Kan en varmepumpe varme et ældre, dårligt isoleret hus?

Trækker det i vindueskarmen, går oliefyret på overarbejde, og ligner varmeregningen mere og mere et telefonnummer? Hvis du bor i et klassisk murermesterhus fra 30’erne, et parcelhus fra 60’erne – eller et hvilket som helst hjem, hvor isoleringen aldrig helt fulgte med tiden – har du sikkert overvejet, om en varmepumpe kan gøre en reel forskel.

I teorien lyder det enkelt: En moderne varmepumpe henter gratis energi fra udeluften eller jorden og forvandler den til behagelig rumvarme. Men i praksis melder tvivlen sig hurtigt: Kan den levere de høje fremløbstemperaturer, gamle radiatorer kræver? Hvad sker der, når frosten bider, og huset sluger kilowatt som en tør svamp? Og ikke mindst: Er det pengene værd – eller risikerer du kolde stuer og en dyr fejlinvestering?

I denne artikel dykker vi ned i netop disse spørgsmål. Vi kigger på, hvad der afgør, om en varmepumpe kan opvarme et ældre, dårligt isoleret hus, hvilke tiltag der gør løsningen velegnet, samt de økonomiske og komfortmæssige konsekvenser. Undervejs får du konkrete tips, realistiske forventninger og en tjekliste, så du kan træffe beslutningen på et solidt grundlag.

Sæt dig godt til rette – og find ud af, om varme fra en varmepumpe kan blive den game-changer, dit gamle hus har ventet på.

Hvad afgør, om en varmepumpe kan opvarme et ældre, dårligt isoleret hus?

Før man bestiller en installatør til at sætte en varmepumpe op i et gammelt hus, er det afgørende at forstå varmebehovet og de fysiske begrænsninger, der følger med dårlig isolering. Nedenfor gennemgår vi de vigtigste faktorer, der afgør, om en varmepumpe rent faktisk kan holde boligen varm – også når temperaturen falder til mange minusgrader.

1. Husets varmebehov – Transmission og infiltration

  • Transmissionstab: Varme strømmer ud gennem vægge, loft og gulv. Et 70’er-hus uden efterisolering kan let have et varmebehov på 120-180 kWh/m²/år, mens et nyere lavenergihus ligger omkring 30-40 kWh/m²/år.
  • Utætheder og ventilation: Revner omkring vinduer, utætte loftlemme og skorstenstræk giver et infiltrationstab, som i ældre huse kan udgøre 25-40 % af det samlede varmetab. Jo mere ukontrolleret ventilation, desto større kompressor skal varmepumpen have.
  • En varmetabsberegning (DS 469) viser effekten i kW, der skal leveres ved den laveste design-udetemperatur (normalt −12 °C i det meste af Danmark).

2. Radiatorernes størrelse og den nødvendige fremløbstemperatur

  • Gamle radiatorer er ofte dimensioneret til 70-80 °C fremløb fra olie- eller gasfyr. En luft-vand- eller jordvarmepumpe leverer bedst ved 30-55 °C.
  • Hvis radiatorfladen er for lille, må pumpen hæve temperaturen, hvilket får COP’en til at falde dramatisk. Alternativet er at:
    • Udskifte til større radiatorer eller sætte flere sektioner på.
    • Etablere gulvvarme i udvalgte rum for at øge lavtemperatur-fladen.

3. Klima og dimensionerende udetemperatur

  • I Nord- og Vestjylland regnes typisk med −10 °C, mens Østsjælland og Bornholm regner med −12 °C til −16 °C som dimensionerende punkt.
  • Jo koldere ude, desto større varmebehov – og samtidig falder varmepumpens ydelse (kaldet derating).

4. Luft-luft, luft-vand eller væske-vand (jordvarme) – Hvordan klarer de kulden?

  • Luft-luft: Billig at etablere, men varmekapaciteten falder mest i frost, og komforten bliver ujævn i store rum eller huse med mange små rum.
  • Luft-vand: Mest udbredt til radiator-/gulvvarmeanlæg. Effekt falder med udluftemperaturen, og hyppige afrimninger koster ekstra strøm.
  • Væske-vand (jordvarme): Markslanger eller jordboringer giver mere stabil kilde­temperatur (2-5 °C om vinteren) og dermed højere COP under frost, men kræver plads i haven og højere anlægsudgift.

5. Cop, scop og faldende virkningsgrad i frostvejr

  • COP er øjebliksvirkningsgraden ved et givent drifts­punkt (f.eks. A7/W35), mens SCOP er den vejede årsgennemsnitsværdi.
  • Ved −7 °C ude og 55 °C fremløb kan COP for en luft-vand-pumpe falde fra ca. 4,5 til 2,0-2,5. Det betyder mere end dobbelt så højt strømforbrug pr. kWh varme.
  • Jordvarme mister mindre: et fald fra COP 5 til 3-3,5 i samme scenarie.

6. Realistiske forventninger til komfort

  • Med lavere fremløb tager det længere tid at hæve rumtemperaturen efter nat­sænkning eller udluftning. Kontinuerlig drift og ingen nat­temperatursænkning giver oftest bedst komfort og økonomi.
  • Rum bør tilføres jævn varme over hele døgnet; ellers opleves “kolde hjørner”, især i huse med træk og dårlige forsatsvinduer.
  • En korrekt dimensioneret pumpe kører >80 % af tiden i del­last, hvilket minimerer stop/start, sænker slitage og giver høj SCOP.

Sammenfattende afgøres succes med varmepumpe i et ældre hus altså af to forhold: Reducer varmebehovet, hvor det bedst kan betale sig, og vælg en pumpe, der kan levere nok effekt ved lav temperatur. Uden begge elementer risikerer man enten kulde i stuerne eller en el-regning, der æder hele besparelsen.

Tiltag der gør varmepumpen velegnet: dimensionering, installation og forbedringer

En varmepumpe er ikke en plug-and-play-løsning, når huset er utæt og radiatorerne små. Nedenfor gennemgår vi de vigtigste tiltag, der gør dit ældre hus «varmepumpe-klart», så både økonomi og komfort hænger sammen.

1. Start med de billige kilowatt-timer: Energiforbedringer

  • Loft- og tagisolering – 20-30 cm ekstra mineraluld betaler sig næsten altid tilbage, før du tænder varmepumpen.
  • Tætning af utætheder – fugebånd, ny tætningsliste i døre/vinduer og dampspærre­reparation mindsker ventilationstabet (infiltration).
  • Termostater og hydraulisk balancering – sikre, at alle radiatorer får det rigtige flow og ikke kører unødigt højt.
  • Evt. hulmurs- og krybekælderisolering – dyrere, men ofte nødvendig ved højt varmebehov.

Hver kWh du ikke bruger, behøver varmepumpen nemlig ikke levere – og det sparer både investerings- og driftskroner.

2. Korrekt dimensionering: Varmetabsberegning & kapacitet

En varmetabsberegning efter standarden DS 418 afdækker transmission, infiltration og dimensionerende udetemperatur (fx -12 °C i Nordjylland). Resultatet giver:

  • Årligt varmebehov i kWh
  • Maksimal effektkrav i kW v. design-temp.
  • Nødvendig fremløbstemperatur ved -12 °C

Disse tal afgør, om du skal vælge luft-vand, væske-vand (jordvarme) eller en hybridløsning, og hvor stor udedel/kompressor der kræves. Thumb-rule-dimensionering giver ofte for små anlæg, som ender på el-patron store dele af vinteren.

3. Sænk fremløbstemperaturen: Større radiatorer & gulvvarme

De fleste moderne varmepumper leverer 45-55 °C med høj virkningsgrad. Skal huset have 60-70 °C for at holde varmen, bør du:

  • Udskifte små støbejernsradiatorer til større plader (type 22/33) med mere overflade.
  • Lægge gulvvarme i badeværelser og evt. stueplan – store flader = lavt fremløb.
  • Montere lavtemperaturkonvektorer i rum med højt varmebehov.

Hver 5 °C du skærer af fremløbet, forbedres varmepumpens COP med ca. 10 %.

4. Buffertank, el-patron og hybrid til spidslast

  • Buffertank (20-100 l) udjævner drift, reducerer kompressorstop og skåner levetiden.
  • El-patron (3-9 kW) dækker sjældne kuldeknæk, men bør maksimalt stå for 5-10 % af årsforbruget.
  • Hybridløsning – eksisterende gaskedel eller pillefyr kobles på som backup i ekstrem kulde eller ved el-pris-spidser.

5. Styring: Varmekurve, udeføler og rumfølere

Moderne styring optimerer COP’en automatisk:

  • En udeføler justerer fremløbet efter den aktuelle udetemperatur (varmekurve).
  • En eller flere rumfølere finjusterer komforten og forhindrer overophedning.
  • Internet-gateway giver fjernovervågning, el-prisstyring og serviceadgang for installatøren.

6. Placering af udedel: Lyd, luft og afrimning

Udedelen har brug for:

  • Fri ind/udblæsning – 30-50 cm fra væg, ingen snedriver foran.
  • Et fast, vibrationsdæmpet fundament med fald på 1-2 % for afrimningsvand.
  • Afstand til nabo/soverum – Lydtrykket falder 6 dB pr. fordobling af afstand.

Skjold og støjskærm kan hjælpe, men må ikke genere luftflowet.

7. Elinstallation og sikringer

En 8-12 kW luft-vand kræver typisk 3×16-25 A sikringer og egen HPFI-afbryder. Få autoriseret el-installatør til at:

  • Kontrollere kabelføring og faseseperation
  • Opgradere hovedsikringer, hvis der også lader elbil
  • Installere energimåler til Tilskud/Bygningspuljen

8. Fra idé til drift: Trin-for-trin

  1. Forundersøgelse – energiscreening, varmetabsberegning og økonomi.
  2. Tilbud & dimensionering – indhent 2-3 VE-godkendte tilbud.
  3. Myndigheder – ansøgning om Bygningspuljen, evt. byggetilladelse til jordvarmeslange.
  4. Installation – rør, el, buffertank, styring. Typisk 2-5 dage.
  5. Idriftsættelse – trykprøvning, kølemiddelvejning, indstilling af varmekurve.
  6. Indregulering – justering efter første fyringssæson, aflæs driftsdata.
  7. Løbende service – årligt eftersyn (lovpligtigt >1 kg kølemiddel).

Med disse tiltag kan selv et ældre hus uden topisolering blive en velfungerende varmepumpebolig – og du kan nyde både lavere varmeregning og bedre miljøsamvittighed.

Økonomi, komfort og beslutningsgrundlag

En varmepumpe kan ofte betale sig, selv i et ældre hus – men kun hvis økonomien, komforten og de praktiske rammer passer sammen. Nedenfor finder du de vigtigste brikker til beslutningsgrundlaget.

1. Driftsomkostninger – Regneeksempel

Årlig varmeregning for et 150 m² hus med årligt varmebehov 22 000 kWh*
Varmeanlæg Virkningsgrad / SCOP Årligt energiforbrug Energipris** Årlig udgift
Luft-vand varmepumpe SCOP 3,1 ≈ 7 100 kWh el 2,30 kr./kWh ≈ 16 000 kr.
Jordvarme (væske-vand) SCOP 3,8 ≈ 5 800 kWh el 2,30 kr./kWh ≈ 13 300 kr.
Naturgas 90 % ≈ 24 400 kWh gas 1,20 kr./kWh ≈ 29 000 kr.
Olie 85 % ≈ 25 900 kWh olie 1,40 kr./kWh ≈ 36 000 kr.
Pillefyr 85 % ≈ 25 900 kWh træpiller 0,65 kr./kWh ≈ 16 800 kr.
Fjernvarme*** — — — 14 000-26 000 kr. (meget områdeafhængigt)

*Varmebehovet er højt, netop fordi huset er dårligt isoleret.
**Energipriser april 2024 inkl. afgifter, men ekskl. evt. abonnement.
***Fjernvarme har stor prisvariation. Kontrollér lokal takst.

Regnestykket understreger to ting:

  1. En rigtig dimensioneret varmepumpe kan halvere varmeregningen sammenlignet med olie eller gas.
  2. Økonomien er følsom for elpris. Stiger elprisen 50 %, stiger varmepumpens driftsudgift tilsvarende – men olie og gas svinger også.

2. Følsomhed for temperatur og scop

I hård frost falder COP’en. En luft-vand pumpe kan dykke fra COP 3,0 til 1,7 ved -10 °C, mens jordvarme holder sig højere. Indregn 5-10 % ekstra elforbrug i kolde egne som fx Bornholm eller Herning.

3. Tilskud, fradrag og lovkrav

  • Bygningspuljen giver op til 27 000 kr. i tilskud til konvertering fra olie/gas til luft-vand og 45 000 kr. til jordvarme (beløb varierer).
  • Håndværkerfradrag: Arbejdsløn til installation af varmepumpe kan fratrækkes (4 225 kr. pr. person i 2024).
  • Installationen skal udføres af en VE-godkendt installatør for at udløse tilskud og opfylde krav til kølemontage.
  • Søg tilskud før du bestiller, ellers bortfalder retten.

4. Komfortforhold

  • Jævn varme: Varmepumpen kører oftere med lav effekt → stabil temperatur.
  • Længere opvarmningstid: Hvis du sænker natten, går der længere tid før rummet er varmt igen, fordi fremløbstemperaturen er lavere.
  • Støj: Nyere udedele ligger typisk på 35-45 dB(A) i 3 m afstand, men husk lavfrekvent lyd og placering i forhold til naboer.
  • Ingen lugt/fyrservice: En klar komfortgevinst sammenlignet med olie- eller pillefyr.

5. Risici og faldgruber

  1. Underdimensionering: For lille kompressor → el-patronen overtager for ofte → høj driftspris.
  2. Høje fremløbstemperaturer (>60-65 °C): Forkorter levetiden, sænker COP markant (COP < 2).
  3. Manglende tætning/isolering: Du betaler elregningen for at opvarme fugle og himmel.
  4. El-installation: Sikringer og stikledninger kan være for små i gamle huse.

6. Hvornår er varmepumpe ikke oplagt?

  • Huset kræver konstant fremløb over 65 °C, og radiatorudskiftning er udelukket.
  • Elforsyningen er svag (landevejs- eller ø-net) og kan ikke forstærkes.
  • Markant billig fjernvarme på vej (forventet tilslutning < 2-3 år).
  • Naboer eller lokalplan forbyder støjende udedelsplacering.

7. Hurtig tjekliste til boligejeren

  1. Mål eller beregn dit faktiske varmeforbrug de seneste 3 år.
  2. Få udført en varmetabsberegning og vurder radiatorernes effekt.
  3. Indhent mindst to tilbud fra VE-godkendte installatører.
  4. Tjek Bygningspuljen og ansøg inden køb.
  5. Planlæg evt. energirenovering (loftisolering, lave utætheder) før montering.
  6. Afstem støjkrav med naboer og kommunens regler.
  7. Underskriv først kontrakt, når økonomien holder ved både høje og lave elpriser.

Næste skridt

Begynd med et uforpligtende energitjek – det koster typisk 1 500-3 000 kr. men er givet godt ud. Med tjekket i hånden kan du:

  • Vurdere, om varmepumpe alene eller en hybridløsning (fx pumpe + eksisterende kedel som spidslast) giver bedst komfort og pris.
  • Lægge en realistisk tidsplan, så opsætning, ansøgning og evt. radiatorudskiftning glider uden vinterkaos.

Med de rigtige forberedelser kan en varmepumpe blive både billig og behagelig – også i et ældre hus. Men tag dig tid til at regne efter, før du tager springet.