Tætning af utætte samlinger på PVC-afløbsrør

Drypper det nagende fra køkkenvasken? Lugter det pludselig af kloak, når du åbner skabet under håndvasken – eller ser du spor af fugt i bryggerset uden helt at vide hvorfor? Utætte samlinger på PVC-afløbsrør er en af de mest oversete kilder til vandskader og dårlig indeklima, men den gode nyhed er, at langt de fleste lækager kan udbedres med rigtigt værktøj, korrekt teknik og en smule tålmodighed.

I denne guide fra Varme, Afløb & Teknik dykker vi ned i alle hjørner af problemet – fra de typiske årsager som slidte O-ringe og sjuskede limsamlinger til trin-for-trin-reparationer, du kan udføre selv. Vi gennemgår også, hvordan du tester tætheden, forebygger fremtidige lækager og hvornår det er tid til at ringe til en autoriseret kloakmester.

Uanset om du er erfaren gør-det-selv’er eller blot ønsker at stoppe den irriterende dryppen før den bliver til et dyrt forsikringskrav, vil du her finde en praktisk og letforståelig vejledning, der sikrer, at dine PVC-afløb holder tæt – én gang for alle. Klar til at gå i gang? Lad os komme tættere på rørene.

Årsager og diagnosticering af utætte PVC-samlinger

Utætheder i PVC-afløb kommer sjældent ud af det blå. De opstår, når én eller flere af rørets svage punkter belastes ud over det, systemet er designet til. For at få en holdbar reparation – og ikke kun en midlertidig lappeløsning – skal du derfor først finde den rigtige årsag til utætheden.

Typiske fejl, du møder på pvc-samlinger

  • Slidte eller deformerede O-ringe
    O-ringen i en muffesamling kan miste elasticiteten med tiden, blive klemt skævt eller indsmurt i fedt/kemi, der ætser gummiet.
  • Dårlig eller manglende limning
    Hvis PVC-c­ementen ikke er påført korrekt (ingen primer, for tyndt lag eller samling i vådt miljø), dannes der mikrosprækker og hulrum, som suger vand.
  • Forskubning pga. bevægelser
    Sætninger i bygningen, vibrationer fra pumper og husholdnings­maskiner eller ujævn belastning i terræn kan trække rørene ud af deres muffe.
  • Temperaturudvidelse og -sammentrækning
    Varmt spildevand udvider røret, mens koldt skyllevand trækker det sammen. Er der ikke plads til bevægelsen, vandrer samlingen og bliver utæt.
  • Tilstopninger
    Fedt, hår eller fremmedlegemer kan øge trykket i røret og presse vandet bagud gennem den svageste samling.
  • Mangelfuld eller løs klamring
    Mangler der ophæng, eller er bøjlerne ikke spændt, hænger røret og “saver” i samlingerne. Over tid giver det slør og lækage.

Sådan lokaliserer du lækagen

De fleste utætheder kan spores uden specialudstyr. Følg trinene i rækkefølge – det sparer både tid og gulvbrædder:

  1. Visuel inspektion
    Tør rørene af, tænd en kraftig arbejdslampe, og kig efter blanke spor, kalkaflejringer eller misfarvning. Husk at kontrollere undersiden af vandrette stræk.
  2. Tør-serviet-testen
    Pres et stykke køkkenrulle mod de mistænkte samlinger, mens du skyller vand ud i afløbet. Bliver papiret mørkt, har du fundet lækagen.
  3. Farvet vand
    Tilsæt et par dråber frugtfarve eller konditorfarve i en spand vand og hæld det i afløbet. Farven gør selv mikrolækager synlige.
  4. Lugt efter kloakgas
    En sødlig, svovlholdig lugt kan afsløre utætte samlinger, før der siver væske ud. Den lugter stærkere omkring overgange, hvor vandlåsen periodisk tømmes.
  5. Kontrol af fald og ophæng
    Brug et vaterpas eller laser til at tjekke, om røret har de foreskrevne 20-30 ‰ fald. Se også efter løse eller manglende bøjler – især tæt på samlinger.

Når du har identificeret den præcise sammenkobling, som svigter, kan du gå i gang med målrettet reparation. Spring aldrig diagnosticeringen over; udbedrer du kun symptomet, vender lækagen ofte tilbage – og typisk et nyt, mere besværligt sted.

Materialer og værktøj du skal bruge

Inden du går i gang med at skille rørene ad, er det værd at sikre sig, at du har både de rigtige materialer og det korrekte værktøj. Herunder finder du en overskuelig tjekliste med praktiske kommentarer til, hvorfor og hvornår de enkelte ting er nødvendige.

1. Tætningsmidler og reservedele

  • PVC-rens/primer – fjerner fedt og oxidering samt åbner PVC-overfladen, så limen hæfter optimalt. Skal altid anvendes før PVC-cement.
  • PVC-cement (koldlim) – specielt udviklet til afløb uden tryk. Vælg en variant mærket low VOC for bedre indeklima og hurtigere hærdetid.
  • O-ringe til muffesamlinger – gå efter EPDM-gummi med DS/EN 681-1 godkendelse. Tag mål på den gamle ring, eller slå rørsystemets dimension op.
  • Glidemiddel til O-ringe – silikonestift eller vandbaseret pasta; mindsker friktion og sikrer korrekt indstik.
  • Gevindtætning – vælg enten pakgarn + linoliepasta eller PTFE-tape i sanitetskvalitet (≥0,1 mm tyk) til plastgevind.
  • Butyl- eller vulkaniseringstape – selvvulkaniserende gummi, perfekt til midlertidige lapninger, hvor røret ikke kan tages fra hinanden.
  • Reparationsmanchetter – fleksibel muffe med spændebånd; bruges ved mindre revner eller som nødreparation på svært tilgængelige steder.

2. Skære- og bearbejdningsværktøj

  • Rørskærer eller fintandet sav – giver et rent, vinkelret snit. Brug plastklinge for at undgå flossede kanter.
  • Afgrater/fil – fjern grater både ind- og udvendigt for at undgå turbulens og beskadigelse af O-ringen.
  • Målebånd & markør – præcis opmåling og tydelig markering af indstiksdybde før limning.

3. Montage- og støtteudstyr

  • Klammer og bøjler – korrekt ophæng sikrer, at samlingen ikke forskubbes ved temperaturudvidelse. Sørg for glidende bøsninger ved lange stræk.
  • Spande, klude og spritservietter – til opsamling af restvand og hurtig aftørring af rør.

4. Personlige værnemidler & sikkerhed

  • Handsker – kemikalieresistente (nitril) ved brug af rens og cement.
  • Øjenværn – stænk fra lim eller afløbsvand kan give alvorlige øjenskader.
  • Åndedrætsbeskyttelse – især i dårligt ventilerede krybekældre; brug A2/P2 filtermaske ved intensiv limning.
  • Ventilationsudstyr – en lille blæser eller åbne vinduer reducerer dampe fra PVC-cement og kloakgas.

5. Vælg de rigtige produkter til afløbsopgaven

Der findes PVC-cement beregnet til både tryk- og afløbsledninger. Til husets almindelige spildevand (DN32-DN110, op til 0,5 bar) vælg ikke-tryk-godkendt cement – den er mere fleksibel, hvilket mindsker risikoen for sprødhed over tid. O-ringe skal være kemisk resistente mod sæbe, fedt og 60 °C varmt vand. Undgå NBR til standard husholdningsafløb; EPDM holder markant længere.

Når din værktøjskasse indeholder ovenstående, er du klar til selve reparationsarbejdet. Husk: Rene, affasede og tørre rør ender med tætte samlinger – og korrekt ventilation holder både dig og installationen sund.

Trin-for-trin: Tætning og reparation af forskellige samlingstyper

  1. Luk vandtilførsel og tøm røret. Sæt en spand under samlingen.
  2. Adskil muffen. Drej forsigtigt samtidig med, at du trækker røret ud. Brug evt. en tang med beskyttende kæber, så du ikke klemmer røret fladt.
  3. Rengør muffe og rørende.
    • Fjern gammelt fedt, snavs og kalk med en fnugfri klud.
    • Rens O-ringsporet med en stump tandbørste eller vatpind.
  4. Udskift O-ringen.
    • Kontrollér O-ringen for fladtryk, revner eller hårdhed – skift altid ved tvivl.
    • Smør den nye O-ring let med godkendt glidemiddel (ikke vaseline – den opløser gummi).
  5. Montér igen.
    • Marker indstiksdybden på rørenden med en tusch.
    • Før røret lige ind i muffen i én bevægelse til mærket. Undgå vrid, så O-ringen ikke “snorker”.

B. Limet pvc-samling

  1. Skær lækstedet ud. Brug en rørskærer eller fintandet sav. Sørg for minimum 50 mm sundt rør i hver ende til ny muffe.
  2. Tørpasning. Sæt de nye fittings/rørstykker sammen uden lim og kontroller længde, retning og fald. Marker samlingens position.
  3. Affasning & afgratning. Fjern skarpe kanter med fil eller gratkniv. Let udvendig fas på 15° giver bedre limkapillering.
  4. Rens & primer. Påfør PVC-rens/primer med en ren pensel – både på rørende og muffe. Lad opløsningsmidlet fordampe (mat overflade).
  5. Limning.
    • Påfør rigeligt PVC-cement – først på muffe, så på rørende.
    • Saml straks i den markerede position og giv kvart drej (¼) for at fordele limen.
    • Hold tryk i ca. 30 sek., så rør ikke kryber ud.
  6. Hærdetid. Undgå belastning, bevægelse og vand:
    Rørdimension < 25 mm 32-75 mm > 75 mm
    Min. hærdetid (< 20 °C) 15 min 30 min 60 min

    Lavere temperaturer kræver længere tid. Vent altid 12-24 timer før fuld vandbelastning.

C. Gevindsamling (f.eks. Overgang til metal)

  1. Skil samlingen ad. Brug to skruenøgler – én til modhold.
  2. Rens gevindet. Fjern gammel hamp/teflon med stålbørste og klud.
  3. Pak korrekt.
    • Pakgarn + pasta: Vikl 6-8 omgange med urets retning fra rørets ende og ind. Hiv garnet ind i gevindet med fingernegl, smør pasta på.
    • PTFE-bånd: Hold båndet stramt og vikl 8-12 lag mod urets retning (så det ikke rulles af ved samling).
  4. Spænd. Skru fittings sammen håndfast + ½-1 omgang med nøgle. Overstramning kan sprænge PVC.

D. Midlertidige reparationer uden adskillelse

  • Butyl- eller vulkaniseringstape:
    1. Rens og tør ydersiden.
    2. Stræk tapen 2-3× og omvikl overlappende halvt fra 50 mm under til 50 mm over lækagen.
    3. Tapen smelter sammen til en gummislange og holder typisk 1-2 bar – nok til almindeligt afløb.
  • Reparationsmanchet (splitkobling):
    1. Placer manchetten centralt over sprækken.
    2. Spænd boltene diagonalt til anbefalet moment.

    Bemærk: Begge løsninger er nødløsninger – planlæg permanent reparation snarest.

E. Afsluttende tæthedstest

  1. Visuel kontrol: Tør samlingerne af, så de er helt tørre.
  2. Vandbelastning: Luk en håndvask eller balje opstrøms og lad 20-30 liter vand løbe igennem.
  3. Tørserviet-test: Hold en tør serviet mod samlingen. Hvis den fugter, er reparationen ikke tæt.
  4. Gentag efter 24 timer. Temperatur- og spændingsrelaterede lækager kan først vise sig senere.

Når alle test er bestået, kan installationen igen indbygges eller tilkøres fuldt. Husk at dokumentere reparationen med fotos og noter – det sparer tid, hvis der senere skal udføres service eller garantisag.

Test, forebyggelse og regler – samt hvornår du ringer til en fagmand

Når samlingen er repareret, skal du sikre, at den er fuldstændig tæt, før du igen bruger afløbet:

  • Vandbelastningstest: Prop rørsystemet foroven, fyld vand op til mindst 50 mm over den øverste samling og hold trykket i 15 minutter. Ingen dråber må forekomme.
  • Luft- eller vakuumtest: Ved utilgængelige rør kan du benytte en håndpumpe med manometer (-0,2 til +0,2 bar). Faldet i tryk må højst være 10 mbar på 5 minutter.
  • Farve- eller UV-test: Tilsæt en skefuld fluorescerende farve og belys samlingen med UV-lys. Selv mikroskopiske sivninger bliver synlige.
  • Glem ikke syn og lugt: En lugt af kloakgas eller matte skjolder omkring samlingen er tegn på fortsat utæthed.

Oprydning og dokumentation

  • Fjern overskydende lim, primer og afdækning, mens det stadig er frisk – brug rene klude og handsker.
  • Ventilér rummet, så opløsnings­middel­dampe ikke ophober sig.
  • Aftør gulve og vægge for stænk; PVC-cement kan ætse overflader.
  • Tag fotos af den færdige reparation, noter dato, anvendte materialer og resultatet af tæthedstesten. Det er guld værd, hvis der opstår senere tvivl om udførelsen.

Forebyggende tiltag

  • Korrekt fald: 2-3 mm pr. meter på vandrette afløb for at undgå stilstand og slamaflejring.
  • Klamring og bevægelse: Afløbsrør i bolig skal klamres pr. 0,5-1 m (BR18, kap. 8). Lad der være min. 10 mm længdebevægelse pr. 3 m rør for termisk udvidelse.
  • Frostsikring: Isolér rør i ventilerede gulve, krybekældre og uopvarmede skakte. I særligt udsatte områder kan varmekabel overvejes.
  • Skånsom drift: Undgå kogende vand direkte i plastikafløb og begræns brug af stærke kemikalier, der kan nedbryde O-ringe.
  • Regelmæssig inspektion: Kig efter begyndende slid og misfarvninger to gange om året – fx sammen med rensning af vandlåse.

Regler og ansvar – Hvad siger loven?

  • Bygningsreglementet (BR18) fastlægger, at afløbsinstallationer skal udføres tæt, selvrensende og med korrekt dimension/fald.
  • DS/EN 12056 angiver europæiske dimensionerings- og udførelses­krav til husafløb (gravitationssystemer).
  • Autorisationskrav: Alt arbejde på afløb under terræn, gennem fundament eller til offentlig kloak skal udføres eller kontrolleres af en autoriseret kloakmester. Overtrædelse kan medføre påbud eller bøde.
  • Nye eller væsentligt ændrede installationer skal anmeldes til kommunen via Byg & Miljø, og dokumentation skal kunne fremvises ved myndighedskontrol.

Hvornår bør du kontakte en fagmand?

Gør-det-selv kan spare penge, men ring til en professionel i disse situationer:

  • Gentagne lækager samme sted – tyder på konstruktionsfejl eller sætninger i bygningen.
  • Skjulte eller indstøbte rør, fx i vægge, etagedæk eller under gulvvarme.
  • Sætninger og brud i jord- eller betonrør, hvor hele rørlængder skal udskiftes.
  • Kraftig kloaklugt uden synlig lækage – kan betyde defekte udluftningsrør eller utæthed i dæksler.
  • Når reparationen forudsætter større ombygning af gulve, vægge eller fundament.
  • Hvis du er i tvivl om lovkrav eller har brug for skriftlig attest til forsikring/kommune.

En autoriseret kloakmester har både udstyr til præcis lækagesøgning (røg, CCTV, trykprøvning) og det lovpligtige ansvar. Brug dem næste gang risikoen eller reglerne overstiger gør-det-selv-niveauet – det betaler sig i længden.