Summen fra emhætten, brummet fra ventilationsanlægget eller den insisterende hvinen fra en frekvensomformer kan drive selv den mest tålmodige husejer til vanvid. Mange tror, at støjen er prisen, man må betale for frisk luft og effektiv udsugning – men sådan behøver det ikke være.

Uanset om du er gør-det-selv-entusiast, installatør eller blot nysgerrig på, hvorfor boligens ventilator egentlig larmer, er der gode nyheder: Det meste af støjen opstår, længe før luften rammer dine ører. Styringsteknik, motorsignaler, kanalopbygning og selv små software-detaljer spiller en kæmpe rolle for, om din hverdag bliver fyldt med behagelig brise eller irriterende baggrundsstøj.

I denne guide dykker vi ned i otte konkrete tiltag, der kan bringe lydniveauet ned – fra valg af elektronik og PID-tuning til gummibøsninger og aerodynamiske finesser. Nogle løsninger koster få kroner, andre kræver nye komponenter, men alle bygger på samme mål: Et sundt indeklima uden unødige decibel.

Smut med på turen gennem teknik, praksis og vedligeholdelse – og opdag, hvor stille din ventilator faktisk kan blive.

1) Vælg den rette styringsteknik

Når det primære mål er et lydsvagt ventilationsanlæg, starter det hele med at vælge den rigtige metode til hastighedsregulering. De fire mest udbredte principper har vidt forskellige støjprofiler – både elektrisk, mekanisk og aerodynamisk. Nedenfor finder du fordele, ulemper og typiske støjkilder ved hver teknik, samt anbefalinger til hvornår den enkelte løsning er mest hensigtsmæssig.

Dc-motor med pwm-styring

• Princip: En jævnstrømsmotor forsynes via en fast spænding, mens en transistor eller MOSFET hakkes til/fra i hurtige pulser (Pulse Width Modulation) for at justere middelspændingen.
• Typiske støjkilder:
  • Switching-hvin: Magnetostriktion i spoler eller mekaniske dele, hvis PWM-frekvensen ligger i 1-15 kHz-området.
  • Elektromagnetisk forstyrrelse: Hurtige flanker → RFI og ringning på ledningsnettet.
• Støjdæmpning: Hæv PWM-frekvensen til >20 kHz, brug LC-filter eller spread-spectrum og afskærmede kabler.
• Hvornår vælge: Små til mellemstore ventilatorer (<300 W) hvor høj virkningsgrad, kompakt styring og god reguleringsdynamik er vigtigere end absolut minimumsstøj. Særligt velegnet i elektronikskabe og boligventilation, hvor man kan gemme styringen væk bag isolerende materialer.

Ac-motor med fasedæmpning (triac/dimmer)

• Princip: Netspændingen “haktes” ved at forsinke tændingstidspunktet på hver halvperiode med en triac. Middelspændingen (og dermed momentet) falder.
• Typiske støjkilder:
  • Netbrum & harmonisk forvrængning: Den hakkede sinus skaber overtoner, der høres som brum i motoren og i den omgivende installation.
  • Vibrationer & lavfrekvent pulsering: Momentet leveres i klumper, så rotoren “napper” igennem hver halvperiode.
• Støjdæmpning: RC-snubber og netfiltre, men lyden fra selve momentpulseringen er svær at fjerne.
• Hvornår vælge: Næsten aldrig, hvis lavt støjniveau er højt prioriteret. Metoden er billig, men støjende – kun acceptabel til enkle udsugningsventilatorer i sekundære rum (toiletter, værksteder).

Transformatorbaseret spændingsregulering

• Princip: En trinløs eller flertrins autotrafo/transformator sænker den rigtige sinusspænding til motoren.
• Typiske støjkilder:
  • Trafo-brum: Magnetisk flux kan skabe 50 Hz-vibration i jernkernen.
  • Mekanisk resonans: Ved meget lave spændinger kan motoren gå i stall og “snorke”.
• Støjdæmpning: Vælg kernelimet/impregneret trafo, gummiafsidring og sikre, at laveste spænding stadig ligger over motorens stall-grænse.
• Hvornår vælge: Større enfasede ventilatorer (typisk op til 1 kW) i boliger og restaurationskøkkener, hvor man vil have en relativt støjsvag og simpel regulering uden de høje EMC-krav fra en VFD.

Frekvensomformer (vfd) til asynkron eller ec-motor

• Princip: Netspændingen ensrettes, højspeed-switches i en inverter og filtreres til en syntetisk, variabel AC-frekvens som motoren følger lineært.
• Typiske støjkilder:
  • Switchinghvin: Ligesom DC-PWM, men i spolerne på både motor og VFD.
  • Motor-sang: Hørbare pulser, hvis carrierfrekvensen ligger i 2-10 kHz-området.
  • Bæreskinne/EMI: Lange motorkabler giver refleksioner og dv/dt-støj.
• Støjdæmpning: Hæv carrierfrekvensen til >12-16 kHz (dog med hensyn til varme), anvend sinus- eller dV/dt-filter ved lange kabler, skærmede ledere og korrekt jord.
• Hvornår vælge: Til alt over et par hundrede watt eller hvor man skal under 40-50 % af mærkeomdrejningerne i normal drift. Moderne EC-ventilatorer (indbygget VFD) er ofte den mest støjsvage løsning, fordi styring og motor er afstemt fra fabrikken.

Sammenfattende tommelfingerregler

Styring	Lav støj	Pris	Effektområde
DC-PWM (EC-blæsere)	★★★★☆	★★★☆☆	<300 W
Triac/fasedæmpning	★☆☆☆☆	★☆☆☆☆	50 – 500 W
Trafo-regulering	★★★☆☆	★★☆☆☆	100 W – 1 kW
VFD	★★★★★ (med korrekt indstilling)	★★★★☆	200 W – 100 kW+

Konklusion: Skal ventilatoren være stort set lydløs, så sats på en EC-ventilator med integreret PWM/VFD eller en ekstern frekvensomformer med korrekt filtrering. Er budgettet stramt og støjniveauet mindre kritisk, kan en transformatorløsning være et fornuftigt kompromis. Fasedæmpning bør kun anvendes, når intet andet passer – og aldrig i soveværelser eller andre støjfølsomme zoner.

2) Hæv eller flyt switchfrekvensen og filtrér

Switching- og PWM-støj er ofte den lettest hørbare – og den lettest oversete – kilde til irritations-brum fra en ventilatorstyring. Heldigvis kan den bringes ned under høregrænsen eller filtreres væk med relativt simple midler.

1. Hæv frekvensen over det hørbare område

1. DC-motorer/EC-blæsere (PWM-modulation)
   Sigt efter en PWM-frekvens på 22-30 kHz. Det ligger:
   • Højt nok til at flertallet af mennesker (også børn) ikke kan høre den.
   • Lavt nok til, at driver-transistorer ikke bliver overdrevent varme, og at opløsningen på en typisk 8- eller 10-bit timer stadig er fin.
2. Triac/Dimmer på små AC-ventilatorer
   Triacens chopping foregår på 50 Hz nøglesynk, men de hurtige flanker ved hvert nul-kryds kan excitere spoler og plade-dele i motoren. En simpel R-C-snubber (fx 100 nF + 47 Ω) dæmper dv/dt og flytter energien op i et mindre hørbart bånd.
3. Frekvensomformer (VFD) til 3-fasede motorer
   Moderne VFD’er giver mulighed for carrier-frekvenser op til 16-20 kHz. Dog stiger switching-tab kvadratisk med frekvensen, så:
   • Prøv først 8-10 kHz – ofte nok til at eliminere de mest generende toner.
   • Hold øje med køleprofilen; en 20 % temperaturstigning i IGBT’erne er ikke ualmindelig, hvis man går fra 4 kHz til 16 kHz.

2. Filtrér i stedet for (eller som supplement til) at hæve frekvensen

• LC-lavpas på DC-siden: Et par µH + elektolyt-/film-kondensator kan skære de værste PWM-overtoner væk før ledningerne virker som højtaler.
• RC-dæmpning på motorviklingen: Ofte nok til små aksialblæsere (80-120 mm).
• Sinus- eller dv/dt-filter mellem VFD og motor: Uundværligt ved lange motorkabler >25 m eller når motoren laver tydeligt “hyle-brum”.

3. Spread-spectrum: Når støjen skal gøres “usynlig”

Ved at variere PWM- eller carrier-frekvensen ±1-2 kHz over få millisekunder spredes energien ud over et bredere bånd:

1. Tonalitet falder; lyden opfattes som lavere.
2. EMC-målinger bliver ofte mindre spidse.
3. Kræver dog controller-hardware, der kan lave jitter på en kontrolleret måde.

4. Kend begrænsningerne

• Switching-tab & varme: Dobbelt frekvens ≈ dobbelt commutationsantal → højere tab i både halvledere og motor.
• Driver-specifikation: Billige MOSFET/IGBT-drivere topper omkring 20-25 kHz. Overstiger du dette, falder gate-spænding og små “ringninger” kan give mere, ikke mindre, støj.
• Filtre fylder og koster: En 10-µH choke til 5 A fylder som en lille kaffekop og kan give spændingsfald.
• Regelværk: Over 150 kHz begynder du at ramme CISPR-krav for conducted emissions; hæver du frekvensen, kan EMC blive værre.

5. Hurtig tjekliste

1. Sæt PWM eller carrier til 22 kHz – mål temperatur på drivere efter 30 min.
2. Lyt efter residualtoner; hvis stadig hørbare, tilføj LC-filter (start med 4,7 µH + 100 µF).
3. Implementér spread-spectrum, hvis controlleren tillader det.
4. Kontroller EMC-rapporten; hæv/lav frekvens eller tilføj ferrit, hvis nødvendig.

Med den rette kombination af frekvenshævning, filtrering og jitter kan selv krævende ventilatorinstallationer bringes ned på et støjniveau, hvor luften er det eneste, man bemærker.

3) Brug bløde ramper og stabil regulering

Selv når motoren er mekanisk lydsvag, kan reguleringen skabe generende “mikro-ryk”, brum og jagende drift. Det sker især, når hastigheden ændres for hurtigt, eller styreenheden hele tiden korrigerer frem og tilbage. Løsningen er at gøre både start, stop og regulerings­algoritme blødere og mere stabil.

Soft-start og soft-stop

• Lineær rampetid – Angiv f.eks. 2-10 s fra 0 % til ønsket hastighed. Det reducerer det pludselige drejningsmoment, som ellers kan få lejer og kanaler til at vibrere.
• S-kurve (sigmoid-profil) – Giver ekstra blød igangsætning og indbremsning ved at starte langsomt, accelerere midtvejs og flade ud mod slutningen. Særligt effektivt ved direkte-drevne ventilatorer.
• Adaptiv rampning – Nogle moderne VFD’er lader dig sænke rampetiden yderligere, hvis belastningen er lav. Dermed bliver opstart stadig blød, men du spilder ikke unødigt tid i let drift.

Setpoint-smoothing

Når styreenheden får et nyt hastigheds­setpoint hvert sekund (fx fra en CO₂-sensor), kan små udsving give en konstant “hakke­bevægelse”. Implementér derfor et glidende gennemsnit eller lavpasfilter:

filtered_setpoint(n) = a · raw(n) + (1−a) · filtered_setpoint(n−1)

Værdien a (0-1) vælges typisk 0,1-0,3, så hurtige ændringer dæmpes, men reaktionstiden ikke bliver for langsom.

Hysterese og dødzone

Parameter	Typisk værdi	Effekt
Hysterese (Δ)	±1-2 % luftmængde	Forhindrer hyppig pendling omkring setpoint
Dødzone	0,5-1 % af fuld spænding	Ignorerer små fejl, som ikke er hørbare eller målbare

Hysterese passer godt til enkle on/off- eller trinregulerede anlæg, mens PID-styring ofte kombineres med en mindre dødzone, så den integrerende del ikke “jager”.

Korrekt pid-tun­ing

1. Sæt basis-gain lavt og hæv det gradvist, til du ser kontrollerede svingninger. Gå derefter 20-30 % ned.
2. Forlæng integral­tiden, så regulatoren kun kompenserer for langsomme afvigelser (temperatur, fugt). For kort integral skaber lavfrekvent brum.
3. Anvend derivativt led med forsigtighed; for kraftigt D-led forstærker elektrisk støj og giver pulserende moment.

De fleste VFD’er tilbyder autotuning, men det er klogt at finpudse manuelt med en Bode-plot eller step-response-test og lytte efter støj undervejs.

Eksempel på praktisk indstilling

; EC-ventilator 0,75 kWramp_up_time = 4sramp_down_time = 3ssetpoint_filter = 0.2 ; α-værdideadband = 1% ; omkring PID-outputpid_P = 0.8pid_I = 15spid_D = 0s ; slået fra

Tjekliste når støjen alligevel opstår

• Er rampetiden kortere end motorens mekaniske tidskonstant?
• Logger PID-output et zig-zag-mønster på <5 s interval?
• Har sensoren tilstrækkelig dæmpning, eller skal den også filtreres?
• Fungerer EMC-filtre (se afsnit 7), eller kører PID’en konstant i “nødlukket” pga. fejllæsninger?

Når soft-start/stop, setpoint-smoothing og korrekt regulator-tun­ing spiller sammen, fjernes langt de fleste lyde fra selve styringen. Tilbage står den aerodynamiske og strukturbårne støj, som håndteres i de efterfølgende afsnit.

4) Dimensionér til lavere omdrejninger

En af de mest effektive – men ofte oversete – måder at reducere ventilatorstøj på er simpelthen at køre langsommere. Det kan man gøre ved at vælge en større ventilator eller et løbehjul med højere effektivitet, så den ønskede luftmængde opnås ved lavere omdrejningstal (RPM). Resultatet er mindre aerodynamisk hyl, mindre “blad-pass”-støj og lavere vibrationsniveau.

Affinity-reglerne: Sådan falder støjen, når hastigheden sænkes

Parameter	Afhængighed af hastighed (n)	Konsekvens ved ‑20 % RPM
Luftmængde (Q)	Q ∝ n	−20 %
Trykopbygning (Δp)	Δp ∝ n2	−36 %
Optaget effekt (P)	P ∝ n3	−49 %
Lydniveau (Lp)	≈ 50 log(n)	−3…4 dB

Bemærk, at energiforbruget falder dramatisk, mens lydtrykniveauet typisk falder 3-4 dB for hver 20 % reduktion i RPM. Ved at opskalere ventilatorens diameter 10-20 % kan man som regel nedsætte RPM tilsvarende uden at miste kapacitet.

Placér driftspunktet i det stabile område

Ventilatorer har en karakteristisk trykmængde-kurve. Hvis man vælger et driftspunkt til højre for knækket – altså med tilstrækkelig volumenstrøm – ligger man væk fra stall-området. Her er:

1. Flowet mindre turbulent → færre hyl og hvislen.
2. Dynamiske belastninger på lejer og kabinet mindre → færre vibrationer.
3. Styringen lettere, da små modtrykændringer ikke får RPM til at “jage”.

Konkrete designgreb

• Vælg ventilatorhjul med højere tip-radius. Øget radius giver højere periferihastighed ved samme RPM → man kan gå ned i omdrejninger.
• Overvej mere “elliptiske” eller bagudkrummede skovle. De giver bedre virkningsgrad og lavere brum ved lavere tryk.
• Integrér større filterflader. Et større filter giver lavere modtryk, så ventilatoren kan køre endnu langsommere.
• Planlæg pladsen tidligt. En fysisk større ventilator kræver mere indbygningshøjde, men støjdæmpningen kan tillade tyndere akustisk isolering andre steder.

Eksempel

Et ventilationsanlæg skulle levere 400 m³/h ved 150 Pa. Et 160 mm radialhjul skulle køre 2 800 RPM for at nå målet og gav 55 dB(A) ved indblæsningen. Ved at skifte til et 200 mm hjul kunne samme kapacitet opnås ved 1 950 RPM og tryktabet faldt til 120 Pa. Det målte lydniveau faldt til 49 dB(A) – en halvering af den opfattede lydstyrke – samtidig med, at optaget effekt blev reduceret 35 %.

Praktiske faldgruber

• For lavt RPM kan medføre bælg-lyd eller hyl, hvis man alligevel havner tæt på stall. Kontrollér kurven.
• Store hjul med lave omdrejninger kan skabe lavfrekvent brum (< 100 Hz). Sørg for vibrationsisolering (se afsnit 6).
• Undgå at køre direkte på 50 Hz netspænding, hvis det giver upræcis luftmængde. En VFD kan fintrimme RPM uden tab i enheder som remtræk.

Bottom line: Dimensionér hellere ventilatoren én eller to størrelser op og lad den gå ned i hastighed. Det reducerer både energieforbruget og den aerodynamiske støj – og giver et mere robust, stille og langtidsholdbart anlæg.

5) Optimer indløb, udløb og kanalføring

En stor del af den oplevede ventilatorstøj skyldes ikke selve motoren, men hvordan luften ledes før og efter ventilatoren. Når strømningsfeltet er jævnt og uden unødige trykstigninger, mindskes både aerodynamisk susen og lavfrekvent “brum”. Følgende retningslinjer hjælper dig med at optimere rørføring og tilbehør, så ventilatoren kan arbejde stille og effektivt:

Lige indløbsstræk & afstand til vægge

• Sørg for et lige rørstykke før ventilatoren på mindst 2-3 × kanaldiameter (D) for aksiale ventilatorer og 1,5-2 × D for radialventilatorer.
  – Kortere længder giver asymmetrisk indløb, som skaber turbulens på bladhjulene.
• Hold ventilatorens indsugning i god afstand fra vægge, riste og hjørner.
  – Regel: Minimum 0,5 × D fri afstand hele vejen rundt om indsugningen.
• Montér et indløbskonus eller en flowretter, hvis pladsen trods alt er begrænset.

Bløde radiusbøjninger & færre knæk

1. Brug bøjninger med radius ≥ 1,5 × D. Jo større radius, desto lavere trykfald og dermed mindre støj.
2. Undgå “kassedrejninger” i rektangulære kanaler – indsæt i stedet styreskinner eller skift til runde rør i kritiske sektioner.
3. Laver du en offset, så indfør den i to 45°-bøjninger i stedet for én brat 90°-knæk.

Minimer trykfald – Vælg lav-modstands komponenter

Komponent	Dårlig løsning	Bedre løsning	Typisk støj­besparelse
Indtagsrist	Finkradset insektnet	Presset, aerodynamisk lamelrist	2-4 dB(A)
Spjæld	Sommerfuglespjæld 0-100 %	Reguleringsspjæld i flere små trin	1-3 dB(A)
Lyddæmper	Ingen / for kort	15-30 cm absorptionsdæmper	3-10 dB(A)

Lyddæmpere & akustisk isolering

• Montér absorptionslyddæmpere (porøs isolering & perforeret inderrør) både på suge- og tryksiden.
• Ved høje temperaturer eller fugt – vælg mineraluld med glasvæv i stedet for skum, som ellers kan smuldre.
• Isolér udvendigt med 30-50 mm mineraluld beklædt med alu eller kanalfolie. Det dæmper både strukturbåren lyd og kondens.

Udblæsning: Diffuser & friblæsning

Bagudkrummede radialventilatorer tåler relativt højt modtryk, men aksiale modeller skal have en diffuser (gradvis udvidelse) for at omdanne hastighed til statisk tryk uden bratte hvirvler:

• Diffuserkonus på 5-7° konisk vinkel reducerer støjen 1-2 dB og øger virkningsgraden.
• Ved friblæsning (direkte ud i rum) – drej udblæsningen væk fra refleksflader eller monter et splitter-baffel.

Tjekliste, når kanalen skal tegnes

1. Maksimér lige stræk før/efter ventilatoren (>2 × D).
2. Vælg bøjninger med stor radius og begræns antallet.
3. Brug lav-modstands riste, spjæld og filtre.
4. Placér lyddæmpere strategisk, især nær kilder til støj eller ved lange, hårde kanaler.
5. Sørg for vibration­skobling (gummimanchetter) mellem ventilator og kanal – så strukturbåren lyd ikke forplanter sig.

Ved at tage højde for disse enkle, men afgørende punkter i designfasen undgår du, at ventilatoren kæmper mod unødigt modtryk og turbulens – og du opnår både lavere støj, lavere energiforbrug og længere levetid på hele installationen.

6) Dæmp vibrationer og strukturbåren lyd

Når vibrationer forplanter sig fra ventilatoren ud i bygningens konstruktion, omdannes de til strukturbåren lyd – et lavfrekvent brum, som kan høres langt fra selve maskinen. Følgende tiltag bryder vibrationsvejene og dæmper støjen markant:

1. Afkobling af ventilatoren

1. Gummibøsninger / silikonepads
   Placer elastiske skiver mellem monteringsbolte og chassis. Vælg Shore-hårdhed 30-50 A for at komme under ventilatorens egenfrekvens (typisk 10-30 Hz).
2. Fjederophæng
   Til tag- eller loftaggregater giver stål- eller gummifjedre 15-25 mm dynamisk vandring. Sørg for 80-100 % lastudnyttelse, så fjedrene arbejder lineært.
3. Fleksible manchetter
   Indsæt korte, bøjelige forbindelser (PVC, vævet glasfiber m. gummi) mellem ventilatorstuds og kanal. De absorberer både vibrationer og termisk ekspansion.

2. Rotordynamisk balance

• Statisk balance – kontrollér, at løbehjulet ikke “falder” til samme position, når det roterer frit.
• Dynamisk balance – kræver balanceringsmaskine eller feltbalancering med måleudstyr. Klasse G 6.3 er normalt til HVAC; vælg G 2.5 ved ekstra krav.

Et ubalanceret løbehjul kan øge vibrationsniveauet med 6-12 dB – og forkorte levetiden på lejerne betragteligt.

3. Fastgørelse og samlinger

• Efterspænd bolte første gang efter 24 timers drift og derefter ved hvert serviceeftersyn – især på flanger, motorfod og ophængsbeslag.
• Rystelåse / fjederstålskiver forhindrer, at skruer løsner sig ved kontinuerlig vibration.

4. Lejer og drivlinje

Defekte eller tørre lejer genererer både vibrationer og højfrekvent “skringren”. Følg producentens smøreintervaller, brug korrekt fedttype, og udskift lejer ved tegn på:

• Temperaturstigning >20 °C over normaldrift
• Øget aksial/ radial slør
• Løbelyde (klik, rumle) ved lav hastighed

5. Masse og indkapsling

Hvor afkobling ikke er nok, kan du tilføje masse eller bygge en dobbeltvægget indkapsling:

• Beklæd kabinet med 2-3 mm butylmåtter eller 5-10 kg/m² blyfri massivplader.
• Indvendig akustisk skum (åben cellestruktur) dæmper refleksioner.
• Sørg for tilstrækkelig køling – ekstra masse holder også på varmen.

Sammenligning af isolatorer

Isolatortype	Egenfrekvens	Typisk dæmpning	Placering
Neoprenbøsning	18-25 Hz	15-20 dB	Bolte mellem motor og stel
Gummifjeder	12-18 Hz	20-25 dB	Gulv- eller loftophæng
Stålfjeder	4-8 Hz	25-35 dB	Tunge aggregater på betondæk
Fleksibel manchet	N/A (translational)	10-15 dB	Kanaltilslutning

Tommelfingerregel: Isolatorens egenfrekvens bør ligge mindst en tredjedel under ventilatorens laveste driftshastighedsfremskrevne frekvens for effektiv dæmpning.

Ved konsekvent at kombinere korrekt afkobling, afbalancering og vedligehold kan du reducere både vibrationer og strukturbåren lyd med 10-40 dB, afhængigt af installationens udgangspunkt.

7) Tæm elektrisk støj med EMC-tiltag

Elektrisk støj kan forplante sig via både ledningerne (conducted emissions) og som udstråling (radiated emissions). Resultatet er brum i højtalere, flimrende lys eller ligefrem fejl i styringselektronik. Følgende EMC-tiltag dæmper støjen ved kilden – før den bliver til et akustisk problem:

1. Skærmede motorkabler & korrekt terminering

• Vælg kabler med samlet flettet kobberskærm eller kombineret folie + flet. Angivelse <50 mΩ/m er et godt pejlemærke for skærmens modstand.
• Afslut skærmen 360° med EMC-kabelgennemføringer eller fjederbøjler i begge ender. Pigtails (løse ledninger) bør holdes <3 cm.
• Lad skærmen ende på motorhus/metalstav og videre til PE; undgå at skærmen føres til printkortjord.

2. Jord & stjernejord (pe)

1. En samlet reference: Træk alle beskyttelsesledere (PE) til et centralt jordpunkt – typisk tavlens jordklemme – og herfra til bygningens hovedjord.
2. Skil strøm fra signal: Analoge/følerkabler får egen “stjerne” med kun ét forbindelsespunkt til PE for at undgå sløjfestrømme.
3. Kontinuitet <0,1 Ω: Mål modstanden fra motorhus og styreskab til jord for at sikre lavimpedant vej til lækstrømme og HF-støj.

3. Ferritkerner & eksterne filtre

Komponent	Placering	Formål
Ferritklemmer (clip-on)	Nær frekvensomformer og ved gennemføringer	Absorberer højfrekvente støjspidser >1 MHz
LC-net (netfilter)	Nettilførsel 230/400 V	Dæmper diff./common-mode op til 30 MHz
dv/dt-filter	Mellem VFD og motor, typisk <50 m	Sænker stigningstider (dv/dt) fra >500 V/µs til <100 V/µs → mindre kabelstråling & motortinding
Sinusfilter	Når kabellængde >50-100 m eller ved følsomme miljøer	Glatter pulserende PWM til ca. sinusform → næsten ingen HF-indhold

4. Fysisk adskillelse af kabler

• Læg motor-/fasekabler i egen metalbakke; behold minimum 10 cm afstand til signal- og datakabler eller adskil med jordet skilleplade.
• Kryds kabler i 90° hvor de skal mødes for at minimere kobling.
• Undgå parallelføring af længere stræk – især ved lave signalniveauer (0-10 V, 4-20 mA, RS-485).

5. Undgå jordsløjfer

Parallelle jordforbindelser kan skabe cirkulerende strømme, der giver hørbart 50 Hz-brum i metalstrukturer og kasselåg. Typiske løsninger:

• Kun én PE-forbindelse pr. komponenthus.
• Brug isolerede DIN-skinner eller afbryd redundant jordstrop.
• Hvis flere kabinetter er forbundet med kabelskærme, bryd PE i den ene ende, men behold EMC-skærm 360° (kapacitiv afkobling).

6. Checkliste ved frekvensomformer (vfd)

1. Sæt carrier-frekvensen så lavt som muligt ift. akustisk krav – lavere frekvens giver mindre dv/dt og EMC-støj.
2. Indstil “boost”/overmodulation af PWM med omtanke; højere busudnyttelse øger HF-indhold.
3. Aktivér evt. indbygget ground fault monitoring – for høj lækstrøm er tegn på dårlig skærm eller filter.

Med de nævnte EMC-tiltag flytter vi støjen væk fra høreområdet og væk fra vores følsomme elektronik. Resultatet er færre klik og brum – og et ventilationsanlæg, der både lyder og opfører sig professionelt.

8) Vedligeholdelse, måling og fejlfinding

Støjproblemer opstår ofte, fordi ventilatoren langsomt driver væk fra de ideelle indstillinger, efter hånden som den slides til eller omgivelserne ændrer sig. Med et simpelt, men fast vedligeholdelses- og måleprogram kan du opdage afvigelser tidligt og rette dem, før de bliver hørbare (og dyre).

Forebyggende service – Hvad og hvor tit?

• Rengøring (hver 6.-12. måned): Fjern støv og fedt fra løbehjul, indsugningsrist og kanaler. Et tilstoppet løbehjul skaber ubalance, og beskidte lameller øger turbulens- og blæserstøj med flere dB.
• Lejekontrol og smøring (årligt eller efter fabrikantens intervaller): Lyt efter klik, knas eller metallisk brum. Brug en vibrometer- eller stethoscope-app for at sammenligne dB- og g-niveau med tidligere logninger.
• Bolte & samlinger (hver 12. måned): Efterspænd motor-/kabinetbolte, beslag og kanalflanger. Selv små slør giver resonans i hele huset.
• Pakninger & fleksible manchetter (2-3 år): Gummi bliver stift og mister dæmpning. Udskift ved begyndende revner.

Mål på det rigtige – Og gem tallene

En enkelt måling siger lidt; en tidsserie afslører tendenser. Brug derfor et skema, hvor du noterer:

1. Lydtryk (dB(A)) 10 cm fra ventilatoren, samt ved kritiske rum. Billige klasse 2 lydmålere er fine til sammenligning.
2. Vibration (mm/s eller g-rms) i tre akser på motorhus eller kanal. En simpel MEMS-sensor koblet til en datalogger eller en trådløs condition-monitor gør arbejdet.
3. Strømoptag og omdrejningstal direkte fra styringen eller via en smart-energimåler. Uventede stigninger peger på friktion eller forsnævret luftvej.
4. Driftstemperatur på lejekapper og driv-elektronik. Overophedning forstærker både elektrisk og mekanisk støj.

Tjekliste til hurtig fejlfinding

Symptom	Sandsynlig årsag	Fiks
Ny brummelyd v. lav hastighed	PWM-frekvens er faldet eller duty-cycle for lav	Verificér firmware-opdatering og hæv switch-frekvens til >20 kHz
Periodisk hylelyd	Ubalance pga. snavs eller løs vingefinne	Rengør løbehjul & afbalancér
Vibration stiger med kvadrat af hastighed	Lejeslør eller revnet løbehjul	Udskift lejer / løbehjul
Lydtryk stiger, luftmængde falder	Tilstoppet filter eller kanal	Rens/udskift filter, inspicér kanal

Justér indstillinger løbende

Når målinger viser afvigelser, skal styringen tilpasses, ikke blot komponenter udskiftes:

• PID-tuning: Hvis blæseren “jager”, sænk proportional-gain eller øg dødzone.
• Rampetider: Forlæng soft-start, hvis startstrøm eller boost-støj er øget efter rensning.
• PWM-/carrier-frekvens: Mindre lejer kan kræve højere frekvens, da de er mere følsomme for moment-pulser.
• Servicealarm: Sæt tærskel for vibration eller dB, så styreenheden giver besked, før støjen når beboerne.

Ved at kombinere regelmæssig rengøring, data-logging og straksreaktion på små afvigelser kan du bevare et lavt støjniveau gennem hele ventilatorens levetid – og ofte også forlænge både motor- og lejelevetid betydeligt.