Forestil dig, at dit brusebad en solrig julimorgen er varmet op af præcis den samme sol, der rammer dit tag – helt uden at din olie- eller gaskedel har rørt på sig. Forestil dig også, at den energi, du tapper fra himlen, er mere end dobbelt så effektiv til varmeproduktion som de solceller, naboen lige har fået sat op. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er præcis dét, et moderne solfangeranlæg kan levere: gratis varme fra solen – året rundt – med minimal teknik og endnu mindre vedligehold.

Velkommen til vores guide på Varme, Afløb & Teknik, hvor vi tager dig med fra tag til vandhane og viser, hvordan termisk solvarme kan:

• Halvere eller helt eliminere dit forbrug af energi til varmt vand i sommerhalvåret
• Sætte en kontant dæmper på energiregningen i de kolde måneder
• Skære hundredvis af kilo CO₂ af dit årlige klimaaftryk – uden at du ændrer vaner

Uanset om du bor i en klassisk murermestervilla fra 30’erne, et nyt lavenergihus eller drømmer om at optimere dit sommerhus, får du her svar på:

Hvad er en solfanger, hvordan virker den, hvilke typer findes der, hvad koster de – og vigtigst: hvor meget kan du spare?

Fra rekordstore fjernvarmeparker i Silkeborg til den simple 4 m² løsning til parcelhuset – vi dykker ned i teknikken, økonomien og de praktiske råd, der gør dig i stand til at tage en kvalificeret beslutning. Klik videre, og lad os føre dig fra sol til varme på den smarteste måde.

Solfangere kort fortalt: Fra sol til varme – og hvad de ikke er

Vigtig note: Priser, tilbagebetalingstider og CO₂-tal i denne artikel er vejledende. De afhænger af lokale energipriser, tilskudsordninger og dit hus’ konkrete forhold. Indhent altid opdaterede tal og flere tilbud, før du investerer i et solvarmeanlæg.

En solfanger – også kaldet et solvarmepanel – opsamler solens stråler og omdanner dem direkte til varme (termisk energi). Varmen bruges typisk til at opvarme brugsvand og, i større anlæg, som tilskud til husets rumvarme. Solfangere er derfor et varmtvands-/varme­produkt, mens solceller (PV-paneler) producerer elektricitet. De to teknologier kan sagtens kombineres, men de dækker forskellige behov.

Effektiviteten er høj: Ifølge Wikipedia kan konventionelle flade solfangere nå virkningsgrader på 50 % eller mere, mens krystalmæssige solceller sjældent overstiger 20 %. Når målet er varme, er solfangeren altså en meget effektiv måde at udnytte solindstrålingen på.

I en dansk enfamiliebolig fungerer solvarme typisk som ekstra varmekilde. I sommerhalvåret kan et korrekt dimensioneret brugsvandsanlæg ofte dække hele familiens varmtvandsbehov, så den primære kedel eller varmepumpe kan holde pause. Resten af året fungerer anlægget som supplement og reducerer energiregningen – og udledningen – tilsvarende.

Teknologien skalerer uden problemer: Silkeborg Fjernvarme idriftsatte i 2017 verdens (dengang) største solvarmeanlæg på 156.694 m². Rekorden kan være slået siden, men anlægget illustrerer, at solvarme er moden og kan levere markante mængder energi i både parcelhuse og fjernvarmesystemer.

Bemærk, at begrebet ”solfanger” også bruges i biologisk forskning om planters fotosystemer. Eksempelvis har danske forskere forsøgt at placere planters ”solfanger” i menneskeceller for lysstyret aktivitet. Dette er dog en helt anden disciplin; her på vat.dk handler ”solfanger” udelukkende om tekniske anlæg til bygninger.

Sådan virker et solvarmeanlæg i din bolig – fra tag til vandhane og radiator

Et moderne solvarmeanlæg består af få, men nøje afstemte komponenter, der arbejder i et lukket kredsløb. Her kan du se, hvordan varmen flytter sig fra taget og helt frem til din vandhane – og videre til radiator eller gulvvarme, hvis anlægget er dimensioneret til det.

Kredsløbet trin for trin

1. Solfangeren på taget
   Solens stråler rammer absorberpladen i solfangeren (fladpanel eller vakuumrør). Rør med en frostsikker varmebærende væske (typisk vand/glykol) ligger i tæt kontakt med pladen og bliver hurtigt opvarmet.
2. Temperaturfølere og pumpe
   En føler sammenligner temperaturen i solfangeren med temperaturen i beholderens bund. Når forskellen er ca. 5-10 °C, starter den lille cirkulationspumpe og sender den varme væske mod huset.
3. Varmeveksling i solvarmebeholderen
   Spiralen nederst i beholderen overfører varmen til brugsvandet. Den afkølede solvæske løber tilbage til solfangeren for at blive varmet op igen.
4. Supplering til radiator/gulvvarme (kombianlæg)
   Er beholderen fuldt opvarmet, dirigerer styringen overskudsvarmen videre til en varmetank eller direkte til varmeanlægget, så kedlen eller varmepumpen kan tage en pause.
5. Sikkerhed og ekspansion
   Et lukket anlæg har ekspansionsbeholder, overtrykssikring og automatisk udluftning, så det passer sig selv det meste af året.

Årets gang i anlægget

Periode	Typisk dækningsgrad	Bemærkninger
Maj – september	Op til 100 % af varmtvandsbehovet	Kedlen/varmepumpen kan som regel slukkes helt.
Marts-april & oktober	30-60 %	Behov for let supplering – men gulvvarme kan få gratis “skuldervarme”.
November – februar	10-20 %	Lav solhøjde og korte dage; anlægget er stadig aktivt, men som supplement.

Virkningsgrad og teknologi

• Flade solfangere: Ofte > 50 % termisk virkningsgrad (kilde: Wikipedia).
• Vakuumrørsolfangere: Endnu højere effektivitet, især på kolde, overskyede dage – oplagt, hvor pladsen er knap, eller man ønsker højere årsydelse.
• Sammenlignet med solceller (el-produktion) henter solfangere mere end dobbelt så høj udnyttelse af solens indstråling, fordi de kun laver varme og ikke elektricitet.

Drift og vedligehold

Solvarme er en af de mest gennemprøvede vedvarende energiteknologier til boliger:

• Pumpen bruger typisk < 30 kWh/år – svarer til et par hundrede kroner.
• Kontrol af frostsikring og tryk hvert 3.-5. år (svarende til et almindeligt kedelservice).
• Forventet levetid på solfangere: 20-30 år; pumpe og styring: 10-15 år.

Kilde: Bolius, 9. oktober 2024. Præcise tal kan variere – indhent derfor altid aktuelle data, når du planlægger dit anlæg.

Typer, størrelser og priser: Vælg den rigtige løsning til dit hus

Et rent brugsvandsanlæg er den mest udbredte type i danske enfamiliehuse, fordi det er enkelt, billigst pr. sparede kWh og kan kobles på næsten alle varmesystemer.

• Dimensionering: Ca. 4 m² solfanger og en 200 liters beholder dækker typisk 3-4 personer. Læg cirka 1 m² solfanger og 50 liter beholder til for hver ekstra person.
• Sæsonydelse: Maj-september kan anlægget ofte levere 100 % af varmtvandsbehovet. Resten af året hjælper den eksisterende kedel/varmepumpe.
• Pris inkl. montage (2024-niveau): 30.000 – 40.000 kr. Gør du det samtidig med udskiftning af beholder eller kedel, falder merprisen til typisk 15-20.000 kr.
• Tilbagebetalingstid* (afhænger af energikilden der erstattes):
  • El-vandvarmer: ~10 år
  • Ældre oliekedel: ~12 år
  • Ældre gaskedel: ~20 år

2. Kombinerede anlæg – Når du også vil lune boligen

Et kombianlæg leverer både varmt brugsvand og et bidrag til rumvarme, typisk via gulvvarme eller lave fremløbstemperaturer.

• Dimensionering: 7-10 m² solfanger og ca. 300 liters varmetank.
• Styring: Systemet prioriterer først beholderen til brugsvand. Eventuelt overskud sendes til varmeanlægget – fx et lunt badeværelsesgulv hele sommeren.
• Dækningsgrad: 20-25 % af husets samlede varmeforbrug på årsbasis.
• Pris inkl. montage (2024-niveau): 40.000 – 60.000 kr.
• Økonomi: Fordi det erstatter flere kWh, kan tilbagebetalingstiden nærme sig brugsvandsanlæggets – især hvis du alligevel skal skifte kedel/tank.

3. Specialløsninger og teknologiske varianter

Udover de to hovedkategorier findes niche- og high-end-løsninger, som kan være interessante i særlige situationer:

• Ventilationssolfanger (luftsolfanger): Et fladt panel, der blæser solopvarmet udeluft ind i huset via en lille solcelledrevet ventilator. Populært i sommerhuse for at holde fugt og kulde væk uden nettilslutning.
• Vakuumrørsolfanger: Består af glasrør med vakuumisolering, der kan nå termiske virkningsgrader helt op mod 90 %. Rørene yder relativt bedre ved lave udetemperaturer og overskyet vejr, men koster typisk mere pr. m² end flade paneler.
• Flade solfangere: “Standardpanelet” i Danmark. Virkningsgrad >50 % og et attraktivt pris/kWh-forhold sammenlignet med elproducerende solceller (<20 % effektivitet).

Hvilken type passer til dit hus?

Vælg brugsvand, hvis du blot vil mindske el- eller olieforbruget til varmt vand. Vælg kombianlæg, hvis du har plads til flere m², lavtemperatur-gulvvarme eller ønsker at holde kedlen slukket hele sommeren. Har du et fritidshus med fugtproblemer, kan en ventilationssolfanger være løsningen. Og står huset i skyggefulde omgivelser, hvor kun dele af dagen får sol, kan de mere følsomme vakuumrør tippe regnestykket til din fordel.

*Priser, tilbagebetalingstider og afgiftsregler er vejledende (2024-tal fra Bolius). Energipriser, tilskud og bygningsreglement kan være ændret, når du læser dette. Indhent derfor altid mindst to tilbud og sammenlign med din nuværende varmeløsning.

Placering, integration og besparelser: Sådan maksimerer du ydelse, økonomi og CO2-gevinster

Solfangere er ikke kræsne, men de elsker direkte sollys. Sådan får du dem til at yde bedst:

• Tagflade mod syd, hældning 30-60° – giver fuld ydelse.
• Sydøst / sydvest (30-60°): -5-10 % i produktion – ofte et godt kompromis, hvis dit tag ikke vender rent syd.
• Øst eller vest: ca. 20 % lavere ydelse; kan være fint, hvis der er plads nok til flere m².
• Undgå skygger fra træer, skorstene og kviste, især midt på dagen.
• Fritstående stativ på carport, garage- eller jordstativ er et alternativ, hvis taget ikke dur.

Integration i eksisterende huse og nybyg

• Bestået tagtjek? Tegl- eller betontag med normal hældning klarer som regel vægten. Lettag (eternit, bølgeplader) eller komplicerede kviste kræver ofte ingeniørberegning – få det afklaret tidligt.
• Diskret eller markant? Integrerede paneler flugter med tag- eller facadelinjen og giver det mest harmoniske udtryk. Er arkitekturen kompleks, kan et fritstående anlæg være billigere og enklere.
• Udskifter du taget? Udnyt chancen for at lade solfangerfelter erstatte tagmateriale – så sparer du både arbejdsløn og tegl.
• I nybyggeri kan solfangere tælle med i energirammen (BR18) og være det, der sender huset ned i lavenergiklasse.

Drift og vedligehold – Lavt bøvl, lav pris

• Ingen bevægelige dele bortset fra en lille cirkulationspumpe.
• Tjek væskestand og frostsikring hvert 4.-6. år (service koster typisk et par tusind kroner).
• Vask glas ved synligt snavs eller pollen – oftest klarer regnen jobbet.
• Anlæggets forventede levetid er 20-30 år; pumpen holder som regel 10-15 år.

Hvad kan du spare? – Energi og co2

• Brugsvandsanlæg: dækker hele varmtvandsbehovet maj-september og 50-60 % på årsbasis.
• Kombianlæg: leverer typisk 20-25 % af boligens samlede varmeforbrug.
• CO₂-gevinst: En gennemsnitsfamilie kan spare ca. 360 kg CO₂/år, når solvarme erstatter el- eller oliebaseret vandvarmer. Din besparelse afhænger af nuværende varmekilde og forbrug.

Økonomitjek – Trin for trin

1. Indhent 2-3 tilbud fra VE-godkendte installatører.
2. Sammenlign merprisen med den besparelse, du opnår på nuværende energi (kr./kWh). Husk evt. serviceaftale.
3. Tjek tilskud: Lokale kommunepuljer, fradrag eller energiselskabernes tilskudsordninger kan ændre regnestykket.
4. Planlæg projektet sammen med anden opgradering (ny beholder, kedeludskiftning, tagrenovering) – så falder tilbagebetalingstiden ofte til 8-12 år.
5. Giv installatøren korrekte oplysninger om husstandsstørrelse, varmtvandsvaner og tagforhold, så anlægget dimensioneres optimalt.

Bemærk: Priser, afgifter og tilskud ændrer sig løbende. Brug ovenstående som pejlemærker, og dobbelttjek altid de nyeste tal før du beslutter dig.