Indholdet i denne artikel er kun til generel information og erstatter ikke rådgivning, undersøgelse eller behandling hos læge eller øre-næse-hals-læge. Søg altid læge ved vedvarende gener, akut forværring eller bekymring. Oplysninger og links er kontrolleret pr. 20-02-2026 – tjek dog altid de seneste anbefalinger.
Fra den ene dag til den anden kan dit ellers glade barn begynde at sige ”Hvad?” oftere, skrue voldsomt op for fjernsynet eller sove uroligt om natten. Måske klager de over en prop i øret, eller måske virker de bare mere irritable end normalt. For mange forældre ender jagten på forklaringen med et ord, der både kan lyde teknisk og lidt skræmmende: dræn.
Men hvad er et trommehindedræn egentlig? Hvordan kan en mikroskopisk silikone-trisse på 2 × 2 mm pludselig blive nøglen til bedre hørelse, færre infektioner og roligere nætter – og hvorfor er det netop småbørn, der oftest ender på operationsbordet?
I denne guide dykker vi ned i alt fra symptomerne på væske i mellemøret til selve operationen, hverdagen med dræn og de danske tal, der sætter hele debatten i perspektiv. Undervejs får du konkrete råd, fakta fra Sundhed.dk, Netdoktor og Videnskab.dk – og ikke mindst svar på spørgsmålet, der presser sig på i enhver børnefamilie med øreproblemer: Hvornår hjælper et dræn – og hvornår gør det ikke?
Træk vejret roligt, læn dig tilbage, og lad os tage turen ind i det lillebitte mellemøre, hvor tryk, væske og mikrobiologi kan spille en større rolle i dit barns hverdag, end man måske skulle tro.
Hvad er dræn i øret (trommehindedræn) – og hvad gør de?
Indholdet er kun til generel information og erstatter ikke rådgivning, undersøgelse eller behandling hos læge/øre-næse-hals-læge. Søg læge ved vedvarende gener, akut forværring eller bekymring. Oplysninger og links er kontrolleret pr. 20-02-2026, men tjek altid seneste anbefalinger.
Et trommehindedræn – også kendt som øredræn eller ventilationsrør – er en mikroskopisk lille silikone-trisse på cirka 2 × 2 mm. ØNH-lægen lægger drænet i et lille snit i trommehinden, så der skabes en åben forbindelse mellem mellemøret og den ydre øregang.
Formålet er todelt:
- Udligne trykket i mellemøret, så det svarer til det omgivende lufttryk.
- Drænere væske eller pus ud ved infektion, så hørelsen hurtigt normaliseres og smerter reduceres.
Når trykket er normaliseret, vibrerer trommehinden frit igen, og allerede minutter efter indgrebet oplever de fleste børn tydeligt bedre hørelse. Risikoen for nye akutte eller kroniske mellemørebetændelser falder samtidig markant hos disponerede børn.
Hvem får oftest dræn – Og hvordan foregår det?
- Alder: Primært småbørn på 0-5 år.
- Bedøvelse: Som regel kort fuld narkose via maske.
- Tidsforbrug: Selve indgrebet tager kun 5-10 minutter i en speciallægepraksis eller på sygehus.
Hvor mange får lagt dræn i danmark?
| År/kilde | Anslået antal dræn pr. år | Kommentar |
|---|---|---|
| 2023 – Netdoktor | ca. 25.000-30.000 | Langt de fleste hos småbørn |
| 2017 – Videnskab.dk | > 60.000 | ≈ 3 ud af 10 børn havde fået dræn før 5-års-alderen. Indikerer højere tidligere aktivitet |
De nyere – lavere – tal kan skyldes ændret klinisk praksis, færre luftvejsinfektioner efter indførelsen af pneumokokvaccinen og en større “vent-og-se”-tilgang.
Samlet set er trommehindedræn et enkelt, hurtigt og relativt skånsomt indgreb, som kan give store gevinster for hørelsen og barnets trivsel – men som altid bør beslutningen træffes i samråd med en ØNH-læge ud fra barnets symptomer og behov.
Hvorfor får man væske i mellemøret? Symptomer, årsager og hvem rammes
Mellemøret er et luftfyldt rum bag trommehinden. Det står i forbindelse med næsesvælget via øretrompeten (det eustakiske rør), som hos raske personer er lukket og kun kortvarigt åbner, når vi synker, tygger eller gaber, for at trykudligne til omgivelserne. Hvis røret ikke kan åbne ordentligt, dannes der et undertryk i mellemøret. Undertrykket får slimhinden til at “svede” væske ud – sej eller vandtynd – og vi taler om væske i mellemøret (sekretorisk otitis media, OME). Selve væsken er som udgangspunkt ikke fyldt med bakterier, men den dæmper trommehindens svingninger, så lydbølgerne ikke når indre øre optimalt.
Anatomiske og medicinske årsager
- Forkølelse og andre øvre luftvejsinfektioner – hæver slimhinden i øretrompeten.
- Allergi – giver kronisk hævet slimhinde og øget sekretproduktion.
- Forstørret lymfevæv (børnepolypper/adenoider) bag næsen – kan mekanisk blokere røret.
- Rygning/passiv rygning – irriterer slimhinder og øger infektionstendens.
- Medfødte anatomiske forhold, fx ganespalte eller Downs syndrom – giver funktionelt kortere og mere vandret øretrompet.
Hvem rammes hyppigst – Og hvorfor?
Børn under 5 år er klart den største gruppe:
- De får flere forkølelser (immunsystem under modning).
- Deres øretrompet er kort, smal og ligger næsten vandret – det fremmer passage af væske fra næsesvælg til mellemøre og gør trykudligning sværere.
- Institutionslivet giver tæt smitteeksponering – næsten 95 % af danske børn går i dagtilbud.
- Hyppigere børnepolypper og allergi kan lukke for luftskiftet.
Større børn, teenagere og voksne kan også få OME – især efter kraftig forkølelse, bihulebetændelse, flyvning/dykning med trykproblemer eller ved allergi.
Symptomer – Typiske tegn, men tit diskrete
- Nedsat hørelse (midlertidigt ledningshøretab op til ≈ 45 dB).
- Propfornemmelse, “vat i øret”, indelukket lyd.
- Kortvarige jag eller prikken, især ved trykændringer.
- Små børn: urolig nattesøvn, irritabilitet, manglende reaktion på lyd, stagnerende sprog.
- Større børn/voksne: tydelig propfornemmelse, behov for at skrue op for tv/telefon.
Betydningen af høretabet
Et tab på op til ca. 45 dB svarer til, at normale samtalelyde bliver hviskestille. Barnet kan miste enkelte konsonantlyde, falde ud af snakken i børnehaven og derved risikere forsinket sprogudvikling, hvis væsken står på i måneder.
Sådan stilles diagnosen
- Otoskopi – ØNH-lægen kigger ind og ser grålig, mat trommehinde med evt. væskespejl.
- Tympanometri – måler eftergiveligheden af trommehinden; flad kurve tyder på undertryk/væske.
- Høreprøve – viser ledningshøretab (normal indre øre, men dæmpning i mellemøret).
Kilder: Sundhed.dk – “Væske i mellemøret”; Netdoktor.dk – “Dræn i ørene”, 08-08-2023.
Hvornår hjælper et dræn – og hvornår gør det ikke? Indikationer, alternativer og den danske debat
Dræn er ikke førstevalg ved hver eneste øregener, men kan tilbydes når
- Væske i mellemøret (OME) har stået > 3 måneder, og der samtidig er påvirket hørelse eller trivsel.
- Tilbagevendende akutte mellemørebetændelser (rAOM): typisk ≥ 3 episoder på 6 måneder eller ≥ 4 på et år.
- Der allerede er forsøgt “vent-og-se” i samlet 3-6 måneder, men barnet fortsat har udtalte gener – fx sprogforsinkelse, daglige propfornemmelser, balancebesvær eller uro om natten.
Når indikationen er klar, giver drænet luft til mellemøret, udligner tryk og normaliserer hørelsen stort set fra dag ét. Hos de børn, der er hårdest ramt, reduceres også risikoen for nye infektioner (Sundhed.dk; Netdoktor.dk).
Alternativer og tiltag, før man vælger dræn
- Vent-og-se: 50-60 % af OME-tilfælde forsvinder spontant inden for 3 måneder.
- Minimér smitte: god håndhygiejne, skær ned på passiv rygning, evt. kortere institutionstid ved tilbagevendende forkølelser.
- Næsespray med saltvand eller mild steroid kan afhjælpe stoppet næse men udtømmer ikke væsken i øret.
- Trykudligning – “Valsalva” eller tyggegummi hos større børn.
- Næseballon/Otovent (fra ca. 4-5 år):
- Pust 2 × dagligt i 3-4 uger, til man hører et lille “klik”.
- Ingen effekt? Gentag – denne gang med hovedet bøjet skiftevis mod hver skulder.
- Antibiotika: kan være nødvendigt ved akut infektion hos de yngste, men langtidsantibiotika anbefales ikke pga. resistensrisiko.
Evidens og praksisdebatten
Sundhedsstyrelsen vurderede i 2017, at den videnskabelige kvalitet bag drænbehandlingen er lav til meget lav. Alligevel:
- Cochrane-gennemgang (2010) fandt, at 1 ud af 3-5 børn med rAOM får færre akutte infektioner det efterfølgende halve år, mens 2-4 børn ikke har langtidsgavn.
- Korttidseffekten på hørelse og tryk er generelt god – derfor oplever forældre ofte klar bedring trods usikker langtidsgevinst.
- Risiko for overbehandling: beslutninger bygget alene på tympanometri eller enkeltstående høretest kan ramme forbi, især hos børn under 3-4 år hvor målingerne er usikre.
- I Sverige lægges færre dræn; der kræves oftest dokumenteret høretab, og man kan tilbyde midlertidigt høreapparat som alternativ ved langvarig OME.
Hvorfor anlægges der flere dræn i danmark?
- Institutionsliv: ca. 95 % af danske børn går i pasning – flere forkølelser giver flere øreproblemer.
- Tidlig opsporing: almen praksis bruger rutinemæssigt tympanometri, så OME opdages hurtigt.
- Let adgang til ØNH-læger: henvisning og behandling kan gennemføres på få uger.
- Epidemiologi: Pneumokokvaccinen fra 2007 har sandsynligvis sænket forekomsten af mellemøreinfektioner – antallet af dræn er da også faldet fra > 60.000 til ca. 25-30.000 årligt.
Bundlinjen – Beslutningen tages sammen med ønh-lægen
Dræn kan gøre en stor forskel for det barn, der døjer med langvarig væske, hyppige infektioner og tydelig hørenedsættelse – men de hjælper ikke alle, og indgrebet bærer som al kirurgi en lille risiko.
Rådet fra eksperterne: Tag dialogen med en øre-næse-hals-læge. Vurder symptomer, varighed, høreprøver, barnets trivsel og familiens hverdag i fællesskab, før der bookes tid til dræn.
Sådan foregår en drænoperation: forberedelse, bedøvelse, indgreb og opvågning
Trin for trin: Fra fasting til hjemtransport
- Dagen før
Øre-næse-hals-klinikken giver skriftlig og mundtlig information. Sørg for let aftensmad og ingen forkølelse/feber; er barnet sygt, skal tiden ofte ombookes. - 6 timer før mødetid
Sidste faste føde (grød, brød, yoghurt m.m.). Tænk også på tyggegummi og slik – det tæller som fast føde. - 2 timer før
Barnet må drikke et lille glas vand eller klar saft. Herefter intet i munden, heller ikke halspastil. - Modtagelse og forberedelse
I venteområdet vejes og måles barnet; herefter anlægges navne-armbånd. Forældre kan være med hele tiden indtil søvn. Anæstesilægen lytter på hjerte/lunger og sikrer, at barnet er raskt. - Bedøvelse (indsovning)
På operationsstuen lægges barnet på ryggen med et tæppe. En blød maske med anæstesigas (fx sevofluran) og ilt placeres over næse/ mund. De fleste sover på 20-30 sekunder; ofte tæller personalet højt, så barnet kan følge med. Forældre holder i hånd eller stryger på panden. - Selve indgrebet – ca. 5-10 minutter
- ØNH-kirurgen bruger et mikroskop for præcision.
- Der laves et 1-2 mm snit i den forreste, tyndeste del af trommehinden.
- Væske suges forsigtigt ud.
- Det lille silikonedræn (2 × 2 mm) placeres i åbningen, så der kan passere luft og evt. fremtidigt sekret.
- Anæstesilægen overvåger puls, iltmætning og vejrtrækning hele tiden.
- Opvågning
Når sidste dræn er lagt, slukkes for gassen, og barnet vågner som regel på få minutter. Herefter bæres eller køres det til opvågningsstuen, hvor én eller begge forældre kan sidde ved siden af. Personalet måler puls og iltmætning og tilbyder lidt vand/is. - Hjem igen
Hvis barnet er vågent, ikke kaster op og kan drikke, får I udskrivningsbrev og kan ofte køre hjem 15-20 minutter efter. Medbring evt. sut, bamse og en hættetrøje – mange børn fryser let efter narkose.
Efter indgrebet: Hvad skal I forvente?
- Mad & drikke: Frit, når I er hjemme. Start med noget let, fx yoghurt eller kiks.
- Aktivitet: De fleste børn kan komme i institution næste dag. Undgå dog vild leg samme aften.
- Hørelse & balance: Normaliseres ofte med det samme – mange børn kommenterer, at TV’et nu “larmer”.
Narkoserisici – kort fortalt
Ifølge Sundhed.dk er alvorlige komplikationer til fuld bedøvelse meget sjældne (≤ cirka 1/100.000 dødelig komplikation, især hos i forvejen syge patienter). Almindelige, forbigående gener omfatter kvalme, opkast og hovedpine. Hos ellers raske børn er risikoen lav; anæstesilægen foretager altid en individuel vurdering.
Kilde: “Dræn i ørene”, Netdoktor.dk, 08-08-2023; Videnskab.dk/Sundhed.dk, 2017.
Livet med dræn: badning, øreflåd, medicin og praktiske hverdagsråd
Hvorfor er dræn en fordel ved en ny mellemørebetændelse?
- Når der sidder et dræn i trommehinden, kan pus og betændelsesvæske løbe frit ud. Det viser sig som gult eller grønt øreflåd, som er let at opdage for forældre og sundhedspersonale.
- Det opbygger ikke samme tryk som ved “lukket” trommehinde, og smerterne er derfor ofte mildere.
- Infektionen kan som regel behandles med antibiotiske øredråber i 5-7 dage i stedet for tabletter/mixtur – barnet slipper dermed for at belaste mavetarmsystemet og udvikle unødvendig antibiotikaresistens (Netdoktor.dk).
Bad, svømning og vand i øret
- Rent vand (svømmehal, hav, bruser): Barnet må som hovedregel bade uden særlige forholdsregler. Nogle børn synes dog, det “suser”, hvis de dykker – så undgå dybe eller lange dyk, hvis det generer.
- Urene pools: På feriesteder kan klorindholdet være svingende, og bakterier kan nemt trænge gennem drænet. Overvej ørepropper eller hold hovedet over vand, hvis vandet ser uklart ud.
- Sæbevand: Sæbe nedbryder vandets overfladespænding og gør det lettere for vand at passere ind gennem drænet og irritere mellemøret. Skyl håret bagud, eller brug et stykke vandskyende vat/engangspropper ved hårvask og i badekar.
Tip: Et lille stykke vat rullet i lidt vaseline fungerer som en hurtig, billig prop til hårvask – smid det ud, når badet er slut.
Hverdagsråd – og hvornår skal du kontakte lægen?
- Rens forsigtigt synligt øreflåd væk med en lun, fugtig klud. Stik aldrig vatpinde ned i øregangen.
- Hold øje med:
- Øreflåd der varer mere end 3-4 dage
- Feber eller tiltagende smerter
- Nyt høretab, barnet siger “hva’?” eller skruer højt op for tv/iPad
- Uro, dårlig søvn eller manglende trivsel
- Søg egen læge eller ØNH-læge, hvis ét eller flere af ovenstående punkter optræder – eller hvis du som forælder blot er bekymret.
- Ifølge Sundhed.dk bør et barn vurderes, hvis der er mistanke om hørenedsættelse eller trivselspåvirkning i mere end 2-3 uger.
Husk: De fleste børn mærker intet til deres dræn i hverdagen. En lille smule misfarvet væske på hovedpuden kan være normalt umiddelbart efter anlæggelsen. Bliver det ved, eller lugter det, er det et tegn på infektion – få det tjekket.
Hvor længe sidder drænet, mulige følger – og hvad hvis man ikke får dræn?
Et standardtrommehindedræn bliver siddende i cirka 8-12 måneder, men variationen er stor – alt fra få måneder til >1 år er normalt. Så snart trommehinden er snittet, går den i gang med at hele. Drænets opgave er at forlænge helingen, så mellemøret ventileres, mens barnets øretrompet og immunsystem modnes.
- Kraftigt øreflåd eller infektion kan skubbe drænet ud tidligere.
- Meget tynd trommehinde kan også forkorte perioden.
- Når helingen er tilstrækkelig, skubbes drænet ud og havner som regel i øregangen, hvor det følger med ørevoks ud – de færreste opdager det.
- Kommer symptomerne tilbage, vurderer ØNH-lægen, om et nyt dræn er nødvendigt (kilder: “Dræn i ørene”, Netdoktor.dk, 08-08-2023; “Væske i mellemøret”, Sundhed.dk).
Mulige følger og risici
Alvorlige komplikationer er sjældne, men der kan forekomme:
- Myringosklerose – let forkalkning i trommehinden ses hos 30-40 % efter dræn. Det gør trommehinden mindre elastisk, men påvirker sjældent hørelsen.
- Fortyndet område i trommehinden, som hos et fåtal kan ende med en blivende perforation. Det kan oftest lukkes med en mindre operation (myringoplastik), når barnet har været uden mellemøreproblemer i 1-2 år.
- Forbigående øreflåd efter forkølelse eller badning i urent vand. Det behandles som regel effektivt med antibiotiske øredråber.
Hvis man ikke får dræn – Prognose og mulige konsekvenser
Langt de fleste børn vokser fra væske i mellemøret i 2-3-års-alderen. Hos nogle trækker problemerne ud til skolealderen, og få har varige gener (Netdoktor.dk). Ubehandlet OME giver sjældent permanent hørenedsættelse, men langvarigt undertryk (halve/hele år) kan:
- medføre varige forandringer i trommehinden eller mellemøreknoglernes bevægelighed,
- skabe sammenvoksninger i mellemøret,
- i sjældne tilfælde udvikle kolesteatom – hudceller, der kan nedbryde øreknogler og kræver egentlig ørekirurgi (kilder: Sundhed.dk; Netdoktor.dk).
Bundlinjen: Beslutningen om dræn bør tages i tæt dialog med ØNH-læge og baseres på symptomer, objektive fund, barnets trivsel og familiens hverdag. Ved vedvarende symptomer, høretab eller øreflåd i mere end 2-3 uger bør man altid bestille tid til fornyet vurdering.
