Sådan sænker du radonniveauet i din kælder
Usynlig, lugtfri og potentielt dødelig. Radon siver op fra undergrunden og kan hurtigt forvandle en hyggelig kælder til et sundhedsrisiko-område – uden at du bemærker det.
En ud af fem danske boliger ligger over Sundhedsstyrelsens anbefalede grænseværdi, og særlig udsatte er huse med kælder eller terrændæk. Har du først opdaget et for højt radonniveau, kan det virke uoverskueligt at få tallet ned. Men der er gode nyheder: Med en kombination af simple gør-det-selv-tricks og velafprøvede teknikløsninger kan de fleste husejere bringe radonen under kontrol – og samtidig forbedre indeklimaet.
I denne guide får du:
- Den korrekte måde at måle radon på – og forstå tallene.
- Lavpris-tiltag, der kan sænke niveauet allerede i dag.
- Varige løsninger som radonsug, ventilation og membraner.
- En handlingsplan, så du kan vælge den rigtige indsats og dokumentere effekten.
Sæt dig godt til rette – eller gå direkte ned i kælderen – og lad os vise dig, hvordan du gør dit hus radonsikkert én gang for alle.
Forstå radon i kældre – og mål korrekt
Radon er en radioaktiv, lugtfri og usynlig gas, der dannes naturligt i jordlag med uran og radium. Når gassen siver op gennem sprækker, rørgennemføringer og porøse byggematerialer, kan den ophobes indendørs – især i bygningens nederste etager. Fordi radon henfalder til kræftfremkaldende alfapartikler, er det den næstvigtigste årsag til lungekræft efter rygning.
Hvorfor er kældre og terrændæk særligt udsatte?
- Undertryk i huset: Varm indeluft stiger, og ventilation samt emhætter skaber sug nedefra.
- Kort vej fra jord til opholdsrum: Kældergulv og terrændæk ligger direkte på jorden eller kun adskilt af tynde lag beton.
- Mange revner og rørgennemføringer: Ældre betondæk, afløbsrør, kabler og samlinger giver radon fri passage.
- Fugtproblemer: Fugt åbner porer i beton og kan øge luftskiftet mellem jord og kælder.
Sundhedsrisikoen kort fortalt
Radon indåndes og bestråler lungevævet. Risikoen for lungekræft vokser med koncentrationen og varigheden af opholdet:
| Radonkoncentration | Øget risiko ift. 0 Bq/m³* |
|---|---|
| 100 Bq/m³ | ≈ 16 % |
| 200 Bq/m³ | ≈ 32 % |
| 400 Bq/m³ | ≈ 64 % |
*Kilde: WHO Handbook on Indoor Radon (2009)
Grænseværdier og anbefalinger
- Målsætning: Kom under 100 Bq/m³ (Sundhedsstyrelsen).
- EU’s referenceniveau: 300 Bq/m³ (EURATOM-direktiv).
- Bygningsreglementet (BR18): Nybyggeri skal kunne holde < 100 Bq/m³.
Sådan måler du radon korrekt
- Vælg den rigtige metode: Sporfilm-dosimetre er billige og pålidelige. Korttidsmålinger (elektroniske målere) kan bruges til kontrol, men ikke som beslutningsgrundlag.
- Mål i fyringssæsonen: 1. oktober – 30. april, hvor huset er mest lukket og undertryk størst.
- Måleperiode: Minimum 30, helst 60 døgn for et årsgennemsnit.
- Antal målepunkter:
- Mindst to dosimetre i boliger under 200 m².
- Ét i den mest brugte kælderstue og ét i stueplan. Har du flere beboede kælderrum → ét i hvert.
- Placering: 0,8-2 m over gulv, min. 30 cm fra væg, ikke lige ved vinduer, radiatorer eller ventilationstilførsel.
- Registrér start- og slutdato: Notér også rum og højde.
- Send dosimetre til analyse: Laboratoriet sender svar i Bq/m³ sammen med usikkerhed (+/- 15-20 %).
Tolkning af resultaterne
- < 100 Bq/m³: Fin status – gentag måling hvert 5.-10. år eller efter større ændringer.
- 100-199 Bq/m³: Overvej tætning og forbedret ventilation i kælder og terrændæk.
- 200-300 Bq/m³: Iværksæt målrettede tiltag (tætning + mekanisk ventilation eller radonsug).
- > 300 Bq/m³: Høj prioritet – professionel rådgivning og radonsikring anbefales straks.
Når du har tal på bordet, kan du i de næste afsnit læse, hvilke lavpris- og permanente løsninger der bringer niveauet ned, samt hvordan du dokumenterer og følger op.
Hurtige lavpris-tiltag der kan sænke radon her og nu
De hurtige tiltag handler om én ting: bryd radonets vej ind i huset – uden at sprænge budgettet. Mange af dem kan du klare på en eftermiddag for få hundrede kroner og med en fugepistol som vigtigste værktøj.
Tæt revner, samlinger og gennemføringer
- Revner i betongulvet
Sådan gør du: Rens revnen, støvsug, og fyld den med en radontæt fugemasse. Tryk massen godt ned, og glat overfladen.
Tip: Fuger også dilatationsfuger langs vægge og omkring søjler. - Rør- og kabelgennemføringer
Fjern løse rester, sæt radonmanchet eller fleksibel skum omkring røret, og afslut med radonsikret fugemasse eller mørtel.
Husk at udskifte slidte manchetter – de koster under 100 kr. stykket.
Sikre gulvafløb – En overset radonkilde
| Problem | Løsning |
|---|---|
| Tør vandlås | Hæld 0,5 l vand i hvert afløb én gang om måneden (eller oftere i fyringssæsonen). |
| Utæt eller defekt vandlås | Udskift vandlåsen – koster typisk 150-300 kr. + 10 min. arbejde. |
| Ubrugte afløb | Sæt en radonprop (øvelse: drej-og-klik). Prisen er under 50 kr. |
Lufttæt skilleflade mellem kælder og bolig
- Kælderdør: Monter tætningslister rundt om dørkarmen og et tæt fejeliste under døren.
- Installationstrin: Huller til rør/elkabler i etagedækket tætnes på samme måde som i gulvet.
Afdæk bar jord i krybekælderen
En 0,2 mm radonspærre (PE-folie) over jorden reducerer både fugt og radon. Læg folien overlappende 30 cm og forsegl samlinger med butyl- eller alutape. Fiksér den med lette sten eller trælister, så den ikke blafrer ved ventilation.
Udluft – Men undgå konstant undertryk
- Korte, intensive udluftninger (5-10 min.) 2-3 gange dagligt er bedre end en vindue på klem i timevis.
- Undgå kraftig udsugning fra eksempelvis tørretumbler eller emhætte uden tilsvarende indblæsning – det skaber undertryk, som trækker radon op.
- Tjek emhætte & tørretumbler: Sørg for friskluftventil eller rudeventil, der kan kompensere.
Få hurtig effekt – Og mål igen
Efter du har udført de billige tiltag, bør du kontrolmåle med en sporfilm i mindst 30 dage i fyringssæsonen. Falder niveauet ikke tilstrækkeligt (mål < 100 Bq/m³ anbefales), er næste skridt mekanisk ventilation eller radonsug – men de billige trin er altid fundamentet.
Varige tekniske løsninger: radonsug, ventilation og membraner
Et radonsug (sub-slab depressurization) er den mest effektive metode, når koncentrationen i kælderen ligger markant over 200 Bq/m³.
- Boring gennem gulvet
• Bor ét eller flere 110-160 mm huller ned i kapillarbrydende lag under betonen.
• Læg perforeret rør (PEH Ø110 mm) i hullet, afslut med tæt krave og låg.
• Mål efterfølgende undertrykket: 10-50 Pa i hele gulvfladen er et godt pejlemærke. - Sug på eksisterende dræn eller faskine
• Udnyt omfangsdræn ved at koble ventilator på rensebrønd.
• Kræver dræn i god stand; ellers kan jordfugt presses ind i væggen. - Dimensionering og drift
• Typisk luftmængde: 40-150 m³/h pr. sug.
• Vælg lavenergi‐ventilator (EC-motor) anbragt på loft eller udvendigt for at minimere støj i opholdsrum.
• Rør isoleres for at undgå kondens og lyddæmpes med fleksibelt indlæg.
Husk: Kondensvand fra suget skal ledes til afløb med vandlås, og el-installationen skal have fast tilslutning og fejlstrømsafbryder.
Mekanisk og balanceret ventilation – Luftskifte uden varmetab
- Simpel udsugning
• Billig at etablere, men risiko for stort undertryk i forhold til jord og boligdel.
• Brug trykstyret ventilator og friskluftsventiler i facaden for at begrænse undertrykket til <5 Pa. - Balanceret ventilation med varmegenvinding (HRV)
• Tilfører lige så meget forvarmet luft, som der suges ud.
• Holder kælderen på let overtryk (0-2 Pa), så jordluften ikke trænger op.
• Vælg aggregat med virkningsgrad >80 % og by-pass for sommertilstand.
Design luftskiftet efter 0,5 h-1 som minimum. Overvej søvndrift (night-setback) for at spare strøm, men hold konstant drift, hvis radonniveauet ellers stiger.
Radonmembran – Stop gas, før den møder betonen
Ved større renovering eller udskiftning af slidlag kan du etablere en radonmembran (PE/EPDM 0,4-1,0 mm):
- Placér membranen oven på kapillarbrydende lag og under isolering.
- Før den 150 mm op ad væg og klem den bag fodlisterne – eller afslut i not i væggen med radontæt fugemasse.
- Svejs eller tapes overlæg på min. 100 mm; undgå mekaniske gennemføringer. Rør- og afløbsgennemføringer tætnes med elastiske manchetter.
- Kombinér altid membran med passiv sugebrønd; så kan du aktivere sug, hvis målingerne kræver det.
Løsninger i krybekælder
- Forsegl jorden med 0,2-0,4 mm PE-folie. Overlap 300 mm og tap med fugt- og radontape.
- Montér kontrolleret udsug (20-40 m³/h) fra det indkapslede hulrum. Luftindtag via ventil i fundament.
- Sørg for, at varmerør er korrekt isoleret. Undgå frostskader i afløb.
Koordinering med varme- og afløbsinstallationer
Alle tekniske løsninger skal spille sammen:
- Fugt og kondens: Isolér kolde rør og undgå, at ventilationskanaler fører fugtig luft ind i skjulte konstruktioner.
- Afløb: Vandlåse må ikke tørre ud; indsæt radonpropper i ubenyttede gulvafløb.
- Forbrændingsluft: Pejse og kedler skal have separat lufttilførsel, så radonsug/ventilation ikke skaber farligt undertryk.
- El-forbrug & service: Sæt energimåler på ventilatorer; rens filtre hver 3.-6. måned og tjek undertryk årligt.
Med den rette kombination af radonsug, balanceret ventilation og tæt membran kan selv en problemkælder bringes under de anbefalede 100 Bq/m³ – uden at gå på kompromis med komfort eller energiforbrug.
Handlingsplan, økonomi og kontrol – fra tal til varigt resultat
Start med at slå resultaterne fra din sporfilmsmåling op mod de danske anbefalinger (mål < 100 Bq/m³). Brug skemaet her som pejlemærke:
- Milde tiltag – 100-200 Bq/m³
Målet er normalt at få niveauet under 100 Bq/m³ uden store indgreb.- Tæt alle synlige revner, rør- og kabelgennemføringer.
- Sørg for vand i alle vandlåse og luk ubrugte gulvafløb med radonprop.
- Kort, regelmæssig udluftning uden at skabe konstant undertryk.
- Moderate tiltag – 200-400 Bq/m³
Målet er som regel en kombination af tætning og aktiv ventilation.- Som ovenfor + installation af mekanisk udsug eller balanceret ventilation.
- Udskift defekte kælderdøre/gummilister mod beboelsesrum.
- Kraftige tiltag – > 400 Bq/m³
Typisk nødvendigt med radonsug eller ny gulvopbygning med membran.- Radonsug (sub-slab depressurization) via boring i gulv eller tilkobling til omfangsdræn.
- Evt. radonmembran + nyt terrændæk hvis gulvet alligevel skal renoveres.
- Professionel projektering af el-tilslutning, afkast over tag og lyddæmpning.
Trin 2: Læg et realistisk budget
- Tætning: 500-5.000 kr. i materialer (fugemasse, manchetter, propper) samt egen tidsforbrug.
- Mekanisk ventilation: 10.000-35.000 kr. for punktudsug i kælder; 40.000-90.000 kr. for balanceret anlæg med varmegenvinding.
- Radonsug: 15.000-45.000 kr. pr. sugepunkt inkl. ventilator, styring, el og taggennemføring.
- Radonmembran + nyt gulv: 1.000-1.800 kr./m², afhængigt af opbygning og finish.
Tommelregel: Sigt altid mod den billigste løsning, der realistisk kan bringe dig under 100 Bq/m³ – men læg i budgettet, at du kan skalere op, hvis opfølgende måling viser utilstrækkelig effekt.
Trin 3: Hvornår skal du have fagfolk på banen?
Du kan som boligejer klare meget selv, men overvej autoriseret hjælp når:
- Radonniveauet efter tætning stadig ligger over 200 Bq/m³.
- Der skal bores i bærende konstruktioner eller kobles til husets afløbs-/drænsystem.
- Ventilationsanlægget kræver 230 V fast tilslutning og afkast ført over tagryg (lovkrav for radonsug).
- Du har brændeovn, gasfyr eller andet ildsted, og der skal sikres forbrændingsluft, så undertryk ikke giver røg/gas i boligen.
Trin 4: Dokumentér arbejdet – Og mål igen
- Lav en simpel radonlog (fx i et regneark):
- Dato, målemetode og resultat før indsats.
- Hvilke tiltag er udført, materialer, omkostning, evt. fotos.
- Vent 1-3 måneder efter færdig installation – gerne i fyringssæsonen – og udfør en kontrolmåling (30-60 dage).
- Arkivér rapporten, og gentag kortmåling hver fyringssæson, til niveauet har været stabilt < 100 Bq/m³ i mindst to år.
Trin 5: Løbende drift og vedligehold
- Ventilator & radonsug: Rens eller skift filtre hver 3-6 måned; tjek at drænslanger er fri for kondensvand; lyt efter lejestøj.
- Energiforbrug: Notér elmåler før/efter installation så du kan følge ekstra kWh.
- Indeklima: Hold øje med relativ fugtighed (40-60 %) og komforttemperatur.
For tør luft eller træk kan ofte justeres med hastighedsregulering eller varmegenvinding. - Ildsteder: Kontroller at skorsten trækker stabilt. Monter evt. friskluftsventil i ydervæg.
Med en struktureret handlingsplan, en skarp økonomi og løbende kontrol omdanner du målinger på et stykke papir til en varig radonløsning, som både sikrer sundhed, komfort og en rimelig varmeregning.