Tætning af revner i soklen: sådan mindsker du fugt

Drypper det fra kældervæggen, lugter der muggent i bryggerset – eller har du opdaget de første edderkoppefine revner i husets sokkel? Så er det nu, du skal handle. Små sprækker i beton og puds kan på rekordtid blive til åbne porte for regnvand, salt og frost, og pludselig står du med afskallet maling, fugtige vægge og et indeklima, der skriger på affugter.

Den gode nyhed: De fleste revner kan du tætne selv, hvis du griber problemet rigtigt an fra starten. I denne guide på Varme, Afløb & Teknik dykker vi ned i:

  • Hvorfor revner overhovedet opstår – og hvordan de suger vand direkte ind i boligen.
  • Sådan spotter du de kritiske tegn på fugt, før skaderne breder sig.
  • Hvilke materialer der virker (og hvilke der blot skjuler problemet).
  • En enkel trin-for-trin-plan, så du kan tætne sikkert – også som gør-det-selv.
  • Typiske fejl, du skal undgå, og hvornår det er tid til at ringe til en fagperson.

Uanset om du bor i et murermestervilla fra 30’erne eller et nyere typehus, kan du med den rette viden stoppe fugten, før den bider sig fast. Lad os komme i gang – det er lettere (og billigere) end du tror.

Hvorfor revner opstår i soklen – og hvorfor de giver fugt

Soklen er husets nederste – og mest udsatte – del. Når beton eller letklinker først begynder at slå sprækker, skyldes det oftest en kombination af mekaniske bevægelser og fugtpåvirkninger:

  • Sætninger i jorden – Når undergrunden komprimeres forskelligt under huset, opstår der forskydninger, som trækker soklen skæv og danner sætningsrevner.
  • Frost/tø-cyklus – Vand i porerne udvider sig, når det fryser. Gentagne ekspansioner “kiler” soklen fra hinanden og efterlader kantafskalninger og zigzag-revner.
  • Termiske bevægelser – Mørk beton kan blive 40-50 °C i solen og ned under 0 °C om natten. Udvidelser og sammentrækninger sætter især fine, lodrette revner omkring hjørner og vinduer.
  • Salt- og fugtpåvirkninger – Salte fra vejsalt eller nedsivende grundvand krystalliserer i porerne og “sprænger” overfladen.
  • Udførelsesfejl – Manglende armering, for tynd puds eller for hurtig udtørring under støbning svækker soklen fra start.

Fra revne til fugtproblem – Hvad sker der?

En revne er ikke bare en kosmetisk skavank. Den virker som lille trækrists for vand, der kan trænge dybere og højere op i murværket, end du tror:

  • Kapillær sugeevne – Finporede materialer “suger” fugten sideværts og opad. Vandet kan vandre flere meter op i indervægge og give mørke fugtbælt­er.
  • Slagregn – Kraftige byger presser vand direkte ind i revnen. Når soklen tørrer langsomt op, forbliver væggens fod fugtig, og puds/papirsbeklædning kan skalle.
  • Vandtryk fra terræn – Høj grundvandsstand eller dårligt dræn betyder, at vandet står mod soklen. Selv små åbninger bliver til indløb, hvor vandet presses ind, især ved kælderydervægge.

Tegn på fugt, du ikke må overse

Når fugten først har fået fodfæste, viser den sig hurtigt – både visuelt og med lugt:

  • Grå-brune misfarvninger eller mørke “vandskyer” i puds og maling.
  • Afskalninger, bobler eller saltudblomstring (hvide krystaller) på sokkelpuds og kældervægge.
  • Muglugt eller jordslået lugt i kælderen – ofte før du ser synlig skimmel.
  • Kolde, klamme indervægge og kondens på gulvniveau.
  • Træværk, der bliver misfarvet eller begynder at rådne nær gulvet.

Oplever du ét eller flere af disse symptomer, er det et klart signal om, at revnerne ikke blot skal skjules, men tætnes korrekt, og fugtkilden fjernes. Jo hurtigere du griber ind, desto mindre risikerer du omfattende skader på konstruktionen og indeklimaet.

Inspektion og diagnose: find årsagen før du tætner

Inden du griber mørtelspanden, skal du finde ud af hvorfor soklen revner. En grundig inspektion gør forskellen på en holdbar reparation og en lappeløsning, der blot skjuler symptomet.

1. Gør klar til gennemgangen

  • Lommelygte og spejl – så du kan lyse ind bag buske og ned i sprækker.
  • Stiv børste – fejer løst snavs væk, så revnerne træder frem.
  • Tommestok/skyde­læ­re – mål revnebredde (ned til 0,1 mm).
  • Fugtmåler til byggematerialer – viser omv. fugtighed i væggen.
  • Gaffa- eller malertape – til den enkle “tape-test” af løs maling/puds.
  • Notatblok eller mobilkamera – dokumentér dato, fotos, mål.

2. Kortlæg revnerne

  1. Revnetype
    • Hårfine (≤0,3 mm) – typisk svind ved udtørring.
    • Bevægelsesrevner (0,3-3 mm) – sætnings- eller temperatur­bevægelser.
    • Gennemgående (>3 mm) – kan nå ind i mur eller fundament.
  2. Placering
    • Horisontalt langs terræn? → Ofte frost/tø eller manglende kapillar­brydende lag.
    • Vertikalt under hjørner/vinduer? → Kan pege på sætninger i fundament.
    • Skrå revner? → Tyder tit på kombineret jordtryk og sætnings­bevægelser.
  3. Længde og mønster – kort spredte revner er sjældent alvorlige; netrevner over større flade kan indikere udførelses­fejl i pudsen.

3. Tjek vandvejene omkring soklen

  • Dræn – er der omfangsdræn, og virker det? Kig efter vand i rørbrønde efter regn.
  • Terrænfald – mindst 20 ‰ væk fra huset de første 2 m. Brug et langt vaterpas eller laser.
  • Tagrender og nedløb – drypper de, eller er nedløbs­udkast for korte? Vand skal min. 1 m væk.
  • Stænk fra fliser og bede – belægning helt op til soklen kaster slagregn op; en 5-10 cm bred grusstribe dæmper sprøjt.

4. Hurtige fugttest

  1. Overfladisk fugtmåling – mål både direkte over revnen og 30 cm ved siden af. Er værdien >20 % på murværk, er der aktiv fugt.
  2. Tape-test – tryk et stykke tape fast på puds/maling og hiv af:
    • Sidder der kalk, maling eller puds fast på tapen, er bindeevnen svækket af fugt.
  3. Mørke felter efter regn – markér omridset med kridt og mål, hvor længe det forbliver mørkt. Langsom udtørring tyder på indvendig fugt.

5. Hvornår lugter det af strukturelle problemer?

  • Sætningsrevner over 3 mm, der fortsætter op i murværket.
  • Skæve dør- eller vindueskarme, der pludselig binder.
  • Revner der udvider sig – målbredden hver 3. måned med kiler eller gipsmarkører.
  • Lydhør knirken i gulve eller træværk kombineret med nye revner.

Opfylder din sokkel ét eller flere af punkterne ovenfor, bør du tilkalde en byggesagkyndig, før der påføres fugemasse eller injiceres kartuscher. Ellers risikerer du, at revnen blot presses op et andet sted – sammen med fugten.

Når årsagen er identificeret og dokumenteret, kan du vælge den passende reparations­metode – og det er emnet for næste afsnit.

Materialer og metoder: vælg den rigtige løsning til revnen

Den ideelle tætning afhænger af både revnens størrelse, bevægelse og fugtbelastning. Herunder får du et hurtigt overblik over de mest udbredte materialetyper – og hvornår de hver især giver bedst mening.

1. Reparation af små, ikke-bevægelige revner (< 2 mm)

  • Reparationsmørtel (cementbaseret)
    • Høj trykstyrke og god vedhæftning på eksisterende beton.
    • Vælg en variant med finkornet tilslag, så den kan presses helt ind i snævre revner.
    • Fugt underlaget let – men undgå frit vand – for at undgå udtørringsrevner.
  • Polymermodificeret mørtel
    • Indeholder latex eller PVA, som giver bedre fleksibilitet og vandafvisning.
    • Særlig god til sokler med let termisk bevægelse (sol/frost).
  • Sådan gør du
    • Udfræs revnen til en V-form (ca. 5 × 5 mm) så mørtlen får arbejdsplads.
    • Slut af med filtsning, så overgangen flugter med den eksisterende sokkel.

2. Bevægelsesrevner og dilatationsfuger

  • Elastisk fugemasse (PU- eller MS-polymer)
    • Kan optage bevægelser på ±25 % eller mere.
    • PU har den bedste vedhæftning til fugtige flader, MS er næsten lugt- og opløsningsmiddelfri.
    • Kræver bagstop (lukkeprofil af skum) for korrekt fugtprofil og forbrug.
  • Praktiske tips
    • Afrens puds, snavs og løse partikler – brug evt. primer recommended af producenten.
    • Pres fugemassen ind, så den klæber til to flader (siderne), ikke bunden – dermed kan den arbejde frit.

3. Overfladebeskyttelse og åndbar finish

  • Diffusionsåben sokkelpuds
    • Kalk- eller kalkcementbaseret; slipper fugt ud indefra, men afviser slagregn.
    • Kan kombineres med fin strandsand for bedre resistens mod stænk.
  • Diffusionsåben sokkelmaling
    • F.eks. silikat- eller silikonbaseret maling (mindre film-dannende end akryl).
    • Påfør altid på fuldt udhærdet mørtel (typisk ≥ 7 døgn).
  • Vandafvisende imprægnering
    • Silan/siloxan-væsker danner hydrofob effekt uden at lukke porerne.
    • Bruges som sidste lag på en pudset sokkel, hvor slagregn er en udfordring.

4. Ekstra fugtstop til kritiske zoner

  • Krystallinsk (kapillartætnende) mørtel
    • Aktive krystaller vokser i betonens porer og reducerer vandgennemtrængelighed.
    • God til sokler med let bagvedliggende fugttryk – kræver fuld kontakt med beton, ikke pudslag.
  • Flydende vandtætningsmembran
    • 1- eller 2-komponent bitumen- eller polymerbaseret.
    • Rulles/sprøjtes på i flere lag (typisk samlet tykkelse 2-3 mm).
    • Skal beskyttes mod UV og mekanisk skade – f.eks. med XPS-plader eller sokkelpuds.

5. Løsninger forbeholdt fagfolk

  1. Epoxy- eller PU-injektion
    • Bruges til gennemgående revner med risiko for vandindtrængning.
    • Kræver specialudstyr (pakkere, trykpumper) og viden om brudårsag – ellers kan ny revnedannelse opstå andre steder.
  2. Omfangsdræn
    • Når vandtrykket i jorden er højt, og fugten presser sig igennem hele soklen.
    • Indbefatter udgravning til sokkelbund, etablering af drænledning, filterdug og kapillarbrydende lag.
    • Skal dimensioneres i henhold til DS 436 og kommunale krav til afledning.

Hurtig guide: Hvad skal du vælge?

1-2 mm hårfin revne? V-skæring + polymermørtel.
Revne med synlig bevægelse? Bagstop + elastisk fugemasse.
Fugtigt hjørne og saltudblomstring? Krystallinsk mørtel kombineret med diffusionsåben puds.
Permanent vandtryk eller sætninger? Fagmand til injektion eller omfangsdræn.

Uanset materiale gælder det, at ingen tætning kan kompensere for dårlig afvanding eller manglende vedligehold af tagrender og nedløb. Sørg derfor altid for at løse årsagen til den høje fugtbelastning, samtidig med at du lukker revnerne.

Trin-for-trin: sådan tætner du revner og mindsker fugt

Følg guiden punkt for punkt, og giv hver fase tid og de rette forhold – så holder reparationen i årevis og fugten holdes ude.

  1. Forberedelse: Skab et rent og stabilt underlag

    • Udvid revnen: Rids eller fræs den til en V-form (ca. 5-10 mm bred & 10-15 mm dyb). Det giver bedre vedhæftning end blot at fylde ovenpå.
    • Fjern løse materialer: Bank puds og beton væk, der “klapper” eller sidder løst. Børst herefter grundigt.
    • Afrens med vand og evt. mildt alkalisk sæbe: Salte, støv og olie skal af. Skyl og lad fugten fordampe, til overfladen kun er let fugtig.
    • Vejrkrav: Arbejd ved min. +5 °C (luft & overflade) og under 80 % RF. Undgå direkte sol, regn og frost de første 24 timer.

  2. Udbedring: Vælg metode efter revnetype

    Hårfine og ikke-bevægelige revner (< 0,3 mm)

    • Gennemvæd revnen med vand eller primer.
    • Bland en finreparationsmørtel eller slagregnstæt puds til pasta­konsistens.
    • Tryk materialet i revnen med spartel/pensel – sørg for fuld udfyldning.
    • Glit, så fladen følger den omgivende sokkel.
    • Tørre-/hærdetid: 24 t ved 20 °C (længere hvis koldt/fugtigt).

    Bevægelsesrevner (0,3-5 mm og levende)

    • Montér bagstop (lukket cellegummi) 5-10 mm inde, så fugemassen kan arbejde i “rektangulært” tværsnit.
    • Primer kan være påkrævet – følg producentens anvisning.
    • Fyld med elastisk fugemasse (MS- eller PU-baseret, facadegodkendt). Sørg for konkav overflade for maksimal elasticitet.
    • Skindtid: 10-30 min. Hærdetid: ca. 2 mm/døgn.

    Større udfald og gennemgående skader (> 5 mm / hulrum)

    • Behandl som ovenfor men udfyld først med reparationsmørtel i 2-3 cm lag. Grov­fyld evt. med mørtel/sten, og afslut med finere lag.
    • Hold overfladen let fugtig mellem lagene for at undgå svindrevner.
    • Hærdetid: 24 t pr. cm ved 20 °C.

  3. Overfladebehandling: Slip fugten ud – Men ikke ind

    • Når reparationsmaterialet er hærdet og tørret til < 5 % fugt, påføres en diffusionsåben sokkelpuds.
    • Efter min. 7 dage (eller hvad leverandøren kræver) males med sokkelmaling med SD-værdi ≤ 0,5 (vanddampåben).
    • I udsatte hjørner eller mod vejsprøjt kan du efteraf imprægnere med en vandafvisende silanbaseret coating.

  4. Forebyggelse: Fjern vandet, før det finder revnen igen

    • Terrænfald: Min. 2 cm pr. m væk fra soklen de første 3 m.
    • Stænk-/kapillarbrydende kant: 15-20 cm groft singelsøjle eller drænbeton direkte mod soklen.
    • Nedløb og tagrender: Udkast rør mindst 1 m fra facaden eller tilslut dræn.
    • Sokkelisolering: I kolde/fugtige zoner kan XPS-plader og pudssystem reducere kondens og frostskader.
    • Kig til reparationsstedet efter 1, 6 og 12 måneder; straks efter hver kraftig regn­periode.

Tip: Notér datoer, produkter og temperaturer i en lille logbog. Det gør fremtidig fejlfinding og vedligehold nemmere.

Vedligehold, typiske fejl og hvornår du ringer til en fagperson

Kontrolskema: Sådan holder du øje med soklen

Tidspunkt Hvad du skal tjekke Handling, hvis du finder problemer
Efter 1 måned
  • Er revnen lukket helt til, eller er der svind/krakelering?
  • Er puds- eller fugemasse sprunget af pga. uforudset bevægelse?
 Udbedr mindre huller med samme materiale; større bevægelsesrevner kræver elastisk fugemasse.
Efter 6 måneder (før vinter)
  • Tjek for mørke felter eller hvide salpeterudfældninger.
  • Se om terrænfaldet stadig leder vand væk fra soklen.
 Rens og påfør hydrofobisk imprægnering på nye, sugende områder; justér terræn hvis nødvendigt.
Efter 12 måneder
  • Gentag visuel kontrol og fugtmåling (træ-/pudsfugtmåler eller kontaktmåler).
  • Sammenlign med målinger fra sidste år; er fugtniveauet faldet?
 Hvis fugtniveauet stiger, undersøg dræn, tagrender og kapillarbrydende lag.
Hvert år derefter
  • Inspektion efter kraftig regn eller tø/frost-perioder.
  • Kontrol af maling/puds med tapetest – sidder det løst?
 Foretag punktreparationer og opfrisk maling/puds hvert 5.-7. år, afhængigt af eksponering.

Typiske fejl – og hvordan du undgår dem

  • Tætne indefra uden at fjerne vandkilden: Løsningen holder kun kortvarigt, fordi fugt fortsat presses ind udefra.
  • Brug af diffusionstæt maling på en fugtig sokkel: Vanddamp ophobes bag malingen og skubber den af – vælg diffusionsåbne produkter.
  • Fylde revner med byggeskum: Skum er ikke UV-bestandigt og suger vand; brug elastisk fugemasse med bagstop i stedet.
  • Springe primer eller bagstop over: Fugefælgen hæfter dårligt og revner hurtigt, eller bevægelse kan ikke optages korrekt.
  • Arbejde i regn, frost eller direkte sol: Mørtel og fugemasse hærder ikke optimalt – hold dig til +5 °C til +25 °C og tør overflade.

Hvornår bør du ringe til en fagperson?

  1. Gennemgående revner med aktiv vandindtrængning
    Hvis vand pibler eller siver ind i kælderen ved regn, er der behov for professionel injektion (PU/epoxy) eller udvendig membran.
  2. Gentagne sætninger i huset
    Revner, der bliver bredere end 3 mm over få måneder, eller skæve døre/vinduer tyder på strukturelle problemer – kontakt geotekniker eller bygningsingeniør.
  3. Højt vandtryk i jorden
    Niveauforskel mellem grundvand og kældergulv giver konstant pres. Her kræves omfangsdræn, pumpebrønd eller trykaflastende injektion.
  4. Store betonudfald og armeringskorrosion
    Synlig rust på armeringsjern eller beton, der smuldrer bag pudsen, skal repareres af fagfolk med specialmørtel og eventuel katodisk beskyttelse.
  5. Manglende erfaring eller tid
    Er det første gang du arbejder med sokkelreparation, eller skal huset males inden en salgsproces, kan en byggesagkyndig sikre korrekt udførelse og dokumentation.

Med en fast vedligeholdelsesrutine, de rette materialer og respekt for fugtens fysik kan du holde soklen tæt og boligen tør i mange år frem.