Knitrer dine elradiatorer lidt rigeligt på elregningen, eller er du bare træt af at løbe rundt og fylde brænde på kakkelovnen?

Forestil dig i stedet en efterårs­morgen, hvor hele huset allerede er lunt, uden at du har rørt en termostat siden i går. Teen damper, ungerne klager ikke over kolde gulve, og din kommende varmeregning er – ifølge de nyeste tal fra Bolius – på vej nedad. Hemmeligheden hedder centralvarme.

I denne guide dykker vi ned i, hvordan ét centralt varmeanlæg kan forvandle både komforten og økonomien i din bolig. Vi kigger på alt fra fjernvarme­units og varmepumper til cirkulations­pumper, gulvvarme og smart-styring – og vi sammenligner priserne krone for krone, så du kan se, hvor du står i 2026.

Lyder det tørt? Det er det ikke. Centralvarme er historien om, hvordan danskernes hjem blev varme, badeværelserne rykkede ind, og hvordan den næste energirevolution lige nu banker på døren. Læs med og lær hemmeligheden bag komfortable hjem – og lavere varmeregninger.

Hvad er centralvarme? Komfort, grundprincipper og komponenter

Disclaimer: Priser og beregninger i denne artikel bygger på gennemsnitstal og forudsætninger fra Bolius (opdateret 22.01.2026) og kan variere betydeligt lokalt og over tid. Indhent altid tilbud og professionel rådgivning til netop din bolig.

Centralvarme er i al sin enkelhed et varmesystem, hvor én central varmekilde opvarmer vand (eller en anden varmebærer). Det varme vand ledes rundt i boligen via rør og afgiver herefter varme gennem radiatorer og/eller gulvvarmeslanger. Når vandet har afleveret sin varme, sendes det tilbage til varmekilden, opvarmes på ny – og kredsløbet fortsætter.

Mulige varmekilder til et centralvarmeanlæg

• Fjernvarmeunit med varmeveksler (ingen kedel i boligen, varmen hentes fra det lokale fjernvarmenet).
• Varmepumpe – luft-til-vand eller jord-til-vand (jordvarme).
• Naturgasfyr.
• Oliefyr.
• Biomassekedel/pillefyr.

Til forskel fra centralvarme fordeler lokale varmekilder varmen dér, hvor enheden står:

• Luft-til-luft-varmepumpe blæser varm luft ud i ét rum og leverer ikke varmt brugsvand.
• Brændeovn varmer primært det rum, den står i, og giver heller ikke brugsvand.
• Elradiatorer omsætter el direkte til varme uden fælles rørføring eller varmtvandsproduktion.

Hovedkomponenter i et moderne centralvarmeanlæg

• Varmekilde – kedel, varmepumpe eller fjernvarmeunit.
• Varmeveksler – adskiller fjernvarmevand og husets varmekreds (obligatorisk ved fjernvarme, indbygget i mange varmepumper).
• Cirkulationspumpe – sørger for, at det varme vand bevæger sig rundt i systemet.
• Rørinstallation – typisk to-strengs fremløb/retur.
• Varmeafgivere – radiatorer og/eller gulvvarmeslanger.
• Ekspansionsbeholder og sikkerhedsventil – håndterer trykændringer og beskytter systemet.
• Styring og regulering – rumtermostater, vejrkompensering, tidsprogrammer og i stigende grad smart-styring via app.

Komfortfordele

• Jævn temperatur i hele boligen – færre kolde hjørner.
• Næsten lydløs drift; alle støjende dele står samlet i teknikrum eller udenfor (ved varmepumpe).
• Individuel regulering via termostater pr. rum.
• Lav fremløbstemperatur med gulvvarme giver behagelige, varme gulve og højere virkningsgrad for varmepumper.

Centralvarme i Danmark anno 2026

I byområder dominerer fjernvarme, mens varmepumper hurtigt erstatter olie- og gasfyr i områder uden fjernvarme. Politiske målsætninger og tilskudsordninger presser yderligere på for at udfase fossile kedler og fremme fjernvarme og varmepumper (kilde: Bolius, 22.01.2026).

Varmt brugsvand følger oftest med

Et centralvarmeanlæg producerer som regel også varmt brugsvand – enten i en varmtvandsbeholder (kedel/varmepumpe) eller via gennemstrømningsveksler (fjernvarme). Har du derimod luft-til-luft-varmepumpe, brændeovn eller elradiatorer, skal brugsvandet opvarmes særskilt, ofte med en el-vandvarmer, hvilket øger elforbruget (kilde: Bolius).

Varmekilder i et centralvarmesystem: fjernvarme, varmepumper, gas, olie og biomasse

Skal din centralvarme forsynes med fjernvarme, varmepumpe, kedel eller biomasse? Nedenfor får du et overblik over de vigtigste muligheder, deres fordele/ulemper samt nøgletal fra Bolius’ 2026-beregning for et gennemsnitligt hus på 130 m² og 18.100 kWh/år (kilde).

Fjernvarme

• Sådan virker det: Varme fra et lokalt værk overføres via hovedledningen til en fjernvarmeunit (varmeveksler) i huset.
• Fordele: Meget driftssikkert, ingen udendørs enhed, ingen brændselshåndtering, lav serviceudgift (ca. 454 kr/år).
• Ulemper: Store lokale prisforskelle – gennemsnit 512 kr/MWh + 3.774 kr i fast afgift pr. år.
• Økonomi: Investering unit ca. 20.208 kr + stikledning 27.938 kr.
  Total årlig pris inkl. afskrivning: ≈ 19.422 kr (drift alene ≈ 16.879 kr).

Luft-til-vand-varmepumpe (l/v)

• Sådan virker det: Henter energi fra udeluften; vandet i anlægget holdes typisk 35-45 °C.
• Effektivitet: SCOP 3,15 (4,05 ved gulvvarme) – altså 1 kWh el bliver ~3-4 kWh varme.
• Fordele: Lav drift, ingen gravearbejde, kan kombineres med solceller og smart-styring.
• Ulemper: Udendørs enhed larmer lidt; kræver store radiatorflader eller gulvvarme for at køre effektivt i frostvejr.
• Økonomi: Investering ca. 125.000 kr, service 1.995 kr/år.
  Total årlig pris: ≈ 18.953 kr (med gulvvarme ≈ 16.918 kr).
  Drift alene: ≈ 9.158 kr (gulv ≈ 7.123 kr).

Jord-til-vand-varmepumpe (jordvarme)

• Sådan virker det: 100-200 m slange graves 1 m ned i haven og leverer jævn varmekilde året rundt.
• Effektivitet: SCOP 3,45 (4,35 med gulvvarme) – højere end luft-til-vand pga. stabil jordtemperatur.
• Fordele: Meget lav drift, ingen udendørs ventilator.
• Ulemper: Kræver stort haveareal og engangsinvestering i jordslanger (levetid ~50 år).
• Økonomi: Total investering ca. 150.000 kr (slanger ~75.000 kr). Service 1.995 kr/år.
  Total årlig pris: ≈ 19.206 kr (gulvvarme ≈ 17.476 kr).
  Drift alene: ≈ 8.361 kr (gulv ≈ 6.631 kr).

Gasfyr (naturgas)

• Sådan virker det: Kondensationskedel brænder naturgas og forsyner centralvarmen direkte.
• Fordele: Velkendt teknologi, lav anskaffelsespris.
• Ulemper: Svingende gaspris, CO₂-udledning, politisk udfasning (ingen nyinstallation i mange områder).
• Økonomi: Investering ca. 40.000 kr, service 2.250 kr/år.
  Total årlig pris: ≈ 22.308 kr (drift ≈ 17.458 kr).

Oliefyr

• Fordele: Kan installeres hvor hverken gas, fjernvarme eller stor elkapacitet findes.
• Ulemper: Dyreste centralvarmeløsning, høj CO₂ og lugt, tankkrav.
• Økonomi: Investering ca. 40.000 kr, service 2.705 kr/år.
  Total årlig pris: ≈ 34.054 kr (drift ≈ 28.749 kr).

Pillefyr / anden biomasse

• Sådan virker det: Træpiller (8 % fugt) fødes automatisk til brænder; virkningsgrad ~85 %.
• Fordele: Brændsel billigere end olie/gas, CO₂-aftrykket regnes ofte som “næsten neutralt”.
• Ulemper: Kræver silo/opbevaring, asketømning, skorsten og ekstra rengøring.
• Økonomi: Investering ca. 45.000 kr, skorstensfejer ca. 450 kr/år.
  Total årlig pris: ≈ 19.883 kr (drift ≈ 15.008 kr).

Ikke-centralvarme (til sammenligning)

Luft-til-luft-varmepumpe og brændeovn kobles ikke på husets radiatorer og opvarmer kun luften i de rum, de står i. De nævnes her, fordi de ofte sammenlignes på pris:

• Luft-til-luft total årlig pris ≈ 13.694 kr – billigst, men dækker sjældent hele huset og leverer ikke varmt brugsvand.
• Brændeovn total årlig pris ≈ 24.868 kr (brænde købt) + el-vandvarmer til brugsvand.
• Elradiatorer total årlig pris ≈ 29.669 kr – simpelt men klart dyrest i drift.

Opsummering:

• Fjernvarme, jordvarme og luft-til-vand ligger i dag i samme prisleje som de billigste fulde centralvarmeløsninger.
• Gas og især olie bliver hurtigt dyrt – og udfases politisk.
• Pillefyr kan være konkurrencedygtige, men kræver plads og arbejde.
• Luft-til-luft er den laveste årlige pris, men er normalt kun supplement og mangler brugsvand.

Se alle forudsætninger og de nyeste tal hos Bolius (opdateret 22.01.2026). Husk altid at indhente konkrete tilbud – lokale priser kan ændre billedet markant.

Hvad koster centralvarme? Nøgletal for drift, investering og elafgift i 2026

For at vurdere, om centralvarme kan sænke varmeregningen i netop din bolig, skal du kende både driftsudgiften og totalomkostningen pr. år. Tallene herunder stammer alle fra Bolius’ opdaterede beregning for et gennemsnits­hus på 130 m² med et varme- og brugsvands­behov på 18.100 kWh/år (22.01.2026). Kilde: Bolius – Det koster de forskellige opvarmningsformer.

1. To prisbegreber du skal kende

• Årlig pris inkl. brugsvand – ren drift (energi + faste afgifter + service).
• Årlig pris inkl. afskrivning, service og rente – totaløkonomien, hvis du først skal investere i et nyt anlæg. Det er dette tal, der er vigtigst, når du sammenligner varmekilder.

2. Total årlig pris (drift + afskrivning + service + rente)

Varmekilde	Total årlig pris
Fjernvarme	≈ 19.422 kr
Luft-til-vand varmepumpe	≈ 18.953 kr
L/V – med gulvvarme	≈ 16.918 kr
Jord-til-vand varmepumpe	≈ 19.206 kr
J/V – med gulvvarme	≈ 17.476 kr
Pillefyr (træpiller)	≈ 19.883 kr
Gasfyr	≈ 22.308 kr
Brændeovn + el-vandvarmer	≈ 24.868 kr
Elradiatorer	≈ 29.669 kr
Oliefyr	≈ 34.054 kr

Luft-til-luft-varmepumpe ligger lavt (≈ 13.694 kr/år), men kan sjældent varme hele huset og leverer ikke brugsvand – derfor er den ikke direkte sammenlignelig som hovedvarmekilde.

3. Ren drift – Fornemmelse af det løbende energiforbrug

Varmekilde	Årlig drift (kr)
L/V – gulvvarme	≈ 7.123
J/V – gulvvarme	≈ 6.631
Pillefyr	≈ 15.008
Fjernvarme	≈ 16.879
Gasfyr	≈ 17.458

Hvorfor er varmepumper billigst i drift? De henter gratis energi i luft eller jord og multiplicerer elforbruget med en SCOP på 3-4+. Effektiviteten stiger, når fremløbstemperaturen kan sænkes – derfor ses den store forskel, når der er gulvvarme (SCOP 4,05-4,35).

4. Investering og typisk service

• Luft-til-vand V/P: ca. 125.000 kr – service 1.995 kr/år
• Jord-til-vand V/P: ca. 150.000 kr (jordslanger ~75.000 kr) – service 1.995 kr/år
• Gas- eller oliefyr: ca. 40.000 kr – service hhv. 2.250 / 2.705 kr/år
• Pillefyr: ca. 45.000 kr – service + skorstensfejer ~2.445 kr/år
• Luft-til-luft: ca. 25.000 kr – service 1.495 kr/år
• Fjernvarmeunit: ca. 20.208 kr + stikledning ~27.938 kr – service 454 kr/år

5. Elpriser og afgifter i 2026

Elafgiften er fra 2026 sænket markant fra 90 øre til 1 øre/kWh på forbrug over 4.000 kWh/år i elopvarmede boliger. Det gør varmepumper endnu mere attraktive. Dog er elprisen meget tidsvariabel:

• Dyrest: vinteraftener kl. 17-21 pga. høj transportafgift.
• Billigst: solrige eller blæsende dagtimer – ofte sommer/forår.

Tip: Planlæg varmepumpens drift og evt. varmtvandsproduktion til de billige timer, hvis du har en tidsdifferentieret elpris.

6. Brugsvand vejer tungt

Ca. 3.372 kWh/år går til varmt brugsvand i modelhuset. Løsninger uden integreret brugsvands­produktion (luft-til-luft, brændeovn) suppleres derfor med en el-vandvarmer i Beregningen – det er indregnet i deres højere totalpris.

7. Husk at registrere elopvarmning

For at få den reducerede elafgift skal boligen stå som elopvarmet (elvarme eller varmepumpe) i BBR, og elselskabet skal have besked. Ifølge Bolius kræver det, at du selv tager initiativet.

8. Hvad betyder tallene for dig?

Alle beløb er gennemsnitstal for et standardhus. Dit reelle regnestykke påvirkes af:

• Isolerings- og tæthetsniveau.
• Husets radiator-/gulvvarme­kapacitet.
• Brugeradfærd (temperatur, badetid mm.).
• Lokale energi- og fjernvarmepriser.

Konklusion: Fjernvarme, luft-til-vand og jordvarme er typisk billigst i totaløkonomi, men varmepumper får den laveste løbende energiregning. Brug tallene som pejlemærke – og indhent altid konkrete tilbud og beregninger på lige netop din bolig.

Centralvarmens historie i Danmark: fra kakkelovn til hverdagens standard

Centralvarmens gennemslag i de danske hjem er en fortælling om velstand, sundhed og teknologi, der løber parallelt med vores moderne velfærdsstat.

Fra kakkelovn til radiator – Den korte tidslinje

• 1945-1955: Efterkrigstidens byggeboom sætter fokus på bedre boliger. De fleste bylejligheder har stadig kakkel- eller brændeovne, som kræver daglig optænding og sod.
• 1950’erne: Fjernvarmeværker skyder op i de større byer, og centralvarmekedler med kul eller olie vinder frem i etagebyggeri og parcelhuse.
• 1960’erne: Stigende realløn, industrialisering og billige lån betyder, at tusindvis af parcelhuse får indlagt radiatorer og badeværelse som standard.
• 1970: Ifølge Danmarks Nationalleksikon havde 85 % af boligerne centralvarme, og kun 4 % manglede WC – forskellen mellem land og by var stort set udlignet (Lex.dk).
• 1970’erne-1980’erne: Oliekriserne giver først chok, men accelererer herefter fjernvarmeudbygning og effektive kedler.

”solgt til jernhandleren” – Et blik ind i hverdagen

Lex.dk beskriver, hvordan kakkel- og brændeovne i byerne i løbet af få årtier blev skiftet ud og bogstaveligt talt solgt til jernhandleren. Et nutidigt anekdotisk glimt kommer fra et debatindlæg i Kristeligt Dagblad, hvor skribenten mindes,at ”centralvarme og bad kom ind i familien sammen med traktoren, bilen og senere fjernsynet”(Kristeligt Dagblad, 29.09.2015).Bemærk, at indlægget er en personlig beretning, men det illustrerer den sociale betydning: varme, hygiejne og komfort blev symbol på det nye velstandsniveau.

Nybyggeri: Radiator og bad som selvfølge

Fra midten af 1960’erne krævede bygningsreglementet praktisk taget altid centralvarme i nye boliger – ofte koblet til fjernvarme, når det fandtes lokalt. I landområder fulgte olie- eller kulkedler trop, mens brændeovnen rykkede ud i sommerhuset.

Nutidens kapitel: Fjernvarme vs. Varmepumpe

Opvarmningsform 2020’erne	Typisk område	Status
Fjernvarme	Tætte by- og parcelhuskvarterer	Stadig dominerende og udbygges yderligere
Luft-/jord-til-vand varmepumpe	Gas-/olieområder, nye lavenergihuse	Stærkt voksende pga. klima- og energipolitik
Gas- og oliekedler	Ældre boliger uden fjernvarme	På vej ud; politisk udfasning (kilde: Energiaftaler 2024-2026)

Hvad kan vi lære af historien?

1. Komfort driver teknologien. Centralvarme blev udbredt, fordi det gav ensartet varme og mindre arbejde – ikke kun fordi det var ”billigt”.
2. Sundhed og hygiejne følger med. Med radiatorer kom også varmt brugsvand og indendørs bad, hvilket forbedrede folkesundheden markant.
3. Energipolitik former valget. Statslige lån, bygningsregler og senere oliekriserne skubbede danskerne fra kakkelovn til fjernvarme – præcis som klima- og CO₂-mål i dag skubber mod varmepumper.
4. Fleksibilitet er fremtiden. Moderne centralvarme kan skifte varmekilde (fx fra gas til varmepumpe), mens huset bevarer de samme rør og radiatorer – en arv fra 1960’ernes systemtænkning.

Kort sagt: Centralvarme er mere end rør og radiatorer – det er et spejl af vores levevis og energivalg. Fra kakkelovnens sod til varmepumpens lavtemperatur handler rejsen om at skabe sunde og økonomiske hjem, der følger tidens krav.

Sådan sænker centralvarmen din varmeregning: styring, temperaturer og husets forudsætninger

Vil du barbere hundredvis – måske tusindvis – af kroner af varmeregningen, er det som regel styring og temperatur du først skal skrue på. Nedenfor finder du de mest effektive greb rangordnet efter, hvor hurtigt de typisk tjener sig hjem.

Sænk rumtemperaturen

• 1 °C lavere = ca. 5 % billigere varme (Bolius).
• Anbefalet komfort: 20-21 °C i stue/køkken, 17-19 °C i soveværelser og gang.
• Hold dørene lukkede mellem varme og køligere rum – så mærkes sænkningen mindre.

Optimer fremløbstemperaturen

• Lav fremløb (35-45 °C) giver højere SCOP for varmepumper – ned til 7.123 kr/år i drift for luft-til-vand med gulvvarme mod 9.158 kr/år med radiatorer (Bolius).
• Større radiatorflader eller gulvvarme gør det muligt; overvej ekstra sektioner eller helt nye lavtemperatur­radiatorer ved renovering.

Balancér og styr klogt

• Vejrkompensering: sørg for korrekt kurve – lidt lavere hældning sparer hurtigt 3-5 % uden at gå på kompromis med komfort.
• Undgå store natlige sænkninger (>2 °C) med varmepumpe i hård frost – anlægget skal ellers “løbe efter” om morgenen og mister effektivitet.
• Brug tids- eller smartstyring til at flytte drift væk fra dyre eltimer (vinter kl. 17-21). Mange varmepumper kan forvarme huset/akkumuleringstanken når strømmen er billig.
• Reguler hver radiator med termostatventil, og få anlægget hydraulisk balanceret én gang for alle.

Brugsvand fylder overraskende meget

• For en typisk 2 + 2-familie svarer varmtvandet til ≈ 3.372 kWh/år (gasreference).
• Sparbruser + 4 minutter kortere bad = op til 30 % mindre brugsvands­energi.
• Har du luft-til-luft-pumpe eller brændeovn, løber el-vandvarmeren alene med de 3.372 kWh – tjek elprisen!

Service og vedligehold

• Årligt service sikrer optimal virkningsgrad: varmepumpe ca. 1.995 kr/år, gasfyr 2.250 kr, oliefyr 2.705 kr.
• Luft radiatorer én gang hver fyringssæson, og rens filtre/udeenhed på varmepumpen mindst to gange årligt.

Isolering først

• Et efterisoleret 70’er-hus kan halvere varmebehovet; et nyt lavenergihus bruger ned til en tredjedel.
• God isolering er forudsætning for lavtemperatur-opvarmning og høj SCOP.

Udnyt afgifter og registrering

• Registrér boligen som elopvarmet i BBR og hos elselskabet. Så er el over 4.000 kWh/år kun pålagt reduceret elafgift (≈ 1 øre/kWh fra 2026).
• Det forbedrer især varmepumpers økonomi – tallet 7.123 kr/år for luft-til-vand med gulvvarme inkluderer den lave afgift (Bolius).

Tænk i kombinationer

• Varmepumpe + eksisterende kedel giver tryghed ved ekstreme kuldeperioder.
• Solceller kan drive varmepumpen i dagtimerne; supplér evt. med smartstyring til at starte pumpen, når der er overskudsproduktion.

Tjekliste før du går i gang

1. Kend husets varmebehov og isoleringsniveau.
2. Tjek om fjernvarme er tilgængeligt – det ændrer hele regnestykket.
3. Vurder radiatorkapacitet og/eller mulighed for gulvvarme (lavtemperatur).
4. Regn på totaløkonomi: drift + investering + service – brug f.eks. Bolius’ nøgletal.
5. Lav en plan for styring, vedligehold og eventuel kombination med andre energikilder.

Kilde til alle nøgletal, SCOP-værdier og priseksempler: Bolius, opdateret 22.01.2026.