”Det er bare en stille susen,” sagde installatøren – men nu står du i haven en klar aften, og dén stille susen fra udedelen lyder pludselig som en hel motorvej i miniformat. Måske har naboen allerede nævnt det over hækken, eller også spekulerer du selv over, om kommunens støjgrænser banker på din hoveddør én dag.
Hvor meget larmer en varmepumpe egentlig? Hvor mange decibel kan du – og ikke mindst din nabo – forvente at høre, når vinterkulden bider, og kompressoren går på højtryk? Og hvad kan du gøre, før du sætter pumpen på soklen, så du undgår både klager, påbud og dårlig nabostemning?
I denne guide gennemgår vi:
- Hvilke dele af pumpen der støjer – og hvad tallene på databladet reelt betyder.
- De kommunale støjgrænser, der kan koste dig dyrt, hvis du overser dem.
- Placeringstricks, montering, skærme og andre fif, der kan sænke støjen med op til 10 dB.
- Hvordan du vælger den rigtige model – og den rigtige dialog – så både du og naboen kan sove roligt.
Sæt dig godt til rette, skru eventuelt ned for varmepumpen, og læs med – her får du sandheden om støj, løsninger og nabofred.
Hvad larmer – og hvor mange dB taler vi om i praksis?
Disclaimer: Regler og grænseværdier ændrer sig løbende og varierer fra kommune til kommune. Brug derfor tallene nedenfor som generel vejledning, og tjek altid de konkrete krav dér, hvor du bor, før du beslutter placering og støjdæmpning.
Hvor kommer lyden fra?
- Ventilatoren – giver en susende eller strømmende lyd. Ved høje omdrejninger kan der opstå en tydelig “tone”, som mange oplever mere generende end selve lydstyrken.
- Kompressoren – leverer et dybere, brummende lydspektrum.
I frostvejr, under afrimning og ved spidsbelastning hæver begge komponenter kortvarigt støjniveauet.
Db-typer: Lw vs. Lp
- Lydeffektniveau (Lw) – måles i laboratorieopstilling og beskriver den totale lyd “pumpen udsender”. Perfekt til at sammenligne modeller på tværs af producenter.
- Lydtrykniveau (Lp) – det du hører i en bestemt afstand. Afhænger af afstand, terræn og omgivelser.
Så højt lyder det i praksis
| Lydeffektniveau (Lw) | 1 m fra udedel | 5 m | 10 m |
|---|---|---|---|
| 55 dB(A) | ≈49 dB | ≈37 dB | ≈31 dB |
| 60 dB(A) | ≈54 dB | ≈42 dB | ≈36 dB |
| 65 dB(A) | ≈59 dB | ≈47 dB | ≈41 dB |
Beregningsgrundlag: frit felt, -6 dB pr. fordobling af afstand. Tæt på facader og hårde flader kan værdierne ligge 1-3 dB højere pga. refleksioner.
Sådan opleves forskellene
- +6-10 dB føles som en fordobling af lydstyrken.
- 1-3 dB ændring er ofte kun svagt mærkbar.
Husk omgivelserne
- Afstand er din bedste ven – hver fordobling giver ca. 6 dB lavere lydtryk.
- Refleksioner fra mure, fliser og hegn kan “give” et par ekstra dB hos naboen.
- Bløde overflader som græs og bede absorberer lyd og dæmper genskin.
Vil du vide mere? Se Bolius’ guide “Sådan slipper du – og din nabo – for støj fra din varmepumpe” (18.01.2024).
Reglerne kort: Støjgrænser, tider og kommunens rolle (og risikoen for påbud)
Der findes ingen landsdækkende, lovfastsat grænse for, hvor meget en varmepumpe må larme. I stedet er det din kommune, der administrerer støjreglerne og i praksis næsten altid læner sig op ad Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for tekniske installationer – herunder varmepumper.
Den størrelse, kommunen ser på, er typisk Lr (det referencetidskorrigerede A-vægtede lydtrykniveau) målt ved:
- naboens primære opholdsarealer udendørs (fx terrasse, have)
- åbne vinduer til beboelsesrum i de tidsrum, rummene forventes brugt
Herunder ser du de vejledende dags-, aften- og natgrænser, som går igen i flertallet af kommuners tilladelser og tilsyn:
| Område | Dag (kl. 7-18*) |
Aften (kl. 18-22*) |
Nat (kl. 22-7) |
|---|---|---|---|
| Parcelhus / tæt-lav bebyggelse | 45 dB | 40 dB | 35 dB |
| Sommerhusområder | 40 dB | 35 dB | |
| Etagebolig / blandet bolig-erhverv / åbent land | 50-55 dB | 45 dB | 40 dB |
*Lørdage regnes ofte som dag kl. 7-14 og aften kl. 14-22. Søndage og helligdage regnes som aften kl. 7-22.
Overskrides disse værdier ved skel eller opholdsarealer, kan naboen klage. Kommunen kan da:
- kræve dokumenteret støjmåling eller ‑beregning
- udstede påbud om afhjælpning (støjskærm, placering, driftsbegrænsning)
- i sidste ende kræve flytning eller afmontering af udedelen, hvis grænserne ikke kan overholdes
Derfor er det fornuftigt at planlægge med sikkerhedsmargin – gerne 3-5 dB under de vejledende grænser – og at gemme beregninger (fx fra Energistyrelsens støjberegner) sammen med datablad og placeringsskitse. Det giver både ro i maven og et stærkt kort på hånden, hvis der senere skulle opstå tvivl eller klage.
Du kan læse mere om kommunal praksis og støjgrænser i Bolius’ artikel: “Sådan slipper du – og din nabo – for støj fra din varmepumpe”.
Placering, afstand og terræn: sådan designer du stille drift fra starten
Den korteste vej til nabofred og stille drift er at tænke støj ind allerede, når du bestemmer hvor udedelen skal stå. Hver centimeter væk fra din – og naboens – øreflader tæller dB-mæssigt mere end nogen fancy støjskærm senere.
Grundregler for placering
- Afstand, afstand, afstand. Sigt efter min. 5-6 m til soveværelses- eller stuevinduer og terrasser – både dine egne og naboens. Hver fordobling af afstanden giver ca. 6 dB lavere lydtryk i frit felt.
- Hold respektafstand til skel. Jo tættere på skel, jo sværere er det at overholde de kommunale 35-45 dB ved naboens opholdsareal. Giv dig selv 1-2 m ekstra buffer i forhold til det beregnede minimum.
- Undgå lette og hævede konstruktioner. Carport- og garagetage, altaner eller lette trævægge fungerer som resonansbunde og spreder både luft- og strukturlyd. Placér i stedet på fast terræn.
- Spring facadekroge og hjørner over. To facader i vinkel virker som parabol, der kaster lyden tilbage mod naboens have. Vælg i stedet en fri facade eller en placering bag et udhus.
Tænk i lydveje – Og brug omgivelserne aktivt
- Naturens støjskærme: En eksisterende mur, et udhus eller en tæt plankevæg kan blokere direkte sigtelinje og typisk dæmpe 5-8 dB. Sørg blot for, at luftindtag/udblæsning ikke kvæles.
- Hårdt versus blødt underlag: Fliser, asfalt og blanke murflader kaster lyden videre; græs, bede og barkflis absorberer. Læg eventuelt et grønt bed mellem udedel og skel.
- Forlæng rørledningen, hvis det giver ro. Et par ekstra meter præisoleret rør koster småpenge sammenlignet med en senere flytning eller støjskærm.
Test før du støber fundamentet
Energistyrelsens støjberegner for varmepumper (link via Bolius-artiklen) lader dig plotte pumpens lydeffektniveau ind på et luftfoto af din grund. Flyt udedelen rundt på kortet og se straks, om du holder dig under kommunens grænser ved skel og vinduer. Gem gerne et skærmbillede som dokumentation – det kan blive guld værd, hvis der senere opstår spørgsmål.
Ting du ikke skal gøre
- Indbyg ikke pumpen i et skur eller skab. Den må have fri luft. For snæver indbygning giver modtryk, dårligere ydelse, højere frekvensspektre og i værste fald kompressorskader.
- Placér ikke på en løs træterrasse. Vibrationsstøj forplanter sig som trommelyd gennem hele konstruktionen.
Planlægger du efter disse retningslinjer, skaber du de bedste forudsætninger for, at tekniske tiltag i næste trin (vibrationsfødder, skærme m.m.) virkelig gør en forskel – og ikke blot lappe huller, som kunne være undgået fra starten.
Montering, afkobling og skærme: konkrete tekniske greb (5–10 dB at hente)
Selv den mest gennemtænkte placering kan tabes på gulvet, hvis udedelen monteres forkert. Her er de konkrete greb, som montøren – eller du selv – bør have tjek på, før bolten strammes:
1. Sæt pumpen på jorden – Ikke på facaden
- Terrænmontage på en stabil betonplade eller tunge fliser er næsten altid det mest stilfærdige valg. Du undgår, at vibrationer føres direkte ind i husets vægge og gulve.
- Skal den alligevel op i højden (f.eks. pga. snedriver eller terrænfald), så brug et fritstående stativ eller meget tunge vægbeslag boltet i en massiv mur – aldrig i lette gips- eller træfacader.
2. Brug vægt og masse som støjdæmper
- Et tungt, stift fundament (15-20 cm armeret betonplade eller tætpakkede fliser på stabilgrus) dæmper resonans og hindrer, at pumpen “går på vandring”.
- Undgå små punktfødder direkte på jord – de kan synke og skabe skævt leje, der øger både lyd og slid.
3. Afkobling: Stop strukturlyden før den starter
- Montér vibrationsdæmpere (gummifødder eller fjedre) under alle hjørner. Kvalitetsfødder kan alene give 2-4 dB.
- Sørg for fleksible forbindelser på rør og kabler – korte gummislanger eller bøjler, der bryder direkte lydbroer.
- Mange fabrikanter tilbyder komplette støjdæmpningskits; de koster ofte få procent af anlægget, men gør underværker i praksis.
4. Skærmen, der høvler de sidste 5-10 db
- En effektiv støjskærm bryder sigtelinjen mellem ventilator og nabo. Jo tættere på kilden, jo bedre effekt.
- Sider og top bør være tætte og tunge (trykimprægneret træ med asfaltplade, Cortenstål, komposit el.l.).
- Hold min. fabrikantens anbefalede friafstand (typisk 300-500 mm) omkring luftindtag og udblæs – ellers ryger både ydelse og støjniveau op.
- Absorberende indmad (mineraluld bag perforeret plade) kan lægge yderligere et par decibel på gevinsten.
5. Husk service – Stilhed er en vedligeholdelsesopgave
- Rens lameller og ventilator for blade, pollen og is. En tilstoppet ventilator arbejder hårdere – og larmer.
- Efterspænd skruer og paneler én gang om året; løse dele rasler og giver irriterende metallisk lyd.
- Lyt i de stille nattetimer – fanger du en ny mislyd tidligt, kan den løses før den bliver et naboproblem.
Samlet kan korrekt fundering, vibrationsafkobling og en veludformet skærm dæmpe 5-10 dB – i øret opleves det som næsten en halvering af støjen. Flere installationsråd og målinger finder du i Bolius’ guide.
Valg af støjsvag model, nattilstand – og god nabodialog
Den letteste vej til ro – for både dig selv og naboen – er at vælge den rigtige varmepumpe fra start og kombinere den med gennemtænkt drift og åben kommunikation.
1. Lydtal på databladet: Lær at kende forskel på lw og lp
| Måletal | Definition | Hvorfor er det vigtigt? |
|---|---|---|
| Lw – Sound Power Level | Den totale lydeffekt, pumpen udsender i alle retninger. Uafhængig af afstand. | Det eneste tal, der kan sammenlignes direkte på tværs af fabrikater og modeller. |
| Lp – Sound Pressure Level | Lydtryk målt i en bestemt afstand (typisk 1 m eller 3 m) og under givne testforhold. | Godt til at vurdere oplevet støj i praksis – men kun hvis afstand og omgivelser er identiske. Bruges med forsigtighed til sammenligning. |
- Søg efter modeller med Lw ≤ 60 dB(A) for parcelhuse; helst lavere, hvis du har korte afstande til skel.
- Fald ikke for markedsføring som “kun 35 dB” uden at tjekke hvilket tal der måles og i hvilken afstand.
- Spørg installatøren efter et komplet databladsudtræk, hvis kun Lp er angivet i brochuren.
2. Teknologi der dæmper støj – Men kun hvis den dimensioneres korrekt
- Inverterstyring (variabel kompressorhastighed) betyder, at pumpen oftest kører ved lavere omdrejninger – og dermed lavere støj – når varmebehovet er lille.
- Quiet-/night-mode sænker omdrejninger yderligere i de mest følsomme tidsrum. Typisk 3-6 dB lavere, men:
- Varmeeffekt og COP falder samtidig.
- Pumpen skal derfor have kapacitet i reserve, så den ikke ender i langvarig højlast før og efter nattilstand.
- Underdimensionering = støj: En for lille pumpe drøner i højt omdrejningstal, når frosten bider. Vælg hellere en model, der kan dække 90-95 % af dit årsvarmebehov uden ekstern elpatron.
3. Nabodialog – Lige så vigtig som decibeltallene
- FØR bestilling: Del placeringstegning og støjberegning (Energistyrelsens beregner) med naboen. Vis, at du ligger 3-5 dB under kommunens grænser.
- UNDER montage: Giv besked om eventuel krankørsel og arbejdstider – små hensyn forebygger store frustrationer.
- EFTER idriftssættelse: Lyt selv ved skel, især i stille aftener og frostvejr. Justér nattilstand, omdrejningsgrænser eller sæt en støjskærm op med det samme, hvis lyden overrasker dig.
- VED klage: Inviter naboen over, lyt sammen, og tilbyd sneløsning (f.eks. justering eller midlertidig natmode). Hjælper det ikke, kan I sammen bestille en professionel støjmåling. Overholder pumpen ikke de vejledende grænser, kan kommunen udstede påbud om afhjælpning eller i værste fald flytning.
4. Hurtig huskeliste til indkøbsmødet
- Bed om Sound Power Level i dB(A) – helst certificeret efter EN 12102.
- Spørg til tilgængelige lydkit, nattilstand og min./max. omdrejninger.
- Få et dimensioneringsnotat, der sikrer lav driftshastighed i 95 % af fyringssæsonen.
- Undersøg garantivilkår, hvis du senere installerer eftermonteret støjskærm eller vibrationsfødder.
- Aftal, at installatøren finindstiller nattilstand efter første kolde periode.
En stille varmepumpe handler altså om det rette produkt, den rette dimensionering og en sund dialog. Klarer du de tre punkter, er sandsynligheden for skænderier over hækken næsten lig nul – og du kan varme huset op med god samvittighed.
