Overvejer du at lægge jordvarme i baghaven? Så er du sikkert allerede stødt på det evige spørgsmål: “Hvor lang skal slangen egentlig være?” Svaret er sjældent ligetil, for den optimale længde er resultatet af et finurligt samspil mellem både hus, jord og teknik.

Når man graver hundredvis af meter plastikrør ned i haven, handler det ikke kun om at fylde så meget slange i jorden som muligt. Gør du slangen for kort, løber varmepumpen tør for energi midt i den kolde februar-nat, og du risikerer frosne brinekredse og en elregning, der stikker af. Gør du den for lang, bruger du unødigt mange penge på materialer, gravearbejde og pumpeenergi. Balancekunsten består derfor i at finde den gyldne middelvej, hvor jordslangen hverken under- eller overpræsterer, men leverer stabil, billig og bæredygtig varme i årtier.

I denne guide dykker vi ned i de seks afgørende faktorer, som bestemmer, hvor mange meter jordslange netop dit projekt kræver – fra boligens varmebehov og jordbundens fugtighed til layout, rørdiametre og de myndighedskrav, der kan spænde ben for selv den bedst tænkte plan.

Grib en kop kaffe, og følg med, når vi folder hver enkelt faktor ud og viser, hvordan du omregner kilowatt til rendegraver-meter. Med den rette viden i bagagen kan du trygt gå i jorden – og sikre, at din jordvarmepumpe får de perfekte betingelser for at levere lavenergi-komfort i mange år frem.

Husets varmebehov og dimensionerende effekt

Den dimensionerende effekt angiver, hvor mange kilowatt varme (kW) jordvarmepumpen skal kunne levere på den koldeste vinterdag. Jo højere tallet er, desto flere meter jordslange skal der graves ned. Derfor begynder enhver længde­beregning med en realistisk fastlæggelse af husets samlede varmebehov:

1. Beregn husets transmissions- og ventilationsvarmetab

• Isoleringsniveau (U-værdier) – ældre hulmur (U ≈ 1,2 W/m²K) giver typisk 3-4 gange større varmetab end en 2020-lavenergikonstruktion (U ≈ 0,2-0,3).
• Boligareal og klimaskærmsareal – varmetabet er proportionalt med den samlede m² af vægge, tag, gulv og vinduer mod det fri.
• Ventilationsgrad – naturlig infiltration svarer ofte til 0,3-0,5 h^-1, mens balanceret ventilation med varmegenvinding kan sænke effektivt varmetab med 30-50 %.

Sæt de tre elementer ind i det klassiske varmetabsudtryk:

Φ_trans = Σ (U · A) · (T_indetemp - T_udetemp,dim)Φ_vent = 0,34 · n · V · (T_indetemp - T_udetemp,dim)

hvor 0,34 er luftens varmekapacitet (Wh/m³K), n er luftskifte/h, og V er bygningens volumen (m³).

2. Læg varmt brugsvand oven i

Til et almindeligt parcelhus regnes ofte:

• Baseload: 0,3-0,5 kW (rør- og tanktab)
• Tappebelastning: ca. 1,5 kW pr. beboer ved 40 °C nyttetemperatur

Et 4-personers hjem får derfor typisk 2-3 kW ekstra, hvilket – sammen med varmetabet – giver den samlede dimensionerende effekt.

3. Fastlæg dækningsgraden af spidslast

Skal jordvarmepumpen dække 100 % af spidsbelastningen, eller accepteres el-patron som back-up? Jo højere dækningsgrad, desto længere slange:

• 100 % dækning: ingen el-spidslast, men størst slangelængde
• 70-80 % dækning: billigere anlæg, kortere slange, men 2-5 døgn pr. år på el-patron

4. Omregn kw til meter jordslange

Når effektbehovet (P) er kendt, konverteres det til slangelængde (L) via den tilladelige specifikke varmeoptagelse (q) fra jorden – typisk 18-30 W/m afhængigt af jordbund og layout (se senere afsnit):

L = P / q · S

hvor S er en sikkerhedsfaktor på 1,1-1,2, som kompenserer for aldring og usikkerheder.

	70’er-hus	Lavenergihus
Transmissions- & ventilationsvarmetab	8,5 kW	3,2 kW
Varmt brugsvand	2,0 kW	2,0 kW
Dimensionerende effekt (90 % dækning)	9,5 kW	4,7 kW
q (fugtig lerjord)	25 W/m	25 W/m
Sikkerhedsfaktor (S)	1,15	1,15
Slangelængde	≈ 440 m	≈ 215 m

Eksemplet illustrerer, at et godt isoleret hus kan nøjes med halvt så meget jordslange som et ældre tilsvarende hus – alt andet lige.

Huskeliste før du bestiller slangen

1. Få lavet en varmetabsberegning (BR18 §260) – ikke gæt på tallet.
2. Vurder ønsket dækningsgrad og el-patronstrategi.
3. Indhent data for jordbundens specifikke varmeoptag på grunden.
4. Beregn længde med passende sikkerhedsmargin.

Når disse skridt er på plads, kan du gå videre til næste faktor: jordbundstype og fugtighed, der finjusterer det endelige meterantal.

Jordbundstype og fugtighed (specifik varmeoptag i W/m)

Hvor effektivt en jordvarmeslange kan trække energi ud af undergrunden afhænger i høj grad af jordens specifikke varmeoptag (angives typisk i W/m). Denne værdi bestemmes primært af to geologiske parametre:

1. Varmeledningsevne (λ) – hvor hurtigt varmen bevæger sig gennem selve jordpartiklerne.
2. Vandindhold – fordi vand har langt større varmekapacitet og varmeledningsevne end luft.

Jo højere både varmeledningsevne og fugtighed er, desto flere watt kan hver meter slange levere uden at jorden køles for kraftigt ned.

Typiske intervaller for specifikt varmeoptag

Jordtype	Beskrivelse	Specifikt varmeoptag (sikker, vedvarende drift)
Tør, let sandjord	Meget sand, sparsomt organisk indhold, dræner hurtigt	10-15 W/m
Blandet sand-ler (normal fugt)	Almindelig havejord med moderat vandindhold	15-25 W/m
Fugtig lerjord	Høj andel ler, binder vand effektivt	25-35 W/m
Muld / ler med grundvandsførende lag	Meget fugt, evt. svagt strømmende grundvand	35-45 W/m

Bemærk: Fabrikanternes katalogtal for jordslanger ligger ofte 5-10 W/m højere end ovenstående. Tabellen angiver konservative værdier, der inkluderer en driftssikkerhedsmargin.

Sæsonvariation – Jorden er ikke statisk

• Om efteråret er jorden termisk ladet fra sommerens varme, og slangen kan yde tæt på maksimum.
• I løbet af en lang, kold vinter falder jord- og brinetemperaturen gradvist. Effektiviteten kan dale 15-25 %.
• Når jorden når ned mod 0 °C i 1,5-2 m dybde, aftager den naturlige regenerering, og risikoen for dyb frostsætning stiger markant.

Derfor skal du lægge en sikkerhedsmargin ind

Dimensionerer man slangelængden ud fra de absolut højeste W/m-tal, risikerer man:

1. Lav brinetemperatur i slutningen af fyringssæsonen – varmepumpen kører med ringere COP.
2. Permanent afkøling af jordvolumen omkring slangen over flere år, hvilket gradvist forringer ydelsen.
3. Dyb frostsætning, der kan give sætninger i terrasse, indkørsel eller fundamentnære områder.

En tommelfingerregel er at anvende mindst +10-20 % ekstra slangelængde i forhold til den teoretiske beregning. Har man fx et varmebehov, der kræver 8000 W, og jorden realistisk kan levere 25 W/m, bliver behovet:

8000 W ÷ 25 W/m ≈ 320 m
Med 15 % sikkerhedsmargin ⇒ ca. 370 m slange.

Ved at anvende konservative W/m-værdier og en sikkerhedsmargin forlænger du både varmepumpens levetid og opretholder en stabil COP – uden ubehagelige overraskelser fra undergrunden.

Klimaforhold og jordtemperatur

Jorden under din græsplæne holder sig langt mere stabil i temperatur end luften ovenover, men hvor stabil afhænger af netop det klima, slangerne ligger i. Derfor indgår de lokale klimadata altid i beregningen af slangelængden.

1. Dimensionerende udetemperatur (dut)

Energistyrelsen fastsætter en officiel DUT for hver kommune. Værdien repræsenterer den laveste døgnmiddeltemperatur, man forventer vil optræde hyppigt nok til at skulle indgå i dimensioneringen (ikke en ekstremrekord). Eksempler:

• Nord- og Midtjylland: −16 °C
• Københavnsområdet og det meste af Sjælland: −12 °C
• Sydlige øer & kystnære egne: −10 °C til −8 °C

Jo lavere DUT, desto koldere bliver brinen i slangen under spidsbelastning – og jo mere meter slange skal der til for at hente samme effekt uden at ramme frysepunktet. En tommelfingerregel lyder:

+1 °C lavere DUT → ca. 2 % ekstra slangelængde.

2. Middel jordtemperatur

I 1 m dybde ligger den årlige middeljordtemperatur i Danmark normalt på 7-9 °C. To faktorer forskyder kurven:

• Breddegrad og indlandsklima: Indre Jylland har ofte 0,5-1 °C lavere middel end kystnære egne.
• Snevintere og barfrost: Hvis frosten sætter sig uden isolerende snelag, falder jordtemperaturen hurtigere og dybere.

Da varmepumpens COP falder markant, når indt-brinetemperaturen kryber under 0 °C, designer man ofte til mindst +2 °C som laveste brinetemp. Kan man ikke holde den grænse, må slangelængden eller nedgravningsdybden øges.

3. Varighedskurver og graddage

Graddage (GD) angiver, hvor mange grader ned til en reference­temperatur (typisk 17 °C) der akkumulativt mangler i løbet af fyringssæsonen. Se udsnit:

Område	K15-graddage
Vestjylland	≈ 2800
Østjylland & Fyn	≈ 2500
Lolland/Falster & Bornholm	≈ 2100

En længere fyringssæson (højere GD) betyder flere timer, hvor slangerne trækker effekt. Over tid køles jordvolumen omkring rørene ned (termisk batteri udtømmes), og returtemperaturen falder. Tommelfingerregel:

+100 graddage → 1,5-2 % ekstra slangelængde.

4. Længere kolde perioder – Hvorfor de gør ondt

Et 10-dages højtryk med −10 °C og klar himmel kan i praksis kræve flere meter slange end et tilfældigt enkeltstående −18 °C døgn. Den akkumulerede energiudtagning gør, at:

1. Jordtemperaturen omkring slangen falder ned mod 0 °C.
2. Ledningsevnen i frossen jord daler, så varmeflowet mod slangen bremses.
3. Risikoen for dybfrost og dannelse af islinser stiger.

Derfor indbygger projekterende typisk en klimaforlængelsesfaktor på 5-15 % oven i den teoretiske længde, særligt i indlandsklimaer eller på grunde uden snedække (f.eks. åbne marker, flisebelagte indkørsler).

5. Praktiske designråd

• Tjek kommunens DUT, og læg mindst 2 °C sikkerhed til evap. temperatur.
• Brug lokale graddage fra DMI eller fjernvarmeselskaber til energiberegningen.
• Har grunden hård lerjord, medregn ekstra længde – jorden holder bedre på kulden.
• Vurder sne-/vindforhold: Et blæsende, bart terræn kræver større termisk buffer (længere slange eller dybere lægning).

Ved at kombinere DUT, middeljordtemperatur og varighedskurver får du et realistisk billede af, hvor meget jordslange der reelt skal til for at holde varmepumpen effektiv – også når Kong Vinter viser tænder.

Slangelayout, dybde og indbyrdes afstand

Hvor effektivt en jordkollektor kan trække energi ud af undergrunden afgøres ikke kun af jordtypen, men i høj grad af hvordan slangerne placeres i den. Det rigtige layout kan nemt hæve varmeoptaget med 10-20 %, hvilket i praksis betyder kortere rende, mindre gravearbejde og lavere anlægspris.

Nedgravningsdybde

Dybde	Fordele	Ulemper
Ca. 0,6-0,8 m	Billigere udgravning, let adgang	Stor sæsonvariation i jordtemp. Risiko for overfladefrysning ved hårde vintre → længere slange kræves
Ca. 0,9-1,2 m (standard)	Balancering mellem stabile temperaturer og moderat gravearbejde	Kræver sikring mod rødder/dræn samt korrekt markeringsnet
1,3-1,5 m+	Næsten konstant brinetemperatur året rundt, høj ydelse pr. meter	Dyrere, mere grundvand og vandtryk, behov for gravekasser

I dansk praksis vælger de fleste installatører 1 m under færdigt terræn som kompromis. Hver 10 cm ekstra dybde giver typisk 0,5-1 K højere gennemsnitlig jordtemperatur og dermed 3-5 % mere varme pr. meter – men kun så længe brinen stadig kan cirkulere uden markant højere pumpeforbrug.

Indbyrdes afstand mellem slanger

• Parallelle render: Hold min. 0,6-0,8 m (center-til-center) for at mindske termisk overlap. Er jorden meget tør eller ledningseffektiviteten lav, øges afstanden til 1,0-1,2 m.
• Dobbeltstreng i samme rende: To rør lægges side om side med 0,1-0,2 m imellem. Optaget pr. meter er 20-30 % højere, men ikke det dobbelte, fordi de to rør påvirker hinanden. Tætte dobbeltstrenge kræver derfor flere meter samlet set end to enkeltstrenge gravet i hver sin rende.
• Vendezoner: Undgå skarpe 180°-bøjninger lige ved huset – her er jordafkølingen størst og overlap kan give frostlommer. Brug i stedet store radius-bøjninger eller spiralender.

Layouttyper

1. Meander (zig-zag)
   Det klassiske valg i Danmark. Røret lægges som én lang slange med ensartet afstand mellem returløb. Fordelen er enkel udførelse og let fejlfinding; ulempen er stort behov for plads.
2. Spiral / “slinky”
   Slangen vikles som en liggende fjeder i en bred rende. Fordelagtigt på små grunde, da man får 3-4 m rør pr. løbende meters rende. Virkningsgraden falder dog, når fjederringenes indbyrdes afstand bliver for lille (<0,3 m), og maksimal udnyttelse nås omkring 0,5-0,6 m mellem rørspiralerne.
3. Radialfelt
   Flere slanger udgår fra et midtpunkt (typisk ved teknikrummet) og stråler ud som solstråler. Giver korte stikledninger og mindre trykfald, men vanskeliggør ens trykfordeling, hvis længderne varierer for meget.

Termisk indbyrdes påvirkning – Reglen om 5/7

En tommelfingerregel siger, at hvis to rør ligger 5 rørdiametre fra hinanden (≈ 0,16 m for Ø32), er påvirkningen 50 %. Øges til 7 diametre, falder påvirkningen til ca. 25 %. Derfor bruger projekterende ofte 0,6-0,7 m i lerjord og 0,8-1,0 m i sandjord for at holde den årlige middelkøling under kontrol.

Sådan påvirkes nødvendig slangelængde

Ved at kombinere optimal dybde og afstand kan den krævede total­ længde reduceres betydeligt:

• +10 cm dybere → ca. +3 % ydelse pr. meter
• Fra 1,0 m til 0,7 m mellem render → −5 % ydelse pr. meter pga. overlap
• Dobbeltstreng (0,15 m c/c) → samlet set −15 % flere meter end to enkeltrender for samme effekt

Eksempel: Husets varmebehov på 8 kW dækkes med 40 W/m i fugtig lerjord.
Hvis man vælger standard meander, 1,0 m dybde og 0,7 m afstand:

8 kW / 40 W/m = 200 m rørlængde
Korrektion for tæt afstand (−5 % ydelse) ⇒ 200 m / 0,95 = 211 m

Graves der i stedet 1,1 m ned og afstanden øges til 1,0 m, stiger ydelsen samlet 3 % -5 % net:

200 m × 0,94 ≈ 188 m

Praktiske anbefalinger

• Læg altid rørene på et jævnt sandpude-leje og fyld med stenfrit materiale de første 10-15 cm for at beskytte kappe og svejsninger.
• Marker renden med advarselsbånd 30 cm over røret og registrer nøjagtig placering i situationsplan.
• Undgå at grave render i frostperiode; kold jord reducerer returtemperaturen fra første driftsår.
• Dimensioner altid med mindst 10 % reserve rørlængde, hvis layoutet af praktiske årsager må afvige på pladsen.

Med et gennemtænkt slangelayout kan man altså enten spare slangelængde – og dermed penge – eller fastholde længden og få højere årsværdi (SCOP) på varmepumpen. Begge dele giver en bedre, billigere og mere driftssikker installation.

Rørdimension, materialer, brine og flow/tryk

Hvor meget varme du kan hente ud af hver enkelt meter jordslange, afhænger i høj grad af de hydrauliske og termiske forhold inde i selve røret. De vigtigste regulérbare parametre er rørdimension, rørmateriale (vægtykkelse), brinetype/-koncentration samt det cirkulerede flow og dertilhørende tryktab.

1. Rørdiameter – 32 mm kontra 40 mm

• Tryktab: Det hydrauliske modstandstal (Δp) falder med ca. 60 % når du går fra Ø32 mm til Ø40 mm ved samme flow. Lavere modstand betyder, at en mindre pumpe kan levere det samme flow – eller at du kan hæve flowet uden at overskride pumpens løftehøjde.
• Temperaturfald: Med højere flow falder brinens temperaturforskel (ΔT) mellem frem- og returløb. En lav ΔT giver højere middeltemperatur inde i varmepumpen og dermed bedre COP og større effektoptag per meter slange.
• Ekstra anlægsomkostning: Ø40-rør koster typisk 15-25 kr/m mere end Ø32-rør og fylder mere i rende og manifold. Hvis grunden er areal-begrænset, kan investeringen dog hurtigt tjenes hjem på kortere samlet slangelængde.

Parameter	Ø32 mm SDR11	Ø40 mm SDR11
Indvendig diameter	26,2 mm	32,6 mm
Tryktab v. 0,35 l/s (4 °C brine)	≈ 0,48 bar / 100 m	≈ 0,18 bar / 100 m
Varmeovergang (U-værdi)	Lavere (tykkere væg pr. areal)	Højere

2. Rørmateriale og vægtykkelse

Næsten alle jordslanger laves i PE100-RC på grund af dets revneforlængelses- og slid-resistens. Vægtykkelsen (SDR-forholdet) påvirker dog den termiske modstand:

• SDR11 (klassisk) giver robusthed men lidt dårligere varmeledning, fordi brinen er længere væk fra jorden.
• SDR17 eller spiralriflet rør reducerer vægtykkelsen med 35-40 %, hvilket kan øge varmeoptaget med 3-5 W/m. Til gengæld falder det maksimale driftstryk, så tjek fabrikkens godkendelse til -10 °C brinetemperatur.

3. Brine – Sammensætning, frostpunkt og viskositet

Brinen skal både kunne modstå frost, transportere varme og løbe let gennem rørene:

• Glykol (mono- eller propylenglykol): Sikker at arbejde med, men allerede ved 25 % volumenstikning stiger viskositeten med ca. 30 %, hvilket øger pumpeforbruget. Typisk designfrostpunkt: −15 °C.
• Ethanol: Lav viskositet og dermed lavt tryktab, men håndteres som brandbar væske. Kræver diffusionstæt PE rør og ofte tæthedstest efter myndighedskrav.
• Kaliumformiat/salt: Miljøvenligt og lavt frysepunkt, men kan være korrosivt mod metaldele i varmepumpen, hvis inhibitorerne ikke holdes friske.

Høj viskositet kan alene koste 2-4 W ekstra pumpeforbrug per kW varmeeffekt. Det reducerer COP og kan øge nødvendig slangelængde, fordi mindre nettoenergi leveres til kompressoren.

4. Flowhastighed og hydraulisk balance

For at udnytte rørene optimalt sigter man mod:

• Designflow: 0,25-0,35 l/s per installeret kW varmepumpeeffekt. Højere flow giver mindre ΔT og bedre temperaturniveau, men hæver pumpearbejdet uforholdsmæssigt efter ca. 0,4 l/s·kW.
• Tryktab: Summen af frem- og returrør + fordelerrør må sjældent overstige 0,9-1,2 bar. Ved større værdier løber pumpens elforbrug løbsk og æder en del af COP-gevinsten.
• Ens løbslængde: Alle kredse på fordeleren bør være ±5 % af designlængden. Dermed undgås kredse, der “stjæler” flow, mens andre stagnerer og fryser til.
• Regulering: Indreguleringsventiler eller flow-indikatorer på manifolden er billige og forhøjer ofte varmeoptaget 5-10 %, fordi hele arealet faktisk udnyttes.

Sådan påvirker parametrene nødvendig slangelængde

Samspillet kan illustreres med et eksempel:

Et parcelhus kræver 6 kW fra jordslangerne. Ved brug af Ø32-rør, 30 % glykol og 0,25 l/s·kW ligger det tilladelige varmeoptag på omkring 25 W/m. Du skal altså bruge ≈ 240 m slange pr. kW → 1.440 m total.

Opgraderer du til Ø40-rør, ethanol-brine og øger flowet til 0,32 l/s·kW, kan varmeoptaget stige til 33 W/m

• Nødvendig længde pr. kW: 180 m
• Total længde: ≈ 1.080 m

Differencen på 360 m svarer til 25 % kortere rendegravning og et markant lavere materialeforbrug – ofte til en lavere samlet anlægspris trods de dyrere rør.

Konklusion: Vælg rørdiameter, brine og flow ud fra en samlet økonomi- og ydelsesbetragtning. Et lavt tryktab og en velbalanceret installation kan reducere slangelængden med 15-30 % og samtidig forbedre anlæggets COP i hele dets levetid.

Tilgængeligt areal, terræn og myndighedskrav

Selv det bedst dimensionerede jordvarmeanlæg kan falde til jorden, hvis der ganske enkelt ikke er plads til at grave slangerne ned. Derfor starter enhver beregning af slangelængde og -layout med et kritisk blik på matriklens fysiske rammer og de myndighedskrav, der gælder lokalt.

1. Grundstørrelse og disponering

• Nettotilgængeligt areal: Fratræk bygninger, indkørsel, terrasse, køkkenhave, søer – alt, der ikke kan eller må graves i.
• Beplantning: Store træer med dybe rødder bør have mindst 2-3 m afstand til slangerne for at undgå rodindtrængning og udtørring af jorden.
• Vendepladser: PE-rør i Ø32 mm kræver en bøjningsradius på ca. 1 m. Læg ekstra 0,5-1 m i begge ender af hver rende.
• Udnyttelsesgrad: En tommelfingerregel er 25-40 m slange pr. 100 m² tilgængeligt areal ved 1 m indbyrdes afstand. Er grunden lille, kan man øge dybden eller vælge dobbeltstreng, men det hæver jordarbejdet og prisen.

2. Terræn og jordarbejde

1. Hældning: Skrånende terræn kræver terrassering eller dybere gravning i den høje ende, så slangen følger frostfri dybde (min. 0,9 m).
2. Grundvand og dræn: Højt grundvand forbedrer varmeoptaget men stiller krav om tæt samling og øget afstand til brønde.
3. Forhindringer i undergrunden: Større sten, kampesten eller ledningskrydsninger kan tvinge layoutet over i f.eks. spiralform eller flere korte render.

3. Myndighedskrav – Typiske minimumsafstande

Objekt	Mindste afstand*
Bygningsfundament	2 m
Skel/vej	1 m (nogle kommuner 2 m)
Drænledning	1,5 m
Vand- og spildevandsledninger	1 m horisontalt, 0,3 m vertikalt
Drikkevandsboring <10 m³/døgn	30 m
Privat brønd	5 m (oftest 15 m anbefalet)

*Afstande kan variere efter kommune og beskyttelseszoner. Tjek altid de lokale forskrifter (DS 475, Miljøstyrelsens Vejledning nr. 69 m.fl.).

4. Konsekvenser for slangelayout og samlet længde

Når afstandskrav og fysiske begrænsninger er plottet ind på situationsplanen, står man ofte tilbage med et labyrintisk puslespil. Typiske scenarier:

• Rigelig plads > 500 m² fri have: Meander i 1 m afstand, normal 300-400 m slange til 8 kW dækning.
• Middel plads 250-500 m²: Dobbeltstreng (to slanger i samme rende) eller 0,8 m afstand; samlet længde fastholdes, men gravearbejde halveres.
• Begrænset plads < 250 m²: Øget dybde (1,3-1,5 m), kortere afstand mellem slanger og evt. hybridløsning med elpatron/spidslastkedel. Samlet længde må typisk reduceres 10-20 % og kræver dermed større specifik varmeoptag (risiko for lavere brinetemperatur).
• Meget lille eller uregelmæssig grund: Overvej vertikale energibrønde (jordvarmeboringer) eller luft/vand-varmepumpe.

Huskeråd: Lav altid en layoutskitse i samråd med installatøren, og indsend den sammen med ansøgningen til kommunen. En godkendt plan minimerer risikoen for efterfølgende påbud om omlægning – noget, der hurtigt æder hele besparelsen ved jordvarme.