Hvordan dimensionerer jeg automatsikringer i eltavlen?

Gnister i tavlen, tikkende elmålere og en husstand fyldt med stadig flere strømslugende apparater: Nutidens elinstallationer bliver hårdere belastet end nogensinde før – og dét stiller høje krav til den lille komponent, der skal holde både kabler og kaffen varme uden at brænde noget af: automatsikringen.

Men hvordan vælger du egentlig den rigtige automatsikring, så den slår fra ved præcis den rigtige strøm, uden at din varmeblæser sorterer hele huset? Hvor kraftig må gruppesikringen til varmepumpen være? Skal du vælge B-, C- eller D-karakteristik til elbilsladeren? Og hvad med brydeevnen, når du bor få meter fra en 400 kVA transformator?

I denne guide dykker vi ned i dimensioneringens ABC – fra formål og begreber over lovkrav i Elinstallationsbekendtgørelsen til konkrete beregningsmetoder og praktiske eksempler fra den virkelige verden. Vi giver dig tjeklisten, der afslører de typiske faldgruber, og forklarer, hvorfor det ikke altid er en fordel bare at vælge den største sikring på hylden.

Ligegyldigt om du er gør-det-selv-entusiast, elinstallatør under uddannelse eller blot nysgerrig husejer, får du her et solidt overblik over, hvordan du sikrer, at eltavlen holder sig kølig – også når hele hjemmet kører på fulde omdrejninger.

Formål og grundbegreber: automatsikringer i eltavlen

Automatsikringen – ofte omtalt som miniature circuit breaker (MCB) – er den lille vippekontakt i eltavlen, der helt automatisk kobler en gruppe fra, når strømmen bliver for høj. Dens primære opgaver er:

  • Overbelastningsbeskyttelse – hvis en kreds belastes med flere ampere, end kablet og installationen er beregnet til, bliver de termiske elementer i automatsikringen varme og kobler ud, før lederne beskadiges.
  • Kortslutningsbeskyttelse – ved en direkte fase-nul eller fase-fase-fejl stiger strømmen eksplosivt. Automatsikringens elektromagnetiske udløser kobler ud i løbet af millisekunder, så fejlen afbrydes, før der udvikles farlige temperaturer eller lysbuer.

Hvorfor ikke en hpfi?

Fejlstrømsafbryderen (RCD/HPFI) måler differencen mellem ud- og indgående strøm og afbryder ved jordfejl (typisk 30 mA). Den beskytter mennesker mod elektrisk stød og installationen mod brand på grund af strømlækager, men den reagerer ikke på overbelastning eller kortslutning. Derfor skal en RCD altid kombineres med en automatsikring.

Udløserkarakteristik – B, c eller d?

Forkortelsen angiver, hvor stor en kortvarig strøm automatsikringen skal se, før den elektromagnetiske del kobler ud:

Type Typisk indkoblingsstrøm (multipel af In) Anvendelser
B-karakteristik 3 – 5 × In Almindelige bolig- og lyskredse, elektronik uden store startstrømme
C-karakteristik 5 – 10 × In Motorer, stikkontaktkredse med støvsugere, kompressorer, mindre svejseværk m.m.
D-karakteristik 10 – 20 × In Tunge motorstartere, transformere, store UPS-anlæg – typisk kun i industrien

Valg af karakteristik handler om at undgå unødige udkoblinger ved høje, men kortvarige indkoblingsstrømme, samtidig med at der stadig gives tilstrækkelig kortslutningsbeskyttelse.

Poltal – 1p, 1p+n, 3p, 3p+n

  • 1P: Afbryder kun fasen. Bruges i mange ældre enfasede installationer.
  • 1P+N: Afbryder både fase og nul samtidig. Krav i nybyggeri og hvor bedre sikkerhed ønskes.
  • 3P: Tre faser samtidig – til symmetriske trefaselaster som motorer.
  • 3P+N: Tre faser + fælles nul; typisk til kombinerede 400/230 V belastninger (komfurer, ladestandere).

Vigtige data på automatsikringen

  1. Mærkestrøm (In) – den strøm, automatsikringen kan føre uendeligt længe uden at koble ud (10 A, 13 A, 16 A, 20 A, 25 A…). Den skal passe til både belastning og kabeltværsnit.
  2. Brydeevne (Ics/Icn) – den maksimale kortslutningsstrøm i kA, som afbryderen sikkert kan koble. Almindelig boligstandard er 6 kA, men tæt på forsyningstransformere kan 10 kA eller 15 kA være nødvendigt.
  3. Selektivitet/backup – automatsikringen skal koble ud først ved fejl i sin egen gruppe, så foranstillede sikringer (hoved- eller forsyningssikringer) bliver stående. Dette kontrolleres ved kurver i producentdata eller tabeller i DS/HD 60364.

Sammenhæng mellem belastning, kabel og sikring

En korrekt dimensioneret automatsikring er leddet mellem forbrugeren og kabelføringen. Valgprocessen foregår i denne rækkefølge:

  1. Bestem belastningens strømbehov – kontinuerlig strøm og eventuelle startstrømme.
  2. Vælg kabeltværsnit og installationsmetode (loft, rør, isoleret væg, jordkabel …) så ampaciteten IZ er mindst lige så høj som belastningsstrømmen plus relevante korrektioner (temperatur, gruppering).
  3. Vælg automatsikringens In, så den ligger ikke over kabelampaciteten og ikke under forventet driftsstrøm. Tommelregel: IB ≤ In ≤ IZ.
  4. Kontrollér kortslutningsniveauet på installationsstedet mod brydeevnen.
  5. Sikre selektivitet – fx B16 efter C25 eller D35, alt efter producenttabeller.

Når disse trin er opfyldt – og alt dokumenteres efter Elinstallationsbekendtgørelsen – er automatsikringen en pålidelig “bodyguard”, der slukker kun når der er reel fare, men lader hverdagen køre uhindret.

Regler, standarder og ansvar i Danmark

Når du dimensionerer automatsikringer, skal arbejdet ske inden for et klart juridisk og teknisk rammesæt. Rammerne beskriver, hvordan installationen udføres, hvilke produkter der må anvendes, og hvem der må udføre og verificere arbejdet.

Elinstallationsbekendtgørelsen & ds/hd 60364-serien

  • Elinstallationsbekendtgørelsen (BEK 1082/2019) er den danske implementering af EU’s lavspændingsdirektiv og udgør den lovpligtige ramme for alle faste elektriske installationer i bygninger.
  • Bekendtgørelsen henviser til standardserien DS/HD 60364, som definerer de tekniske krav til bl.a. overbelastnings- og kortslutningsbeskyttelse, ledningsføring, selektivitet, verifikation, dokumentation m.m.
  • Særligt relevante dele for automatsikringer er:
    • Del 4-41: Beskyttelse mod elektrisk stød (kræver foranstillede RCD’er)
    • Del 4-43: Beskyttelse mod overstrøm (overbelastning/kortslutning)
    • Del 5-52: Udvalg og installation af ledningssystemer (ledertværsnit, korrektioner)
    • Del 6: Verifikation og målinger (isolationsmodstand, kortslutningsstrømme, RCD-test)

Produktstandarder for automatsikringer

  • IEC/EN 60898-1 er basisstandarden for bolig- og let industri-MCB’er (≤ 125 A). Den definerer bl.a. udløsekarakteristikker (B, C, D), mærkestrømme, brydeevner og mærkningskrav.
  • Til større eller selektive breaker-typer anvendes ofte DS/EN 60947-2 (effektafbrydere), som dækker mærkestrømme op til 1600 A og tilbyder justérbare udløsere.
  • Kun komponenter med CE-mærkning og relevant standardangivelse må installeres i danske eltavler.

Sikkerhedsstyrelsens rolle

  • Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med, at installationer og produkter overholder lov og standarder. De udgiver løbende vejledninger, bl.a. om dimensionering, målinger og mærkning.
  • Offentligt tilgængelige tjeklister (fx “Kontrol efter udført elarbejde”) hjælper installatører med at sikre fuld overensstemmelse.

Dokumentations- og mærkningskrav

Ethvert tavleprojekt skal ledsages af tilstrækkelig dokumentation, som gør det muligt at indhente, vedligeholde og fejlfinde installationen senere:

  • Énlinjeskema med ledertværsnit, sikringsdata, RCD-typer og reference til standarder.
  • Gruppefortegnelse i tavlen med kursnummer, sikringstype, mærkestrøm og lastbeskrivelse.
  • Beregningsgrundlag for ledere (strømme, korrektioner, spændingsfald) samt bevis for, at sikringens brydeevne er ≥ prospektiv kortslutningsstrøm.
  • Protokol for verifikationsmålinger (kontinuitet, loop-impedans, isolationsmodstand, RCD-test, funktionstest).
  • Mærkning af tavle og komponenter jævnfør DS/HD 60364-serien: kursreference, mærkestrøm (In), karakteristik (B/C/D) og brydeevne (Icn).

Autorisation, verifikation og ansvar

  • Kun autoriserede elinstallatørvirksomheder må udføre arbejde i faste installationer og eltavler. Hobby- eller gør-det-selv-arbejde er ikke tilladt, uanset om der “bare” skiftes en automatsikring.
  • Installatøren har ansvar for, at anlægget projekteres, udføres og verificeres i henhold til gældende regler. Manglende overholdelse kan medføre påbud, bøder og forsikringsmæssige konsekvenser.
  • Efter hver ændring eller udvidelse skal der foretages:
    • Visuel inspektion af materiel, kapslingsklasse og lederføring.
    • Målinger (som nævnt ovenfor) for at dokumentere sikker funktion.
    • Udfyldelse af kontrolrapport, som gemmes i mindst fem år.

Overholder du dette regelsæt, har du et solidt grundlag for at dimensionere automatsikringer korrekt og levere en eltavle, der både er sikker, lovlig og let at servicere i fremtiden.

Dimensioneringsprincipper – fra last til sikring

Dimensionering af automatsikringer sker altid fra forbrugeren og tilbage mod tavlen. Følgende trinvise fremgangsmåde sikrer, at installationen både er sikker, lovlig og økonomisk fornuftig.

  1. Kortlæg belastninger og vurder samtidighed
    • Oplist alle laster på gruppen: effekt (kW/W), type (resistiv, motor, elektronik), driftsmønster.
    • Fastlæg samtidighedsfaktoren (f.eks. 1,0 for enkeltudtag, 0,3-0,6 for alm. boligkredse).
    • Beregnet samlet effekt Psamtidig danner grundlag for strøm- og kabelvalg.
  2. Beregn belastningsstrømme
    • 1-faset: I = P / (U · cosφ)
    • 3-faset: I = P / (√3 · U · cosφ)
    • Medtag evt. start- eller indkoblingsstrømme for motorer, varmepumper, elbilsladere mv.
  3. Vælg ledertværsnit ud fra strøm, installationsmetode og spændingsfald
    • Slå tilladelig strøm Iz op i tabeller i DS/HD 60364-5-52 for den aktuelle installationsmetode (A1, B2, C, E …).
    • Kontrollér spændingsfald: I · R · l må ikke overstige 4 % (lys/stik) eller 6 % (motorlaster) af 230/400 V.
  4. Anvend korrektioner
    • Omgivelsestemperatur: Faktor kt fra tabel (f.eks. 0,82 ved 40 °C for PVC).
    • Gruppering: Reduktionsfaktor kg hvis flere kabler berører hinanden.
    • Ny tilladelig strøm: Iz,korr = Iz · kt · kg. Krav: In ≤ Iz,korr.
  5. Vælg automatsikringens mærkestrøm In og karakteristik
    • In må ikke overstige den korrigerede lederstrøm Iz,korr.
    • Karakteristik:
      • B-kurve (3-5 · In): Lys og almindelige stikkredse.
      • C-kurve (5-10 · In): Motorer, kølekompressorer, IT-udstyr.
      • D-kurve (10-20 · In): Store transformere, tunge motorer.
    • Sikringen skal kunne tåle indkoblingsstrøm, men samtidig beskytte mod overbelastning af lederne.
  6. Kontroller brydeevne mod prospektiv kortslutningsstrøm
    • Mål eller beregn kortslutningsstrømmen Ik” i tavlen.
    • Sikringens mærkebrydeevne Icu/Icn (f.eks. 6 kA, 10 kA) skal være ≥ Ik”.
    • Ved høje Ik”: anvend forankoblede smeltesikringer (backup) eller MCB’er med højere brydeevne.
  7. Sikr selektivitet til foranstillede sikringer og RCD
    • Tids- og strømselektivitet sikrer, at kun den nærmeste sikring kobler ud.
    • Brug producentdiagrammer eller DS/HD 60364-4-43 for min. forhold mellem In og In,foranstilt.
    • Ved flere RCD’er: overvej type-S (selektive) som foranstillet enhed.
  8. Dokumentér valg og forudsætninger
    • Skema med belastninger, IB, In, Iz, korrektioner og Ik”.
    • Kabel- og sikringsdata føres ind i tavledokumentation og drifts-/vedligeholdelsesmappe.
    • Resultaterne skal verificeres med målinger ved idriftsætning (kontinuitet, isolationsmodstand, RCD-tid m.m.).

Bemærk: Alt arbejde i og omkring eltavler skal udføres af en autoriseret elinstallatør, og hele installationen skal efterprøves og attesteres i henhold til Elinstallationsbekendtgørelsen.

Praktiske eksempler, tjekliste og typiske fejl

Eksemplerne herunder illustrerer principperne; de er ikke komplette arbejdsforskrifter. Dimensionering og ændringer i eltavlen skal altid udføres og verificeres af en autoriseret elinstallatør.

Vejledende bolig-eksempler

Typisk kreds Laster Leder­tværsnit & installations­metode* Forslag til automatsikring Bemærkninger
Lys & almindelige stik LED-armaturer, IT-udstyr m.m.
(samtidighed ≈ 0,7)		 1,5 mm² Cu
i rør i isolering (installationstype B2)		 10 A, karakteristik B, 6 kA
(1-pol+N)		 Lysdæmpere kan give indkoblings­strømme – hvis der optræder udkoblinger, prøv først C-karakteristik før større In.
Faste hvidevarer (opvask, vask, tørre) Varmeelement + motor 2-3 kW 2,5 mm² Cu
i kabelkanal på væg (C2)		 13-16 A, B, 6 kA
(1-pol+N)		 Overhold temperaturkorrektion hvis maskinen står i varm bryggers.
Komfur 3~ 11 kW 4 mm² Cu
i rør i væg (B2)		 20 A, C, 10 kA
(3-pol)		 C-karakteristik reducerer udkobling ved hurtig pladeindkobling. Sørg for type A RCD ≤ 30 mA for hele køkkenkredsen.
Luft-til-luft varmepumpe Startstrøm 6× In 4 mm² Cu
frit oplagt på facade (C1)		 16 A, C, 10 kA
(1-pol+N)		 Motorlast → vælg C eller D efter producentdata. Verificér selektivitet med foranstillet forsyningssikring.
Elbilslader 11 kW 3×16 A kontinuerlig 6 mm² Cu
nedgravet PFXP (D2)		 16 A, C, 10 kA
(3-pol)		 Ofte kræves separat 30 mA type B eller EV-RCD. Tjek spændingsfald (< 3 %).

* Installationsmetode iht. HD 60364-5-52 påvirker tilladt belastningsstrøm og dermed valg af sikring.

Tjekliste før tavlen lukkes

  1. Belastningsstrøm (Ib) beregnet ud fra samtidighed og varighed.
  2. Lederdimension (Iz) ≥ Ib, korrigeret for temperatur, gruppering og installationsmetode.
  3. Sikringens mærkestrøm (In) ≤ 1,45 × Iz og ≥ Ib.
  4. Udløserkarakteristik (B/C/D) passer til indkoblingsstrøm og forhindrer utilsigtede afbrydelser.
  5. Brydeevne (Icu/Icn) ≥ prospektiv kortslutningsstrøm (Ikprospektiv) målt i tavlen.
  6. Selektivitet og backup til foranstillede sikringer og RCD’er er dokumenteret.
  7. RCD-type og mærkestrøm følger belastningernes krav (type A, B, F, EV …).
  8. Spændingsfald kontrolleret (< 4 % til sidste forbrugssted).
  9. Mærkning af kredse, sikringer og klemmer opdateret.
  10. Dokumentation: beregninger, måleresultater og tavleskema arkiveret iht. Elinstallationsbekendtgørelsen.

Typiske fejl at undgå

  • Overdimensioneret automatsikring – f.eks. 16 A på 1,5 mm² i isoleret væg. Risiko for overophedning af leder.
  • Ignoreret brydeevne – 6 kA sikring i område med 9 kA skyldes kort afstand til transformer.
  • Forkert karakteristik – B-sikring til varmepumpe giver udkobling ved start; omvendt kan D-sikring til LED-lys give manglende kortslutningsbeskyttelse.
  • Manglende selektivitet – samme In som hovedsikringer ⇒ hele boligen mørklægges ved fejl.
  • Fraværende dokumentation – ingen målinger, ingen tavleskema, ingen labels.

En korrekt dimensioneret automatsikring beskytter både mennesker og installation. Brug ovenstående som huskeliste – og som argument over for din autoriserede installatør, når tavlen skal udvides eller renoveres.