Hvad koster det at lægge gulvvarme? – Få priser, sparetricks og eksperternes råd

Drømmer du om lune gulve på kolde vintermorgener – men frygter, at prisen på gulvvarme stikker helt af? Så er du landet det rette sted. På Varme, Afløb & Teknik (vat.dk) skærer vi tekniksnakken til benet og giver dig de reelle priseksempler, sparetricks og eksperternes bedste råd, før du går i gang.

I denne guide fra kategorien Varme zoomer vi ind på alt, hvad der påvirker prisen i 2026 – fra “billige” el-måtter i det lille badeværelse til den helt store omgang med vandbåren gulvvarme i hele stueplanet. Vi viser dig:

  • Konkrete prisintervaller pr. m² for både nybyg, renovering og retrofit
  • 12 afgørende prisdrivere, så du forstår, hvorfor naboen gav 150.000 kr., mens du måske slipper med det halve (eller det dobbelte!)
  • Fordele, ulemper og lovkrav til el- vs. vandbårne systemer
  • Specifikke råd til ældre huse: isolation først – gulvvarme bagefter
  • Sparetricks, der kan barbere titusinder af budgettet uden at gå på kompromis med kvalitet og komfort

Vi bygger artiklen på nyeste tal for 2026, gældende bygningsregler og gennemtestede anbefalinger fra bl.a. Bolius’ VVS-eksperter. Målet? At du kan gå til håndværkerne med selvtillid, viden og en realistisk prisramme.

Tag kaffekoppen i hånden, og lad os dykke ned i spørgsmålet, alle husejere stiller sig selv: “Hvad koster det egentlig at lægge gulvvarme – og kan det betale sig i mit hus?”

Overblik: Hvad koster det at lægge gulvvarme i 2026? (prisintervaller, hvad er med i prisen og en kort disclaimer)

Disclaimer: Priserne nedenfor er vejledende gennemsnit for Danmark i 2026. De kan svinge markant afhængigt af husets stand, valgt konstruktion, adgangsforhold og de lokale håndværkerpriser. El-installation skal udføres af autoriseret el-installatør, og vandinstallationer af autoriseret VVS’er. Indhent altid mindst to-tre skriftlige tilbud med tydelig materialeliste og præcis beskrivelse af arbejdsomfanget.

  • Vandbåren gulvvarme i nybyg eller totalrenovering
    (underlag allerede forberedt)
    600-1.300 kr./m².
    Typisk inkl. slanger, fordelerrør, montering og basis-styring.
    Støbning/afretning: som regel med i den høje ende eller tillæg på 200-400 kr./m².
  • Vandbåren gulvvarme som retrofit i eksisterende hus med terrændæk
    1.200-2.500 kr./m².
    Omfatter udgravning, radon-/fugtspærre, efterisolering til ca. 300 mm, ny beton/let terrændæk, slanger, fordelerskab og tilslutning.
    Indikativ total for 80-120 m² stueplan: 120.000-300.000 kr.
    Arbejdslønnen er den store post i ældre huse (Bolius).
  • Vandbåren tør-system under trægulv (udfræsede plader/varmefordelingsplader)
    800-1.800 kr./m².
    Mindre indgreb, hurtigere montage, lav vægt – ofte helt uden tung støbning.
  • El-gulvvarme i små rum (komfortvarme)
    800-1.500 kr./m².
    Lille badeværelse på 3-6 m²: 10.000-25.000 kr. inkl. termostat og el-arbejde.
    Bemærk: El-gulvvarme må kun bruges som hovedvarme i lavenergihuse, ellers kun som supplerende komfortvarme (Bolius).
  • Tillægsposter, du ofte glemmer i budgettet
    • Fordelerskab, shunt, pumpe og avanceret styring: 5.000-20.000 kr.
    • Tilpasning på varmekilde (varmepumpe/fjernvarme/gas): 5.000-25.000 kr.
    • Ekstra el-arbejde til termostater, styringer m.m.
    • Nedrivning og bortskaffelse af gamle gulve: 200-600 kr./m².
    • Genopbygning af gulvbelægning (klinker, træ, vinyl) og evt. tømrerarbejde.

Driftsøkonomi: Vandbåren gulvvarme er typisk markant billigere i drift end el-gulvvarme – især når den kobles til en moderne varmepumpe eller effektiv fjernvarme. El-gulvvarme giver 1:1 mellem elforbrug og varmeafgivelse, hvilket gør den dyr i større arealer (Bolius). Detaljer om drift følger senere i artiklen.

Hvad afgør prisen? 12 vigtigste prisdrivere du skal kende

Prisen på gulvvarme er ikke én fast størrelse – den er et puslespil af husets alder, konstruktion, materialer og den måde, installationen skal udføres på. Nedenfor gennemgår vi de 12 mest afgørende prisdrivere, så du kan se, hvilke knapper du selv kan skrue på, og hvor det er håndværkerens timepris, der bestemmer.

  1. Husets alder og isoleringsniveau
    Boliger fra før ca. 1980 har typisk begrænset isolering. Før 1998 var kravene til gulvisolering meget lave, så her skal du ofte helt ned og udskifte terrændækket og lægge ca. 300 mm isolering. Det er et stort indgreb og en af de dyreste poster (Bolius).
  2. Gulvkonstruktion
    Terrændæk betyder som regel opgravning og støbning → dyrt. Har du krybekælder eller kælder, kan rør og isolering ofte lægges nedefra, hvilket sparer både tid og penge (Bolius).
  3. Valg af system (vandbåren vs. el)
    El-gulvvarme er billigst at etablere i små rum, men dyr i drift og begrænset af lovkrav. Vandbåren koster mere her og nu, men er næsten altid billigere i det lange løb (Bolius).
  4. Varmekilde og fremløbstemperatur
    Har du varmepumpe eller effektiv fjernvarme, passer lavtemperatur-gulvvarme perfekt – men der kan være ekstra udgifter til shunt, pumpe eller sektionsventil.
  5. Antal zoner/rum og styring
    Hver ekstra kreds, termostat og smart-styring koster materiel og montagetimer. Til gengæld giver det bedre komfort og lavere energiforbrug.
  6. Adgang og logistik
    I ældre huse skal rør ofte føres gennem vægge og rum, hvor gulvet ikke skal have gulvvarme. Ekstra nedrivning og genetablering sender prisen i vejret (Bolius).
  7. Gulvbelægning
    Klinker og beton leder varme bedst og kræver færre specialløsninger. Trægulve skal holde sig under 27 °C, hvilket kan kræve tør-system og nøje styring (Bolius).
  8. Vægt og byggetid
    Våd løsning (beton) vejer meget og har 3-6 måneders tørretid for 10-15 cm beton. Tørre systemer vejer lidt, kan lægges hurtigere og kræver ingen lang affugtning.
  9. Efterisolering, radon- og fugtspærre
    Udgravning af terrændæk kræver fugt- og radonmembran og ny isolering – både materiale og arbejdstid belaster budgettet (Bolius).
  10. Snedker-/tømrerarbejde
    Ny gulvhøjde betyder justering af dørtrin, sokler, fodlister og eventuel hævning af døre. Det kan virke som småting, men løber hurtigt op i timer.
  11. El- og VVS-autorisation
    Al tilslutning til varmekilde og el-termostater skal laves af autoriserede installatører. Timeprisen er høj, men lovpligtig – og en vigtig post i budgettet.
  12. Geografi og efterspørgsel
    Timepriserne svinger 10-25 % mellem landsdelene, og i højsæson kan du opleve tillæg eller lange ventetider. Indhent altid flere tilbud.

El-gulvvarme eller vandbåren? Økonomi, lovkrav og drift

Skal du vælge el-måtter eller vandbårne slanger? Nedenfor får du et hurtigt overblik over de vigtigste forskelle – med fakta og citater fra Bolius-guiden “Gulvvarme i ældre huse”.

1. Lovlighed og regler

  • El-gulvvarme som hovedvarme er kun lovligt i lavenergihuse (f.eks. nyt lavenergiklasse 2020-byggeri). I alle andre boliger må el-gulvvarme kun bruges som supplerende komfortvarme i mindre rum som bad/toilet (Bolius).
  • Vandbåren gulvvarme er normalt fuldt lovlig som primær opvarmning i alle hustyper, så længe Bygningsreglementets krav til isolering og anlæggets virkningsgrad er opfyldt.
  • Tjek altid seneste Bygningsreglement (BR18 → BR20) og få installationen projekteret/tilsluttet af autoriseret el-installatør (el-måtte, termostater) og VVS’er (vandbårne kredse).

2. Etableringspris – Hvem er billigst at komme i gang med?

System Typisk anlægspris Hvornår giver det mening?
El-gulvvarme (måtter/kabler) Ca. 800-1.500 kr./m² (inkl. termostat – små rum 10.000-25.000 kr.) Små badeværelser, entréer, gæstetoiletter – når komfort er vigtigere end lav driftsomkostning
Vandbåren gulvvarme (våd eller tør) Ca. 600-1.800 kr./m² i nybyg/renovering – dyrere ved opbrydning af gammelt terrændæk Hele huse, store flader, energirenoveringer, sammen med varmepumpe eller fjernvarme

Regnestykket er altså omvendt: El er billig nu og her på få kvadratmeter, mens vandbåren er billigere, når du ser på hele boligen og de næste 20-30 års drift.

3. Drift og økonomi

  • Vandbåren gulvvarme er “en hel del billigere i drift” end el-gulvvarme, fastslår Bolius. Slangerne kan nemlig forsynes med lavtemperaturvarme (30-35 °C) fra varmepumpe (COP 3-5) eller fjernvarme.
  • El-gulvvarme omsætter el til varme 1:1. Én kWh ind på elmåleren giver én kWh varme ud i gulvet – og det kan hurtigt ses på budgettet, hvis du opvarmer større arealer.
  • I et 8 m² badeværelse koster komfortvarme på el typisk 500-1.400 kr./år (afhængig af elpris og brugsprofil). Samme areal på vandbåren gulvvarme, forsynet af en luft-til-vand-pumpe, kan koste ned til 150-400 kr./år.

4. Komfort, styring og regulering

  • Vandbåren gulvvarme: Jævn varmefordeling, lav overfladetemperatur, passer godt til store opholdsrum. Reaktionstiden er dog længere (særligt ved betondæk), så hurtige temperaturhop giver begrænset effekt.
  • El-måtter: Varmes hurtigt op (tynd konstruktion), perfekt til morgenkoldt badeværelsesgulv. Til gengæld kræver det en præcis termostat og bør kun være tændt i de timer, hvor rummet bruges.
  • Smart zonestyring: Kombinerer du el i badet og vandbåren i resten af huset, bør styringen koordineres, så el-varmen ikke varmer rummet op, mens det vandbårne kredsløb stadig pumper køligt vand ind.

5. Typiske kombinationer i praksis

Mange nybyggere og renoveringsprojekter ender med hybridløsningen:

  1. Vandbåren gulvvarme i alle opholdsrum og køkken/alrum.
  2. El-gulvvarmemåtter under klinker i små badeværelser for hurtig komfort og lav anlægspris.
  3. Evt. ekstra radiator under store vinduespartier for at stoppe kuldenedfald i ældre huse (jf. Bolius).

Bruger du denne model, skal du blot sikre dig:

  • At elektriske zoner er komfortvarme (under 10 m² i ældre huse) – ellers bryder du loven.
  • At VVS-installatøren og el-installatøren udveksler plantegninger, så termostaterne arbejder sammen.

Bundlinjen

Har du et lille rum, et begrænset budget her og nu og ingen planer om at bruge rummet til hovedopvarmning, er el-gulvvarme nemt og hurtigt. Skal du opvarme hele boligen, eller vil du have lavest mulig varmeregning de næste mange år, er vandbåren gulvvarme næsten altid det rigtige valg – især sammen med en moderne varmepumpe eller effektiv fjernvarme.

Kilde: Bolius – “Gulvvarme i ældre huse”

Ældre huse: Kan det betale sig? Isolering først, radiator-supplement og kuldenedfald

Start med klimaskærmen – ikke gulvvarmen. I huse fra 1960’erne, 70’erne og 80’erne forsvinder en stor del af varmen gennem utætte vinduer, tynd gulvisolering og kuldebroer. Ifølge Bolius’ gennemgang af gulvvarme i ældre huse er gulvvarme derfor sjældent en god idé som eneste varmekilde, før du har:

  • Efterisoleret terrændæk eller etageadskillelse til ca. 300 mm.
  • Tætnet og evt. udskiftet vinduer og døre til energiruder.
  • Udbedret kuldebroer omkring sokkel, vinduesfalse og dørtrin.

Hvorfor 1998 er skæringsåret

Bygningsreglementet skærpede først kravene til gulvisolering markant i 1998. Har huset et terrændæk fra før dette år, skal du som hovedregel grave helt ned, lægge ny kapilarbrydende lag, fugt- og radonspærre og efterisolere. Det er arbejdslønnen til disse tunge opgaver, der sender prisen op på 1.200-2.500 kr./m².

Radiatorer redder komforten ved store vinduer

I ældre huse opleves ofte kuldenedfald: Den varme luft fra gulvvarmen stiger, afkøles ved ruden og falder ned som træk ved gulvet. Bolius anbefaler derfor at beholde eller opsætte radiatorer under store vinduespartier – eller skifte til moderne 3-lags energiruder, som reducerer kuldenedfaldet markant.

Kuldenedfald kort fortalt

  • Kold vinduesflade → luften afkøles og falder.
  • Luftstrømmen mærkes som træk og kolde fødder.
  • Modtræk: radiator under vinduet, tætning af fuger eller vinduesudskiftning.

Ekstraarbejdet du skal budgettere med

Bolius oplister en typisk arbejdsgang ved terrændæksrenovering:

  1. Tømning af rum, løft af gulvbelægning og bortkørsel af byggeaffald.
  2. Opbrydning og udgravning af eksisterende beton.
  3. Lægning af radon- og fugtspærre, ny isolering (≈300 mm) og eventuelt letbetondæk.
  4. Montering af varmeslanger, træk til fordelerskab og gennemføringer til rum uden gulvvarme – ofte med ekstra gulvopbrud.
  5. Støbning/afretning og genopbygning af overgulv.

Hvert af disse trin koster håndværkertimer, som hurtigt overskygger selve materialerne til gulvvarmen.

Kan det betale sig?

Ja, hvis gulvvarmen kombineres med:

  • En moderne varmekilde med lav fremløbstemperatur (varmepumpe eller effektiv fjernvarme).
  • Fuld gennemgang af husets isolering og tæthed.
  • Evt. supplerende radiatorer ved kuldeudsatte flader.

Nej, hvis du håber, at gulvvarme alene løser kulde- og komfortproblemer i et dårligt isoleret hus. Så risikerer du høj investering, dyr drift og stadig kolde tæer.

Konklusionen fra Bolius er klar: “Isolér først – læg gulvvarme bagefter.” Har du allerede planer om at udskifte vinduer eller genetablere terrændækket, kan gulvvarme implementeres samtidig og give både komfort og energibesparelse på lang sigt. Uden de tilhørende energiforbedringer er projektet sjældent pengene værd.

Beton eller trægulv? Valg af konstruktion, reaktionstid, fugt og holdbarhed

Et betongulv med indstøbt vandbåren gulvvarme er noget nær den mest robuste løsning, du kan vælge. Beton tåler høje temperaturer, og kombineret med klinker eller natursten får du en meget slidstærk overflade. Til gengæld skal du leve med en høj varmetræghed:

  • Reaktionstid: Ca. 12 timer fra du hæver fremløbstemperaturen, til overfladen føles varm – og tilsvarende ved nedregulering (Bolius).
  • Ideel brug: Jævn basevarme, fx i opholdsrum med konstant temperatur. Mindre egnet til sommerhus, hvor du vil kunne skrue hurtigt op og ned.
  • Slangeplacering: 6-8 cm under betonoverfladen giver bedst balance mellem varmeafgivelse og beskyttelse af slangerne (Bolius).

Støber du nyt betondæk på 10-15 cm, skal du afsætte 3-6 måneder til udtørring, før der lægges følsomme belægninger som vinyl eller linoleum. Ignoreres det, risikerer du fugt­- og belægningsskader (Bolius). Planlæg derfor:

  1. Midlertidig opvarmning og affugtning.
  2. Tørre målinger (CM-metode) før gulvlægning.
  3. Udskyd møblering/indflytning, hvis boligen skal være beboelig under hele processen.

Trægulv – Lettere, hurtigere men kræver omtanke

Vil du beholde træets varme look, kan du sagtens kombinere det med gulvvarme, men der er flere begrænsninger:

  • Maks. overfladetemperatur: 27 °C – ellers risikerer du udtørring, revner og kuvning af gulvbrædder (Bolius).
  • Massive planker: Størst risiko for sprækker hvis de er skruet til bjælker. Svømmende eller lamelopbygget gulv mindsker problemer.
  • Tørt system: Udfræsede gulvplader med alu-varmefordelingsplader (+ eventuel gulvgips) lægges oven på eksisterende beton. Det giver:
    • Lynhurtig regulering – tæt på radiatorrespons.
    • Lav vægt og minimal byggehøjde.

    Bolius anbefaler netop denne løsning oven på beton, hvis du ønsker træ og kort reaktionstid.

Slangeplacering i trægulv

Slangerne lægges i de udfræsede spor helt oppe under gulvbelægningen, adskilt af varmefordelingsplader. Afstanden mellem rør (centerafstand) bør som tommelfingerregel være 150 mm for at undgå kolde zoner.

Beton eller træ? – De vigtigste forskelle

Betondæk + klinker Trægulv i tør system
Byggehøjde 70-120 mm inkl. isolering og støbning 25-40 mm oven på eksisterende underlag
Reaktionstid ~12 timer ~1-2 timer
Tørretid før belægning 3-6 måneder Næsten ingen
Mekanisk styrke Meget høj Middel – afhænger af plader og underlag
Prisniveau Lavere materialer, høj arbejdsløn Højere materialer, mindre arbejdsløn

Praktiske huskeregler

  • Undgå slanger under faste installationer (køkkenø, spa, garderober), så du kan regulere temperaturen og undgår varmespild (Bolius).
  • Fotografér og/eller tegn slangelayout før støbning eller gulvlægning – det sparer dig for dyre borefejl senere.
  • Drop tunge eller store tæpper – de nedsætter varmeafgivelsen markant. Små løse tæpper på klinkearealer kan gå an (Bolius).

Kort fortalt: Vælg beton, hvis du prioriterer maksimal holdbarhed og rolig, jævn opvarmning – og har tid til udtørring. Vælg tør trækonstruktion, hvis du vil have hurtig reaktion, lav byggehøjde og kort byggetid, men er parat til at betale for kvalitetsmaterialer og leve med den 27 °C-regel.

Sådan presser du prisen ned: Udbud, tilbygninger og 12 konkrete sparetricks

Drømmen om varme fødder behøver ikke at ruinere budgettet. Følg trinene herunder, så presser du både etablerings- og driftsprisen ned – uden at gå på kompromis med kvaliteten.

  1. Slå to (eller flere) fluer med ét smæk
    Planlæg gulvvarme, når gulve alligevel skal udskiftes – f.eks. ved en større renovering eller tilbygning. Saml nedrivning, isolering, støbning, VVS og el i én entreprise; færre faggrænser betyder færre misforståelser og lavere koordineringsomkostninger.
  2. Indhent mindst 2-3 split-pinlige tilbud
    Kræv detaljer: m², antal kredse, centerafstand, fabrikat/slangetype, placering af fordelerskab, type styring, våd/tør opbygning, bortkørsel af affald og håndtering af rørføringer gennem rum uden gulvvarme (en klassisk prisfælde i ældre huse ifølge Bolius).
  3. Vælg den rigtige konstruktion fra start
    Tør-system under trægulv betyder kortere byggetid, lavere vægt og hurtigere regulering. Beton giver robusthed – men husk 3-6 måneders tørretid, som kan kræve midlertidig bolig eller særlige aftaler med håndværkerne.
  4. Isolér først, varm op bagefter
    Efterisolér terrændæk til ca. 300 mm og tæt huset, før slangerne lægges. Mindre varmetab = lavere fremløbstemperatur = lavere driftsomkostning (Bolius).
  5. Hold el-gulvvarme til små komfortzoner
    Brug varmemåtter i badeværelset, hvor loven tillader el som supplerende varme, men vælg vandbåren løsning til resten af huset. Det giver markant billigere drift.
  6. Planlæg korte, balancerede kredse
    Jo kortere kredse (60-100 m) og jo mere centralt fordelerskab, desto mindre pumpeenergi og bedre regulering.
  7. Læg ingen slanger under fast inventar
    Drop gulvvarme under køkkenelementer, garderober og spa. Det sparer meterpris, giver mere ensartet temperatur og mindre spildvarme (Bolius).
  8. Dokumentér – tag billeder!
    Fotografer eller skitsér slangens placering, før gulvet lukkes. Det koster ingenting nu, men sparer dyr gravearbejde og vandskader senere.
  9. Vælg belægning, der leder varmen
    Klinker og fliser giver høj effektivitet. Ved trægulv: vælg produkter godkendt til gulvvarme og hold overfladetemperaturen under 27 °C.
  10. Styr varmen klogt
    I tunge betondæk er nat-sænkning sjældent en gevinst pga. 12-timers træghed. Invester hellere i vejrkompensering, rumtermostater og tynde (eller ingen) tæpper.
  11. Gør-det-selv med omtanke
    Du kan spare tusindvis af kroner på at stå for nedrivning, oprydning og affaldskørsel selv – men lad autoriserede VVS- og el-installatører håndtere tilslutningerne. Aftal præcise grænseflader skriftligt.
  12. Tjek tilskud og energipuljer, før du skriver under
    Statslige puljer til varmepumper, energirenovering og fjernvarmeudrulning åbner og lukker løbende. Følg Energistyrelsens kanaler eller spar penge via en energirådgiver, der har fingeren på pulsen.

Kort fortalt: Planlæg i god tid, specificér dine tilbud ned til mindste detalje, isolér ordentligt, begræns el-gulvvarme til små zoner – og dokumentér alt. Så får du billigere gulvvarme, der holder i årevis. Læs flere tekniske råd om slangernes placering, undgåelse under inventar, dokumentation og tæpper i Bolius’ artikel “Gulvvarme i ældre huse”.