Vi gennemgår trin for trin, hvordan du:

• beregner husets reelle varmebehov,
• oversætter tal og formler til den kedelydelse, der passer til netop dine radiatorer,
• undgår de klassiske faldgruber, der koster både komfort og kroner.

Uanset om du står foran en udskiftning af en gammel oliekedel, overvejer en ny gas- eller pillekedel, eller blot vil optimere dit nuværende anlæg, får du her de værktøjer, som professionelle installatører bruger – forklaret, så alle kan være med.

Lad os komme i gang med at regne på det!

Hvorfor korrekt kedelydelse er afgørende

Når du vælger en kedel til dit radiatorsystem, er ydelsen (kW) kritisk. En kedel, der hverken er for stor eller for lille, sikrer optimal komfort, energieffektivitet og levetid for både kedel og installation.

Hvad sker der, hvis kedlen er overdimensioneret?

• Kortcykling – Kedlen tænder og slukker hyppigt, fordi varmebehovet hurtigt tilfredsstilles. Det øger slid på brænder, pumper og elektronik.
• Dårlig virkningsgrad – Moderne kedler yder bedst ved længere driftstider og lav belastning. Unødige stop/start koster energi og penge.
• Støj og ubehag – Hyppige tændinger kan give kliklyde og temperatur-sving, især i opholdsrum nær kedlen.
• Større investering – En kraftigere kedel koster mere i indkøb og kan kræve større rørdimensioner og skorstenstræk.

Hvad sker der, hvis kedlen er underdimensioneret?

• Utilstrækkelig varme – På de koldeste vinterdage når radiatorerne ikke den ønskede fremløbstemperatur, og rumtemperaturen falder.
• Lang opvarmningstid af brugsvand – Kombikedler kan løbe tør for varmt vand, eller det tager for lang tid at opvarme beholderen.
• Permanent høj belastning – Kedlen kører oftere på maks. effekt, hvilket slider komponenterne og kan forkorte levetiden.

Sammenligning af konsekvenser

	Overdimensioneret	Underdimensioneret
Komfort	Temperatursving, støj	Kolde rum ved kulde
Energi­forbrug	Øget pga. lav virkningsgrad	Ofte lavere, men komforttab
Levetid	Reduceret pga. kortcykling	Reduceret pga. konstant høj belastning
Økonomi	Højere investering og driftsomkostning	Mulig ekstraudgift til el-varme eller brændeovn som backup

Målet med denne artikel

Mange husejere vælger stadig en “så stor som muligt” løsning, men den optimale kedel er den, der præcist dækker husets maksimale varmebehov – og ikke mere. I resten af artiklen guider vi dig til at:

1. Bestemme dit faktiske varmebehov baseret på husets størrelse, isolering og klima.
2. Oversætte varmebehovet til korrekt kedelydelse, justeret for virkningsgrad og varmt brugsvand.
3. Sikre at radiatorernes kapacitet og fremløbstemperatur passer til den valgte kedel, så systemet kører stabilt og effektivt året rundt.

Med andre ord: målet er at hjælpe dig med at finde en kedel, der matcher både huset og radiatorerne – hverken mere eller mindre.

Forstå de grundlæggende begreber

Inden du tager hul på selve beregningen er det vigtigt at kende de centrale begreber, der går igen i alle varmetabs- og kedelberegninger. Herunder finder du de mest benyttede termer forklaret kort og konkret.

Kedelydelse (kW)

Mængden af varme kedlen maksimalt kan levere pr. tidsenhed. 1 kW svarer groft til 860 kcal/h eller den varmeeffekt der skal til for at smelte ca. 1 kg is på 10 minutter. Kedelydelsen skal mindst svare til boligens samlede varmebehov ved den laveste udetemperatur.

Varmetab

Samlet varme, der “siver” ud gennem ydervægge, loft, gulv, vinduer og ventilation. Opdeles i transmissionstab (U-værdier × arealer) og ventilationstab (utætheder eller mekanisk udsugning). Det er dette tab kedlen skal dække.

Virkningsgrad

Forholdet mellem den varme kedlen reelt afleverer til systemet, og den energi (gas, olie, strøm) du tilfører. En kondenserende naturgaskedel ligger typisk på 100-107 % på nedre brændværdi, mens en ældre olie- eller pillekedel kan ligge på 80-90 %. Jo højere virkningsgrad, jo mindre kedelydelse behøver du på papiret.

Fremløbs- og returtemperatur

• Fremløb: Vandet, der løber ud af kedlen og hen til radiatorerne (fx 70 °C).
• Retur: Vandet, der kommer tilbage til kedlen (fx 40 °C).

Temperaturforskellen mellem de to kaldes ΔT og er afgørende for både radiator- og kedelydelse.

ΔT (delta-T)

Fremløb minus retur, typisk 20-30 K i ældre systemer og 10-20 K i lavtemperatur- eller gulvvarmesystemer. En større ΔT betyder, at hver liter vand kan transportere mere varme, hvilket kan reducere pumpeforbruget.

Design-ude-temperatur

Den laveste gennemsnitstemperatur, som beregningerne skal tage højde for. I Danmark anvendes ofte −12 °C i de fleste landsdele, men kystnære områder kan ligge på −8 °C. Den sikrer, at boligen kan holdes varm på de koldeste dage.

Vejrkompenserings-/Varmekurve

En kurve i kedelstyringen, der angiver hvilken fremløbstemperatur der skal bruges ved forskellige udetemperaturer. Eksempel: Ved +10 °C ude sender kedlen 35 °C ud; ved −12 °C sender den 70 °C ud. En korrekt sat kurve øger komforten og skærer el- og brændselsforbruget ned.

Modulering

Kedlens evne til at regulere sin effekt trinløst – f.eks. 3 – 20 kW i stedet for on/off. Lav minimal effekt er lige så vigtig som høj maksimal effekt, da det reducerer kortcykling, støj og slid.

Har du styr på disse begreber, bliver de følgende beregninger langt mere overskuelige – og du ender med en kedel, der hverken er for lille eller alt for stor til dit hjem.

Data du skal indsamle om hus og radiatorsystem

Inden du kan begynde at regne på den nødvendige kedelydelse, har du brug for en række konkrete oplysninger om både boligen og det eksisterende varmeanlæg. Jo mere præcise dine input er, desto tættere kommer du på en kedel, som hverken er for stor eller for lille.

1. Oplysninger om boligen

1. Boligareal og konstruktion
   m² beboelse, antal etager, kælder/udnyttet tagrum, byggeteknik (mursten, let træ, beton osv.).
   Disse data danner grundlag for at beregne transmissionstabet gennem vægge, gulve og tag.
2. Isoleringsniveau
   Typisk baseret på byggeår eller efterisoleringsprojekter. Notér:
   • Tykkelse og type af isolering i tag, ydervægge og gulve.
   • Eventuelle kuldebroer (fx lette facader, altanplader).
   • Vindues- og dørs U-værdier (energiklasse A-F).
3. Tæthed og ventilation
   
   • Blower-door test (n₅₀) hvis den findes.
   • Mekanisk ventilation med varmegenvinding eller kun naturlig ventilation.

   Disse informationer bruges til at beregne ventilationstabet og kan have stor indflydelse i lavenergihuse.

4. Klimazone & design-ude-temperatur
   Danmark er normalt opdelt i tre klimazoner (Vest, Midt, Øst). Find den dimensionerende udetemperatur for din kommune (typisk -12 °C til -8 °C) – den bruges som referencepunkt for spidsbelastningen.
5. Ønsket indetemperatur
   Standard er 20-22 °C, men varmere stuer og køligere soveværelser påvirker varmebehovet. Skriv det ned per zone, hvis huset har zonestyring.

2. Oplysninger om radiatorsystemet

1. Radiatorstørrelser og model
   Notér hver radiators:
   • Længde, højde, dybde og antal paneler/konvektionsribber.
   • Fabrikat og typenummer, hvis det er læsbart.
   • Placering (rum) – vigtig for senere indregulering.

   Disse data gør det muligt at slå effekten op ved forskellige temperaturer.

2. Ventiltyper og termostater
   
   • Forindstillelige ventiler eller ej.
   • Alder og fabrikat på termostatfølere.
   • Om der er elektroniske rumregulatorer.

   Gammel/utæt ventilekvitement kan betyde, at radiatorerne ikke yder det, tabellerne lover.

3. Varmefordelingspumpe
   
   • Effekt (W), løftehøjde og driftstilstand (proportional, konstanttryk, auto).
   • Alder og energiklasse (A-G).

   Pumpens kapacitet skal harmonere med kedel og radiatorer for at undgå støj og ineffektiv drift.

4. Nuværende fremløbs- og returtemperatur
   Mål en kold vinterdag, når anlægget er i fuld drift, fx 70/40 °C eller 60/30 °C. Temperaturspændet (ΔT) er nøglen til at vurdere, om radiatorerne kan levere tilstrækkelig effekt ved lavere temperaturer – vigtigt hvis du overvejer kondenserende kedel eller varmepumpe senere.

Husk: Jo bedre du dokumenterer ovenstående punkter, desto lettere bliver det for dig – eller en autoriseret vvs-installatør – at lave en pålidelig kedelberegning og indregulering.

Beregn husets varmebehov trin for trin

Det første skridt mod en velfungerende kedel er at vide, hvor meget varme dit hus rent faktisk behøver på årets koldeste dag. Nedenfor finder du en enkel trin-for-trin-metode, som både husejere og installatører kan følge.

1. Indsaml grunddata

• Boligareal (m²) og loftshøjde (m) – giver det opvarmede volumen V.
• Byggeår / renoveringsår – afgør om du kan bruge tommelfingerregler eller skal slå op i specifikke U-værdier.
• Konstruktion & isoleringsniveau – vægge, tag, gulv, vinduer/døre.
• Ventilation – naturlig, mekanisk eller balanceret (antal luftskifter n pr. time).
• Ønsket indetemperatur (T_inde) – typisk 20-22 °C.
• Klimazone / dimensionerings-ude-temperatur (DUT) – se kort nedenfor.

2. Fastlæg dimensionerings-ude-temperatur (dut)

Energitilsynet anbefaler følgende reference-temperaturer i Danmark:

• -12 °C – Vestjylland og dele af Fyn
• -14 °C – Størstedelen af Sjælland, Midt- & Østjylland
• -16 °C – Nordøstjylland & Bornholm

ΔT (temperaturforskel) fås som T_inde – DUT. Vælger du f.eks. 21 °C inde og DUT = -14 °C, bliver ΔT = 35 K.

3. Beregn transmissionstabet

Enten detaljeret med U-værdier (Q = A · U · ΔT) for hver bygningsdel, eller hurtigt med tommelfingerregler:

Byggeperiode / Isolering	Typisk effektbehov
Før 1960, uisoleret	110-140 W/m²
1960-1978 (alm. hulmur)	90-110 W/m²
1979-1997 (BR-82/95)	60-80 W/m²
1998-2006 (BR-95/98)	45-60 W/m²
2007-2015 (Lavenergi kl. 1/2)	25-40 W/m²
Efter 2015 (BR18, tæt & superisoleret)	<25 W/m²

Har du f.eks. et parcelhus fra 1975 på 140 m², kan du anslå transmissionstab til 140 m² × 70 W/m² = 9,8 kW.

4. Beregn ventilationstabet

Formlen er:

Qvent = 0,34 · n · V · ΔT

• 0,34 = luftens varmekapacitet (Wh/m³·K)
• n = luftskifter pr. time (typisk 0,3-0,5 i gamle huse, 0,1-0,3 i tætte, nye huse med balanceret ventilation)
• V = opvarmet volumen (m³)

Eksempel: Samme hus (loftshøjde 2,4 m) ⇒ V = 140 m² × 2,4 m ≈ 336 m³

Med naturlig ventilation n = 0,4:
Qvent = 0,34 × 0,4 × 336 m³ × 35 K ≈ 1,6 kW

5. Samlet varmebehov

Q_total = Q_trans + Q_vent

I eksemplet: 9,8 kW + 1,6 kW = 11,4 kW.

Dette er den effekt, kedlen skal kunne levere ved DUT for at holde 21 °C indendørs. Værdien bruges i næste afsnit til at vælge en kedel, der passer hverken for stor eller for lille.

6. Tjek mod virkeligheden

• Har huset fået nye vinduer eller ekstra loftisolering? Regulér W/m²-tallet ned.
• Har du balanceret ventilation med varmegenvinding? Træk 50-70 % fra Q_vent.
• Bruger du lokaliseret el-gulvvarme i enkelte rum? Det mindsker kravet til kedlen.

Med det samlede behov i hånden er du klar til næste trin: at dimensionere kedlen under hensyntagen til virkningsgrad, modulationsområde og varmt brugsvand.

Dimensionér kedlen: fra varmebehov til korrekt kW

Nu har du beregnet husets netto varmebehov ved design-udendørstemperaturen – f.eks. 7,5 kW. Næste skridt er at omsætte det tal til en kedelydelse, der i praksis kan levere både rumvarme og varmt brugsvand, uden at køre unødigt hårdt eller kortcykle.

1. Korrigér for kedelens virkningsgrad

Kedler taber altid en del energi i røg, stand-by og pumpe. Derfor skal du dividere varmebehovet med den reelle virkningsgrad (η).

• Kondenserende gaskedler: ca. 97 % årsvirkningsgrad.
• Ældre oliekedler: 80-88 %.
• Træpillekedler: 85-92 % afhængigt af kvalitet og drift.

Eksempel med kondenserende gaskedel:

7,5 kW / 0,97 ≈ 7,7 kW

Først herefter lægges sikkerhedsmargen.

2. Læg en fornuftig sikkerhedsmargin

Der kan være usikkerheder i U-værdier, vindbelastning og brugeradfærd. En margin på 10-20 % er som regel rigelig:

7,7 kW × 1,15 ≈ 8,9 kW

Undgå fristelsen til at runde kraftigt op. Overdimensionering giver:

• Lavere årsvirkningsgrad pga. hyppige start/stop.
• Større stand-by-tab og unødigt høje investeringer.
• Kortere komponentlevetid.

3. Tjek kedlens modulationsområde

Moderne kedler kan variere effekten – f.eks. 2-20 kW. To tommelfingerregler:

1. Maks. effekt ≥ dimensioneret varmebehov inkl. margin og VVB.
2. Min. effekt ≤ ca. 25-30 % af gennemsnitligt varmebehov i overgangsperioderne (typisk 2-3 kW for et parcelhus).

Hvis min.-effekten er for høj, risikerer du kortcykling allerede ved 8-10 °C udetemperatur. I så fald kan en bufferspiral eller mindre kedelmodel være løsningen.

4. Indregn behovet for varmt brugsvand (vvb)

Et badekar på 150 l 40 °C kræver knap 7 kWh. Nedenfor et groft estimat af ekstra effekt:

Husstand	Typisk VVB-behov	Anbefalet tillæg til kedeleffekt
1-2 personer	25-35 l/t	+1,0-1,5 kW
3-4 personer	35-60 l/t	+2,0-3,0 kW
5+ personer, karbad	60-90 l/t	+3,5-5,0 kW

Mange kedler håndterer tappebelastningen ved at skrue helt op midlertidigt. Har du en separat VVB med spiralslange, skal kedlen levere både ladeeffekt og rumvarme samtidig, så regn dit højeste momentane behov igennem.

5. Overvej buffertank ved lav last

Fastbrændsels- og pillekedler har ofte høj minimumseffekt og lang nedlukningstid:

• Buffertank (30-50 l pr. kW kedel) lagrer overskudsvarme og tillader lange brændcyklusser.
• Reducerer slagge, soddannelse og øger virkningsgraden.
• Muliggør lavere fremløbstemperatur til radiatorerne, hvilket giver ekstra kondensering/virkningsgrad.

6. Samlet eksempel

Parcelhus i Aarhus, 160 m², 1980’er niveau:

1. Beregn netto varmebehov: 7,5 kW.
2. Korrigér for gaskedel 97 %: 7,7 kW.
3. Sikkerhedsmargin 15 %: 8,9 kW.
4. VVB (2 voksne & 2 børn) tillæg 2 kW → 10,9 kW.
5. Kedelvalg: model 2-15 kW. Min.=2 kW (OK til overgangsperiode), Max.=15 kW (dækker VVB-spids).

Resultat: En 15 kW kondenserende gaskedel med bred modulation opfylder både komfort og økonomi, uden unødig overdimensionering.

Følger du trinene ovenfor, ender du med en kedel, der er præcist så stor som nødvendigt – hverken mere eller mindre – og som derfor leverer maksimal komfort til lavest mulige driftsomkostning.

Tilpasning til radiatorerne og praktiske faldgruber

Nu hvor du har beregnet husets samlede varmebehov og valgt en kedelstørrelse, gælder det om at sikre, at radiatorerne rent faktisk kan afgive den nødvendige effekt ved de temperaturer, kedlen skal levere. Det er her, mange projekter kører af sporet. Følgende punkter hjælper dig med at undgå de mest almindelige faldgruber.

1. Sammenhold radiatorernes effekt med det valgte fremløb og δt

Radiatorfabrikanter angiver som standard effekt ved 75/65/20 °C (fremløb/retur/rum). Planlægger du en kedeltemperatur på fx 60/40/20 °C, falder ΔT fra 50 K til 40 K og effekten reduceres betydeligt.

Radiator (størrelse)	Q75/65/20 [W]	Q60/40/20 [W]	Dækning ift. rumbehov
Typ 22 / 600×1000	1644	≈ 1080	85 % (mangler 190 W)

Beregningen kan laves med tommelfingerformlen:

Q_ny = Q_tab × (ΔT_ny / ΔT_tab)ⁿ, hvor n for de fleste moderne stålpanelradiatorer ligger omkring 1,3.

Viser tabellen, at din radiator kun leverer fx 85 % af behovet, har du tre muligheder:

1. Øge fremløbstemperaturen (på bekostning af virkningsgrad).
2. Udskifte/udvide radiatorerne.
3. Tilføje en mindre varmepumpe eller el-panel som spidslast.

2. Lavtemperaturdrift og vejrkompensering

Skal kedlen arbejde kondenserende (gas) eller sammen med en varmepumpe, er lave fremløbstemperaturer (< 55 °C) afgørende for høj effektivitet. En vejrkompenseringsstyring tilpasser fremløbet efter ude­temperaturen, fx 35 °C ved +10 °C og op til 55 °C ved -12 °C. Sørg for:

• At varmekurven er korrekt indstillet (start med hældning 1,3-1,5 og justér).
• At returtemperaturen forbliver mindst 10-15 K under fremløbet, så kedlen kan kondensere.

3. Indregulering og korrekt pumpeflow

Selv den bedst dimensionerede kedel vil køre ineffektivt, hvis vandet ikke fordeles rigtigt:

• Få dynamiske termostatventiler eller forindstillede ventiler monteret på alle radiatorer.
• Brug en trykstyret cirkulationspumpe, der tilpasser sig det aktuelle flow (EU-pumpeklasse A eller bedre).
• Kontrollér, at pumpen kan levere det nødvendige flow ved det beregnede design-ΔT (typisk 20 K). For højt flow løfter returtemperaturen og ødelægger kondensation.

4. Typiske fejlkilder

• Overdimensionerede radiatorer fjernes eller skjules bag møbler, så effekten falder.
• Man blander radiatorer og gulvvarmekredse uden shunt – gulvvarmen saboterer kedlens lavtemp-drift.
• Dårligt udluftede eller tilkalkede radiatorer giver dårlig cirkulation og høj returtemperatur.
• Kotcykling på grund af for stor kedelydelse og manglende buffertank.
• Forkert læst radiatortabel (forveksling af ΔT 30 og ΔT 50).

5. Hvornår bør en autoriseret installatør inddrages?

Du kan selv lave forarb ejdet, men til følgende scenarier bør du tilkalde professionel hjælp:

• Kedeludskiftning kræver gas-, olie- eller fjernvarme-autorisation.
• Kombinerede systemer (radiatorer + gulvvarme) med behov for shunt/gruppefordeler.
• Nye lavtemperaturkurver, der kræver justering af flere varmekredse.
• Store flerplanshuse, hvor differenstrykket varierer meget fra stueplan til 1. sal.
• Tegn på kortcykling, støj fra radiatorer eller pumpestøj, som kan være symptom på forkert indregulering.

En korrekt dimensioneret og indreguleret installation giver ikke blot den bedste komfort, men også en mærkbar reduktion i varmeudgifter og CO₂-udledning.