Knitrende flammer, hyggelig varme og lavere varmeregning. En brændeovn kan lyde som den perfekte opskrift på vinterhygge – men hvad koster den egentlig at få fra butik til stue, og hvordan sikrer du, at både økonomi, miljø og lovkrav spiller sammen?

I denne guide fra Varme, Afløb & Teknik tager vi dig hele vejen rundt om spørgsmålet “Hvad koster en brændeovn?” – fra selve ovnens prisskilt til montage, skorsten, energi-besparelser og de nyeste regler i BR18.

Disclaimer: Priser, tilskud og myndighedskrav ændrer sig løbende og varierer lokalt. Brug derfor artiklen som inspiration, men indhent altid aktuelle tilbud hos din forhandler og få grønt lys fra skorstensfejer og kommune, før du bestiller eller installerer.

Læs videre og få:

• Et opdateret prisleje for brændeovne i 2026 – og hvorfor nogle modeller koster det dobbelte af andre.
• Overblik over installations­omkostninger, fra stålskorsten til taggennembrud.
• Tommelfingerregler for valg af effekt (kW) til netop dit rum og din isolerings­standard.
• Metoder til at regne på driftsøkonomi og potentielle besparelser – uden urealistiske løfter.
• De vigtigste regler, sikkerhedskrav og miljøtips, så både naboen og skorstensfejeren bliver glade.
• En brugt-vs-ny tjekliste, hvis du overvejer at gøre et kup på DBA eller Facebook Marketplace.

Med andre ord: Alt du skal vide, før du svinger dankortet og tænder det første bål. Sæt dig godt til rette – turen begynder lige her.

Prisen på en brændeovn i 2026: Hvad koster selve ovnen – og hvad driver prisen?

Bemærk: Priser og regler for brændeovne kan ændre sig fra kommune til kommune og over tid. Indhent derfor altid en aktuel pris hos din forhandler og rådfør dig med skorstensfejer og kommune, før du beslutter dig.

Selve indkøbsprisen for en ny brændeovn i 2026 spænder vidt. Ifølge Bolius’ seneste opgørelse “Køb af brændeovn eller pejs” (opdateret 26-05-2025) kan du finde helt simple modeller fra ca. 5.000 kr., mens high-end designerovne og specialløsninger kan koste 30.000 kr. eller mere. For de fleste danske husstande lander en solid, moderne ovn dog typisk i prislejet 8.000-12.000 kr.

Hvorfor kan to tilsyneladende ens ovne koste så forskelligt? Prisen drives især af:

1. Design og materialer: En kompakt stålovn med enkelt front er billigere end en ovn i tungt, varmeakkumulerende støbejern med eksempelvis fedtstens- eller keramiske sidepaneler.
2. Effektklasse (kW): Jo højere nominelt varmeoutput, desto dyrere komponenter, større brændkammer og ofte kraftigere glaslåge.
3. Mærkning og miljøkrav: Svanemærkede modeller lever op til skrappere krav til partikeludslip og virkningsgrad, hvilket kræver mere avanceret forbrændingsteknik – og det kan ses på prisen.
4. Komfortfunktioner: Automatisk eller selvregulerende lufttilførsel, termostatstyring, fjernbetjening via app samt roterende sokler hæver både brugervenlighed og pris.
5. Type af løsning: En fritstående standardovn er oftest billigst. Indbyggede pejseindsatse, tunnel- eller hjørnemodeller og specialtilpassede løsninger tilpasset eksisterende møblering eller skorsten koster mere pga. både konstruktion og designkrav.

Når du sammenligner modeller, så kig ikke kun på prisskiltet, men også på totaløkonomien: virkningsgrad, forventet levetid, brændselsforbrug og eventuelle serviceomkostninger. En lidt dyrere, men mere effektiv og Svanemærket ovn kan hurtigt betale sig i både driftsudgifter og bedre indeklima.

Montering og skorsten: Hvad koster installationen – og hvad skal der til?

En brændeovn er kun halvdelen af investeringen – resten ligger i skorsten, materialer og professionel montage. I mange tilfælde ender installationsudgiften på 10.000-25.000 kr. for en ny stålskorsten i et etplanshus, mens specialløsninger eller muret skorsten gennem flere etager let ryger op over 30.000-40.000 kr. (kilde: Bolius). Derfor kan selve montagen hurtigt koste det samme – eller mere – end ovnen.

Hvad påvirker prisen?

• Skorstentype: En fabriksisoleret stålskorsten er typisk den billigste og hurtigste løsning i parcelhuse. Murede eller specialinddækkede skorstene øger materialeforbruget og timeprisen.
• Bygningens højde & taggennembrydninger: Én etage og simpelt tag = lav pris. Flere etager, kvist, tag med lille rejsning eller eternit kræver ekstra skorstenselementer, taginddækning og stillads.
• Æstetik: Bemalede rør, indvendig skorstensindbygning eller skjulte aftræk koster ekstra, fordi montøren bruger mere tid og dyrere komponenter.
• Arbejdsdeling: Vælger du ”nøglefærdig” løsning (levering + montering + skorstensfejergodkendelse) betaler du mere end ved selv at koordinere – men du står også stærkere mht. reklamationsret (Bolius anbefaler totalløsning).

Tekniske krav du skal have styr på

1. Skorstensdimension
   BR18 anbefaler mindst 175 cm² lysningsareal (≈ Ø150 mm) til fast brændsel for at sikre tilstrækkeligt træk. Tal altid med den lokale skorstensfejer om den konkrete ovn.
2. Match mellem ovn & skorsten
   For lille skorsten = røg i stuen; for stor skorsten = for lav røgtemperatur og løbesod. Begge dele kan give kuliltefare og skorstenbrand.
3. Isokern- eller stålrørs-indsats
   I ældre, murede skorstene kan et Ø125-150 mm isokernrør give bedre træk og stoppe løbesod. Prisen ligger typisk 5.000-10.000 kr. oveni.
4. Tjek den eksisterende skorsten
   • Må ikke bruges til andre installationer (emhætte, gasfyr, ventilationsrør).
   • Må ikke være blændet ved tag eller have løse sten/fuger.
   • Få altid et visuelt eftersyn og evt. tryktest af skorstensfejeren.
5. Flere ildsteder
   Flere lukkede brændeovne kan i visse tilfælde dele skorsten. Åbne pejse kræver separat aftræk. Aftales skriftligt med skorstensfejeren.
6. Ubrændbart underlag & afstande
   Gulvet under og 30 cm foran ovnlågen skal være ubrændbart (glas-, metal- eller klinkeplade). Brandbare vægge bag/fritstående ovne skal overholde producentens afstandskrav; indbygning kræver ubrændbar bagvæg.
7. Udelufttilførsel i tætte huse
   Nyt byggeri med mekanisk ventilation eller balanceret varmegenvinding kan skabe undertryk. Direkte friskluftsstuds (Ø80-100 mm) til ovnen sikrer stabil forbrænding og undgår røgtilbagestrømning.
8. Myndighedsregistrering
   Har boligen ikke tidligere haft brændeovn, skal installationen indberettes til kommunen. Tjek din BBR-meddelelse under ”Supplerende varme → Ovne til fast brændsel” på OIS.dk.

Sådan griber du processen an

1. Kontakt skorstensfejeren først. En kort telefonsamtale kan afklare dimension, placering og eventuelle lokale særregler.
2. Indhent samlet tilbud fra forhandler/montør. Få pris på ovn, skorsten, taggennembrud, stillads, tætning, afleveringsforretning og skorstensfejergodkendelse – alt på ét papir.
3. Planlæg tidsrum & adgang. Montage tager oftest 1 dag i etplanshus; murede skorstene eller indbygget indsats kan strække sig over flere dage.
4. Få skriftlig godkendelse. Når montøren er færdig, kommer skorstensfejeren forbi og måler træk, tjekker røgkanaler og noterer skorstenen i protokollen.

Konklusion: Budgettér realistisk til skorsten og installation – især hvis du ikke allerede har et brugbart aftræk. En gennemtænkt, korrekt dimensioneret løsning sparer dig for røg i stuen, besvær med myndighederne og dyre efterreparationer.

Vælg rigtigt: Effekt (kW), rumstørrelse, husets isolering og mærkninger

Start med effekten – ikke designet. Ovnens kW-tal skal passe til det varmetab, du faktisk vil dække, ellers havner du i et uheldigt kompromis mellem komfort, økonomi og miljø.

Sådan finder du det rigtige kw-interval

Bolius’ tommelfingerregel siger cirka 1 kW pr. 20 m² i en velisoleret bolig med normal loftshøjde. Har du ældre, dårligt isolerede vægge, store glaspartier eller lofter over 2,5 m, kan behovet fordobles, så 1 kW kun dækker omkring 10 m². Til ren supplerende varme vil 3-5 kW dække de fleste dagligstuer og kø-køkken-alrum.

Producenterne angiver ofte et interval, fx »4-9 kW«. Ifølge Bolius betyder det typisk:

• 2-6 kW: ca. 30-100 m²
• 3-7 kW: ca. 40-140 m²
• 4-9 kW: ca. 50-160 m²
• 6-11 kW: ca. 70-180 m²
• 5-15 kW: ca. 120-210 m²

Vælg hellere den lave ende, hvis du primært ønsker hyggevarme, eller huset allerede har effektiv hovedvarme (fjernvarme, varmepumpe, gas). En for stor ovn fører næsten uundgåeligt til lavtemperaturfyring: du lukker for luften for at dæmpe effekten, flammerne bliver gul-orange, og uforbrændte partikler sætter sig som løbesod i skorstenen – med øget brand- og sundhedsrisiko.

Svanemærket – Når miljø og økonomi går hånd i hånd

En Svanemærket brændeovn lever op til skærpede krav om lavere partikelemission og højere virkningsgrad. Den udnytter brændets energi bedre, så du får mere varme ud af hver kubikmeter kløvet bøg eller ask. I praksis betyder det op til 20 % lavere brændselsforbrug og markant renere skorsten, forudsat korrekt fyring. Prisen er ofte 2-3.000 kr. højere end en tilsvarende ikke-mærket model, men investeringen hentes typisk hjem på færre læs brænde og mindre fejning.

Teknik, der hjælper dig til korrekt fyring

Nye modeller fås med automatisk eller semiautomatisk luftstyring, der måler temperatur og iltniveau i brændkammeret og justerer spjældene. Fordelen er en mere stabil forbrænding, færre fejltændinger og mindre røg ved ilægning. Nogle producenter tilbyder fjernbetjening eller app-overvågning – især smart i energirenoverede huse, hvor en åben ovndør hurtigt kan skabe undertryk og sprede røg.

Placering og lufttilførsel

I moderne, tætte boliger med balanceret ventilation kan skorstenen mangle det naturlige træk, der før var givet. Løsningen er ofte en ovn med direkte udelufttilførsel via flexrør gennem gulv eller ydermur. Det sikrer nok forbrændingsluft uden at skabe træk i stuen og er et krav i flere BR18-vejledninger, hvis huset er klassificeret som lavenergibyggeri.

Fritstående ovne er hurtigst at montere og giver fleksibel placering. Indbyggede pejseindsatse kræver ubrændbar skakt, beskyttelsesafstande og ofte ekstra konstruktions­arbejde, men kan integreres elegant i en væg eller et hjørne. Vurder praktiske hensyn (fodtrin, askeskuffe, renseluge) sammen med arkitektoniske: vil du have panoramaglas og minimalistiske linjer eller støbejernsnostalgi med profileret låge?

Ingen officielle danske test – Brug dine lokale eksperter

Der findes endnu ikke uvildige, danske laboratorietest, der sammenligner brændeovne på emission og virkningsgrad. Derfor er forhandleren og den lokale skorstensfejer dine vigtigste sparringspartnere. Bed om dokumentation for effekt, CE-mærkning og prøvningsrapport (EN 13240 for brændeovne, EN 13229 for indsatse). Skorstensfejeren kan med få data – kW, røgrørsmål og skorstenens højde – beregne, om trækforholdene bliver tilfredsstillende.

Essensen: Match kW til m², vælg Svanemærket hvis budgettet tillader det, og sørg for, at huset kan levere den nødvendige luft uden undertryk. Så får du en ovn, der varmer stuen – ikke atmosfæren.

Driftsøkonomi og besparelser: Hvad kan du forvente at spare – og hvad koster det at fyre?

En brændeovn er for de fleste husstande først og fremmest et supplement til den primære varmeforsyning. Tanken er at udnytte billigere energi fra træ, når el-prisen topper, eller fjernvarmen kører med høj fremløbstemperatur. Hvor meget du reelt sparer, afhænger dog af en hel række variable, som gør det umuligt at give ét gyldigt tal for alle boliger. I stedet bør du regne dig frem til, hvad din økonomi ser ud – og netop den øvelse gennemgår vi her.

Først skal du kende husets behov. Et velisoleret parcelhus fra 2015 har måske kun brug for 30-40 kWh ekstra varme på en vinterdag i opholdszonen, mens et 70’er-hus med dårligere klimaskærm let kan ligge det dobbelte. Dernæst er ovnens virkningsgrad afgørende. En moderne, svanemærket model udnytter 75-85 % af brændets energi, mens ældre ovne kan ligge helt nede på 50-60 %. Forskellen kan betyde flere hundrede kroner per kubikmeter træ.

En praktisk tommelfingerregel er at omsætte dit varmebehov til kWh og derefter dividere med virkningsgraden. Skal du fx dække 1.000 kWh i løbet af fyringssæsonen, og ovnen kører med 80 % effektivitet, skal du tilføre ca. 1.250 kWh i form af brænde. Tørt løvtræ som bøg eller eg leverer i omegnen af 1.550 kWh per fast rummeter (stakket), så der skal ca. 0,8 m³ til. Multiplicer med den lokale pris på brænde – måske 750-900 kr./m³ for kvalitetstræ i 2026 – og sammenlign med prisen på el, gas eller fjernvarme i samme periode.

Regnestykket falder næsten altid ud til brændets fordel, hvis du fyrer korrekt: tørre kævler (maks. 18 % fugt), rigelig forbrændingsluft og små ladninger, der brænder ved høj temperatur. Ellers ryger udgiften til op på taget i form af partikler og CO2, og både miljøgevinsten og besparelsen forsvinder.

Boligens teknik spiller også ind. I nye lavenergihuse med tæt klimaskærm og mekanisk ventilation kan undertryk lægge låg på skorstenstrækket, så ovnen brænder dårligt og afgiver røg indendørs. Her er en model med ekstern udeluftstilkobling ofte obligatorisk, og selv da vil mange opleve, at ovnen mere er hygge end egentlig varmebidrag – især fordi hurtig brændeovnsvarme sjældent harmonerer med gulvvarmens langsomme regulering.

En god installationsløsning – rigtigt dimensioneret skorsten, passende kW-effekt og måske automatisk luftstyring – kan derfor være nøglen til både et lavere brændselforbrug og færre partikler i nabolaget. Jo mere ovnen selv kan regulere trækket, desto lettere er det at holde den i det optimale forbrændingsvindue og undgå, at brændet bare småulmer.

Konklusionen er, at driftsøkonomien i en brændeovn sjældent står eller falder med listeprisen på ovnen. Den afgøres af helheden: isolering, adfærd, brændekvalitet og teknik. Brug brændeovnen målrettet, når der er mest at hente – typisk kolde aftener og morgener – og lad den få lov at køre varmt og rent. Så får du både mest hygge og flest kroner ud af hver eneste kævle.

Regler, sikkerhed og godkendelser: Skorstensfejer, BR18 og lokale særregler

Et godt råd før du bestiller ovn eller montør: Få skriftlig bekræftelse fra både skorstensfejer og leverandør på, at installationen kan godkendes efter gældende regler dér, hvor du bor. Reglerne herunder er de generelle, men de kan ændre sig eller skærpes lokalt.

Skorstensfejeren – Den første, du bør ringe til

• Forhåndsdialog: Inddrag skorstensfejeren allerede i idéfasen. Han / hun kan vurdere skorstenstræk, behovet for udelufttilførsel og om din eksisterende skorsten overhovedet er egnet.
• Godkendelse før ibrugtagning: Når ovnen er sat op, skal skorstensfejeren besigtige og godkende installationen. Uden godkendelsen må du ikke tænde op.
• Dokumentation: Hav altid ovnens typegodkendelse, monteringsvejledning og eventuelle CE-certifikater klar. Skorstensfejeren kan afvise installationen, hvis papirerne mangler eller er ufuldstændige.

Br18 – Minimumskrav, du skal ramme

Bygningsreglementet (BR18) opstiller de overordnede tekniske krav. De mest relevante for brændeovne er:

• Skorstensdimension: Fastbrændselsanlæg bør have et lysningsareal på min. 175 cm² – svarende til ca. Ø150 mm rund kanal. Større eller mindre kan være nødvendigt afhængigt af ovnens indfyrede effekt og skorstenens højde.
• Ubrændbart underlag: Gulvet under og 30 cm foran ovnen skal bestå af ubrændbart materiale (stål-, glas- eller klinkeplade). Ved indbygning skal bagvæggen også være ubrændbar.
• Lufttilførsel: I nye, tætte huse eller boliger med mekanisk ventilation kan der kræves direkte udelufttilslutning til ovnen for at undgå undertryk og kuliltefare.

Kommunal registrering og bbr

Har din ejendom ingen brændeovn registreret i forvejen, har du oplysningspligt til kommunen, når du etablerer én. Tjek din nuværende registrering på OIS.dk under fanen Supplerende varme > Ovne til fast brændsel. Mangelfuld BBR-registrering kan give bøde og problemer ved salg af boligen.

Lokale særregler – Især i større byer

• København: Ældre brændeovne og pejseindsatse produceret før 1. juni 2008 skulle være udskiftet eller sløjfet senest 10. oktober 2025. I 2026 skal du derfor forvente nultolerance over for disse ældre modeller.
• Andre kommuner: Flere byer har indført skærpede krav til partikeludledning eller fyringsforbud i perioder med høj luftforurening. Kontakt altid teknisk forvaltning i din kommune for de nyeste regler.

Aldersgrænser for brændeovne

De nationale regler siger:

• Ovn produceret før 1. januar 2003: Må hverken installeres på ny eller geninstalleres – den skal skrottes eller udskiftes.
• Ovn produceret 1. januar 2003 – 31. maj 2008: Kan fortsat bruges – men ikke i kommuner, der har strengere lokale regler (fx København).
• Ovn produceret efter 1. juni 2008: Kan som udgangspunkt installeres, hvis den overholder gældende emissionskrav og BR18.

Tjekliste før du skriver under

1. Tjek ovnens produktionsår og certifikater.
2. Få skriftlig forhåndsgodkendelse fra skorstensfejer på skorstenens egnethed.
3. Sørg for ubrændbart gulv og bagvæg i henhold til BR18.
4. Indhent kommunens eventuelle særtilladelser eller meld installationen til BBR.
5. Gem al dokumentation – den skal bruges ved skorstensfejers kontrol og et evt. boligsalg.

Bundlinje: En godkendt installation kræver samarbejde mellem dig, forhandleren, montøren, skorstensfejeren og kommunen. Start med reglerne – så undgår du dyre ombygninger og kan fyre lovligt og sikkert fra dag ét.

Brugt eller nyt? Tjekliste, fordele og faldgruber ved brugtkøb

Drømmer du om en billigere brændeovn, kan brugtmarkedet virke fristende. Men før du svinger dankortet på Den Blå Avis eller Marketplace, bør du forstå de praktiske, juridiske og miljømæssige faldgruber.

Hvornår giver brugt mening?

En velholdt, Svanemærket ovn fra de sidste 8-10 år kan være et godt køb, hvis:

• prisen er mindst 30-40 % under nyprisen,
• dimension og design passer perfekt til dit rum og din skorsten,
• ejeren kan fremlægge originalt typegodkendelses-certifikat og manual.

De vigtigste risici

• Lovlighed & alder: Ovne produceret før 1. januar 2003 må ikke nyinstalleres og skal i øvrigt allerede være udskiftet eller skrottet. Ovne fra 2003 – 2015 kan fortsat anvendes, men skal leve op til gældende krav til virkningsgrad og partiklemission.
• Manglende dokumentation: Uden certifikat kan skorstensfejeren nægte ibrugtagning – selv hvis ovnen ellers ser fin ud.
• Miljø & teknologi: Ældre ovne udsender op til fem gange flere partikler end nutidige modeller. Det koster både på indeklima, energiforbrug og fremtidssikring, hvis reglerne strammes yderligere.
• Pasform: Selv et godt brugt køb er værdiløst, hvis ovnens effekt (kW) ikke matcher rumstørrelse eller skorstenens træk.

Tjeklisten – Inden du siger ja

1. Certifikat: Få foto eller kopi af typegodkendelsen (DS/EN 13240 eller 13229).
2. Visuel gennemgang:
   • Lågen lukker tæt; ingen slør i hængsler/lås.
   • Tætningsbånd er intakte (kan dog udskiftes billigt).
   • Luftindtag glider frit og kan åbnes/lukkes helt.
   • Brændkammer: ingen revnede vermiculite- eller skamolplader.
   • Ingen synlige revner i støbejern eller svejsninger.
3. Skorsten & installation: Ring til din skorstensfejer inden købet. Han/hun kan hurtigt af- eller bekræfte, om skorstenens dimension og højde passer til den påtænkte model.
4. Transport & garanti: Aftal hvem der løfter og fragter – og hvem der hæfter, hvis ruden sprænger undervejs. Brugte ovne sælges oftest uden reklamationsret.

Konklusion

Et brugt køb kan være en økonomisk genvej, men kun hvis du:

• holder dig til ovne produceret efter 2003,
• kan dokumentere typegodkendelse og
• får installationen forhåndsgodkendt af skorstensfejeren.

Har du ikke tid eller ekspertise til den grundige gennemgang, er en ny, Svanemærket brændeovn næsten altid det sikreste valg: Lavere emissioner, højere virkningsgrad, fuld garanti – og ro i maven, når skorstensfejeren banker på.

Drift, vedligehold og miljø: Sådan fyrer du korrekt og undgår partikler

Selv den nyeste, svanemærkede brændeovn kan sende unødigt mange partikler ud i både bolig og nabolag, hvis du fyrer forkert. Heldigvis er god fyring ikke raketvidenskab – men det kræver konsekvens og lidt omtanke hver eneste gang du lægger brænde på. Nedenfor finder du de vigtigste råd, der bygger på Miljøstyrelsens anvisninger, som Bolius opsummerer i artiklen “Køb af brændeovn eller pejs” (opdateret 26-05-2025).

4 grundregler for ren forbrænding

1. Brug rent, tørt træ
   Fugtindholdet bør være under 18 %. Fugtigt træ ryger, soder og sænker virkningsgraden. Fyr aldrig med affald, trykimprægneret eller malet træ, reklamer, mælkekartoner osv.
2. Sørg for rigelig luft
   Åbn alle spjæld helt, når du tænder op. Brug fintkløvet pindebrænde og en optændingsblok (eller lidt avis) øverst – “top-down”-metoden giver hurtig, varm forbrænding. Først når flammerne er blålige, kan du skrue spjældet moderat ned.
3. Fyr lidt ad gangen
   Læg hellere små portioner brænde på med 30-60 minutters mellemrum end én stor ladning. Hver gang du lægger på: åbn spjældet helt og vent, til de mørk-gule flammer er væk, før du dæmper igen.
4. Tjek røgen udenfor
   Er røgen næsten usynlig og lugtfri? Så er forbrændingen god. Synlig, mørk eller ildelugtende røg betyder for lidt luft, for vådt træ eller begge dele.

Lavenergihus, ventilation og skorstenstræk

Moderne, tætte huse med mekanisk ventilation kan udvikle undertryk, som hindrer skorstenen i at trække. Løsningen er som regel en brændeovn med direkte udelufttilførsel (Ø100-Ø125 mm fleksibel kanal gennem ydervæg eller gulv). Statens Byggeforskningsinstitut har dokumenteret, at ældre ovne i lavenergihuse kan øge indepartikler voldsomt, især når lågen åbnes – men problemet kan mindskes med:

• en moderne, miljøcertificeret ovn med høj virkningsgrad,
• korrekt lufttilførsel (gerne automatisk luftstyring) og
• forståelse for, hvordan husets ventilation påvirker skorstenen.

Vedligehold: Sådan holder du ovn og skorsten i topform

• Skorsten: Skal fejes mindst én gang om året (ofte oftere, hvis du fyrer meget). Brug altid autoriseret skorstensfejer.
• Tætningslister: Udskiftes, hvis de er hårde, flade eller smuldrer – ellers siver falsk luft ind og brændkammeret får for lav temperatur.
• Brændkammer: Kontroller ildfaste sten for revner. Løse sten kan udskiftes på få minutter og beskytter ovnens stål/støbejern mod overophedning.
• Spjæld og automatiske luftsystemer: Bevæg dem jævnligt frem og tilbage, så de ikke sætter sig fast i aske. Følg producentens anvisning for rengøring af sensorer eller følere.
• Aske: Fjern kun et moderat lag (1-2 cm) – det isolerer brændselslejet og letter optændingen. Opbevar aske i metallisk, lukket spand i min. 24 timer før bortskaffelse.

Afslutningsvis: Brug altid ovnens egen manual, og lad din skorstensfejer godkende installationen og rådgive om korrekt drift. Det er den sikreste vej til lavere brændeforbrug, færre partikler og maksimal hygge – år efter år.