Hvad koster gulvvarme i drift pr. m²?
Gulvvarme er komfort på første klasse – men hvad koster fornøjelsen egentlig på bundlinjen? Spørgsmålet er blevet endnu mere aktuelt, efterhånden som el-spotpriserne hopper op og ned, og fjernvarmeselskaberne justerer tarifferne fra sæson til sæson. Alligevel møder vi stadig myter som: “El-gulvvarme er altid dyrt” eller “Vandbåren gulvvarme er nærmest gratis, når først den kører”. Sandheden er, at driftsprisen pr. m² afhænger af langt flere brikker i puslespillet – fra varmekilden i fyrrummet til gulvbelægningens modstand og husets isoleringsgrad.
I denne artikel får du:
- En lynoversigt over de faktorer, der virkelig rykker på prisen – og dem, der ofte overses.
- En trin-for-trin-beregner, så du kan omregne egne målerdata til kroner og øre pr. m² – uanset om du fyrer med el, fjernvarme, gas eller varmepumpe.
- Realistiske nøgletal og prisintervaller, der sætter dine tal i perspektiv.
- En checkliste med konkrete greb til at presse forbruget (og dermed regningen) helt i bund – uden at gulvet føles koldt.
Uanset om du planlægger ny gulvvarme, står midt i en renovering eller blot vil vide, om din nuværende installation kører optimalt, guider vi dig sikkert igennem tallene. Tag varmetærsklen én m² ad gangen – og find ud af, hvad gulvvarme i dit hus egentlig koster i drift. Lad os dykke ned under gulvbrædderne og se, hvor varmeregningen virkelig gemmer sig.
Hvad bestemmer prisen pr. m² for gulvvarme?
Driftsprisen for gulvvarme opgøres typisk i kr./m² pr. år eller kr./m² pr. fyringssæson. Den afhænger ikke kun af, hvad energien koster, men også af, hvor effektivt den omsættes til varme i gulvet, og hvor stort dit faktiske varmebehov er. Nedenfor gennemgår vi de vigtigste brikker i puslespillet.
1. Varmekilde – Hvad “hælder” du på anlægget?
- El (direkte el-gulvvarme)
100 % virkningsgrad (1 kWh el ⇒ 1 kWh varme). Prisen følger spot- eller fast elpris plus afgifter og nettarif – højest i den kolde sæson, lavest om natten og i sommerhalvåret. - Vandbåren gulvvarme med fjernvarme
Virkningsgrad ≈ 0,95 (nettab). Tidsdifferentierede varmepriser, fast abonnement og effektbidrag spiller ind. - Vandbåren gulvvarme med naturgas
Kedelvirkningsgrad 0,85-0,98 (kondenserende). Gaspris + afgifter + abonnement. - Vandbåren gulvvarme med varmepumpe
COP 2,5-5 afhængigt af fremløbstemperatur, udetemp. og anlægskvalitet. Drives af el, men elforbruget divideres med COP.
2. Systemtype – El-måtter vs. Vandbårne slanger
- Elgulvvarme er nemt at installere i små rum, reagerer hurtigt, men alle kWh betales til fuld elpris.
- Vandbåren koster mere i etablering, men giver fleksibilitet til at skifte varmekilde og kører ved lavere fremløbstemperaturer – særlig fordel med varmepumpe eller fjernvarme.
3. Cop/virkningsgrad og fremløbstemperatur
Jo lavere fremløbstemperatur, jo bedre virkningsgrad:
| Fremløb | Typisk COP (luft/vand VP) | Anbefaling |
|---|---|---|
| 55 °C | 2,5 | Undgå hvis muligt – dyr drift |
| 40 °C | 3-3,5 | OK til renoveret hus |
| 30 °C | 4-5 | Optimal for nybyg & lavenergi |
4. Husets varmetab og isoleringsniveau
Tabet (W/m²) bestemmer hvor mange kWh der skal “gennem gulvet”. Et ældre, dårligt isoleret hus kan kræve 120-150 kWh/m²/år, mens et nyt lavenergihus kan nøjes med 30-50 kWh/m²/år. Jo lavere behov, desto mindre betyder kWh-prisen pr. enhed.
5. Gulvbelægningens modstand
- Klinker/beton: Lav termisk modstand, hurtig varmeafgivelse, lavere fremløb.
- Træ/laminat: Moderat modstand, kræver ofte 2-5 °C højere fremløb.
- Tæpper/tykke parketlag: Høj modstand, kan hæve energiforbruget 5-15 %.
6. Styring og termostater
Zonestyring, korrekt indregulering og præcise termostater sikrer, at gulvet kun varmer det nødvendige areal og tidspunkt. Dårlig styring kan nemt øge forbruget 10-30 %.
7. Døgn- og sæsonvariation
Elpris og fjernvarmeafgifter varierer time for time og måned for måned. Spotafregnet elgulvvarme gør det attraktivt at udnytte billige nattetimer, mens mange fjernvarmeselskaber har højere effektbidrag på de koldeste dage.
8. Aktuelle energi- og abonnementstariffer
Ud over selve energiprisen kommer faste udgifter – f.eks. abonnement på fjernvarme eller målerleje for gas. Fordeler du et årligt fjernvarmeabonnement på 4.000 kr. ud over 120 m² gulvvarme, bliver det alene 33 kr./m²/år, før en eneste kWh er brugt.
Konklusion: Driftsprisen pr. m² er et samspil mellem tekniske forhold og de gældende energipriser. Når du kender disse brikker, kan du i næste afsnit regne det nøjagtige beløb ud for netop dit hus.
Beregn driftsprisen trin-for-trin
Det behøver ikke være svært at få et realistisk overslag på, hvad gulvvarme koster i drift pr. m². Følg nedenstående trin – og brug derefter de konkrete regneeksempler som reference.
Trin 1: Fastlæg varmebehovet (q)
- Via målerdata: Har du et samlet forbrug fra varmemåler eller el-måling, kan du regne baglæns.
Eksempel: 12 000 kWh/år til rumvarme i en bolig på 160 m² ⇒ 75 kWh/m²/år. - Tommelfingerregler (hvis du ingen målerdata har):
- Nyt lavenergihus (BR18): 30-50 kWh/m²/år
- Renoveret 70’er/80’er hus: 60-90 kWh/m²/år
- Ældre, uisoleret: 100-150 kWh/m²/år
- Badeværelser: +40-70 kWh/m²/år oven på husets gennemsnit.
Trin 2: Justér for virkningsgrad/cop (η eller cop)
Virkningsgraden fortæller, hvor meget af den indkøbte energi der faktisk bliver til varme i gulvet.
- Elgulvvarme: COP ≈ 1 (η = 100 %)
- Gas- eller olie-kedel: η ≈ 0,90-0,95
- Varmepumpe: Sæson-COP 2,5-4 (jo lavere fremløbstemperatur desto højere COP)
- Fjernvarme: η ≈ 0,95 inkl. net- og reguleringstab
Trin 3: Find den samlede energipris (p)
- El: Spotpris + transport + afgifter + moms. Ligger ofte på 1,80-3,00 kr/kWh.
- Fjernvarme: Energipris 0,50-1,10 kr/kWh + evt. effekt-/målerbidrag.
- Naturgas: Energidelen ca. 0,70-1,40 kr/kWh + afgift/abonnement.
- Service-/abonnementsbidrag: Fordel den faste årlige udgift ud på m².
Trin 4: Regn dig frem til kr/m²
Formel (årlig):Pris[m²] = (Q[m²] / COP) × P + Faste_bidrag[m²]
… og pr. måned: divider blot årsprisen med 12.
Fire konkrete eksempler
| Scenario | Forudsætninger | Beregning | Resultat |
|---|---|---|---|
| 1) Elgulvvarme – badeværelse | Q = 120 kWh/m²/år COP = 1,0 P = 2,50 kr/kWh Faste bidrag = 0 |
(120/1) × 2,50 = 300 kr/m²/år | ≈ 25 kr/m²/md |
| 2) Vandbåren gulvvarme – fjernvarme | Q = 60 kWh/m²/år η = 0,95 (=> Q/η) P = 0,80 kr/kWh Faste bidrag = 4 000 kr/år Boligareal = 140 m² ⇒ 29 kr/m²/år |
(60/0,95) × 0,80 + 29 = 79,5 kr/m²/år | ≈ 6,6 kr/m²/md |
| 3) Vandbåren – naturgas | Q = 70 kWh/m²/år η = 0,95 P = 1,20 kr/kWh Faste bidrag = 1 000 kr/år ⇒ 7,1 kr/m²/år |
(70/0,95) × 1,20 + 7,1 = 95,5 kr/m²/år | ≈ 8,0 kr/m²/md |
| 4) Varmepumpe (luft-vand) | Q = 60 kWh/m²/år COP = 3,0 P = 2,30 kr/kWh Faste serviceaftale = 1 100 kr/år ⇒ 7,9 kr/m²/år |
(60/3) × 2,30 + 7,9 = 53,9 kr/m²/år | ≈ 4,5 kr/m²/md |
Tip: Husk døgn- og sæsonvariation
Elprisen kan svinge markant time for time. Bruger du elgulvvarme eller varmepumpe, kan du derfor flytte en del af forbruget til billige timer med en smart termostat eller buffer-tank og reducere prisen i praksis.
Hurtig checkliste
- Notér årligt varmeforbrug og boligareal.
- Hent seneste energipris (kr/kWh) inkl. afgifter.
- Slå COP/virkningsgrad op for din varmekilde.
- Læg faste bidrag til (fordelt pr. m²).
- Sammenlign resultatet med intervallerne ovenfor – ligger du højere, har du oplagt optimeringspotentiale.
Med denne enkle fremgangsmåde har du en robust indikation af, hvad gulvvarmen koster netop hos dig – og hvor du kan tage fat for at få tallet endnu længere ned.
Nøgletal og realistiske prisintervaller
Hvor stort er varmebehovet? Tabellen viser typiske intervaller for det leverede energiforbrug til gulvvarme – altså den energi, der skal ind i slanger eller varmetråde efter virkningsgrad/COP:
| Boligtype | Opholdsrum (kWh/m²/år) |
Badeværelse (kWh/m²/år) |
|---|---|---|
| Nybyg (2020-, BR18-niveau) | 25 – 45 | 80 – 140 |
| Godt renoveret (efterisolering + vinduer) | 50 – 80 | 110 – 180 |
| Ældre/ikke renoveret | 90 – 140 | 180 – 300 |
Bemærk: I et gennemsnitligt hus udgør badeværelsesarealet kun få procent af boligarealet, men kan stå for 15-25 % af gulvvarmens samlede forbrug.
Hvad koster det pr. m²?
| Varmekilde | Virkningsgrad / COP | Energipris kr/kWh* | Årlige energiudgift (kr/m²/år) |
||
|---|---|---|---|---|---|
| Lav | Høj | Nybyg (30 kWh/m²) |
Ældre hus (120 kWh/m²) |
||
| El-gulvvarme | 1,0 | 2,25 | 3,25 | 68 – 98 | 270 – 390 |
| Fjernvarme | ≈1,0 | 0,75 | 1,25 | 23 – 38 | 90 – 150 |
| Gaskedler | 0,9 | 1,00 | 1,50 | 33 – 50 | 135 – 200 |
| Luft-/vand varmepumpe | 3,0 – 4,0 | 2,25 | 3,25 | 19 – 33 | 75 – 130 |
*Energipriser er inkl. moms, afgifter og et realistisk tillæg for distribution/abonnement (2024-niveau).
Fyringssæsonen (ca. oktober-april) ligger typisk på 80 % af årsforbruget. Ønsker du pris pr. m² i fyringssæsonen, ganger du tallene ovenfor med 0,8 og fordeler på 7 måneder.
Følsomhed – hvor meget flytter priserne sig?
- Elpris ±1 kr/kWh påvirker elgulvvarme med ±(Varmebehov × 1 kr). Eksempel: 60 kWh/m² → ±60 kr/m²/år.
- Elpris og varmepumper: Effektiv varmepris = elpris / COP. En prisstigning på 1 kr/kWh giver kun ±(1 / COP) kr/kWh varme. Med COP 3 svarer det til ±0,33 kr/kWh og ±20 kr/m²/år ved 60 kWh/m².
- COP-ændring: Hver 0,5 lavere COP hæver varmeprisen med ca. 15-20 %. Sørg for lave fremløbstemperaturer for at bevare en høj COP.
- Fjernvarmetarif: En stigning på 0,25 kr/kWh hæver udgiften 15-30 kr/m²/år i de fleste huse.
Tommelregel: Gang dit årlige varmebehov (kWh/m²) med 0,8 kr for fjernvarme, (elpris/COP) for varmepumpe eller elpris for elgulvvarme – så har du en hurtig indikation af driftsprisen pr. m².
Sådan sænker du udgiften til gulvvarme
Den gode nyhed er, at komforten fra et lunt gulv sjældent behøver at gå på kompromis med økonomien. Nedenfor finder du de vigtigste håndtag, du selv kan skrue på – fra hurtige justeringer til større investeringer.
1. Sænk fremløbstemperaturen
- Jo lavere fremløbstemperatur (°C), desto lavere varmetab i rør og bedre virkningsgrad på fjernvarme & varmepumper.
- Mål rumtemperaturen midt i rummet – hvis du stadig har 21 °C på 30-35 °C fremløb, er der typisk 2-4 °C at hente.
- Har du elgulvvarme, svarer hver grad lavere gulvoverflade til ca. 5 % lavere energiforbrug.
2. Indregulér og zonestyr
- Sørg for korrekt fordeling af vandet; for meget flow i ét kredsløb stjæler varme fra de andre.
- Installer eller efterjustér termomotorer og brug individuelle rumtermostater.
- Ved renovering: vælg shunt/gruppefordeler med indbygget flowmåler – det gør finjustering nem.
3. Hold en moderat rumtemperatur
- Én grad lavere rumtemperatur sparer typisk 5-6 % energi – og du lægger ikke mærke til forskellen, hvis gulvet er lunt.
- Tjek dine termostater før fyringssæsonen: kalibrér så 21 °C er 21 °C.
4. Brug tidsstyring og (fornuftig) natsænkning
- Natsænkning giver kun mening, hvis gulvets varmekapacitet ikke er meget stor (typisk tynde trægulve).
- Programmér 2-4 °C lavere temperatur 5-6 timer om natten – mere end det øger genopvarmningsomkostningen.
- Udnyt elpriserne: med elgulvvarme kan du styre opvarmningen til tidspunkter med lav spotpris.
5. Forbedr isolering & underlag
- Efterisolér krybekælder eller sokkel – det reducerer varmetabet direkte nedad.
- Ved nye gulvopbygninger: min. 200 mm isolering og evt. reflekterende varmemåtte under rørene.
6. Vælg gulvbelægning med lav termisk modstand
- Fliser & natursten: R≈0,05 m²K/W – bedste varmeafgivelse.
- Træ/laminat: R≈0,10-0,15 m²K/W – overvej tyndere brædder (14-15 mm) eller højere densitet.
- Tæpper: undgå tykkelse >10 mm eller brug tæpper med lav varmeresistans.
7. Vedligehold
- Udluft kredsløbene én gang om året – luftlommer reducerer flow.
- Rens snavssamler/-filter på fjernvarme/varmepumpeledning.
- Tjek batterier i trådløse termostater og se efter slidte gulvfølere (for elsystemer).
8. Overvej varmekildeskifte
- Gulvvarme egner sig perfekt til lavtemperaturvarme. En moderne luft-til-vand- eller jordvarmepumpe giver ofte COP 3-5 – svarende til 60-80 % lavere driftsomkostning end direkte el.
- Har du naturgas: beregn tilbagebetalingstiden på varmepumpe eller fjernvarme (hvis muligt).
Tjekliste til hurtigt eftersyn
- Fremløbstemperatur < 35 °C (opholdsrum) / < 40 °C (badeværelse)
- Balancering: alle kredse har anbefalet flow (l/min) og ensartet returtemperatur.
- Rumtermostater viser samme temperatur som et kalibreret termometer.
- Tidsprogram aktivt og passer til din døgnrytme.
- Snavssamler renset inden fyringssæsonen.
- Ingen luft i kredsløbene (hør efter klukkelyde).
Hvilke data bør du logge?
- Energiforbrug (kWh) pr. døgn/uge fra elmåler eller varmefordeler.
- Fremløb/returtemperatur (kan måles med billige dataloggere).
- Rumtemperatur vs. termostatindstilling.
- El-spotpris eller fjernvarmepris for samme periode.
Med få måneders data får du hurtigt syn for sagen: Hvor mange kroner koster én grads ændring hos dig – og hvor er den næste besparelse lettest at hente?