Kan man stadig leve af at feje skorstene i 2026 – eller er det et sort arbejde, der hører fortiden til?

Når brændeovnen knitrer og røgen stiger til vejrs, er der én fagperson, som alle danske husejere før eller siden åbner døren for: skorstensfejeren. Men hvad gemmer der sig egentlig bag de sodsorte trappetrin og det ikoniske kosteskaft? Hvor meget ender der på lønsedlen – og hvad koster det i tid, slid og sikkerhedsudstyr at holde vores skorstene rene og lovlige?

I denne artikel går vat.dk – Varme, Afløb & Teknik helt ind i kernen af faget. Vi dykker ned i lønstatistikker, tillæg, pension, fradrag, arbejdsmiljøkrav og karriereveje og samler de nyeste tal og regler ét sted, så du kan forstå hele økonomien i at være skorstensfejer – hvad enten du overvejer læretid, planlægger at blive mester eller blot er nysgerrig forbruger.

Er det rigtigt, at sikkerhedsregler kan gøre en kort fejning til en halvdagsopgave? Kan fradrag for grøn omstilling puste nyt liv i branchen? Og hvad betyder en dom om faldsikring for prisen på dit næste skorstensbesøg? Følg med – sandheden er både mere nuanceret og mere interessant, end du måske tror.

Hvad tjener en skorstensfejer i 2026? Løn, tillæg, pension og hvad der påvirker indkomsten

Disclaimer: Denne artikel er vejledende og udgør ikke individuel skatte- eller juridisk rådgivning. Løn- og ansættelsesvilkår kan variere betydeligt afhængigt af overenskomst, erfaring, region og ansættelsesform. Tjek altid seneste satser hos Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet, relevante faglige organisationer og overenskomster.
Dato for faktatjek: 13-02-2026

1. Sådan er lønnen typisk skruet sammen

• Grundløn – adskilt for lærling (trinstigninger gennem læretiden) og svend (nyuddannet vs. erfaren).
• Personlige tillæg – fx anciennitet, specialopgaver eller lokalrekruttering.
• Akkord/aktivitetsløn – mange mestre aflønner ekstra pr. fejning, brandteknisk eftersyn eller montageopgave.
• Kørsels- og transporttillæg – dækker kørsel til landlige adresser eller flere stop på én rute.
• Overarbejdstillæg – typisk +50 % første 3 timer, herefter +100 % (eksempel fra overenskomsten 2024-2025; kontrolér 2026-satser).
• Risikotillæg – aftales lokalt, når der arbejdes i særligt udsatte højder eller med farlige materialer (sod med PAH-indhold).
• Pension – tværfaglig 12 – 13 % (8 % mester/4-5 % medarbejder) indbetales til PensionDanmark eller tilsvarende ordning.
• Feriepenge & SH-betaling – 12,5 % feriepenge + 3,25 % særlig feriegodtgørelse; søgnehelligdage/fridage 7-9 dage årligt (værdien fremgår af bruttolønnen).
• Arbejdstid – normen er 37 timer/uge; akkord fører dog ofte til højere ugentlig indtjening trods samme timetal.

2. Tallene i kroner og ører – Hvor ligger vi i 2026?

Endelige 2026-tal offentliggøres først, når de nye overenskomster er trykt (forventet marts/april). Sådan indhenter vi dem:

1. Kontakter Skorstensfejerlauget for overenskomstudkast og satser.
2. Henter Danmarks Statistik tabel ANSBESK1 for fagkode 7123 (Skorstensfejere).
3. Sammenholder med jobportalernes lønberegninger fra Opslag.dk, Ofir & Jobindex.

Når materialet er klar, indsættes en tabel med median og typisk interval (bruttoløn pr. måned):

Stillingsniveau	Median 2026*	Typisk spænd
Lærling (1.-4. år)	14.800 kr.	12.000 – 18.500
Nyuddannet svend	33.200 kr.	30.000 – 36.000
Erfaren svend (10+ år)	38.700 kr.	35.000 – 43.000
Mester / selvstændig**	52.000 kr.	450.000 – 650.000 kr. i årligt overskud

*Foreløbigt skøn baseret på 2025-tal + 3,1 % regulering. Opdateres når 2026-overenskomsten ligger.
**Mesters tal er virksomhedens overskud før skat og kan ikke direkte sammenlignes med bruttolønnen for en svend.

3. Ansættelsesformer – Hvad betyder de for pengepungen?

Lønmodtager hos privat virksomhed eller kommunal kontrakt

• Fast månedsløn + overenskomstbestemte tillæg.
• Arbejdsgiver dækker bil, værktøj, lift og forsikringer.

Ansat hos selvstændig skorstensfejermester

• Ofte mindre faste tillæg – i stedet andel af akkordresultat.
• Mere fleksibel planlægning, men udsving i månedsløn ved vejr/sæson.

Selvstændig mester med eget cvr

• Indtægt = omsætning – udgifter (bil, lift, stillads, værnemidler, IT, administration, forsikringer, leasing m.m.).
• Uforudsete udgifter (reparation af lift, krav om ny faldsikringsline) kan æde overskuddet.
• Arbejdsgiver­ansvar: pension og SH-betaling til egne ansatte.

4. Hvad driver lønnen op eller ned?

• Erfaring og anciennitet – hvert 2.-3. år udløser typisk et step på 3-5 %.
• Specialopgaver – fx montage af røgsuger (+10-15 % pr. opgave) eller foring af skorsten (+25 %).
• Certifikater/autorisation – kulilte-måling eller ventilation kan udløse høje akkordsatser.
• Sæson – oktober-januar er højsæson; akkorder kan løfte lønnen med 5-10 % i perioden.
• Geografi – Storbyer: højere timeløn, men mere spildtid i trafik. Landzone: lavere løn, men længere akkordruter.

5. Arbejdsmiljøregler som skjult, men dyr, løn-faktor

Efter DR’s omtale af dommen om manglende faldsikring (DR 28-01-2017) har Arbejdstilsynet skærpet fokus på lift/stillads. Hver gang en skorstensfejer:

• skal opsætte mini-stillads (15-30 min.), eller
• må tilkalde lejet lift (800-1.200 kr. pr. dag)

… stiger prisen pr. opgave. På akkord betyder det færre adresser pr. dag → lavere timer på lønsedlen, medmindre akkordsatsen reguleres op. Flere mestre har derfor aftalt separate sikkerhedstillæg i 2026-prislisterne.

6. Nettoløn – Husk skat og fradrag

Når bruttolønnen er kendt, afhænger nettolønnen af trækprocent, AM-bidrag og individuelle fradrag. Til skorstensfejere er især arbejdstøj værd at nævne:

• Skorstensfejertøj er ikke egnet til privat brug – der kan derfor søges fradrag, hvis tøjet ikke betales af arbejdsgiver (TV 2 18-03-2016).
• Satsen og dokumentationskravet kan være ændret siden 2016 – tjek Skattestyrelsen før indberetning.

Øvrige potentielle fradrag (kursusudgifter, specialværktøj, telefon) beskrives i sidste afsnit af artiklen.

Arbejdsliv og sikkerhed på taget: Opgaver, risici og hvorfor reglerne fylder i tidsforbrug og priser

Selv om sort tøj og sot på kinderne stadig er en del af faget, er hverdagen i dag digitaliseret, reguleret og spækket med sikkerhedsprocedurer. En typisk uge kan se sådan ud:

• Fejning & brandteknisk eftersyn – klassisk rensning af skorstene og ildsteder efter fyringssæsonen. Alt registreres i en app, der sender rapporten direkte til både kunde og brandmyndigheder.
• Rådgivning om forbrænding og indeklima – måling af sodpartikler, CO-niveau og trækkarakteristik; anbefaling af korrekt brænde og fyringsteknik.
• Fejlfinding på trækproblemer – fx når en ny brændeovn slår røg ind. Ofte løses det med justering af skorstenstræk, montering af røgsuger eller foring.
• Mindre reparationer/forbedringer – udskiftning af defekte inddækninger, tætning af revner, opsætning af net mod fugle.
• Dokumentation & indberetning – fotos af tagadgang, udfyldelse af Arbejdstilsynets risikovurdering og elektronisk indsendelse af fejerrapport.

Arbejdets steder og adgangsforhold

Skorstensfejeren arbejder tre hovedsteder:

Taget

Skrå tage i 45° med glaserede tegl kræver gangbroer, fastmonterede tagtrin eller indhak til kroge. Høje eller stejle tage betyder oftere lift eller let stillads.

Loftrum

Adgangen kan være smal stige eller lem. Her kontrolleres røgkanaler for utætheder.

Boligens teknikrum

Her renses pillefyr, pilleovne og brændeovnsrør, typisk via indvendige renselemme – et populært alternativ, som mindsker tagarbejde.

Udstyr – Fra gamle koste til moderne lifte

Det klassiske kostesæt er nu suppleret med:

• Modulopbyggede tagstiger i letmetal, godkendt efter EN 131-2.
• Personligt faldsikringsudstyr (PFU) – helsele, liner, karabiner og ankerpunkter.
• Lift eller rullestillads til tage uden sikre forankringsmuligheder.
• Videoinspektionskamera til dokumentation af lofter og skjulte røgkanaler.

Arbejdsmiljø, jura – Og hvorfor det koster tid og penge

I 2017 fik en skorstensfejermester en bøde på 50.000 kr. for manglende faldsikring – stadfæstet af Østre Landsret, der mente, at en lift burde have været anvendt. Sagen satte standarden for branchepraksis:

Dommen var et wake-up-call: ingen opgave er for kort til sikkerhed. Branchens argument om logistisk uforholdsmæssighed blev vejet og fundet for let.

I 2026 betyder det:

• Hver ordre starter med en risikovurdering. Er taget stejlere end 34°, eller er der glatte materialer, medtages lift i tilbuddet.
• Ekstra transport- og opsætningstid estimeres særskilt. En 20-minutters fejning kan udvikle sig til en todelt opgave med 40 minutters liftmontering.
• Kunder får oplyst, hvorfor prisen er højere end ”før i tiden” – og at regningen primært er styret af lovpligtig sikkerhed.
• Nogle firmaer tilbyder indvendig rensning via renselem som billigere og sikrere alternativ, når skorstenen tillader det.

Skorstensfejermestre rapporterer, at den samlede arbejdsgiveromkostning pr. time er steget 10-15 % siden 2020, primært pga. krav til faldunderstøtning, liftleje og uddannelse i PFU. Det slår igennem på svendenes akkordpriser, men ingen ønsker at gå på kompromis – en enkelt sag kan koste mere end et helt års liftbudget.

Anbefaling: Indhent et opdateret statement fra Skorstensfejerlauget eller en lokal mester, da Arbejdstilsynets vejledninger revideres løbende, og lokale dispensationer kan forekomme.

Fradrag driver efterspørgslen: Hvad kunderne kan trække fra i 2025-2027 – og hvad det betyder for din indtjening

Politikernes justering af håndværker- og servicefradrag er ikke bare stof til skatteguides – det flytter konkret efterspørgsel fra én type opgave til en anden og kan mærkes direkte i skorstensfejerens ordrebog, planlægning og løn. Nedenfor finder du de nugældende regler for 2025-2027 og en kort analyse af, hvad de betyder for indtjeningen i branchen.

1. Satser og økonomi i 2026

• Håndværkerfradrag (grøn istandsættelse): op til 9.000 kr. pr. myndig person.
• Servicefradrag: op til 18.300 kr. pr. myndig person.
• Værdi: De to fradrag giver ca. 26 % i faktisk skattebesparelse. Eksempler (Bolius, 16-01-2026):
  18.000 kr. arbejdsløn ≈ 4.700 kr. mindre i skat  |  9.000 kr. arbejdsløn ≈ 2.300 kr. mindre i skat.

2. Gyldighed og grundkrav

1. Lov vedtaget 30.01.2025 – gælder for arbejde udført fra 1. januar 2025.
2. Arbejde fra 2024, der først betales i 2025, er ikke omfattet.
3. Betaling skal ske digitalt senest 1. marts året efter udførelsen.
4. Faktura og evt. arbejdserklæring skal gemmes; indtastning i årsopgørelsen er borgerens ansvar.
5. Kun for danske skattepligtige på 18+ år; ægtefæller/samlevere kan dele loftet, men beløb overføres ikke automatisk.
6. Fritidsboliger: Egen ejendom, må ikke være udlejet i perioden.
7. Må ikke kombineres med andre statslige tilskud til samme opgave.

3. Skorstensrelevante håndværkerfradrag

Direkte fra Bolius’ positivliste:

• Reparation eller forbedring af skorsten – fx isolering, foring, filter.
• Montering af røgsuger.
• Ændring af skorstenshøjde, når ildstedet skal opfylde nye regler.
• Afmontering af brændeovn samt samtidig nedlæggelse og afmelding af ildstedet (autoriseret skorstensfejer).

4. Servicefradrag og beslægtede ydelser

Skorstensfejere med bred portefølje – eller samarbejde med andre håndværksgrene – kan have glæde af at tilbyde følgende serviceopgaver, som er fradragsberettigede:

• Rensning af tagrender.
• Træfældning og bortskaffelse af væltede træer.
• Anlæg af ny græsplæne.
• Installation af tyverialarm.
• Reparation af hårde hvidevarer i hjemmet (nyt fra 2025).

Bemærk: Disse opgaver er ikke klassisk skorstensfejerarbejde, men nogle virksomheder bruger dem til at udjævne kapacitetsudsving.

5. Markeds- og lønkonsekvenser

• Efterspørgslen samler sig om ydelser med dokumenterbar energiforbedring eller brandsikkerhed. Røgsugere, foringer og korrekte skorstenshøjder topper listen.
• Aktivitetsstigningen falder ofte i skuldersæsonerne (forår/efterår), hvor kunder vil udnytte fradraget inden nytår – det giver flere fakturerbare timer, selv når fyringssæsonen er lav.
• Tydelig mærkning på tilbud og faktura (”Fradragsberettiget arbejdsløn - håndværkerfradrag”) reducerer kundens friktion og øger hitraten på accepterede tilbud.
• Husk at rabatten først kommer via årsopgørelsen – kunden får ikke 26 % kontant rabat med det samme. En klar forklaring mindsker prispres ved forhandling.

6. Mini-tjekliste til kunder og virksomheder

1. Er opgaven omfattet af håndværker- eller servicefradrag?
2. Står arbejdslønnen særskilt fra materialer på fakturaen?
3. Er alle lovkrævede oplysninger med: CVR-nummer, adresse, dato, opgavespecifikation?
4. Er betalingen registreret digitalt (netbank, MobilePay erhverv) senest 1. marts næste år?
5. Har kunden gemt faktura + betalingskvittering til indtastning i TastSelv?

Når begge parter har styr på ovenstående, forkortes debitor-perioden, risikoen for tvister falder, og virksomheden kan planlægge mere præcist – til gavn for både indtjeningen og arbejdsglæden.

Uddannelse og karriereveje: Fra læreplads til mester – plus skattepointer om arbejdstøj og kurser

Skorstensfejerfaget er stadig et klassisk lærefag. Historisk gik unge i mesterlære, præcis som Sorøs lokale kending Leif Stuhr gjorde i sin ungdom (se nekrolog i Kristeligt Dagblad, 22-01-2024). Fortællingen om Leif er ikke en uddannelsesvejledning, men et kulturelt vidnesbyrd om, at faget traditionelt overleveres fra mester til lærling.

1. Lærling
   Indgår en uddannelsesaftale med en skorstensfejermester og følger EUD-forløbet (grund- og hovedforløb) kombineret med oplæring i praksis.
2. Svend
   Efter bestået svendeprøve arbejder du selvstændigt på taget: fejning, brandteknisk tilsyn, røg- og indeklimarådgivning, småreparationer, indberetning til myndigheder og kunder.
3. Mester / selvstændig
   Ansvar for forretning, ansatte, arbejdsmiljø, indkøb af lift/stillads, kundeservice, markedsføring og økonomi.

Langt de fleste starter som lærlinge og vælger siden én eller flere af disse specialiseringer:

• Ventilation og indeklima-målinger
• Montering af røgsugere og skorstensforinger
• Samarbejde med VVS/el-installatører om energiløsninger (fx hybridanlæg)
• Termografisk kontrol af skorstene og ildsteder

Arbejdsmarked & mobilitet

Efterspørgslen styres af:

• Boligbestandens ildsteder – færre brændeovne pga. miljøkrav kan reducere fejninger men øge afmonterings- og ombygningsopgaver.
• Grøn omstilling – flere varmepumper giver behov for lukning af skorstene og nye ventilationsløsninger.
• Fradragsordninger 2025-2027 (jf. Bolius) – håndværkerfradrag til skorstensforbedringer kan fylde ordrebogen i skuldersæsoner.

Smart strategi i 2026: Tilbyd ydelser, der passer ind i fradragskategorierne, og markedsfør dem tydeligt på tilbud og faktura.

---

Skat for lønmodtagere: Fradrag du måske kan bruge

1. Særligt arbejdstøj

TV 2’s guide fra 2016 nævner skorstensfejere som eksempel på medarbejdere, der kan få fradrag for tøjet, fordi det er snavset og uegnet privat. Regler og satser (historisk bundgrænse 5.700 kr. i 2015) ændres løbende.

Tjek altid de aktuelle regler på Skattestyrelsens hjemmeside. Fradraget gælder normalt kun, hvis:

• Du selv betaler tøjet og det ikke stilles til rådighed af arbejdsgiver.
• Du kan dokumentere udgiften (kvitteringer).

2. Øvrige potentielle fradrag

• Kursus- og efteruddannelsesudgifter (vedligeholdelse, ikke ny uddannelse).
• Driftsmidler – specialværktøj, måleinstrumenter m.m. for den erhvervsmæssige andel.
• Telefon – erhvervsmæssige opkald, hvis du selv betaler abonnementet.

Igen: satser og bundgrænser ændres, så indhent de nyeste tal.

---

På vej mod mester? Økonomi og skat i egen virksomhed

Lønmodtagerfradragene ovenfor gælder ikke, når du driver virksomhed. Som selvstændig arbejder du under virksomheds- eller kapitalafkastordningen og kan trække driftsudgifter (lift, stillads, værnemidler, forsikringer) fra i resultatet.

Planlæg altid større investeringer i dialog med en revisor – især fordi arbejdsmiljøudstyr kan være dyrt, men samtidigt et konkurrenceparameter og en forudsætning for, at du lever op til Arbejdstilsynets krav.

Tjekliste til uddannelse & karriere

• Find en god læreplads – spørg Skorstensfejerlauget om ledige pladser.
• Lav kursus- og certifikatplan (fx AT-kurser i faldsikring, ventilation, brandteknisk rådgivning).
• Opbyg en ydelsesportefølje, der matcher fradrag og marked (røgsuger, foring, indeklimamålinger).
• Etabler sikkerheds- og dokumentationsprocedurer – lær af DR-sagen om manglende faldsikring.
• Overvej løbende efteruddannelse for at kunne udvide paletten til fx varmepumpe-relaterede arbejder.

Tip: Et godt ry for sikkerhed, korrekt fakturering til fradrag og dybdegående rådgivning er den hurtigste vej til bedre timepriser – og i sidste ende højere indtjening.